Bæredygtige uddannelser

Akademiet for de Tekniske Videnskabers topmøde havde fokus på FNs verdensmål og på bæredygtighed. Topmødets temagruppe under emnet ’Science & Engineering i uddannelserne’ havde til opgave at bidrage til at styrke og udvikle naturvidenskab og teknisk videnskab for alle og på alle niveauer af det danske uddannelsessystem.

Topmødet var samlet under temaerne digitalisering, uddannelse og produktion med bæredygtighed som fælles emne. I sin egenskab af international klimaekspert og medlem af FNs klimapanel motiverede Katherine Richardson topmødet — fremtiden ’bliver ikke business as usual’. Hun sammenlignede henholdsvis udviklingslandene og de udviklede lande over tid. Hun tog udgangspunkt i begrebet ulighed og slog fast, at forskellene mellem landene ikke er så store, som de har været, selvom fordelingen mellem meget få ekstremt rige og en enorm gruppe meget fattige mennesker, er helt uhørt, som hun betegnede det.

Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre. Katherine Richardson er desuden medlem af det internationale panel, som FN’s Generalsekretær har nedsat til at udarbejde the Global Sustainability Development Report, der danner grundlag for drøftelserne på FN’s Generalforsamling i september 2019.

Katherine Richardson pegede på udviklingen i biodiversiteten med store tab af arter som stærkt bekymrende. — Klimaforandringerne kan resultere i, at vi mister al isen på Grønland, eller at vi mister al havisen, eller at vi ikke længere får varmen fra Golfstrømmen, fortsatte hun. – Når vi først har mistet isen, kan vi ikke få den tilbage. Problemet er ’tipping—points’, hvis indbyrdes effekter forstærker virkningen på klimaet. Fx reflekterer havisen endnu solens stråler, men det gør den ikke, når den er væk, så opvarmer strålerne i stedet havet, og det betyder at varmen i atmosfæren vil stige yderligere.

ATV – er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV’s 800 medlemmer er forskningsledere, erhvervsledere, topforskere og eksperter inden for teknologi, teknologiledelse.

Katherine Richardson trak alvorlige konklusioner op med at sige, at klodens ressourcer nu er på grænsen af, hvad den kan klare. Hun lagde stor vægt på, at der ikke findes teknologiske løsninger på de store problemer, — Bæredygtig udvikling er ikke en tilstand, det er en proces, hvor vi optimerer velstand med en minimering af den miljømæssige påvirkning. Efter Katherine Richardson og andre indledende talere fordelte topmødedeltagerne sig i temagrupper. Her følger uddrag af et par oplæg i temagruppen Science & Engineering i uddannelserne.

Bæredygtighed i gymnasiet

Anne Winther Jørgensen, Aurehøj Gymnasium – ATV Topmøde 2019

Anne Winther Jørgensen fra Aurehøj Gymnasium tog udgangspunkt i hvor stærkt motiverende projekter, som er baseret på ekskursioner og besøg i danske virksomeheder, er for gymnasieeleverne, men også hvor svært det er at få adgang med en gymnasieklasse.

Hun ridsede hverdagens krav for gymnasierne op. Vi navigerer i spændet mellem faglighed, politiske krav og arbejdsmarkedets forventninger. Det er hendes erfaring, at eleverne er idealister og viser oprigtig interesse, hvis de mødes med anerkedelse og forståelse.

Aurehøj, som for to år siden blev UNESCO—skole, arbejder med at give eleverne globale kompetencer og med verdensmålene på mange planer. Anne Winther Jørgensen gav forskellige projekter som eksempler fra naturgeografi og bioteknologi, der relaterer til flere af verdensmålene.

BIOTEKNOLOGI:

Verdensmål 3 sundhed og trivsel

Verdensmål 6 rent vand og sanitet:

Forløb – ”Immunforsvaret!”

• Immunforsvaret, infektioner, epidemier, antibiotika og vaccineudvikling

• Laboratorieforsøg

• WHO og vaccineprogram

• Eksterne aktiviteter:

o Besøg på Panum om vacciner

o Biofilm

• Eleverne opnår kompetencer indenfor karriere og global forståelse

I uge 41 arbejder eleverne med projekter, som de selv får lov at vælge. Det er et krav, at de har fokus på verdensmålene. De arbejder selv med deres projekt, og det er også et krav, at de fremstiller et produkt. Mange kontakter virksomheder og udarbejder spørgeskemaundersøgelser ude i virkeligheden. Så afholder eleverne en fernisering og en konference, hvor de præsenterer postere og produkter.

Et andet eksempel er et projekt for 3. G’ere i faget naturgeografi, hvor eleverne arbejder med bæredygtige byer. Projektet indeholder emner indenfor klimaforandringer, modelleringer og satellitdata, C40, ekskursioner til klimasikringsanlægget i Gladsaxe og endelig et besøg hos JJW arkitekterne, som arbejder med bæredygtig renovering af bygninger.

Bæredygtighed på Aalborg Universitet

Jakob Stoustrup, prodekan for det Teknologiske Fakultet for IT og Design lagde ud med at slå fast, at universiteternes grundlæggende opgaver er at forstå, at problematisere og at handle. Han karakteriserede universiteternes rolle som en edderkop der sidder midt i spindet og har kontakterne til ngo’er, det politiske system og med alle typer af partnere. Universiteterne lever af at generere ny viden, som skal hjælpe samfundet frem til en bæredygtig verden.

Jakob Stoustrup, AAU – ATV Topmøde 2019

Endelig er der uddannelserne, som er det vigtigste, fordi det at skabe fremtidige generationer, som ved hvordan man gør noget ved de bæredygtige verdensmål, er den mest centrale del af det. Jakob Stoustrup citerer Nelson Mandela, — Uddannelse er det mest magtfulde våben til at forandre verden – og tilføjer: også når det gælder bæredygtighed.

AAU og verdensmålene

Aalborg universitet vil give alle studerende kompetence for at bringe deres faglighed i spil i forhold til verdensmålene. AAU skal stadig uddanne jurister, ingeniører og læger, men de skal vide, hvordan deres faglighed passer ind i det store spil, så universitetet skal give dem den dybe faglighed, men de skal også opnå forståelse for kompleksiteten i, hvordan deres faglighed passer ind i det store puslespil, der skal laves frem til 2030 og endnu længere. Der er behov for og efterspørgsel efter de nye kompetencer.

AAU er i gang med at udvikle læringsmål for bæredygtighed i studieordningerne, og det betyder, at de studerende bliver prøvet i deres kompetencer i at kunne bidrage til bæredygtigheden. AAU rejser rundt i verden med en problembaseret læringsmodel, og som Jakob Stoustrup siger – Harvard vil gerne lære, hvordan man gør det, vi har gjort siden 1974. Desuden har AAU et antal uddannelser, der er rettet mod bæredygtighed, bæredygtigt design, bæredygtige byer og byplanlægning, hvor man blandt andet lærer at planlægge ud fra bæredygtighedsmål og lave hele byer, som er bygget med bæredygtig byggeteknik.

En række andre uddannelser skal også inddrages med det AAU kalder action learning og action research. Det betyder, at de studerende skal ud og engageres i at gøre noget, mens de er studerende. Over halvdelen af AAUs projekter foregår i samarbejde med industrien, og universitetet har fokus på, hvordan bæredygtighed og bæredygtighdsmål indlejres i projekterne.

Verdenspremiere på nyt undervisningskoncept

AAU Megaprojekter er designet til at håndtere verdensmålene. Alle AAUs 250 uddannelser indgår i Megaprojekterne – humaniora, samfundsfag, medicin arbejder sammen i kæmpestore projekter med mange hundrede studerende over flere semestre. De arbejder overvejende problemnært, dvs. tværfagligt, og de bliver forpligtet til at arbejde sammen med helt andre typer uddannelser.

Et af de Megaprojekter, der er sat i søen, skal imødekomme de mange borgeres ønsker om at være bæredygtige, men hvad er det, man skal gøre? Skal man rejse på en anden måde? Skal man spise på en anden måde? Det andet projekt hedder den cirkulære region, hvor AAU forsøger at løse kabalen med virksomheder i et økosystem, hvor alle udefrakommende materialer indgår i en deling med en anden virksomhed.

Denne uge:

Bæredygtige uddannelser

Akademiet for de Tekniske Videnskabers topmøde havde fokus på FNs verdensmål og på bæredygtighed. Topmødets temagruppe under emnet ’Science & Engineering i uddannelserne’ havde til opgave at bidrage til at styrke og udvikle naturvidenskab og teknisk videnskab for alle og på alle niveauer af det danske uddannelsessystem.

Topmødet var samlet under temaerne digitalisering, uddannelse og produktion med bæredygtighed som fælles emne. I sin egenskab af international klimaekspert og medlem af FNs klimapanel motiverede Katherine Richardson topmødet — fremtiden ’bliver ikke business as usual’. Hun sammenlignede henholdsvis udviklingslandene og de udviklede lande over tid. Hun tog udgangspunkt i begrebet ulighed og slog fast, at forskellene mellem landene ikke er så store, som de har været, selvom fordelingen mellem meget få ekstremt rige og en enorm gruppe meget fattige mennesker, er helt uhørt, som hun betegnede det.

Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre. Katherine Richardson er desuden medlem af det internationale panel, som FN’s Generalsekretær har nedsat til at udarbejde the Global Sustainability Development Report, der danner grundlag for drøftelserne på FN’s Generalforsamling i september 2019.

Katherine Richardson pegede på udviklingen i biodiversiteten med store tab af arter som stærkt bekymrende. — Klimaforandringerne kan resultere i, at vi mister al isen på Grønland, eller at vi mister al havisen, eller at vi ikke længere får varmen fra Golfstrømmen, fortsatte hun. – Når vi først har mistet isen, kan vi ikke få den tilbage. Problemet er ’tipping—points’, hvis indbyrdes effekter forstærker virkningen på klimaet. Fx reflekterer havisen endnu solens stråler, men det gør den ikke, når den er væk, så opvarmer strålerne i stedet havet, og det betyder at varmen i atmosfæren vil stige yderligere.

ATV – er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV’s 800 medlemmer er forskningsledere, erhvervsledere, topforskere og eksperter inden for teknologi, teknologiledelse.

Katherine Richardson trak alvorlige konklusioner op med at sige, at klodens ressourcer nu er på grænsen af, hvad den kan klare. Hun lagde stor vægt på, at der ikke findes teknologiske løsninger på de store problemer, — Bæredygtig udvikling er ikke en tilstand, det er en proces, hvor vi optimerer velstand med en minimering af den miljømæssige påvirkning. Efter Katherine Richardson og andre indledende talere fordelte topmødedeltagerne sig i temagrupper. Her følger uddrag af et par oplæg i temagruppen Science & Engineering i uddannelserne.

Bæredygtighed i gymnasiet

Anne Winther Jørgensen, Aurehøj Gymnasium – ATV Topmøde 2019

Anne Winther Jørgensen fra Aurehøj Gymnasium tog udgangspunkt i hvor stærkt motiverende projekter, som er baseret på ekskursioner og besøg i danske virksomeheder, er for gymnasieeleverne, men også hvor svært det er at få adgang med en gymnasieklasse.

Hun ridsede hverdagens krav for gymnasierne op. Vi navigerer i spændet mellem faglighed, politiske krav og arbejdsmarkedets forventninger. Det er hendes erfaring, at eleverne er idealister og viser oprigtig interesse, hvis de mødes med anerkedelse og forståelse.

Aurehøj, som for to år siden blev UNESCO—skole, arbejder med at give eleverne globale kompetencer og med verdensmålene på mange planer. Anne Winther Jørgensen gav forskellige projekter som eksempler fra naturgeografi og bioteknologi, der relaterer til flere af verdensmålene.

BIOTEKNOLOGI:

Verdensmål 3 sundhed og trivsel

Verdensmål 6 rent vand og sanitet:

Forløb – ”Immunforsvaret!”

• Immunforsvaret, infektioner, epidemier, antibiotika og vaccineudvikling

• Laboratorieforsøg

• WHO og vaccineprogram

• Eksterne aktiviteter:

o Besøg på Panum om vacciner

o Biofilm

• Eleverne opnår kompetencer indenfor karriere og global forståelse

I uge 41 arbejder eleverne med projekter, som de selv får lov at vælge. Det er et krav, at de har fokus på verdensmålene. De arbejder selv med deres projekt, og det er også et krav, at de fremstiller et produkt. Mange kontakter virksomheder og udarbejder spørgeskemaundersøgelser ude i virkeligheden. Så afholder eleverne en fernisering og en konference, hvor de præsenterer postere og produkter.

Et andet eksempel er et projekt for 3. G’ere i faget naturgeografi, hvor eleverne arbejder med bæredygtige byer. Projektet indeholder emner indenfor klimaforandringer, modelleringer og satellitdata, C40, ekskursioner til klimasikringsanlægget i Gladsaxe og endelig et besøg hos JJW arkitekterne, som arbejder med bæredygtig renovering af bygninger.

Bæredygtighed på Aalborg Universitet

Jakob Stoustrup, prodekan for det Teknologiske Fakultet for IT og Design lagde ud med at slå fast, at universiteternes grundlæggende opgaver er at forstå, at problematisere og at handle. Han karakteriserede universiteternes rolle som en edderkop der sidder midt i spindet og har kontakterne til ngo’er, det politiske system og med alle typer af partnere. Universiteterne lever af at generere ny viden, som skal hjælpe samfundet frem til en bæredygtig verden.

Jakob Stoustrup, AAU – ATV Topmøde 2019

Endelig er der uddannelserne, som er det vigtigste, fordi det at skabe fremtidige generationer, som ved hvordan man gør noget ved de bæredygtige verdensmål, er den mest centrale del af det. Jakob Stoustrup citerer Nelson Mandela, — Uddannelse er det mest magtfulde våben til at forandre verden – og tilføjer: også når det gælder bæredygtighed.

AAU og verdensmålene

Aalborg universitet vil give alle studerende kompetence for at bringe deres faglighed i spil i forhold til verdensmålene. AAU skal stadig uddanne jurister, ingeniører og læger, men de skal vide, hvordan deres faglighed passer ind i det store spil, så universitetet skal give dem den dybe faglighed, men de skal også opnå forståelse for kompleksiteten i, hvordan deres faglighed passer ind i det store puslespil, der skal laves frem til 2030 og endnu længere. Der er behov for og efterspørgsel efter de nye kompetencer.

AAU er i gang med at udvikle læringsmål for bæredygtighed i studieordningerne, og det betyder, at de studerende bliver prøvet i deres kompetencer i at kunne bidrage til bæredygtigheden. AAU rejser rundt i verden med en problembaseret læringsmodel, og som Jakob Stoustrup siger – Harvard vil gerne lære, hvordan man gør det, vi har gjort siden 1974. Desuden har AAU et antal uddannelser, der er rettet mod bæredygtighed, bæredygtigt design, bæredygtige byer og byplanlægning, hvor man blandt andet lærer at planlægge ud fra bæredygtighedsmål og lave hele byer, som er bygget med bæredygtig byggeteknik.

En række andre uddannelser skal også inddrages med det AAU kalder action learning og action research. Det betyder, at de studerende skal ud og engageres i at gøre noget, mens de er studerende. Over halvdelen af AAUs projekter foregår i samarbejde med industrien, og universitetet har fokus på, hvordan bæredygtighed og bæredygtighdsmål indlejres i projekterne.

Verdenspremiere på nyt undervisningskoncept

AAU Megaprojekter er designet til at håndtere verdensmålene. Alle AAUs 250 uddannelser indgår i Megaprojekterne – humaniora, samfundsfag, medicin arbejder sammen i kæmpestore projekter med mange hundrede studerende over flere semestre. De arbejder overvejende problemnært, dvs. tværfagligt, og de bliver forpligtet til at arbejde sammen med helt andre typer uddannelser.

Et af de Megaprojekter, der er sat i søen, skal imødekomme de mange borgeres ønsker om at være bæredygtige, men hvad er det, man skal gøre? Skal man rejse på en anden måde? Skal man spise på en anden måde? Det andet projekt hedder den cirkulære region, hvor AAU forsøger at løse kabalen med virksomheder i et økosystem, hvor alle udefrakommende materialer indgår i en deling med en anden virksomhed.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: