Alt skal kunne ses på telefonen

Fik du læst artiklen om præcisionslandbrug? Ved at anvende ny teknologi kan landbruget reducere udledninger og samtidig effektivisere og øge udbytter. Men hvor langt er man egentlig kommet? Vi har besøgt en stor økologisk bedrift for at høre hvad de gør.

Inden for landbruget sker der i disse år en markant teknologisk udvikling. Digitalisering og brug af data fra satellitter, droner og kameraer af forskellig slags bliver brugt til mere målrettet monitorering og behandling af marker og afgrøder. De mange forskellige teknologier bliver ofte under ét kaldt for præcisionslandbrug. Det skulle gerne være til gavn både for miljøet gennem lavere forbrug af gødning, sprøjtemidler og diesel og for erhvervets økonomi gennem mere effektiv drift og højere udbytter.

Hvad er præcisionslandbrug?


Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel af maskiner og målrettet tildeling af gødning, sprøjtemidler, m.m.
Det handler blandt andet om:

Autostyring af traktorer og mejetærskere ud fra GPS-punkter.
Robotter til fx såning og lugning.
Sektionsstyring af sprøjter: Individuel styring af dyser, fx for at undgå overlap i markkiler.
Software til planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov.
Brug af fotos fra satellitter eller droner til dyrkningen af bedriftens marker.


Kilde: Danmarks Statistik: Præcisionslandbrug: hvem bruger det, og hvad er effekten? August 2019

En del af teknologierne, som fx brug af billeder fra droner, er fortsat under udvikling, og det er stadig kun et mindretal blandt landmændene, der arbejder med præcisionslandbrug.

Økologisk storskalaproduktion

Men hos Axel Månsson, der er en af de største producenter af økologiske grøntsager og æg, spiller teknologi og brug af data en afgørende rolle for produktionen. Bedriften ligger lidt uden for Brande i det midtjyske, og her bliver der dyrket grøntsager i stor stil. 1000 ha med mange forskellige typer af salat, kål og løg. Hertil kommer 400 ha med økologisk korn og 100 ha med skovbeplantede hønsegårde, hvor 200.000 høns lægger op mod 65 millioner økologiske æg om året.

Fritgående økohøns. Der er 30.000 æglæggende høns i hver hønsegård

Markerne ligger i en radius af 25 – 30 km rundt om bedriften, der ikke ligner en traditionel gård særligt meget, men mere minder om en mellemstor virksomhed. Store haller rummer sorteringsanlæg, pakkeri, lager- og kølerum, værksteder og garager for et anseligt antal traktorer, markmaskiner og redskaber. Ved administrationsbygningen – sådan én er der også – tager driftsleder Jonas Lauth Pedersen imod. Han er ansvarlig for grøntsagsproduktionen og en af de 50 fastansatte.

– Det vigtigste ved grønsagsproduktion er, at der er en jævn og ensartet vækst. Mangler planterne vand eller gødning i en periode, bliver de med det samme gullige eller får brune pletter, og så er de usælgelige, fortæller Jonas Lauth Pedersen.

Data og automatisering

Derfor er produktionen organiseret meget systematisk. Ud fra digitale markkort baseret på satellitbilleder er alle marker delt op i lange bede, som det bliver kaldt, med fem eller seks snorlige rækker af planter i hvert bed.  Traktorerne kører med autostyring i faste hjulspor ud fra GPS-punkterne i markkortet.

Førerhus på traktor med autostyring. De mange skærme viser blandt andet traktorens kørsel efter markkort med GPS punkter, data og billeder fra redskabet efter traktoren. Foto: Månssons

Det har flere fordele. Jorden, hvor planterne skal vokse, bliver ikke presset sammen, og traktorføreren behøver ikke tænke på at køre nøjagtigt, men kan koncentrere sig om redskaberne traktoren trækker efter sig. Til at hjælpe sig har han fire – fem skærme, der giver oplysninger om traktorens kørsel og position på markkortet, billeder fra markredskabets kameraer, tildelingskort, datadokumentation og flere andre registeringer.

– Før i tiden så vi traktoren som det vigtigste – det gør vi ikke i dag. Den er del af en pakke. Det er kameraerne og computerne, som betyder noget i dag. Det, der koster noget, er autostyring og de computere, som sidder inden i traktoren, fortæller Axel Månsson, som er stødt til os.

Axel Månsson ved den nye gyllevogn

– Vi begyndte allerede for år tilbage med autostyring, men det duede ikke dengang. I dag virker det perfekt. Alt kører med to cm nøjagtighed, fortsætter Axel Månsson og fortæller, at han desuden har investeret i adskillige markrobotter. Det er blandt andet den nye gyllevogn, der kører efter GPS kort og selv retter ind, hvis den kommer lidt ud af kurs.

Jonas Lauth Pedersen fortsætter:
 – Ud fra jordprøver og nitrattest kan vi hjemme på kontoret programmere tildelingskort, så vi kan lave gradueret gødskning inden for en nøjagtighed på en meter. Maskinen åbner og lukker selv for dyserne alt efter hvor der skal gødes. Er en dyse stoppet, fortæller den også det. Vi får data tilbage, der fortæller, hvad vi reelt gør ude i marken, så en produktionstekniker hele tiden kan optimere vores gødningsstrategi – og det hele kan følges på en app på min mobiltelefon.

Biogas og økologi

Langt den meste gødning kommer fra økologisk afgasset biomasse. Månsson har investeret i et økologisk biogasanlæg sammen med det fynske biogasselskab Nature Energy. Hønsemøg fra ægproduktionen, affald fra grøntsagsproduktionen og anden biomasse bliver til biogas, der kan forsyne 4.000 husstande i Brande og omegn med varme. Den afgassede gødning, der bliver tilbage, giver højere udbytte på markerne, er nemmere at optage for planterne og reducerer bl.a. udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

– Jeg startede med høns, og så kom grønsagerne til, og den synergi, der er med høns, grøntsager og biogas, passer virkeligt godt til en økologisk tankegang, siger Axel Månsson.

Optimering og sporing

Produktion af grøntsager kræver en del pasning og omhyggelighed. Hjertesalat og icebergsalat tager et sted mellem 28 og 48 dage at blive høstklar. Plantning og lugning har før været meget arbejdsintensive processer, men i dag bruger Månsson en fuldautomatisk plantemaskine. Den enkelte plante har ikke sit eget GPS-punkt, men både traktor og plantemaskine har GPS-punkter, så rækken står helt præcist. Og det har betydning, når der skal luges.

– Vi har flere forskellige lugerobotter. De fungerer på den måde, at et antal kameraer sidder på maskinen foran selve lugejernene. De tager både infrarøde billeder og almindelige billeder, som sendes som en live stream til robottens computer, der så giver besked til lugejernene, hvor de skal hakke. Jeg kan programmere en sikkerhedszone rundt om planten, alt efter hvor stor den er. Det hele foregår med 2 -6 km i timen, siger Jonas Lauth Pedersen.

Kamera lugning i hjertesalat. Traktor og lugerobot kører selv. Folkene går ved siden af og tjekker at alt fungere som det skal.
Foto: Månssons

En anden stor fordel ved at benytte automatisering og robotter er opsamling af data. Det bliver registeret præcist, hvornår hver enkelt plante er blevet plantet, i hvilken mark, i hvilket bed og i hvilken række.

Axel Månsson fortæller:

– Vi registrerer også, hvornår der er blevet pløjet, og hvornår der er blevet tildelt gødning. Hvornår vi vander, og hvornår vi luger – det kører automatisk på et lot nummer. Det gælder også, når vi høster. Vi kan se, hvem der har høstet på dato og klokkeslæt, og hvornår grøntsagerne er kommer på køl hjemme på gården. Det handler jo både om fødevaresikkerhed og data, vi kan samle op til at produktionsplanlægge efter og forbedre vores management.

Overblik på telefonen

Fra kontoret har driftslederne fuldstændigt overblik over, hvor hver enkelt traktor og maskine er, og hvad den laver. Det gælder også de 80 vandingsmaskiner, der alle er forsynet med GPS, og desuden har sensorer, der giver information om pumpetryk med mere.

– Sidder du som driftsleder så mest bag computeren?

– Ja, jeg er lidt bag computeren, griner Jonas Lauth Pedersen. – Det er nok 50/50. Men det er også vigtigt at komme ud i produktionen, for at se, hvor vi kan forbedre noget. Jeg bruger meget de her forskellige monitoreringer til et hurtigt overblik. Så det er vigtigt, at alt vises på telefonen. Du kan følge op på rigtig mange processer, hvis du får serveret de rigtige tal hele tiden og kan målrette indsatsen.

Jonas Lauth Pedersen uddyber: – Hvis en traktor går ned, får jeg en alarm og kan sende en mekaniker af sted. Værkstedet får automatisk en kørselsvejledning. Jeg kan se, hvor der bliver høstet. Jeg kan indstille mejetærskeren. Jeg kan se, hvor plantemaskinen kører, og hvad der er dens kapacitet. De data og informationer gør, at jeg hurtigt kan følge op.

Axel Månsson supplerer: – Vi er nogle gange lidt foran med teknologi – for det har stor betydning for os. Kan vi hæve høstudbyttet med fx 3% eller høste to dage før, er det noget, der kan ses på bundlinjen.

Droneeksperiment og satellitbilleder

I landbruget har der de seneste år været en voksende interesse for om droner vil kunne bruges i produktionen. Droner flyver i lav højde og kan optage meget skarpere billeder end satellitter. Billeder fra satellitter har en nøjagtighed på omkring 10 x 10 meter, og det er i mange tilfælde tilstrækkeligt, når det handler om almindelige landbrugsafgrøder som korn og kløvergræs. Men til grøntsagsproduktion er det ikke godt nok. Hos Månsson har man de sidste to år derfor eksperimenteret med droner.

Dronebillede. Plantetælling i icebergsalat mark. Zoomer man ind på billedet kan man se hver enkelt plante, der er markeret som en rød plet. Foto: Månsson.

Markerne bliver overfløjet og gennemfotograferet og billederne bliver derefter analyseret af computersoftware.

– Sidste år havde vi fokus på de færdige planter. I år koncentrerer vi os om udplantning, de helt nye små planter, fortæller Jonas Lauth Pedersen og viser et billede fra en droneoptagelse. Han klikker flere gange ind og forstørre billedet.

– Her kan vi se at dronen har registeret, at der er 111.506 planter på denne mark. De billeder dronen tager, bliver sendt til Sverige, hvor de har noget software, der kan billedgenkende planterne, som i det her tilfælde ikke er mere end 5 – 6 cm høje, når vi tæller dem. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre.

Hvad kan det bruges til?

Data fra dronebillederne er interessante. For kan man få viden om, hvor mange planter der rent faktisk er plantet, hvor mange der går til under radrensning og lugning, og hvor mange planter, der er klar til høst en uge inden de skal høstes, så kan høsten og salget planlægges bedre.

Positiv effekt ved præcisionslandbrug


Danmarks Statistik udgav i august 2019 en analyse af effekten af præcisionslandbrug set med landmændenes øjne. Af undersøgelsen fremgår det, at næsten en fjerdedel af landmændene anvender en eller anden form for præcisionsteknologi, især til styring af maskiner.

Seks ud af ti landmænd oplever positiv effekt. Det er særligt de store bedrifter, der udnytter teknologien. Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre.


Kilde: Danmarks Statistik: Præcisionslandbrug: hvem bruger det, og hvad er effekten?

– Vi går meget op i skæreprocenter. Når vi høster en mark, har vi et skærehold på 7 -8 mennesker, der manuelt i marken skærer salathovedet af og pakker det på stedet. Så har vi data på, hvor mange planter der rent faktisk er klar til høst, om det er 70 eller 80%, så det er vigtig viden, for at vi kan optimere produktionen.

Brug af dronebilleder er fortsat på forsøgsbasis og kommer også til at stille krav til virksomheden, hvis det skal blive en del af den daglige produktion. Det kræver tid og investeringer i udstyr, og nok også ansættelse af en dronepilot.

– Vi vil gerne gøre det, hvis vi kan få det til at passe ind i vores struktur, – det er det næste step, slutter Jonas Lauth Pedersen.

