250 anbefalinger til at stoppe infodemien

En ny rapport fra ‘The Forum on Information and Democracy‘ peger på en lang række anbefalinger, der kan stoppe den bølge af bevidst misinformation, som vi oplever på sociale medier. Baseret på mere end 100 bidrag fra internationale eksperter, tilbyder den 250 anbefalinger om, hvordan man kan tæmme infodemien, der truer demokratier og menneskerettigheder, herunder retten til sundhed.

Pernille Tranberg underviser, holder foredrag og rådgiver om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.

Hun er medstifter af den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu https://dataethics.eu/, der fremmer etisk ansvarlig brug af persondata.

Hun har skrevet 7 bøger og er tidligere journalist på Politiken og chefredaktør på Tænk

Klummen udtrykker alene skribentens holdninger.

Begrebet gennemsigtighed skal være en juridisk forpligtelse, og den regel skal håndhæves.

Det er en af de vigtigste anbefalinger i den lange rapport fra The Forum on Information and Democracy,’ som bakkes op af 38 nationer i kampen mod infodemien – dvs bevidst misinformation.

Infodemic på engelsk bliver brugt på dansk som ‘infodemi’ og vil fremover være en del af Dansk Sprognævn.

I alt for mange år har ‘gennemsigtighed’ (transparency) været misbrugt som en selvreguleringsmekanisme af store teknologivirksomheder, der har udgivet ‘gennemsigtighedsrapporter’ om, hvor ofte staten – med dommerkendelser – har bedt om adgang til deres data for at bekæmpe kriminalitet. Men selvsamme teknologigiganter ‘glemte’ at være åbne om deres egen kommercielle (mis)brug af personlige data.

’Juridisk håndhævet gennemsigtighed kan ikke alene løse alle problemerne, men det er en nødvendig betingelse for at udvikle en mere afbalanceret ligevægtig magt mellem de private platforme og demokratiske samfund,’ lyder det i rapporten.

Infodemic på engelsk bliver brugt på dansk som ‘infodemi’ og vil fremover være en del af Dansk Sprognævn.

For at forhindre misbrug af data anbefaler den, at man bruger ‘differentieret privacy’ – en anerkendt form for anonymisering af data – når man deler data med tilsynsmyndigheder eller forskere, da anonymiserede data ikke påvirker den enkelte brugers privatliv.

Forklarlighed, åbenhed og indtægter er en del af gennemsigtighed

Gennemsigtighed dækker også ‘forklarlighed’. Det vil sige, at platformene skal kunne forklare deres brugere, hvorfor deres indhold fx er blevet blokeret eller begrænset. Og platformene skal være fuldstændig gennemsigtige omkring og offentliggøre antallet af fjernelser af indhold, indhold markeret, mærket, nedrangeret, forsinket, maskeret med en advarsel samt deaktiverede. Gennemsigtighed dækker også åbenhed om, hvordan platformene bruger algoritmer til f.eks. personalisering, og rapporten har en lang liste med detaljeret info, som platforme skal være åbne om og forklare. Også reklameindtægter skal de være åbne omkring ifølge rapporten: Platformen skal oplyse, hvad den får af indtægter fra målrettet reklame, lyder det. Rapporten anbefaler også, at indsamling af personlige data er fuldkommen transparent, og at retten til at få sine data udleveret (GDPRs dataportabilitet) bliver en mulighed over hele verden og ikke kun Europa.

Køkkenapparater er bedre reguleret end tech

En af kerneanbefalingerne er oprettelsen af et ‘lovbestemt bygningskodeks’, som beskriver rækken af obligatoriske sikkerheds- og kvalitetskrav til digitale platforme.

’Hvis jeg skal fremstille et køkkenapparat, skal jeg udføre flere sikkerhedstest og gennemgå flere sikkerhedsprocedurer for at producere en brødrister end at oprette Facebook-profil,’ siger Christopher Wylie til BBC. Wylie, der afslørede, hvordan Cambridge Analytica brugte millioner af folks Facebook-data til målrettede kampagner, er en af drivkræfterne bag rapporten.

Uafhængige tilsyn nødvendige

I lang tid har tilsynsmyndigheder, civilsamfund og brugere stolet på, at onlineplatforme også gør det, de siger de gør. Men eksperterne bag rapporten mener, det langt fra er nok.

’Onlinetjenesteudbydere skal være åbne for revision fra den relevante tilsynsmyndighed og / eller af en uafhængig auditør’, lyder anbefalingen og fortsætter ’akkrediterede eksterne forskere bør have adgang til de data, der er nødvendige for at gennemføre forskning af almen interesse.’

Rapporten påpeger, at disse uafhængige auditører også kan være hentet i civilsamfundet. Kravene til f.eks. Facebooks er således, at disse uafhængige forskere og auditører har adgang til en lang række oplysninger, f.eks. indholdets rækkevidde og formålet med algoritmer.

Hårdere sanktioner

Rapporten anbefaler også, at sanktioner for manglende overholdelse af lovene skal være økonomiske og op til tre-fire procent af platformens globale omsætning.

’Det er vigtigt at bemærke, at da den amerikanske Federal Trade Commission gav Facebook det hidtil højeste bøde på 5 milliarder dollar i juli 2019 for krænkelser af privatlivets fred, og det betyd så godt som intet for platformens økonomi. Bøder skal kunne mærkes på virksomhedens økonomi for at have effekt.’

Pålideligt indhold skal fremmes

Rapporten har en virkelig interessant anbefaling til det journalistiske samfund om at fremme pålideligt indhold:

’Deltag i at etablere nogle samlede pejlemærker baseret på internationalt accepterede bedste praksis og etiske normer’, lyder det.

Dette er noget, jeg arbejdede med i 2013 og 2014, da jeg havde et fellowship ved Syddansk Universitet, før jeg forlod journalistikbranchen. Allerede dengang var vi ved at drukne i falske nyheder, pressemeddelelser, betalte influencers, hvorfor jeg foreslog Trustmark for News

Det har nok været for tidligt at foreslå det, for ideen blev afvist af de fleste medier. Men det er altså stadig en bedre idé at fremme det gode fremfor – som Facebook insisterer på sammen med faktatjekkere over hele verden – at markere det falske indhold. Som det sker med konventionelle og økologiske fødevarer og med konventionelt og bæredygtigt skovbrug markeres altid det gode valg for at guide forbrugerne. Det er altid lettere at finde fælles fodslag på, hvad der er rigtigt at gøre end hvad der er forkert, og når man ser indholdet på Facebook i dag, er der nok mest af det sidste.

Og der er allerede gang i noget i den retning. Initiativet Journalism Trust startede i 2019 en samarbejdsproces omkring standardisering for at tilskynde etisk journalistisk og etiske metoder og fremme retten til information ved at promovere onlineindhold produceret i overensstemmelse med netop disse principper.

Rapporten opfordrer stater til at tvinge onlinetjenesteplatforme til at implementere mekanismer, der sigter mod at fremhæve informationskilder, der overholder standardiserede professionelle og etiske selvreguleringsstandarder.

Generelt er rapporten så fuld af gode anbefalinger, at nogle af dem drukner f.eks. anbefalingen om at begrænse mikrotargeting. Nogle af anbefalingerne er også decideret urealistiske, fx den med at oplyse om indtægter ved reklamer. Men generelt ville det have været smartere at offentliggøre de fire kapitler separat, såsom det sidste kapitel om lukkede messaging-tjenester (f.eks. WhatsApp, WeChat og Telegram), hvor store grupper spreder misinformation, da vi risikerer at kun en brøkdel af de mange gode ideer får opmærksomhed endsige implementeres.

Denne uge:

250 anbefalinger til at stoppe infodemien

En ny rapport fra ‘The Forum on Information and Democracy‘ peger på en lang række anbefalinger, der kan stoppe den bølge af bevidst misinformation, som vi oplever på sociale medier. Baseret på mere end 100 bidrag fra internationale eksperter, tilbyder den 250 anbefalinger om, hvordan man kan tæmme infodemien, der truer demokratier og menneskerettigheder, herunder retten til sundhed.

Pernille Tranberg underviser, holder foredrag og rådgiver om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.

Hun er medstifter af den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu https://dataethics.eu/, der fremmer etisk ansvarlig brug af persondata.

Hun har skrevet 7 bøger og er tidligere journalist på Politiken og chefredaktør på Tænk

Klummen udtrykker alene skribentens holdninger.

Begrebet gennemsigtighed skal være en juridisk forpligtelse, og den regel skal håndhæves.

Det er en af de vigtigste anbefalinger i den lange rapport fra The Forum on Information and Democracy,’ som bakkes op af 38 nationer i kampen mod infodemien – dvs bevidst misinformation.

Infodemic på engelsk bliver brugt på dansk som ‘infodemi’ og vil fremover være en del af Dansk Sprognævn.

I alt for mange år har ‘gennemsigtighed’ (transparency) været misbrugt som en selvreguleringsmekanisme af store teknologivirksomheder, der har udgivet ‘gennemsigtighedsrapporter’ om, hvor ofte staten – med dommerkendelser – har bedt om adgang til deres data for at bekæmpe kriminalitet. Men selvsamme teknologigiganter ‘glemte’ at være åbne om deres egen kommercielle (mis)brug af personlige data.

’Juridisk håndhævet gennemsigtighed kan ikke alene løse alle problemerne, men det er en nødvendig betingelse for at udvikle en mere afbalanceret ligevægtig magt mellem de private platforme og demokratiske samfund,’ lyder det i rapporten.

Infodemic på engelsk bliver brugt på dansk som ‘infodemi’ og vil fremover være en del af Dansk Sprognævn.

For at forhindre misbrug af data anbefaler den, at man bruger ‘differentieret privacy’ – en anerkendt form for anonymisering af data – når man deler data med tilsynsmyndigheder eller forskere, da anonymiserede data ikke påvirker den enkelte brugers privatliv.

Forklarlighed, åbenhed og indtægter er en del af gennemsigtighed

Gennemsigtighed dækker også ‘forklarlighed’. Det vil sige, at platformene skal kunne forklare deres brugere, hvorfor deres indhold fx er blevet blokeret eller begrænset. Og platformene skal være fuldstændig gennemsigtige omkring og offentliggøre antallet af fjernelser af indhold, indhold markeret, mærket, nedrangeret, forsinket, maskeret med en advarsel samt deaktiverede. Gennemsigtighed dækker også åbenhed om, hvordan platformene bruger algoritmer til f.eks. personalisering, og rapporten har en lang liste med detaljeret info, som platforme skal være åbne om og forklare. Også reklameindtægter skal de være åbne omkring ifølge rapporten: Platformen skal oplyse, hvad den får af indtægter fra målrettet reklame, lyder det. Rapporten anbefaler også, at indsamling af personlige data er fuldkommen transparent, og at retten til at få sine data udleveret (GDPRs dataportabilitet) bliver en mulighed over hele verden og ikke kun Europa.

Køkkenapparater er bedre reguleret end tech

En af kerneanbefalingerne er oprettelsen af et ‘lovbestemt bygningskodeks’, som beskriver rækken af obligatoriske sikkerheds- og kvalitetskrav til digitale platforme.

’Hvis jeg skal fremstille et køkkenapparat, skal jeg udføre flere sikkerhedstest og gennemgå flere sikkerhedsprocedurer for at producere en brødrister end at oprette Facebook-profil,’ siger Christopher Wylie til BBC. Wylie, der afslørede, hvordan Cambridge Analytica brugte millioner af folks Facebook-data til målrettede kampagner, er en af drivkræfterne bag rapporten.

Uafhængige tilsyn nødvendige

I lang tid har tilsynsmyndigheder, civilsamfund og brugere stolet på, at onlineplatforme også gør det, de siger de gør. Men eksperterne bag rapporten mener, det langt fra er nok.

’Onlinetjenesteudbydere skal være åbne for revision fra den relevante tilsynsmyndighed og / eller af en uafhængig auditør’, lyder anbefalingen og fortsætter ’akkrediterede eksterne forskere bør have adgang til de data, der er nødvendige for at gennemføre forskning af almen interesse.’

Rapporten påpeger, at disse uafhængige auditører også kan være hentet i civilsamfundet. Kravene til f.eks. Facebooks er således, at disse uafhængige forskere og auditører har adgang til en lang række oplysninger, f.eks. indholdets rækkevidde og formålet med algoritmer.

Hårdere sanktioner

Rapporten anbefaler også, at sanktioner for manglende overholdelse af lovene skal være økonomiske og op til tre-fire procent af platformens globale omsætning.

’Det er vigtigt at bemærke, at da den amerikanske Federal Trade Commission gav Facebook det hidtil højeste bøde på 5 milliarder dollar i juli 2019 for krænkelser af privatlivets fred, og det betyd så godt som intet for platformens økonomi. Bøder skal kunne mærkes på virksomhedens økonomi for at have effekt.’

Pålideligt indhold skal fremmes

Rapporten har en virkelig interessant anbefaling til det journalistiske samfund om at fremme pålideligt indhold:

’Deltag i at etablere nogle samlede pejlemærker baseret på internationalt accepterede bedste praksis og etiske normer’, lyder det.

Dette er noget, jeg arbejdede med i 2013 og 2014, da jeg havde et fellowship ved Syddansk Universitet, før jeg forlod journalistikbranchen. Allerede dengang var vi ved at drukne i falske nyheder, pressemeddelelser, betalte influencers, hvorfor jeg foreslog Trustmark for News

Det har nok været for tidligt at foreslå det, for ideen blev afvist af de fleste medier. Men det er altså stadig en bedre idé at fremme det gode fremfor – som Facebook insisterer på sammen med faktatjekkere over hele verden – at markere det falske indhold. Som det sker med konventionelle og økologiske fødevarer og med konventionelt og bæredygtigt skovbrug markeres altid det gode valg for at guide forbrugerne. Det er altid lettere at finde fælles fodslag på, hvad der er rigtigt at gøre end hvad der er forkert, og når man ser indholdet på Facebook i dag, er der nok mest af det sidste.

Og der er allerede gang i noget i den retning. Initiativet Journalism Trust startede i 2019 en samarbejdsproces omkring standardisering for at tilskynde etisk journalistisk og etiske metoder og fremme retten til information ved at promovere onlineindhold produceret i overensstemmelse med netop disse principper.

Rapporten opfordrer stater til at tvinge onlinetjenesteplatforme til at implementere mekanismer, der sigter mod at fremhæve informationskilder, der overholder standardiserede professionelle og etiske selvreguleringsstandarder.

Generelt er rapporten så fuld af gode anbefalinger, at nogle af dem drukner f.eks. anbefalingen om at begrænse mikrotargeting. Nogle af anbefalingerne er også decideret urealistiske, fx den med at oplyse om indtægter ved reklamer. Men generelt ville det have været smartere at offentliggøre de fire kapitler separat, såsom det sidste kapitel om lukkede messaging-tjenester (f.eks. WhatsApp, WeChat og Telegram), hvor store grupper spreder misinformation, da vi risikerer at kun en brøkdel af de mange gode ideer får opmærksomhed endsige implementeres.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: