– I dag får Internet-brugerne ikke en fair andel af værdien af deres data. Datasiloer begrænser tilgængeligheden til data både for brugerne og for virksomheder, som dermed er afskåret fra potentialet til at udvikle nye innovative tjenester og oplevelser for brugerne baseret på data. Vi mangler en troværdig og gennemsigtig måde at dele data på. Svaret er at sætte individer i kontrol over deres data. Et antal startups forsøger at få den personlige dataøkonomi til at blomstre, men indtil videre kæmper de for at få den krævede skalering, siger Florian Werner fra Mastercards Data & Services i dette interview.
Hvorfor er Mastercard interesseret i den personlige dataøkonomi?
– Innovation er afgørende for, at en virksomhed kan få succes, og data er i dag en kernedrivkraft for innovation. Data er afgørende for konstant at forbedre tjenester. Men i dag er der en stigende modstand imod deling af persondata, og tilsynsmyndigheder globalt håndhæver stadig strammere databeskyttelsesregler
Vi mener, at løsningen er et menneske-centreret dataøkosystem. Individet er kilden til de bedste og oftest også mest opdaterede og sande persondata. Hvis vi bemyndiger enkeltpersoner til at tage kontrol over deres data, og giver dem mulighed for at dele deres data med udtrykkeligt samtykke, kan vi skabe et økosystem, der er grobund for flere og bedre data, der kan skabe mere og bedre værdi for samfundet.
Hos Mastercard undersøger vi muligheden for at hjælpe med at fremme sådan et økosystem, da det er den naturlige udvidelse af dataøkosystemer såsom Open Banking. Regulering over hele kloden går også i denne retning.
Hvordan skulle Mastercard kunne hjælpe med skalering af en ny digital infrastruktur?
Mastercard er langt mere end et kreditkortselskab. Vi fokuserer på en varieté af tilbud, der faciliterer Open Banking-økosystemer. Mastercard har stor erfaring med at drive sikre, globale, interoperable netværk i stor skala. Med vores partnere på tværs af finansielle institutioner og deres kunder er vi i stand til at forbinde de fleste individer på denne planet.
Vi tror på at det er rigtigt at bringe kontrollen tilbage i individers hænder, og at et menneskecentreret økosystem med personlige data vil være til gavn for alle interessenter.
På Mydata2020-konferencen talte du om Zero-Party Data, hvad mener du med dette?
Nulparti-data betyder, at dataene forbliver hos enkeltpersoner, der giver andre samtykke til at få adgang til deres data, når det er nødvendigt. På denne måde ved individet til enhver tid, hvornår og til hvilket formål de personlige oplysninger benyttes. Det giver samtidig virksomheder mulighed for at begrænse deres risiko ved at opbevare identificerbare persondata og reducere risikoen for databrud. Desuden er dataene ofte mere nøjagtige, da de kommer direkte fra den enkelte person og ikke gennem en tredjepart.
Lad mig komme med et simpelt eksempel: I dag gemmer forskellige virksomheder din adresse. Hvis du flytter til en anden adresse, skal du informere alle disse virksomheder om din nye adresse, hvilket ikke kun er besværligt, men du kan også glemme nogle virksomheder, som så ikke kan få fat i dig. Hvis du havde din adresse på din ‘personlige datakonto’ og kunne synkronisere den nye adresse til alle dem, du har tilladt adgang til netop din adresse, krævede det blot et enkelt klik for at bekræfte dit samtykke. På denne måde får virksomhederne akkurate oplysninger uden sidde på risikoen ved selv at lagre dem.
Dette koncept kunne gælde for alle dine forskellige personlige oplysninger, herunder dine præferencer, som kan være meget relevante for mange.
Giver Mastercard sine kunder kontrol over deres data?
Mastercard har altid været fokuseret på privatlivets fred. Mastercard lagrer ganske enkelt ikke persondata med nogle få undtagelser som Mastercard’s Priceless program. Og for at være fuldstændig gennemsigtig med de personlige data, vi lagrer, har vi oprettet en My Data portal. Det giver kunderne mulighed for at forstå og administrere de personlige oplysninger, vi har om dem.
Hvordan kan vi skalere den personlige dataøkonomi?
For at få skabt et nyt personal data øko system skal tre ting opfyldes: Vi skal have brugerne med på det, vi skal sikre tillid til infrastrukturen, og vi skal have skabt services, som er attraktive for forbrugerne. I løbet af de seneste år har vi set en række start-ups, der har udviklet løsninger til privat og sikker udveksling af personlige data, såsom Meeco, digi.me, BitsaboutMe eller de initiativer, der begyndte på universiteter som HAT/Dataswift i Storbritannien eller Solid/Inrupt fra MIT i USA.
Men de kæmper alle med en ting; manglende skalering. Det tager tid at udvikle et økosystem, og det økosystem har brug for en partner, som har adgang til mange brugere. Jeg tror, at finansielle institutioner er rigtig godt positioneret til at blive en sådanne betroede enheder, der giver individer adgang til at kontrollere deres data. (EUs udkast til en ny ‘data governance act’ regulerer netop sådanne ‘data sharing intermediaries’).
I dag passer banker på dine penge, holder dem sikre og hjælper dig med at få mest muligt ud af dem. Hvorfor skulle de ikke gøre det samme for dine data? Forskning viser, at finansielle institutioner er mest tillidsvækkende, når det kommer til at passe godt på persondata. Der er et reelt potentiale for finansielle institutioner til at udstede ‘personlige data konti’ i fremtiden på samme måde som de i dag udsteder kontokort.
Hvad mener du med individuel datakontrol? Er det fuld kontrol eller få en kopi af dine data?
Hver enkelt person skal have kontrol over sine egne data, og de skal være fuldkommen klar over, hvordan de bruges. At betale personlige data til en tredjepart kan være fuldt ud legitimt, hvis jeg modtager en værdifuld service til gengæld. Spørgsmålet er, er, om tjenesten giver en rimelig andel af værdien, eller om mine data kan gøre mere for mig.
Derfor mener vi, at data skal være flytbare og indbyrdes kompatible. Hvis vi kan lette udvekslingen af personlige oplysninger på tværs af sektorer (f.eks. bank, detailhandel, underholdning, sociale medier) er vi i stand til at fremme udviklingen af nye tjenester. Det får vi alle gavn af.
I sidste ende betyder det ikke noget, om dataene forbliver ved originalkilden og du får en kopi. Hvad der er vigtigt er, at dataene kan udveksles og analyseres.
Hvordan vil det være en fordel for mig at have kontrol over mine data bortset fra databeskyttelse?
En masse af de data, vi producerer hver dag, er låst inde i siloer. At være i kontrol betyder at være i stand til at få adgang til dataene og dele dem med fuld gennemsigtighed og samtykke med tredjeparter. Til gengæld kunne den enkelte drage fordel af
(1) indsigter om sig selv – bare tænk på områder som ens økonomi og sundhed.
(2) bekvemmelighed, såsom den adressesynkronisering, jeg nævnte tidligere og
(3) sidst men ikke mindst de penge, man kan spare, ved at få mere relevante og personlige tilbud fra butikker eller automatiserede anbefalinger når du kan spare penge på at skift tele-, el- og varmeudbyder. Alt sammen baseret på personlige oplysninger, som du bevidst deler med dem.
Personlige data har utrolig værdi, og det at gøre dem tilgængelige for individer, åbner så mange nye muligheder.