Denne uge:

Alt skal kunne ses på telefonen

Fik du læst artiklen om præcisionslandbrug? Ved at anvende ny teknologi kan landbruget reducere udledninger og samtidig effektivisere og øge udbytter. Men hvor langt er man egentlig kommet? Vi har besøgt en stor økologisk bedrift for at høre hvad de gør.

Inden for landbruget sker der i disse år en markant teknologisk udvikling. Digitalisering og brug af data fra satellitter, droner og kameraer af forskellig slags bliver brugt til mere målrettet monitorering og behandling af marker og afgrøder. De mange forskellige teknologier bliver ofte under ét kaldt for præcisionslandbrug. Det skulle gerne være til gavn både for miljøet gennem lavere forbrug af gødning, sprøjtemidler og diesel og for erhvervets økonomi gennem mere effektiv drift og højere udbytter.

Hvad er præcisionslandbrug?


Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel af maskiner og målrettet tildeling af gødning, sprøjtemidler, m.m.
Det handler blandt andet om:

Autostyring af traktorer og mejetærskere ud fra GPS-punkter.
Robotter til fx såning og lugning.
Sektionsstyring af sprøjter: Individuel styring af dyser, fx for at undgå overlap i markkiler.
Software til planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov.
Brug af fotos fra satellitter eller droner til dyrkningen af bedriftens marker.


Kilde: Danmarks Statistik: Præcisionslandbrug: hvem bruger det, og hvad er effekten? August 2019

En del af teknologierne, som fx brug af billeder fra droner, er fortsat under udvikling, og det er stadig kun et mindretal blandt landmændene, der arbejder med præcisionslandbrug.

Økologisk storskalaproduktion

Men hos Axel Månsson, der er en af de største producenter af økologiske grøntsager og æg, spiller teknologi og brug af data en afgørende rolle for produktionen. Bedriften ligger lidt uden for Brande i det midtjyske, og her bliver der dyrket grøntsager i stor stil. 1000 ha med mange forskellige typer af salat, kål og løg. Hertil kommer 400 ha med økologisk korn og 100 ha med skovbeplantede hønsegårde, hvor 200.000 høns lægger op mod 65 millioner økologiske æg om året.

Fritgående økohøns. Der er 30.000 æglæggende høns i hver hønsegård

Markerne ligger i en radius af 25 – 30 km rundt om bedriften, der ikke ligner en traditionel gård særligt meget, men mere minder om en mellemstor virksomhed. Store haller rummer sorteringsanlæg, pakkeri, lager- og kølerum, værksteder og garager for et anseligt antal traktorer, markmaskiner og redskaber. Ved administrationsbygningen – sådan én er der også – tager driftsleder Jonas Lauth Pedersen imod. Han er ansvarlig for grøntsagsproduktionen og en af de 50 fastansatte.

– Det vigtigste ved grønsagsproduktion er, at der er en jævn og ensartet vækst. Mangler planterne vand eller gødning i en periode, bliver de med det samme gullige eller får brune pletter, og så er de usælgelige, fortæller Jonas Lauth Pedersen.

Data og automatisering

Derfor er produktionen organiseret meget systematisk. Ud fra digitale markkort baseret på satellitbilleder er alle marker delt op i lange bede, som det bliver kaldt, med fem eller seks snorlige rækker af planter i hvert bed.  Traktorerne kører med autostyring i faste hjulspor ud fra GPS-punkterne i markkortet.

Førerhus på traktor med autostyring. De mange skærme viser blandt andet traktorens kørsel efter markkort med GPS punkter, data og billeder fra redskabet efter traktoren. Foto: Månssons

Det har flere fordele. Jorden, hvor planterne skal vokse, bliver ikke presset sammen, og traktorføreren behøver ikke tænke på at køre nøjagtigt, men kan koncentrere sig om redskaberne traktoren trækker efter sig. Til at hjælpe sig har han fire – fem skærme, der giver oplysninger om traktorens kørsel og position på markkortet, billeder fra markredskabets kameraer, tildelingskort, datadokumentation og flere andre registeringer.

– Før i tiden så vi traktoren som det vigtigste – det gør vi ikke i dag. Den er del af en pakke. Det er kameraerne og computerne, som betyder noget i dag. Det, der koster noget, er autostyring og de computere, som sidder inden i traktoren, fortæller Axel Månsson, som er stødt til os.

Axel Månsson ved den nye gyllevogn

– Vi begyndte allerede for år tilbage med autostyring, men det duede ikke dengang. I dag virker det perfekt. Alt kører med to cm nøjagtighed, fortsætter Axel Månsson og fortæller, at han desuden har investeret i adskillige markrobotter. Det er blandt andet den nye gyllevogn, der kører efter GPS kort og selv retter ind, hvis den kommer lidt ud af kurs.

Jonas Lauth Pedersen fortsætter:
 – Ud fra jordprøver og nitrattest kan vi hjemme på kontoret programmere tildelingskort, så vi kan lave gradueret gødskning inden for en nøjagtighed på en meter. Maskinen åbner og lukker selv for dyserne alt efter hvor der skal gødes. Er en dyse stoppet, fortæller den også det. Vi får data tilbage, der fortæller, hvad vi reelt gør ude i marken, så en produktionstekniker hele tiden kan optimere vores gødningsstrategi – og det hele kan følges på en app på min mobiltelefon.

Biogas og økologi

Langt den meste gødning kommer fra økologisk afgasset biomasse. Månsson har investeret i et økologisk biogasanlæg sammen med det fynske biogasselskab Nature Energy. Hønsemøg fra ægproduktionen, affald fra grøntsagsproduktionen og anden biomasse bliver til biogas, der kan forsyne 4.000 husstande i Brande og omegn med varme. Den afgassede gødning, der bliver tilbage, giver højere udbytte på markerne, er nemmere at optage for planterne og reducerer bl.a. udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

– Jeg startede med høns, og så kom grønsagerne til, og den synergi, der er med høns, grøntsager og biogas, passer virkeligt godt til en økologisk tankegang, siger Axel Månsson.

Optimering og sporing

Produktion af grøntsager kræver en del pasning og omhyggelighed. Hjertesalat og icebergsalat tager et sted mellem 28 og 48 dage at blive høstklar. Plantning og lugning har før været meget arbejdsintensive processer, men i dag bruger Månsson en fuldautomatisk plantemaskine. Den enkelte plante har ikke sit eget GPS-punkt, men både traktor og plantemaskine har GPS-punkter, så rækken står helt præcist. Og det har betydning, når der skal luges.

– Vi har flere forskellige lugerobotter. De fungerer på den måde, at et antal kameraer sidder på maskinen foran selve lugejernene. De tager både infrarøde billeder og almindelige billeder, som sendes som en live stream til robottens computer, der så giver besked til lugejernene, hvor de skal hakke. Jeg kan programmere en sikkerhedszone rundt om planten, alt efter hvor stor den er. Det hele foregår med 2 -6 km i timen, siger Jonas Lauth Pedersen.

Kamera lugning i hjertesalat. Traktor og lugerobot kører selv. Folkene går ved siden af og tjekker at alt fungere som det skal.
Foto: Månssons

En anden stor fordel ved at benytte automatisering og robotter er opsamling af data. Det bliver registeret præcist, hvornår hver enkelt plante er blevet plantet, i hvilken mark, i hvilket bed og i hvilken række.

Axel Månsson fortæller:

– Vi registrerer også, hvornår der er blevet pløjet, og hvornår der er blevet tildelt gødning. Hvornår vi vander, og hvornår vi luger – det kører automatisk på et lot nummer. Det gælder også, når vi høster. Vi kan se, hvem der har høstet på dato og klokkeslæt, og hvornår grøntsagerne er kommer på køl hjemme på gården. Det handler jo både om fødevaresikkerhed og data, vi kan samle op til at produktionsplanlægge efter og forbedre vores management.

Overblik på telefonen

Fra kontoret har driftslederne fuldstændigt overblik over, hvor hver enkelt traktor og maskine er, og hvad den laver. Det gælder også de 80 vandingsmaskiner, der alle er forsynet med GPS, og desuden har sensorer, der giver information om pumpetryk med mere.

– Sidder du som driftsleder så mest bag computeren?

– Ja, jeg er lidt bag computeren, griner Jonas Lauth Pedersen. – Det er nok 50/50. Men det er også vigtigt at komme ud i produktionen, for at se, hvor vi kan forbedre noget. Jeg bruger meget de her forskellige monitoreringer til et hurtigt overblik. Så det er vigtigt, at alt vises på telefonen. Du kan følge op på rigtig mange processer, hvis du får serveret de rigtige tal hele tiden og kan målrette indsatsen.

Jonas Lauth Pedersen uddyber: – Hvis en traktor går ned, får jeg en alarm og kan sende en mekaniker af sted. Værkstedet får automatisk en kørselsvejledning. Jeg kan se, hvor der bliver høstet. Jeg kan indstille mejetærskeren. Jeg kan se, hvor plantemaskinen kører, og hvad der er dens kapacitet. De data og informationer gør, at jeg hurtigt kan følge op.

Axel Månsson supplerer: – Vi er nogle gange lidt foran med teknologi – for det har stor betydning for os. Kan vi hæve høstudbyttet med fx 3% eller høste to dage før, er det noget, der kan ses på bundlinjen.

Droneeksperiment og satellitbilleder

I landbruget har der de seneste år været en voksende interesse for om droner vil kunne bruges i produktionen. Droner flyver i lav højde og kan optage meget skarpere billeder end satellitter. Billeder fra satellitter har en nøjagtighed på omkring 10 x 10 meter, og det er i mange tilfælde tilstrækkeligt, når det handler om almindelige landbrugsafgrøder som korn og kløvergræs. Men til grøntsagsproduktion er det ikke godt nok. Hos Månsson har man de sidste to år derfor eksperimenteret med droner.

Dronebillede. Plantetælling i icebergsalat mark. Zoomer man ind på billedet kan man se hver enkelt plante, der er markeret som en rød plet. Foto: Månsson.

Markerne bliver overfløjet og gennemfotograferet og billederne bliver derefter analyseret af computersoftware.

– Sidste år havde vi fokus på de færdige planter. I år koncentrerer vi os om udplantning, de helt nye små planter, fortæller Jonas Lauth Pedersen og viser et billede fra en droneoptagelse. Han klikker flere gange ind og forstørre billedet.

– Her kan vi se at dronen har registeret, at der er 111.506 planter på denne mark. De billeder dronen tager, bliver sendt til Sverige, hvor de har noget software, der kan billedgenkende planterne, som i det her tilfælde ikke er mere end 5 – 6 cm høje, når vi tæller dem. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre.

Hvad kan det bruges til?

Data fra dronebillederne er interessante. For kan man få viden om, hvor mange planter der rent faktisk er plantet, hvor mange der går til under radrensning og lugning, og hvor mange planter, der er klar til høst en uge inden de skal høstes, så kan høsten og salget planlægges bedre.

Positiv effekt ved præcisionslandbrug


Danmarks Statistik udgav i august 2019 en analyse af effekten af præcisionslandbrug set med landmændenes øjne. Af undersøgelsen fremgår det, at næsten en fjerdedel af landmændene anvender en eller anden form for præcisionsteknologi, især til styring af maskiner.

Seks ud af ti landmænd oplever positiv effekt. Det er særligt de store bedrifter, der udnytter teknologien. Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre.


Kilde: Danmarks Statistik: Præcisionslandbrug: hvem bruger det, og hvad er effekten?

– Vi går meget op i skæreprocenter. Når vi høster en mark, har vi et skærehold på 7 -8 mennesker, der manuelt i marken skærer salathovedet af og pakker det på stedet. Så har vi data på, hvor mange planter der rent faktisk er klar til høst, om det er 70 eller 80%, så det er vigtig viden, for at vi kan optimere produktionen.

Brug af dronebilleder er fortsat på forsøgsbasis og kommer også til at stille krav til virksomheden, hvis det skal blive en del af den daglige produktion. Det kræver tid og investeringer i udstyr, og nok også ansættelse af en dronepilot.

– Vi vil gerne gøre det, hvis vi kan få det til at passe ind i vores struktur, – det er det næste step, slutter Jonas Lauth Pedersen.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: