Vil Covid-19 ændre verden?

Mange har haft krystalkuglen fremme for at forudsige, hvordan verden vil se ud efter coronakrisen. Nogen mener, at alt vil være forandret, andre at verden vil ligne sig selv. Men nogle ting er de fleste enige om: Krisen sætter fart på digitalisering, automatisering og nethandel. Og overvågningen tager til.

Den engelske forsker Simon Mair, der forsker i bæredygtig økonomi ved University of Surrey skriver i det engelske videnskabsmagasin The Conversation, at der fra et økonomisk perspektiv er fire mulige post covid-19 fremtider: en nedstigning til barbarisme, en robust statskapitalisme, en radikal statssocialisme og et samfund, der bygger på gensidig hjælp. Simon Mair indrømmer, at de fire scenarier er ekstreme, men giver Danmark med statslige støttepakker og lønkompensation til hjemsendte som eksempel på et af de lande, der hælder mod statskapitalisme eller statssocialisme.

Barbarisme har vi gudskelov ikke set endnu, men han mener, at hvis et land opfatter markedet som det vigtigste og ikke hjælper sin befolkning, er vi på vej dertil. Endelig taler Simon Mair om gensidig hjælp. Her er staten ikke en stærk aktør og svagheden er, at det overlades til mindre grupper at hjælpe hinanden. Det var scenarier man så under Ebolaepidemien Vestafrika.

Men hvis den nuværende krise fører til store sociale forandringer, er det en nøgleopgave for os alle at kræve respekt for livet og demokratiet, påpeger Simon Mair.

Borgerløn og automatisering

Der er også andre, der ser en anden økonomisk fremtid. Professor Guy Standing, som har været med til at stifte en europæisk bevægelse, der kræver borgerløn, giver bl.a. Danmark som et eksempel på, at staten sender borgerne hjem med lønkompensation, og det er et skridt på vejen til borgerlønnen. ’Der er et fantastisk momentum lige nu’, siger professoren til Information. ’Udviklingen kommer til at fortsætte, og jeg tror, flere lande kommer til at indføre en decideret ubetinget basisindkomst som et kriseinstrument.’

Tanken om mere statsstyring og mindre liberalt demokrati finder man også hos kommentatoren Dan Perry, som dømmer globalisering, liberalt demokrati og amerikansk troværdighed ude og bæredygtighed, socialdemokrati og nationalisme inde. Og det flugter jo meget godt med dagsordnerne i Danmark for tiden.

Mange økonomer drømmer, men den tidligere danske overvismand Michael Svarer holder sig til det mere jordnære, når han forudsiger at coronakrisen vil sætte yderligere fart på automatiseringen. Vi har tidligere i techst beskrevet, en tendens til at tidligere outsourcede produktioner vender tilbage, fordi man kan bruge robotter i produktionen. Det vil formentlig tage yderligere fart, for det vil være svært at forestille sig, at verdens lande igen vil stå i en situation, hvor Kina producerer 50% af alle ansigtsmasker i verden, og de ikke kan skaffe de nødvendige værnemidler og respiratorer.

Desuden peger flere økonomer på, at de globale værdikæder, hvor delkomponenter til produkter produceres forskellige steder i verden for til sidst at blive samlet i fx Danmark har vist sig at være skrøbelige, når verden lukker ned. Nogle industrier i Danmark er ikke lukket for at forhindre coronasmitte, men fordi de mangler de nødvendige dele til at opretholde produktionen. Det kan sætte yderligere skub i at produktioner hjemtages og automatiseres.

Kina

Med Trump i spidsen er der et blame game i gang mod Kina, hvor lande, der ikke tog smittespredningen alvorligt i starten, giver Kina skylden for det hele. Men den britiske tænketank Chatham House advarer mod den politik. Selvom lande eller regioner som EU selv giver sig til at producere værnemidler til en ny sundhedskrise, så har verdensøkonomien alligevel brug for Kina.

Som et led i ordkrigen mellem Kina og USA, har den officielle kinesiske nyhedstjeneste produceret en film, der håner USA’s håndtering af krisen.

For det første vil bevidst frakobling af USA økonomisk fra Kina gøre opsvinget efter coronavirus meget sværere. Kina tegner sig allerede for næsten 20% af verdens BNP, men i modsætning til efter den globale finanskrise i 2008 er det hurtigt ved at blive verdens førende forbrugermarked.

For det andet var kinesiske forskere de første til at afsløre den genetiske kode for virussen og delte den med WHO allerede den 12. januar, hvilket muliggjorde udrulning af effektiv test rundt om i verden. De er nu involveret i den globale forskning i en vaccine sammen med amerikanske og europæiske kolleger. Mens den kinesiske regering forbliver et legitimt mål for kritik, vil kinesiske borgere og virksomheder bidrage til mange af de vigtigste tekniske gennembrud i dette århundrede, mener Chatham House.

For det tredje, hvis COVID-19 skaber et langsigtet skisma mellem Kina og USA, med europæere fanget i midten, kan det betyde, at Kina fx bliver mindre villig til at sænke udledningen af drivhusgasser og dele vedvarende energiteknologier med udviklingslande, så de kan vokse bæredygtigt. De vil formentlig også være mindre villige til at hjælpe med at opbygge en mere robust global sundhedsinfrastruktur.

Sundhed og Frihedsrettigheder

Ifølge Financial Times står vi i denne krisetid over for to særligt vigtige valg: Mellem nationalistisk isolation og global solidaritet, og mellem totalitær overvågning og styrkelse af borgerne. Den globale solidaritet har det hårdt med mange lande, der har forbudt rejseaktivitet, men vi har også set en udstrakt hånd fra mange lande til fx Italiens pressede sundhedsvæsen.

Men det er krisehjælp, og Chatham House mener, at for at accelerere vaccineudvikling er der brug for en internationalt koordineret, langsigtet finansiering af forskning i forebyggelse og beredskab, som det sker i Coalition for Epidemic Preparedness Innovations, CEPI. CEPI er et partnerskab mellem offentlige, private, filantropiske og civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremskynde udviklingen af vacciner mod nye smitsomme sygdomme og give lige adgang til disse vacciner for alle mennesker under udbrud.

Så mens spørgsmålet om international solidaritet og nationalisme er uafklaret, er der meget, der tyder på, at statsmagter i autoritære lande bruger coronakrisen som undskyldning for at indskrænke borgernes frihedsrettigheder. Og i lande som Polen og Sydkorea har smittesporingsapps langt overskredet de grænser for privatlivets fred, som vi vil være villige til i Danmark, hvor udviklingen af en tilsvarende app er løbet ind i vanskeligheder af netop den grund.

Forskere på MIT, Massachusetts Institute of Technology mener, at en intensiv overvågning af borgere er et effektivt middel i kampen mod Covid-19, men anbefaler til gengæld, at den form for overvågning bør have en slutdato. Men som Bertalan Meskó skriver i The Medical futurist lever vi ikke i en ideel verden, og tiltag, der indføres for at afværge kriser, har en tendens til ikke at forsvinde igen.

I Kina har myndighederne hentet hjælp fra techfirmaer som Alibaba og Tencent til at spore spredningen af Covid-19. Her bruger man blandt andet politisikkerhedsrobotter, der patruljerer i det offentlige rum og påpeger når folk ikke bærer masker og kontrollerer deres kropstemperatur og identitet. De forsvinder formentlig ikke sammen med Covid-19.

I det lys bliver det interessant at se, hvad der kommer til at ske i Sverige, som har valgt en tilgang, hvor har indført langt færre restriktioner end i mange andre lande. Der har været flere dødsfald i Sverige især blandt ældre, men forskere fra Lunds Universitet beskriver i en artikel i The Conversation, at det faktisk er de ældre i Sverige, der er de mest positive overfor den kurs, sundhedsmyndighederne har lagt. Det kunne antyde, at de ikke har lyst til at tilbringe den sidste del af livet uden kontakt med andre mennesker.

Arbejde og handel på nettet

Alle virksomheder er voldsomt påvirkede af pandemien. Vi har allerede beskrevet, hvordan coronakrisen kan komme til at påvirke arbejdslivet i lang tid fremover i artiklen Fremtidens arbejde efter corona, hvor digitale platforme kan være medvirkende til at hjemmearbejdet er kommet for at blive.

Nethandlen blomstrer også, og her er Intensiv overvågning af kunderne en integreret del af forretningen, i hvert fald når vi taler om aktører som Amazon og Netflix, der begge profiterer på krisen. Det gør digitale chatrum og videotjenester også, som Pernille Tranberg skriver mere om i Dataetiske tjenester til videomøder. Mange mener også, at videomøder er kommet for at blive, og at der vil blive langt færre forretningsrejser med fly når verden åbner igen efter coronakrisen. Det var også en af forudsigelserne efter finanskrisen, men her holdt det kun, til økonomien var ovenpå igen.

Mens handlen på nettet blomstrer, og vi fx køber madvarer online i langt højere grad end tidligere, lider traditionelle forretninger under de nye tider. En ærværdig gammel boghandel som Arnold Busck er gået konkurs som følge af coronakrisen, siger de selv. Men den digitale trend indenfor bogmarkedet voksede også før vi havde hørt om covid-19, så spørgsmålet er om ikke det var sket alligevel.

Og det er måske symptomatisk for det der sker for tiden: Nogle forandringer, der allerede var på vej, er accelereret, men en egentlig omvæltning af verden, som vi kender den, er der ikke tale om.

Denne uge:

Vil Covid-19 ændre verden?

Mange har haft krystalkuglen fremme for at forudsige, hvordan verden vil se ud efter coronakrisen. Nogen mener, at alt vil være forandret, andre at verden vil ligne sig selv. Men nogle ting er de fleste enige om: Krisen sætter fart på digitalisering, automatisering og nethandel. Og overvågningen tager til.

Den engelske forsker Simon Mair, der forsker i bæredygtig økonomi ved University of Surrey skriver i det engelske videnskabsmagasin The Conversation, at der fra et økonomisk perspektiv er fire mulige post covid-19 fremtider: en nedstigning til barbarisme, en robust statskapitalisme, en radikal statssocialisme og et samfund, der bygger på gensidig hjælp. Simon Mair indrømmer, at de fire scenarier er ekstreme, men giver Danmark med statslige støttepakker og lønkompensation til hjemsendte som eksempel på et af de lande, der hælder mod statskapitalisme eller statssocialisme.

Barbarisme har vi gudskelov ikke set endnu, men han mener, at hvis et land opfatter markedet som det vigtigste og ikke hjælper sin befolkning, er vi på vej dertil. Endelig taler Simon Mair om gensidig hjælp. Her er staten ikke en stærk aktør og svagheden er, at det overlades til mindre grupper at hjælpe hinanden. Det var scenarier man så under Ebolaepidemien Vestafrika.

Men hvis den nuværende krise fører til store sociale forandringer, er det en nøgleopgave for os alle at kræve respekt for livet og demokratiet, påpeger Simon Mair.

Borgerløn og automatisering

Der er også andre, der ser en anden økonomisk fremtid. Professor Guy Standing, som har været med til at stifte en europæisk bevægelse, der kræver borgerløn, giver bl.a. Danmark som et eksempel på, at staten sender borgerne hjem med lønkompensation, og det er et skridt på vejen til borgerlønnen. ’Der er et fantastisk momentum lige nu’, siger professoren til Information. ’Udviklingen kommer til at fortsætte, og jeg tror, flere lande kommer til at indføre en decideret ubetinget basisindkomst som et kriseinstrument.’

Tanken om mere statsstyring og mindre liberalt demokrati finder man også hos kommentatoren Dan Perry, som dømmer globalisering, liberalt demokrati og amerikansk troværdighed ude og bæredygtighed, socialdemokrati og nationalisme inde. Og det flugter jo meget godt med dagsordnerne i Danmark for tiden.

Mange økonomer drømmer, men den tidligere danske overvismand Michael Svarer holder sig til det mere jordnære, når han forudsiger at coronakrisen vil sætte yderligere fart på automatiseringen. Vi har tidligere i techst beskrevet, en tendens til at tidligere outsourcede produktioner vender tilbage, fordi man kan bruge robotter i produktionen. Det vil formentlig tage yderligere fart, for det vil være svært at forestille sig, at verdens lande igen vil stå i en situation, hvor Kina producerer 50% af alle ansigtsmasker i verden, og de ikke kan skaffe de nødvendige værnemidler og respiratorer.

Desuden peger flere økonomer på, at de globale værdikæder, hvor delkomponenter til produkter produceres forskellige steder i verden for til sidst at blive samlet i fx Danmark har vist sig at være skrøbelige, når verden lukker ned. Nogle industrier i Danmark er ikke lukket for at forhindre coronasmitte, men fordi de mangler de nødvendige dele til at opretholde produktionen. Det kan sætte yderligere skub i at produktioner hjemtages og automatiseres.

Kina

Med Trump i spidsen er der et blame game i gang mod Kina, hvor lande, der ikke tog smittespredningen alvorligt i starten, giver Kina skylden for det hele. Men den britiske tænketank Chatham House advarer mod den politik. Selvom lande eller regioner som EU selv giver sig til at producere værnemidler til en ny sundhedskrise, så har verdensøkonomien alligevel brug for Kina.

Som et led i ordkrigen mellem Kina og USA, har den officielle kinesiske nyhedstjeneste produceret en film, der håner USA’s håndtering af krisen.

For det første vil bevidst frakobling af USA økonomisk fra Kina gøre opsvinget efter coronavirus meget sværere. Kina tegner sig allerede for næsten 20% af verdens BNP, men i modsætning til efter den globale finanskrise i 2008 er det hurtigt ved at blive verdens førende forbrugermarked.

For det andet var kinesiske forskere de første til at afsløre den genetiske kode for virussen og delte den med WHO allerede den 12. januar, hvilket muliggjorde udrulning af effektiv test rundt om i verden. De er nu involveret i den globale forskning i en vaccine sammen med amerikanske og europæiske kolleger. Mens den kinesiske regering forbliver et legitimt mål for kritik, vil kinesiske borgere og virksomheder bidrage til mange af de vigtigste tekniske gennembrud i dette århundrede, mener Chatham House.

For det tredje, hvis COVID-19 skaber et langsigtet skisma mellem Kina og USA, med europæere fanget i midten, kan det betyde, at Kina fx bliver mindre villig til at sænke udledningen af drivhusgasser og dele vedvarende energiteknologier med udviklingslande, så de kan vokse bæredygtigt. De vil formentlig også være mindre villige til at hjælpe med at opbygge en mere robust global sundhedsinfrastruktur.

Sundhed og Frihedsrettigheder

Ifølge Financial Times står vi i denne krisetid over for to særligt vigtige valg: Mellem nationalistisk isolation og global solidaritet, og mellem totalitær overvågning og styrkelse af borgerne. Den globale solidaritet har det hårdt med mange lande, der har forbudt rejseaktivitet, men vi har også set en udstrakt hånd fra mange lande til fx Italiens pressede sundhedsvæsen.

Men det er krisehjælp, og Chatham House mener, at for at accelerere vaccineudvikling er der brug for en internationalt koordineret, langsigtet finansiering af forskning i forebyggelse og beredskab, som det sker i Coalition for Epidemic Preparedness Innovations, CEPI. CEPI er et partnerskab mellem offentlige, private, filantropiske og civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremskynde udviklingen af vacciner mod nye smitsomme sygdomme og give lige adgang til disse vacciner for alle mennesker under udbrud.

Så mens spørgsmålet om international solidaritet og nationalisme er uafklaret, er der meget, der tyder på, at statsmagter i autoritære lande bruger coronakrisen som undskyldning for at indskrænke borgernes frihedsrettigheder. Og i lande som Polen og Sydkorea har smittesporingsapps langt overskredet de grænser for privatlivets fred, som vi vil være villige til i Danmark, hvor udviklingen af en tilsvarende app er løbet ind i vanskeligheder af netop den grund.

Forskere på MIT, Massachusetts Institute of Technology mener, at en intensiv overvågning af borgere er et effektivt middel i kampen mod Covid-19, men anbefaler til gengæld, at den form for overvågning bør have en slutdato. Men som Bertalan Meskó skriver i The Medical futurist lever vi ikke i en ideel verden, og tiltag, der indføres for at afværge kriser, har en tendens til ikke at forsvinde igen.

I Kina har myndighederne hentet hjælp fra techfirmaer som Alibaba og Tencent til at spore spredningen af Covid-19. Her bruger man blandt andet politisikkerhedsrobotter, der patruljerer i det offentlige rum og påpeger når folk ikke bærer masker og kontrollerer deres kropstemperatur og identitet. De forsvinder formentlig ikke sammen med Covid-19.

I det lys bliver det interessant at se, hvad der kommer til at ske i Sverige, som har valgt en tilgang, hvor har indført langt færre restriktioner end i mange andre lande. Der har været flere dødsfald i Sverige især blandt ældre, men forskere fra Lunds Universitet beskriver i en artikel i The Conversation, at det faktisk er de ældre i Sverige, der er de mest positive overfor den kurs, sundhedsmyndighederne har lagt. Det kunne antyde, at de ikke har lyst til at tilbringe den sidste del af livet uden kontakt med andre mennesker.

Arbejde og handel på nettet

Alle virksomheder er voldsomt påvirkede af pandemien. Vi har allerede beskrevet, hvordan coronakrisen kan komme til at påvirke arbejdslivet i lang tid fremover i artiklen Fremtidens arbejde efter corona, hvor digitale platforme kan være medvirkende til at hjemmearbejdet er kommet for at blive.

Nethandlen blomstrer også, og her er Intensiv overvågning af kunderne en integreret del af forretningen, i hvert fald når vi taler om aktører som Amazon og Netflix, der begge profiterer på krisen. Det gør digitale chatrum og videotjenester også, som Pernille Tranberg skriver mere om i Dataetiske tjenester til videomøder. Mange mener også, at videomøder er kommet for at blive, og at der vil blive langt færre forretningsrejser med fly når verden åbner igen efter coronakrisen. Det var også en af forudsigelserne efter finanskrisen, men her holdt det kun, til økonomien var ovenpå igen.

Mens handlen på nettet blomstrer, og vi fx køber madvarer online i langt højere grad end tidligere, lider traditionelle forretninger under de nye tider. En ærværdig gammel boghandel som Arnold Busck er gået konkurs som følge af coronakrisen, siger de selv. Men den digitale trend indenfor bogmarkedet voksede også før vi havde hørt om covid-19, så spørgsmålet er om ikke det var sket alligevel.

Og det er måske symptomatisk for det der sker for tiden: Nogle forandringer, der allerede var på vej, er accelereret, men en egentlig omvæltning af verden, som vi kender den, er der ikke tale om.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort