At flytte folk fra biler til andre former for transport er en ekstremt kompleks opgave, blandt andet fordi magtfulde lobbyer modarbejder ændringer i de nuværende transportformer, siger dr. Basile Chaix.
– Mennesker, der har opholdt sig i byer under nedlukningen har oplevet renere luft, men et permanent skift til grønnere transportformer og ændrede vaner vil være meget kompliceret at opnå, mener dr. Basile Chaix, – Man skal tage i betragtning hvor meget plads, der er afsat til biler, og hvor stor en indflydelse de grupper, der modarbejder ændringerne, har, siger dr. Chaix, der forsker i vores transportformers virkninger på helbredet.
Forskerholdet bag MobiliSense udstyrede hundreder af parisere med bærbare sensorer til måling af luftforureningen, GPS og andre former for overvågningsudstyr for at forstå de sundhedsmæssige virkninger af forskellige segmenter af pendlere. Horizon har talt med Epidemiolog og socialmediciner dr. Basile Chaix om, hvorvidt byboernes nyfundne begejstring over den rene luft, de har indåndet under Covid-19 nedlukningen, vil forstærke en bevægelse mod grønnere byer.
Transport påvirker helbredet
Det er meget velkendt, at transportsektoren bidrager væsentligt til luftforureningen, som især folk i byerne er udsat for. Det er, ifølge dr. Chaix, det vigtigste håndtag at dreje på, hvis man vil ændre byernes niveauer af luftforurening.
En nylig europæisk undersøgelse har fundet, at et overvældende flertal af byboer ønsker at reducere luftforureningen på langt sigt, efter at have oplevet den klare luft under nedlukningen på grund af pandemien. Spørgsmålet er nu, om vi står med en særlig mulighed for at gennemføre ændringer i transportsektoren.
Dr. Chaix tvivler på den mulighed. Han tror, at de samme kræfter som nu, fortsat vil spille ind – magtfulde lobbyer, som er relateret til bil- og olieindustrien. Forskeren opfatter ikke perioden som en mulighed, der kan føre til en fundamental ændring af vores livsform, men som en tendens, hvor disse spørgsmål mere og mere tages med i betragtning af borgerne og derfor også af beslutningstagere. Livscyklussen for den måde byer fungerer er meget lang, så vi vil ikke ændre vores byer i løbet af et par år. Den gode nyhed er, at både byplanlæggere, folkesundhedsforskere og beslutningstagere i de sidste par år er begyndt at forstå de retninger, vi skal gå for at ændre vores byer.
Mere kollektiv trafik – mindre forurening
Kan transportforureningen løses eller reduceres så enkelt som ved at flytte folk væk fra biler og over til cykler, passager for fodgængere og offentlig transport?
Dr. Chaix mener, at en ændring af folks transportvaner fra bil til effektiv offentlig transport eller til at gå og cykle vil løse en betydelig del af udfordringen. En sådan ændring vil medføre mange positive effekter, så det vil være en meget vigtig, men også en ekstremt kompleks opgave.
– Der er voldsomt meget areal i byerne, som er beregnet til biler. I nogle europæiske byer er over 50% af pladsen afsat til selve biltrafikken, hvilket er et enormt areal. Også parkeringspladser optager meget plads, siger dr. Chaix, – Biler er parkeret i mere end 90% af tiden, så når parkeringsarealerne i byerne får lov at fylde så meget, er det en forkert prioritering.
Forskeren ser det som vigtigt, at der er stor modstand fra grupper af borgere, og at der også er konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper. Når borgere i Paris vælger borgmester med henblik på at få ændret transportmiljøet, er der risiko for, at boligområder uden for Paris ikke medtænkes. Forbud mod ’sorte’ biler fra forskellige af byens områder kan stride mod social lighed, fordi mindre bemidlede borgere – fx forstadsbeboere, der ikke har adgang til offentlige transportmidler, som kan bringe dem til Paris – vil blive berørt.
Videre er det vigtigt at have et kontinuert udviklingsprogram for offentlige transportmidler, som ikke udelukker befolkningsgrupper fra fattige kvarterer i byens udkanter. ‘Retten til mobilitet’ skal være for alle.
Bedre byplanlægning
På spørgsmålet om, hvordan den ideelle by, som er planlagt for at minimere forurening og maksimere sundheden, ser ud, bringer dr. Chaix flere emner i spil, – Det handler ikke kun om transport. Det handler også om afstand til rejsemålet – kortere afstande har en betydelig indflydelse på borgernes vilje til at bevæge sig til fods. Det handler om adgang til beskæftigelse, og det handler om befolkningstæthed. I USA’s spredte byer er en bil den eneste eksisterende transportmulighed. Så opgaven er at finde den rigtige balance – befolkningstætheden kan både være for tæt eller for spredt.
Et fjerde aspekt er grønne byer, som rummer biologisk mangfoldighed og åbne rum, hvor folk har mulighed for rekreative aktiviteter. Det lader sig ikke gøre, når befolkningstætheden er størst. Det handler virkelig om kompromiser.
Er der kompromiser i forhold til forskellige transportformer?
Det er hvad projektet MobiliSense, som dr. Basile Chaix arbejder med, undersøger, – Vi har påvist, at brug af offentlig transport sammenlignet med en bil er meget gavnlig for menneskers sundhed med hensyn til fysisk aktivitet, og vi har kunnet sætte meget nøjagtige tal på resultaterne. Men inden for den forskning, som vi præsenterer efterfølgende, kan vi observere et højt niveau af partikler i underjordiske offentlige transportmikro-miljøer, fx. fra nedbremsning af undergrundstog. Der er også afvejninger med cykling. For et par år siden konkluderede en fransk rapport imidlertid, at fordelene ved fysisk aktivitet når man cykler, er langt højere end risikoen forbundet med eksponering af luftforurening og ulykker.
Covid-19’s betydning for transporten
MobiliSense’s undersøgelse fandt, at 15% af brugerne ikke vil vende tilbage til offentlig transport af frygt for at blive smittet med Covid-19-virussen. Kan den udvikling ses som et tilbageslag?
Dr. Chaix oplever selv, at Covid-19 har betydning for folks hverdag. Når han møder venner, der før ville bruge offentlig transport, møder én i egen bil, mens en anden kører gennem Paris på cykel. Men han tvivler på, at det er en vedvarende tendens og ser udviklingen som en midlertidig effekt.
En større og mere langsigtet tendens mod brug af bil er, at tidsforbruget for bilanvendelse øges i Paris og i mange andre byer, når byplanlæggere prioriterer baner til offentlig transport eller til cykler og fodgængere. I en nylig undersøgelse sammenligner forskerne tidsforbruget i bil med tidsforbruget i offentlig transport for bestemte rejser. Alle foretager en beregning på den tid der medgår, bevidst eller ubevidst, og tager en beslutning baseret på tid.
Hvad er det første skridt for at imødekomme ønsket om at reducere luftforurening?
På de dage, hvor der er kraftig forurening i Paris, har beslutningstagere allerede gjort offentlig transport gratis. Men et lavere forureningsniveau kunne også udløse gratis offentlige transport. Denne form for regulering bør være en prioritet i byer. Men det er en politisk beslutning pointerer Basile Chaix.
Artiklen har været bragt i juli i Horizon, the EU Research and Innovation magazine.
MobiliSense er støttet af EU’s Horizon 2020
Bearbejdet af Jørgen Madsen for techst.