Open Data DK

Har du hørt om Open Data DK? Nej vel. Hver dag indsamler kommuner, regioner, styrelser og ministerier kolossale mængder af data. Mange af dem handler om os borgere og skal selvfølgelig behandles fortroligt. Men der indsamles også meget store mængder af data, der ikke er personfølsomme. Åbne data, der i princippet skal kunne bruges af os alle.

Det kan være alt fra antal parkeringspladser i Aarhus, og cykeltællinger i København til CO2 regnskab for en kommune, offentlige sportsanlæg eller antallet af ældreboliger i et område.

I takt med den fremadskridende digitalisering stiger mængden af data om alt muligt. Men hvem kan bruge dem, og hvad kan de bruges til? I efterhånden mange år har der været talt om at disse data kunne bruges bedre og til mere, hvis de blev lagt åbent frem på en struktureret måde.

Det er baggrunden for Open Data DK (https://www.opendata.dk/), der er en forening af danske kommuner og regioner, som siden 2016 har samarbejdet om at åbne deres data, og gøre dem tilgængelige for alle på en fælles dataplatform.

Hvad er meningen med Open Data DK?

Formålet med Open Data DK er ifølge foreningen selv at skabe større gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, at skabe grobund for datadrevet vækst og innovation og sikre en højere grad af udnyttelse af data, der i forvejen indsamles. Åbne data kan derved understøtte, at borgere og virksomheder bliver endnu mere aktive medspillere i samfundet. Samtidig kan åbne data bruges i udviklingen af applikationer, tjenester og services eller være afsæt for analyser, tendensvurderinger og forskning, mener foreningen.

De data, der ligger på portalen, er gratis og kan bruges af alle uden registrering – hvis man ellers kan finde ud af, hvad man stiller op med store regneark eller andre filtyper fyldt med tal. Der er kun nogle enkelte regler, som skal overholdes: det man laver med data fra portalen, må ikke gå imod dansk ret og man må ikke fremhæve enkelte virksomheder eller produkter – men man må gerne lave forretning, udvikle en app eller service på baggrund af de benyttede data.

Hvilke data er der tale om?

Hvis du går ind på portalen, vil du kunne se at Københavns kommune har lagt 288 datasæt ud, Aarhus har lagt 114 datasæt ud mens fx Holbæk og Albertslund kun har lagt et enkelt datasæt ud – indtil videre. Datasættene er grupperet indenfor områder som transport, uddannelse og kultur, miljø, befolkning mv. og er desuden forsynet med tags.

Dykker vi ned i transportområdet kan man finde datasæt om, hvor der er ladestandere til elbiler på Frederiksberg eller antal og placering af cykelstativer København. Man kan også finde skolebusruter i Randers og trafiktællinger i Syddjurs Kommune.

Går vi ind under gruppen ’regioner og byer’ kan man finde ud af, hvor og hvor mange offentlige toiletter der er i Aahus, hvordan skoledistrikterne er opdelt, hvor kolonihaverne er placeret og hvor mange der er. Man kan også finde ud af, hvordan boligernes ejerform er fordelt i Horsens Kommune eller se BBR oplysninger i Vejle. Der er meget data selvom det langt fra er alle kommuner og regioner, der er med i Open Data DK endnu.

Hvad kan det så bruges til?

Et af de sjovere eksempler på udnyttelsen af åbne data er computerspillet Ram Mig Ej. I spillet gælder det om at undgå at blive ramt af hurtigkørende biler. Bilernes fart i spillet er dog ikke tilfældig – den er baseret på faktiske åbne trafikdata fra kommunerne.

Over hver bil er et tal. Det viser hvor mange procent af de målte biler, der i virkeligheden kører for stærkt. Jo flere fartbøller i virkeligheden, jo hurtigere kører bilen i spillet. Man kan vælge mellem 5 baner svarende til hver region i landet. Banernes sværhedsgrad er bestemt af hvor mange fartoverskridelser, der er målt i hver region.

I trafikspillet Ram Mig EJ bruges realtidsdata fra mange kilder. Prøv spillet

61 kommuner sammen med Vejdirektoratet, KL og Rådet for Sikker Trafik har leveret data. Formålet er dels at sætte fokus på den for høje fart på vejene, dels at sætte fokus på, at kommunernes data, når de bliver åbne, generelt kan bruges til mange andre formål end, hvad vi kan forestille os.

– Vi kunne have valgt en almindelig visualisering. Men med det her spil håber vi på at kunne inspirere andre til nye måder at bruge de åbne offentlige data på, så de får mulighed for at takle samfundsudfordringer, siger Bo Fristed, bestyrelsesformand for Open Data DK.

Boligoplysninger og lokalområder

Et eksempel i den mere seriøse afdeling er websitet og virksomheden Dingeo.dk, der samler data på adresseniveau. Du indtaster en adresse og får alle åbne data om den pågældende ejendom. Det er alt fra BBR-meddelelser, ejendomsvurdering og sidste salgspris til internethastigheder og mobildækning. Der er fotos af ejendommen, men også oplysninger om fx radon i undergrunden, geologiske forhold og grundvandsstand, der kan have betydning i forbindelse med skybrud. Du kan finde oplysninger om de byggesager der har været på ejendommen, hvordan lokalområdet er, skoledistrikter og risikoen for indbrud. Dingeo.dk tilbyder så mod betaling at udarbejde detaljerede rapporter om lokalområdet, henvisning til køb af tilstandsrapporter, lånemuligheder mv.

Et tredje eksempel på udnyttelsen af åbne data er Hedenstedkortet. Det er et interaktivt kort over kommunen opdelt efter skoledistrikter. Her kan du finde alle mulige oplysninger om aldersfordeling, familietyper, beskæftigelse, antal arbejdspladser og brancher. Tanken er at gøre det lettere for borgere, lokalpolitikere og andre interesserede, fx tilflytter, at få viden om et givent lokalområde. Hvis du er single, er det måske meget rart at vide, at andelen af enlige kvinder er størst i Hornsyld, mens andelen af enlige mænd er størst i Rårup. Har du små børn er det sikkert godt at vide at andelen af småbørn er størst i Ølsted skoledistrikt.

Hedenstedkortet

Mange muligheder men langt igen

Flere eksempler på hvordan åbne data kan udnyttes kan findes på Open Data DKs hjemme side. Men der er stadig mange kommuner, der ikke er med eller som kun har lagt få data sæt ud. Sekretariatsleder i Open Data DK Birgitte Kjærgaard medgiver, at det ville være godt hvis flere kommuner ville udstille deres data åbent.

– Vi må erkende at arbejde med åbne offentlige data er en ny type offentlig service for myndighederne. Arbejdsgange og rutiner går på tværs af vores fagområder. Så vi skal have defineret nogle nye arbejdsrutiner omkring denne nye offentlige service, hvis vi kan kalde det det. Men fremover kommer vi til at se mange flere data lagt ud i forbindelse med IoT, Internet of Things, hvor vi putter flere sensorer ud i det offentlige byrum, det er ved at tage fart lige nu. Der vil blive lagt meget ud, for vi etablerer systemerne mens vi er bevidste om, at de skal kunne bruges som åbne data, har Birgitte Kjærgaard udtalt til podcasten Datasnak i oktober 2019.

På det statslige område har Rigsrevisionen undersøgt hvad der findes af åbne datasæt. I deres beretning fra 2019 fremgår det, at der findes 921 åbne statslige datasæt, som vises 88 forskellige steder. Så der er et stykke vej til at det bliver enkelt og overskueligt at finde frem til de mange forskellige datasæt.

Statsrevisorerne bemærker da også i beretningen, at ’Danmark på verdensplan er førende i offentlig digitalisering, men klarer sig dårligere end tidligere i internationale sammenligninger med hensyn til at åbne de offentlige data’

Det til trods for at Folketinget allerede i 2005 vedtog en lov, der skulle skabe regler og rammer for, at borgere og virksomheder kommercielt og ikke-kommercielt kunne videreanvende data indsamlet af offentlige myndigheder.

Det kan være alt fra antal parkeringspladser i Aarhus, og cykeltællinger i København til CO2 regnskab for en kommune, offentlige sportsanlæg eller antallet af ældreboliger i et område.

I takt med den fremadskridende digitalisering stiger mængden af data om alt muligt. Men hvem kan bruge dem, og hvad kan de bruges til? I efterhånden mange år har der været talt om at disse data kunne bruges bedre og til mere, hvis de blev lagt åbent frem på en struktureret måde.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Denne uge:

Open Data DK

Har du hørt om Open Data DK? Nej vel. Hver dag indsamler kommuner, regioner, styrelser og ministerier kolossale mængder af data. Mange af dem handler om os borgere og skal selvfølgelig behandles fortroligt. Men der indsamles også meget store mængder af data, der ikke er personfølsomme. Åbne data, der i princippet skal kunne bruges af os alle.

Det kan være alt fra antal parkeringspladser i Aarhus, og cykeltællinger i København til CO2 regnskab for en kommune, offentlige sportsanlæg eller antallet af ældreboliger i et område.

I takt med den fremadskridende digitalisering stiger mængden af data om alt muligt. Men hvem kan bruge dem, og hvad kan de bruges til? I efterhånden mange år har der været talt om at disse data kunne bruges bedre og til mere, hvis de blev lagt åbent frem på en struktureret måde.

Det er baggrunden for Open Data DK (https://www.opendata.dk/), der er en forening af danske kommuner og regioner, som siden 2016 har samarbejdet om at åbne deres data, og gøre dem tilgængelige for alle på en fælles dataplatform.

Hvad er meningen med Open Data DK?

Formålet med Open Data DK er ifølge foreningen selv at skabe større gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, at skabe grobund for datadrevet vækst og innovation og sikre en højere grad af udnyttelse af data, der i forvejen indsamles. Åbne data kan derved understøtte, at borgere og virksomheder bliver endnu mere aktive medspillere i samfundet. Samtidig kan åbne data bruges i udviklingen af applikationer, tjenester og services eller være afsæt for analyser, tendensvurderinger og forskning, mener foreningen.

De data, der ligger på portalen, er gratis og kan bruges af alle uden registrering – hvis man ellers kan finde ud af, hvad man stiller op med store regneark eller andre filtyper fyldt med tal. Der er kun nogle enkelte regler, som skal overholdes: det man laver med data fra portalen, må ikke gå imod dansk ret og man må ikke fremhæve enkelte virksomheder eller produkter – men man må gerne lave forretning, udvikle en app eller service på baggrund af de benyttede data.

Hvilke data er der tale om?

Hvis du går ind på portalen, vil du kunne se at Københavns kommune har lagt 288 datasæt ud, Aarhus har lagt 114 datasæt ud mens fx Holbæk og Albertslund kun har lagt et enkelt datasæt ud – indtil videre. Datasættene er grupperet indenfor områder som transport, uddannelse og kultur, miljø, befolkning mv. og er desuden forsynet med tags.

Dykker vi ned i transportområdet kan man finde datasæt om, hvor der er ladestandere til elbiler på Frederiksberg eller antal og placering af cykelstativer København. Man kan også finde skolebusruter i Randers og trafiktællinger i Syddjurs Kommune.

Går vi ind under gruppen ’regioner og byer’ kan man finde ud af, hvor og hvor mange offentlige toiletter der er i Aahus, hvordan skoledistrikterne er opdelt, hvor kolonihaverne er placeret og hvor mange der er. Man kan også finde ud af, hvordan boligernes ejerform er fordelt i Horsens Kommune eller se BBR oplysninger i Vejle. Der er meget data selvom det langt fra er alle kommuner og regioner, der er med i Open Data DK endnu.

Hvad kan det så bruges til?

Et af de sjovere eksempler på udnyttelsen af åbne data er computerspillet Ram Mig Ej. I spillet gælder det om at undgå at blive ramt af hurtigkørende biler. Bilernes fart i spillet er dog ikke tilfældig – den er baseret på faktiske åbne trafikdata fra kommunerne.

Over hver bil er et tal. Det viser hvor mange procent af de målte biler, der i virkeligheden kører for stærkt. Jo flere fartbøller i virkeligheden, jo hurtigere kører bilen i spillet. Man kan vælge mellem 5 baner svarende til hver region i landet. Banernes sværhedsgrad er bestemt af hvor mange fartoverskridelser, der er målt i hver region.

I trafikspillet Ram Mig EJ bruges realtidsdata fra mange kilder. Prøv spillet

61 kommuner sammen med Vejdirektoratet, KL og Rådet for Sikker Trafik har leveret data. Formålet er dels at sætte fokus på den for høje fart på vejene, dels at sætte fokus på, at kommunernes data, når de bliver åbne, generelt kan bruges til mange andre formål end, hvad vi kan forestille os.

– Vi kunne have valgt en almindelig visualisering. Men med det her spil håber vi på at kunne inspirere andre til nye måder at bruge de åbne offentlige data på, så de får mulighed for at takle samfundsudfordringer, siger Bo Fristed, bestyrelsesformand for Open Data DK.

Boligoplysninger og lokalområder

Et eksempel i den mere seriøse afdeling er websitet og virksomheden Dingeo.dk, der samler data på adresseniveau. Du indtaster en adresse og får alle åbne data om den pågældende ejendom. Det er alt fra BBR-meddelelser, ejendomsvurdering og sidste salgspris til internethastigheder og mobildækning. Der er fotos af ejendommen, men også oplysninger om fx radon i undergrunden, geologiske forhold og grundvandsstand, der kan have betydning i forbindelse med skybrud. Du kan finde oplysninger om de byggesager der har været på ejendommen, hvordan lokalområdet er, skoledistrikter og risikoen for indbrud. Dingeo.dk tilbyder så mod betaling at udarbejde detaljerede rapporter om lokalområdet, henvisning til køb af tilstandsrapporter, lånemuligheder mv.

Et tredje eksempel på udnyttelsen af åbne data er Hedenstedkortet. Det er et interaktivt kort over kommunen opdelt efter skoledistrikter. Her kan du finde alle mulige oplysninger om aldersfordeling, familietyper, beskæftigelse, antal arbejdspladser og brancher. Tanken er at gøre det lettere for borgere, lokalpolitikere og andre interesserede, fx tilflytter, at få viden om et givent lokalområde. Hvis du er single, er det måske meget rart at vide, at andelen af enlige kvinder er størst i Hornsyld, mens andelen af enlige mænd er størst i Rårup. Har du små børn er det sikkert godt at vide at andelen af småbørn er størst i Ølsted skoledistrikt.

Hedenstedkortet

Mange muligheder men langt igen

Flere eksempler på hvordan åbne data kan udnyttes kan findes på Open Data DKs hjemme side. Men der er stadig mange kommuner, der ikke er med eller som kun har lagt få data sæt ud. Sekretariatsleder i Open Data DK Birgitte Kjærgaard medgiver, at det ville være godt hvis flere kommuner ville udstille deres data åbent.

– Vi må erkende at arbejde med åbne offentlige data er en ny type offentlig service for myndighederne. Arbejdsgange og rutiner går på tværs af vores fagområder. Så vi skal have defineret nogle nye arbejdsrutiner omkring denne nye offentlige service, hvis vi kan kalde det det. Men fremover kommer vi til at se mange flere data lagt ud i forbindelse med IoT, Internet of Things, hvor vi putter flere sensorer ud i det offentlige byrum, det er ved at tage fart lige nu. Der vil blive lagt meget ud, for vi etablerer systemerne mens vi er bevidste om, at de skal kunne bruges som åbne data, har Birgitte Kjærgaard udtalt til podcasten Datasnak i oktober 2019.

På det statslige område har Rigsrevisionen undersøgt hvad der findes af åbne datasæt. I deres beretning fra 2019 fremgår det, at der findes 921 åbne statslige datasæt, som vises 88 forskellige steder. Så der er et stykke vej til at det bliver enkelt og overskueligt at finde frem til de mange forskellige datasæt.

Statsrevisorerne bemærker da også i beretningen, at ’Danmark på verdensplan er førende i offentlig digitalisering, men klarer sig dårligere end tidligere i internationale sammenligninger med hensyn til at åbne de offentlige data’

Det til trods for at Folketinget allerede i 2005 vedtog en lov, der skulle skabe regler og rammer for, at borgere og virksomheder kommercielt og ikke-kommercielt kunne videreanvende data indsamlet af offentlige myndigheder.

Det kan være alt fra antal parkeringspladser i Aarhus, og cykeltællinger i København til CO2 regnskab for en kommune, offentlige sportsanlæg eller antallet af ældreboliger i et område.

I takt med den fremadskridende digitalisering stiger mængden af data om alt muligt. Men hvem kan bruge dem, og hvad kan de bruges til? I efterhånden mange år har der været talt om at disse data kunne bruges bedre og til mere, hvis de blev lagt åbent frem på en struktureret måde.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort