Beherskeren af alle videnskaber

Den tyske filosof Gottfried Wilhelm Leibniz er en af renæssancens store tænkere. Hans videnskabelige værker omfatter matematik, fysik, logik, etik og teologi. Og så opfandt han det binære talsystem, og det har giver ham en plads i rækken af mænd og en enkelt kvinde, der er computerens tidlige ophav.

Artiklen om Gottfried Wilhelm Leibniz er den anden i en serie portrætter af de videnskabsfolk, der har lagt grunden til, at vi i dag med største selvfølgelighed kan bruge computere både på arbejdet og i fritiden.

Gottfried Wilhelm Leibniz er nærmest en karikatur af den gængse opfattelse af et geni. Han var et vidunderbarn og bekendt med al den videnskab, der var tilgængelig på hans tid, men han havde ikke den fjerneste forståelse for, hvordan almindeligt begavede mennesker tænker. På ét punkt lignede han dog ikke fordommen om et geni, og det var i sin fremtoning. Han var modebevidst og færdedes hjemmevant ved de kongelige hoffer, hvor han var ansat ved flere på samme tid på trods af, at han ofte forsømte det, han var ansat til, og arbejdede med det, han havde lyst til.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Denne uge:

Beherskeren af alle videnskaber

Den tyske filosof Gottfried Wilhelm Leibniz er en af renæssancens store tænkere. Hans videnskabelige værker omfatter matematik, fysik, logik, etik og teologi. Og så opfandt han det binære talsystem, og det har giver ham en plads i rækken af mænd og en enkelt kvinde, der er computerens tidlige ophav.

Artiklen om Gottfried Wilhelm Leibniz er den anden i en serie portrætter af de videnskabsfolk, der har lagt grunden til, at vi i dag med største selvfølgelighed kan bruge computere både på arbejdet og i fritiden.

Gottfried Wilhelm Leibniz er nærmest en karikatur af den gængse opfattelse af et geni. Han var et vidunderbarn og bekendt med al den videnskab, der var tilgængelig på hans tid, men han havde ikke den fjerneste forståelse for, hvordan almindeligt begavede mennesker tænker. På ét punkt lignede han dog ikke fordommen om et geni, og det var i sin fremtoning. Han var modebevidst og færdedes hjemmevant ved de kongelige hoffer, hvor han var ansat ved flere på samme tid på trods af, at han ofte forsømte det, han var ansat til, og arbejdede med det, han havde lyst til.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort