Den intelligente ble

Den intelligente ble 2

Ny teknologi i plejesektoren kan føre til afskedigelser, mens industrien ansætter flere nye medarbejdere – men det bliver kun danske arbejdspladser, hvis fabrikkerne ligger i Danmark. Det gør blandt andre Abena, som ligger i Aabenraa. De har udviklet en intelligent ble, som kan betyde mindre plejepersonale på plejehjemmene, men adskillige nye arbejdspladser på fabrikken i Aabenraa

af Lisbeth Lyngse

På et typisk plejehjem lider mellem 40 og 60 % af beboerne af inkontinens – ufrivillig vandladning. Mennesker med inkontinens er typisk meget påvirkede af det, både fysisk og mentalt, og det kræver mange ressourcer at håndtere på plejecentrene. Derfor er det en stor hjælp for både beboere og personale, hvis bleerne kan sige til, når det er tid til at blive skiftet. Hvis personalet skifter bleer på bestemte tider, bruger de unødvendig tid på at skifte bleer, der ikke er våde. Eller også kommer de for sent til stor gene for beboere, der må finde sig i en våd ble eller får sår eller andre ubehageligheder af at sidde for længe med en fyldt ble.
I flere kommuner i landet har man for flere år siden udskiftet de skemalagte bleskift og toiletbesøg ud med bleer, der bipper, når de ældre skal skiftes. Det er smart, men det er ikke intelligent. Intelligent bliver det først, når bleen også kan samle viden og give mere komplicerede informationer end fyldt/ikke fyldt.

Forbedret livskvalitet
Danmark bruger i dag langt over to mia. kroner på pleje af borgere med inkontinens i form af plejepersonale og bleindkøb. Det er udgifter, der vil stige markant de kommende år når vi får stadig flere ældre. Man regner med, at der i 2044 vil være 1,5 million ældre i Danmark. Det er 600.000 flere end i dag, og det siger sig selv, at denne tilvækst kræver øgede ressourcer og smartere velfærdsteknologiske løsninger, hvis vi vil beholde kvalitetsniveauet i vores nuværende velfærdsydelser.

Og de ældre er glade for teknologiske løsninger, siger Margrethe Kähler, konsulent fra Ældre Sagen: ”For to år siden lavede vi en stor undersøgelse, som viste, at ældre er meget mere positive over for teknologisk hjælp, end vi havde forventet. Topscoreren var de japanske toiletter, dem hvor du bliver vasket og spulet bagi. Det skyldes, at toiletbesøg er det mest intime, og på grund af blufærdighed har mange svært ved, at der kommer en fremmed og hjælper dem med de ting.”
Intelligente bleer kan ikke ændre på, at der kommer plejepersonale og hjælper med bleskift. Men de kan alligevel godt have en positiv indflydelse på ældre plejekrævendes værdighed. I efteråret 2013 testede Suma Care en prototype af en intelligent ble på plejecenteret Holmely i Assens Kommune, og både personale, brugere og pårørende fremhæver bleens positive indflydelse på borgernes værdighed og personalets arbejdsmiljø.
En anden producent, Abena, er for tiden i gang med et større testforløb af intelligente bleer hos Hollands næststørste udbyder af handicappleje, Philadelphia Zorg. Testen løber i seks måneder blandt 100 patienter og beboere på forskellige centre. I de kommende måneder vil flere andre plejefaciliteter rundt omkring i verden starte testforløb af Abenas bleer.

Fra ble til app
En intelligent ble fungerer typisk ved, at en digital sensor løbende registrerer ændringer i bleens udnyttelsesgrad – eller sagt på en anden måde: hvor meget der er i bleen i flydende og fast form. Disse data sendes trådløst til en app som plejepersonalet kan have på en mobiltelefon, en tablet eller en computer.
”Via dataene har plejepersonalet hele tiden en rød, gul eller grøn indikator på, om bleen skal skiftes. De kan tilrettelægge plejen på baggrund af reel viden i stedet for mavefornemmelse”, siger Abenas Global Product Manager Tobias Wind. Ved at analysere de date bleen sender til app’en har plejepersonalet ikke bare mulighed for at finde ud af, hvornår bleen skal skiftes. De kan også sørge for at borgeren kommer på toilettet, når de har behov for det.


Under Abenas testforløb på en institution i Holland blev bleen bl.a. testet på en stærkt handicappet dreng, der ikke selv er i stand til at sige, når han skal på toilettet. Ved at analyse de data bleen sendte til app’en kunne plejepersonalet konstatere, at drengen altid skulle på toilettet lige efter morgenmaden. Det ændrede deres rutiner. Hvor de tidligere tog drenge op gjorde ham i stand og gav ham morgenmad, kunne de nu se, at de skulle bytte om på rutinerne: I stedet for at gøre ham i stand før morgenmaden gjorde de det efter, hvor det var nødvendigt og på den måde kunne de forbedre drengens livskvalitet.


Tilpasning af blestørrelsen, øget viden om den enkelte brugers døgnrytme og bedre overblik over institutionens samlede bleforbrug gør det nemmere at planlægge bleindkøb og arbejdsgange. Med andre ord: Mindre og mere målrettet bleforbrug, tilpasset den enkelte borgers døgnrytme, giver bedre muligheder for at planlægge ressourceforbruget, så det både matcher borgernes reelle behov og udnytter personalets ressourcer optimalt.

Hvad med arbejdspladserne?
Nedbringelsen af overflødige bleskift skabe et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø for personalet, fordi man reducerer mængden af krævende forflytninger og risikoen for konfrontationer mellem borgere og plejepersonale. Det kan have en gunstig effekt på sygefraværet, og måske også skabe bedre rammer for fastholdelse og rekruttering af personalet.
Både socialchefer rundt om i kommunerne og producenterne siger, at velfærdsteknologi primært skal bruges til at skabe bedre trivsel, større komfort og øget livskvalitet for brugerne – med afsmittende positiv effekt på de pårørende og plejepersonalet. Men det vil være naivt at se bort fra de betydelige økonomiske perspektiver der kan være for kommunerne i form af personalebesparelser. Det danske velfærdssamfund står overfor store demografiske udfordringer, i form af flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Derfor kan de teknologiske løsninger være med til at sørge for mere pleje for færre ressourcer både økonomisk og personalemæssigt.
Men velfærdsteknologien skaber også nye arbejdsplader. F.eks. hos Abena: ”Vi er i gang med det største sats i firmaets historie, siger Tobias Wind. Vi forventer at have opbygget en ny omsætning på 500 mio. kr. om året indenfor to til tre år. Desuden forventer vi adskillige nye arbejdspladser i Aabenraa.”