NASA er tilbage i klimakampen
National Aeronautics and Space Administration, NASA, puster nyt liv i sit Earth-science program som en del af USAs præsident Joe Bidens ambitiøse klimadagsorden, skriver Nature. NASA er bedst kendt for at udforske andre verdener, uanset om det er at sende astronauter til Månen eller flyvende helikoptere på Mars. Men under Joe Biden, har rumagenturet besluttet at øge sit ry som en vigtig aktør i at studere Jorden – især med henblik på at bekæmpe klimaændringerne.
NASA har fx signaleret sin genvundne rolle, ved at udpege sin første klimarådgiver og opgradere sit arbejde for at undersøge, hvordan Jordens klima er under forandring. Arbejdet er afgørende, fordi klimaændringerne accelererer, siger agenturet. ’Efterspørgslen efter handlingsrettede oplysninger vil stige temmelig dramatisk i løbet af de næste 10-20 år,’ siger Karen St. Germain, leder af NASA’s Earth-science afdeling i Washington DC.
Bidens forgænger, Donald Trump, hvis politik tilgodeså industrien og bagatelliserede klimaændringerne, forsøgte gentagne gange at annullere store NASA Earth-videnskabelige missioner, kun for at se dem reddet af Kongressen. Det var en del af et bredere mønster fra Trump-administrationen, der ikke ønskede forskning og politik, der tog højde for klimaændringer. NASA undslap de værste af disse angreb ved at holde det meste af sin forskning i klimaændringer under radaren hos Trumps embedsmænd.
På trods af sine budgetkampe, har NASA alligevel formået at fortsætte sin klimaforskning i de seneste par år. Agenturet skrabede penge sammen for at begynde at arbejde på et nyt instrument kaldet Libera, som lanceres i 2027 der skal måle solstråling, så agenturet kan opretholde en afgørende fire-årtiers rekord for, hvor meget varme Jordens atmosfære absorberer.
I april foreslog Biden at øge NASA’s Earth-sciences budget til næsten 2.300 millioner dollars. Hvis Kongressen godkender et betydeligt løft for NASA’s Earth-science division, vil agenturet endelig kunne være i stand til at fremskynde udviklingen på satellitter til at spore klimaændringerne. Finansieringsbeslutningen forventes i de kommende måneder.
/JM
Kinas fossile forurening overstiger nu alle udviklede lande tilsammen
Kulforurening fra Kinas travle, kulintensive økonomi oversteg sidste år forureningen i USA, EU og andre udviklede lande tilsammen, skriver Ars Technica.
I takt med væksten i Kinas økonomi i de sidste 30 år, er landets emissioner af kulstof også vokset. Mens forureningen fra de udviklede lande stort set har været flad siden 1990, er den mere end tredoblet i Kina. Landets skyhøje emissioner og stabile befolkningstal betyder, at dets emissioner pr. indbygger også er vokset hurtigt.
I løbet af de sidste par år har Kinas voksende kulstofemissioner påkaldt sig opmærksomhed fra verdens ledere. I 2018 ophævede kommunistpartiet et forbud mod opførelse af nye kulkraftværker, og landets politik er siden blevet mere eftergivende. Selvom Kina har installeret et stort antal solpaneler og vindmøller, er det stadig fossile brændstoffer som leverer energi til langt de fleste af Kinas industrier og transportformer. Halvdelen af verdens kul brændes af inden for Kinas grænser.
Vind- og solpriserne falder også i Kina og forventes at kunne underbyde nye kulkraftværker i år. Udviklingen kan bringe Kinas investeringer i andre lande i fare. Landet er verdens største investor og udvikler af kulkraftværker i udlandet, med over 100 GW finansieret af kinesiske virksomheder.
Kinas løfte i forbindelse med Parisaftalen fastslår, at landet vil nå sit CO2-forureningstoppunkt i 2030 og nå nettonul 30 år senere. Disse mål synes mulige, ifølge Climate Action Tracker, men gruppen siger, at målene er ’meget utilstrækkelige’, hvis man skal overholde det 2°C opvarmningsmål, der er fastsat i aftalen.
/JM
Piloter: ‘Det er ikke helt som at cykle’
I takt med at flyselskaber igen begynder at gøre sig flyveklar, skal piloter, der er blevet hjemsendt eller afskediget genoptrænes i alt fra at kommunikere med kontroltårnet til situationer med ’vulkansk aske’, fortæller New York Times.
En tilbagevendt pilot mistede kontrollen over et fly under landing og gled ud af landingsbanen i en grøft. En anden, der lige var vendt tilbage fra orlov, glemte at aktivere et kritisk afisningssystem designet til at forhindre farer i koldt vejr. Flere andre fløj i de forkerte højder, som de tilskrev distraktioner og fejl i kommunikationen. De involverede piloter henførte alle disse hændelser til manglende praksis på grund af pandemien.
’Det er ikke helt som at cykle,’ sagde Joe Townshend, en tidligere pilot for Titan Airways, et britisk charterflyselskab, der blev afskediget, da pandemien ramte i marts sidste år, – Man kan sikkert gå 10 år uden at flyve et fly og stadig få det op fra jorden, men det er den operationelle side af tingene, der forsvinder,’ siger han. ’Der bliver kastet et hav af oplysninger efter dig i et rigtigt arbejdsmiljø, og den eneste måde at forblive skarp og vedholdende på, er at blive ved med at gøre det.’
Men tilbagevendte piloter kan ikke bare fortsætte, hvor de slap. De skal gennemgå strenge træningsprogrammer, der involverer klasseundervisning, eksamener og simulatorsessioner, som bestemmes af deres færdighedsniveau, og hvor lang tid siden de har fløjet. Eksamenerne er omfattende og rummer tests på navigation, vinteroperationer, sikkerhed, farligt gods, menneskelige faktorer og ugunstige forhold som situationer med vulkansk aske.
En anden ny virkelighed for piloter, der flyver under pandemien er forberedelse til at betjene fly, der har været parkeret i længere tid. Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, der er ansvarlig for civil luftfartssikkerhed i EU, har udstedt retningslinjer for identificering af farer som f.eks. nedslidte parkeringsbremser eller fuglereder i motorerne.
/JM
