Hils på Cimon, den nye astronaut på ISS

Hils på Cimon, den nye astronaut på ISS 2

I fremtiden kan vi få personlige assistenter efter eget valg. Ligesom Cimon, der er rejst med den tyske astronaut Alexander Gerst op til den internationale rumstation ISS. Cimon vejer omkring 5 kg og er på størrelse med en stegepande, og så er han Gersts personlige assistent. Alexander Gerst har selv været med til at vælge udseendet på Cimons skærm og hans computerstemme, så han på en måde er ”ven” med sin elektroniske kollega.

af Lisbeth Lyngse

Cimon skal være en slags flyvende hjerne, der svæver rundt på rumstationen i vægtløs tilstand. Han skal interagere med, hjælpe og lære af astronauterne – i første omgang primært af Alexander Gerst. Cimon er foreløbig et eksperiment, der er udviklet af det tyske rumfartscenter DLR (Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt) og det er da også en tysk astronaut, Alexander Gerst, der som den første får glæde af den assistance Cimon kan yde i det daglige arbejde på ISS.

Udover DLR er det Airbus og IBM, der har været de drivende kræfter i udviklingen af Cimon. Holdet, der har udviklet Cimon, har givet ham navn ved at tage nogen af bogstaverne fra Crew Interactive MObile CompanioN (Besætningens interaktive mobile partner). Fremstillingen af ​​Cimon er også banebrydende, fordi hans ”hoved” af plastik og metal er skabt af en 3D-printer.

I’m sorry Dave, I’m afraid I can’t do that
Det er svært ikke at komme til at tænke på HAL, som filminstruktøren Stanley Kubrick i 1968 sendte ud i rummet i filmen ”Rumrejsen år 2001”. HAL var opkaldt efter IBM ved at tage bogstaverne før I,B og M i alfabetet – H(I) A(B) L(M). I filmen styrede HAL rumskibet og overtog efterhånden kommandoen. Han dræbte det meste af besætningen, og når han fik ordrer svarede han: “I’m sorry Dave. I’m afraid I can’t do that”.

Foto: NASA

Men der er ingen grund til at være nervøs for, at Cimon overtager rumstationen. Selvom han er udstyret med en kunstig intelligens, er han ikke i stand til at tage kommandoen over ISS eller noget som helst andet. Cimon er designet til at hjælpe astronauter med at udføre det rutinearbejde, som er en stor del af hverdagen på en rumstation.

Cimons kunstige intelligens bruger IBMs Watson computersystem. Watson er opkaldt efter IBMs første direktør Thomas J. Watson. Watson er et computersystem, der kan besvare spørgsmål, der bliver stillet mundtligt med naturlig stemme. Watson blev verdensberømt i 2011, da computersystemet slog de regerende mestre i quizshowet Jeopardy og vandt førstepræmien på en million dollars.

Gersts personlige assistent
Cimon bliver med sit ansigt, sin stemme og kunstige intelligens en ægte “kollega”. Cimon er trænet til at genkende Alexander Gersts stemme via mikrofoner og hans ansigt ved hjælp af kameraer. Planer og rutiner for Columbus-modulet i den internationale rumstation er indlæst i Watson databasen. I vægtløs tilstand følger Cimon Gerst rundt på ISS ved hjælp af et luftdrevet system.

Cimon gør arbejdet lettere for astronauterne, når de udfører de daglige rutineopgaver. På den måde hjælper robotten med at øge effektiviteten, og han forbedrer sikkerheden på rumstationen, fordi han også kan bruges som varslingssystem, hvis der opstår tekniske problemer. Men Cimon kan mere end blot arbejde sig gennem skematiske oversigter over foreskrevne tjeklister og procedurer. Takket være sit neurale netværk og dets evne til at lære, kan han også komme med løsninger på problemer, der kan opstå under missionen.

Cimons kunstige intelligens er en stand alone version af Watson. Det var vigtigt for Cimons udviklere, at han kunne svare på astronauternes spørgsmål i løbet af maximalt to sekunder. Derfor dur det ikke, at han skal kontakte Jorden hver gang han skal besvare et spørgsmål, han er nødt til at have de fleste af svarene på det, de kan finde på at spørge om, i sin egen hukommelsesbank. Det betyder, at Cimon kan fortolke data, reagere på kommandoer og løse problemer uden først at kontakte sin ”moderintelligens” på Jorden.

Cimons efterfølgere skal til Månen og Mars
Till Eisenberg, der er projektleder hos DLR i Friedrichshafen, er meget spændt på resultaterne af Cimons første mission: “Cimon er en personlig assistent med mulighed for stemme- og ansigtsgenkendelse”, siger han. ”Vi ønsker at studere de psykologiske virkninger af lange rummissioner på besætningsmedlemmer og finde modforanstaltninger, især mod stress. Det kan måske gøres gennem interaktioner mellem mennesker og kunstig intelligens”.

Robonaut. Foto: NASA

Når Till Eisenberg er så spændt på resultaterne af Cimons første tur i rummet, er det fordi opsendelsen af tidligere robotter til ISS ikke har været en ubetinget succes. I 2011 sendte den amerikanske organisation NASA (National Aeronautics & Space Administration) Robonaut op til ISS. Robonaut er en humanoid robot designet til at udføre simple opgaver ombord på rumstationen som f.eks. rengøring. Flere tilbagevendende problemer med Robonaut betyder, at robotten stort set har været ude af drift siden 2015.
Men forskerne mener, at interaktion mellem astronauter og hjælpesystemer udstyret med følelsesmæssig intelligens kan spille en vigtig rolle for, at langvarige missioner kan blive en succes.

Forskerne planlægger at bruge Cimon-projektet til at undersøge hvilke negative og positive gruppedynamikker, der kan udvikle sig over en lang periode, hvor små hold er tvunget til at være sammen på meget lidt plads. Hvis disse undersøgelser bliver en succes, kommer man formentlig til at se, at Cimon i nye versioner er med på missioner til Månen og på endnu længere sigt til Mars.

Vi kender andre personlige assistenter
Man må håbe for Alexander Gerst, at Cimon bliver en bedre personlig assistent end hans mindre avancerede familiemedlemmer som f.eks. Siri. Hvem har ikke prøvet at blive afbrudt under et møde, fordi Siri gerne vil have et ord med? Apples virtuelle assistent har en klar tendens til at blande sig i ting, der ikke kommer hende ved.

Siri fik da også ret blandede anmeldelser, da hun udkom på iPhone 4S i 2011. Hun fik ros for sin stemmegenkendelse og sin viden om brugerens informationer bl.a. deres kalender, men blev kritiseret for at kræve stive brugerkommandoer og for manglende fleksibilitet.Google Duplex er en ny assistentfunktion, der kan udføre specifikke opgaver over telefonen. Duplex kan reservere bord på din yndlingsrestaurant, planlægge en aftale på en frisørsalon eller ringe til forretninger for at spørge om deres åbningstider.

Men Duplex er heller ikke modtaget med udelt begejstring. Da Google demonstrerede Duplex ved at ringe til en restaurant og en frisør for at bestille tid, var Duplex’ stemme så naturligt menneskelig, at mange blev vrede over, at Duplex ikke informerede om, at den er en computer. Det ser ud til, at mennesker stadig vil vide, hvem de taler med: Menneske eller maskine.