Kort nyt

Kort nyt for 27. Maj 2021

Vi har samlet nogle af ugens mest interessante nyheder fra pressemeddelelser og andre medier.

Græs kan erstatte plastic som emballage

Græsfibre skal erstatte plastik som 100 pct. biologisk nedbrydelig engangsemballage til take-away mad. Det er målet med det nye innovative projekt SinProPack, som sigter efter at udvikle et bæredygtigt alternativ til den engangsplast, der i øjeblikket anvendes til emballering.

Projektet samler industri, forbrugere og videninstitutioner om at udvikle, demonstrere, teste og evaluere fiberbaseret emballage til to-go-fødevareprodukter.

Danmark forbruger hvert år mere end 10.000 tons emballage til mad og drikke på farten. Ved at erstatte 10.000 tons engangsplast med en tilsvarende mængde biobaseret og biologisk nedbrydeligt emballage kan man mindske udledningen af CO2 fra emballage-produktionen med cirka 210.000 tons CO2 om året.

Grøn biomasse er en let tilgængelig ressource i Danmark, og grøn bioraffinering til protein produktion har betydelig interesse på grund af de påviste høje biomasseudbytter, miljøeffekter samt potentiel anvendelse af uudnyttet biomasse fra uproduktive lavtliggende områder som enge og andre marginale områder.

– Efter vi har høstet græsset på marken og trukket protein ud til dyrefoder, kan vi rense og pulpe græsfibrene til cellulose, som vi kan lave emballage ud af. På den måde bruger vi en sidestrøm fra proteinfremstilling og giver denne mere værdi. Det er en fantastisk måde at skabe merværdi for bioraffineringen, da ikke alt græsfiber nødvendigvis kan bruges som kvægfoder, siger adjunkt Morten Ambye-Jensen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

Læs mere hos Aarhus Universitet

/UL


Fem etagers træhus i Fredericia

Hvordan kan man udvikle en etagebolig i træ, som er så CO-venlig som mulig? Hvordan skal ejendommen se ud, og hvordan kan den bygges indenfor et normalt anlægsbudget? Det er de centrale spørgsmål, som Realdania By & Byg nu indbyder arkitekter og ingeniører til at svare på i en prækvalifikation til en projektkonkurrence. Konkurrencen skal munde ud i et konkret fem etagers forsøgsbyggeri i træ i Kanalbyen i Fredericia.

Billedet viser træbyggeri i Sverige. Visualisering Arkitema Architects

Interessen for bæredygtighed slår igennem i alle brancher – også i byggebranchen, hvor der løbende foregår en livlig debat om hvilket materiale, der er ’mest bæredygtigt’. Men sagen er kompleks, og derfor ønsker Realdania By & Byg at bidrage nuanceret, transparent og uvildigt til denne debat ved at igangsætte forsøgsbyggeriet ’Mini CO2 etagehuset i træ’. Forsøgsbyggeriet, der skal opføres i Kanalbyen i Fredericia, indgår som en del af foreningen Realdanias fokus på at fremme et sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri.

– CO2-udledning fra byggematerialer udgør en væsentlig del af Danmarks samlede CO2-udledning. I de kommende år forventes kravene til omstillingen i dansk byggeri at blive ganske omfattende. Der er derfor behov for, at vi styrker vores viden om brugen af forskellige materialer, når målet er at minimere CO2-udledninger. Der er samtidig behov for, at der udvikles nye og mindre CO2-belastende løsninger. Som et konkret eksempel skal forsøgsbyggeriet ’Mini CO2 etagehuset i træ’ således bidrage til at understøtte denne omstilling i byggeriet, siger Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg.

Læs mere hos Realdania

/UL


Ny teknologi skal bruges til at fremstille en plantesteak

De fleste kødanaloger – plantebaseret køderstatning – man i dag finder i køledisken, er lavet som en plantefars. Teknologisk Institut vil udvikle en hel steak baseret på planter sammen med en række partnere.

– Via nye teknologier vil vi udvikle en bæredygtig plantesteak. Det er en teknisk svær opgave at efterligne kødstrukturen med plantebaserede ingredienser. Så det bliver udfordrende, men det er også derfor, det bliver sjovt, fortæller Eleonora Miquel Becker, seniorprojektleder på Teknologisk Institut.

Det er mere kompliceret at lave et helt stykke plantesteak end fx hakket fars, fordi proteinstrukturerne og teksturen i kød er svære at efterligne. Muskler er opbygget af muskelfibre, som er samlet i små bundter ved hjælp af bindevæv. Til sammen danner de den røde bøf, vi kender.

De kødanaloger, vi kender fra køledisken i dag, bruger teknologier, der er i stand til at efterligne kødstrukturen på makroniveau. Det gør producenterne i stand til at producere plantefars. Ved hjælp af nye teknologier vil Teknologisk Institut efterligne kødets mikrostruktur gennem planteproteiner og på den måde nå i mål med hele stykker plantesteaks, som skal baseres på ærteprotein eller andre nordiske råvarer som fx hestebønner.

Projektet er bygget op omkring to nye teknologier, som andre industrier i forvejen anvender. Den ene teknologi har tidligere været brugt i medicinalbranchen til at producere mikro- og nanofibre. Men teknologien er ny inden for fødevarer, og med denne vil projektpartnerne forsøge at skabe de helt tynde fibre af planteproteiner. Derudover vil instituttet kombinere forfinede udgaver af kendte teknologier, som man allerede nu bruger til at skabe tekstur i plantefars.

Læs mere hos Teknologisk Institut

/UL

Denne uge:

Kort nyt

Kort nyt for 27. Maj 2021

Græs kan erstatte plastic som emballage

Græsfibre skal erstatte plastik som 100 pct. biologisk nedbrydelig engangsemballage til take-away mad. Det er målet med det nye innovative projekt SinProPack, som sigter efter at udvikle et bæredygtigt alternativ til den engangsplast, der i øjeblikket anvendes til emballering.

Projektet samler industri, forbrugere og videninstitutioner om at udvikle, demonstrere, teste og evaluere fiberbaseret emballage til to-go-fødevareprodukter.

Danmark forbruger hvert år mere end 10.000 tons emballage til mad og drikke på farten. Ved at erstatte 10.000 tons engangsplast med en tilsvarende mængde biobaseret og biologisk nedbrydeligt emballage kan man mindske udledningen af CO2 fra emballage-produktionen med cirka 210.000 tons CO2 om året.

Grøn biomasse er en let tilgængelig ressource i Danmark, og grøn bioraffinering til protein produktion har betydelig interesse på grund af de påviste høje biomasseudbytter, miljøeffekter samt potentiel anvendelse af uudnyttet biomasse fra uproduktive lavtliggende områder som enge og andre marginale områder.

– Efter vi har høstet græsset på marken og trukket protein ud til dyrefoder, kan vi rense og pulpe græsfibrene til cellulose, som vi kan lave emballage ud af. På den måde bruger vi en sidestrøm fra proteinfremstilling og giver denne mere værdi. Det er en fantastisk måde at skabe merværdi for bioraffineringen, da ikke alt græsfiber nødvendigvis kan bruges som kvægfoder, siger adjunkt Morten Ambye-Jensen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

Læs mere hos Aarhus Universitet

/UL


Fem etagers træhus i Fredericia

Hvordan kan man udvikle en etagebolig i træ, som er så CO-venlig som mulig? Hvordan skal ejendommen se ud, og hvordan kan den bygges indenfor et normalt anlægsbudget? Det er de centrale spørgsmål, som Realdania By & Byg nu indbyder arkitekter og ingeniører til at svare på i en prækvalifikation til en projektkonkurrence. Konkurrencen skal munde ud i et konkret fem etagers forsøgsbyggeri i træ i Kanalbyen i Fredericia.

Billedet viser træbyggeri i Sverige. Visualisering Arkitema Architects

Interessen for bæredygtighed slår igennem i alle brancher – også i byggebranchen, hvor der løbende foregår en livlig debat om hvilket materiale, der er ’mest bæredygtigt’. Men sagen er kompleks, og derfor ønsker Realdania By & Byg at bidrage nuanceret, transparent og uvildigt til denne debat ved at igangsætte forsøgsbyggeriet ’Mini CO2 etagehuset i træ’. Forsøgsbyggeriet, der skal opføres i Kanalbyen i Fredericia, indgår som en del af foreningen Realdanias fokus på at fremme et sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri.

– CO2-udledning fra byggematerialer udgør en væsentlig del af Danmarks samlede CO2-udledning. I de kommende år forventes kravene til omstillingen i dansk byggeri at blive ganske omfattende. Der er derfor behov for, at vi styrker vores viden om brugen af forskellige materialer, når målet er at minimere CO2-udledninger. Der er samtidig behov for, at der udvikles nye og mindre CO2-belastende løsninger. Som et konkret eksempel skal forsøgsbyggeriet ’Mini CO2 etagehuset i træ’ således bidrage til at understøtte denne omstilling i byggeriet, siger Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg.

Læs mere hos Realdania

/UL


Ny teknologi skal bruges til at fremstille en plantesteak

De fleste kødanaloger – plantebaseret køderstatning – man i dag finder i køledisken, er lavet som en plantefars. Teknologisk Institut vil udvikle en hel steak baseret på planter sammen med en række partnere.

– Via nye teknologier vil vi udvikle en bæredygtig plantesteak. Det er en teknisk svær opgave at efterligne kødstrukturen med plantebaserede ingredienser. Så det bliver udfordrende, men det er også derfor, det bliver sjovt, fortæller Eleonora Miquel Becker, seniorprojektleder på Teknologisk Institut.

Det er mere kompliceret at lave et helt stykke plantesteak end fx hakket fars, fordi proteinstrukturerne og teksturen i kød er svære at efterligne. Muskler er opbygget af muskelfibre, som er samlet i små bundter ved hjælp af bindevæv. Til sammen danner de den røde bøf, vi kender.

De kødanaloger, vi kender fra køledisken i dag, bruger teknologier, der er i stand til at efterligne kødstrukturen på makroniveau. Det gør producenterne i stand til at producere plantefars. Ved hjælp af nye teknologier vil Teknologisk Institut efterligne kødets mikrostruktur gennem planteproteiner og på den måde nå i mål med hele stykker plantesteaks, som skal baseres på ærteprotein eller andre nordiske råvarer som fx hestebønner.

Projektet er bygget op omkring to nye teknologier, som andre industrier i forvejen anvender. Den ene teknologi har tidligere været brugt i medicinalbranchen til at producere mikro- og nanofibre. Men teknologien er ny inden for fødevarer, og med denne vil projektpartnerne forsøge at skabe de helt tynde fibre af planteproteiner. Derudover vil instituttet kombinere forfinede udgaver af kendte teknologier, som man allerede nu bruger til at skabe tekstur i plantefars.

Læs mere hos Teknologisk Institut

/UL

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort