Bedre udnyttelse af vedvarende energi kræver samarbejde og masser af data

Vi har brug for mere vind- og solenergi, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Men allerede nu er der dage, hvor produktionen overstiger forbruget. Hvordan skal vi gemme energien? Kan vi skrue op og ned for forbruget på en intelligent måde? Kan vi udvikle nye måder at sælge og købe energi?

Regeringens nye målsætning om 70% reduktion af CO2 og andre drivhusgasser i 2030 kræver både mere vedvarende energi og nye teknologiske løsninger. Regeringen har imidlertid ikke lagt skjul på, at vi endnu ikke ved, hvordan målet skal nås, men at det under alle omstændigheder kræver et forstærket samarbejde mellem virksomheder, universiteter og det offentlige.

Et sted, hvor man kan finde inspiration, er den nye bydel Nordhavn i København. Her har EnergyLab Nordhavn, et offentligt – privat partnerskab gennem de sidste fire år, eksperimenteret med nye løsninger inden for energieffektivisering og fleksibel udnyttelse af el og varmeproduktionen.

Bag EnergyLab Nordhavn står 12 partnere:

DTU, Københavns Kommune, By & Havn, Forsyningsselskabet HOFOR, Danfoss, Radius, ABB, Balslev, Never Smart Systems, Glen Dimplex, Metro Therm og PowerLabDK.

Projektet er støttet med 84 millioner kr. fra EUDP, Det energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen. http://www.energylabnordhavn.com/

Illustration: By & Havn

Fleksibilitet

Idéen har været ‘at udnytte det nye Nordhavn som et levende energilaboratorium for fremtiden smarte energiteknologier, innovative forretningsmodeller og nye driftsløsninger – og udvikle ny viden til design og dimensionering af energiinfrastruktur i fremtidens bæredygtige, tætbefolkede lavenergi-byer,’ som der står i den oprindelige projektbeskrivelse.

Men hvordan kan sådanne løsninger se ud i praksis? Det spørger jeg projektleder for EnergyLab Nordhavn, Christoffer Greisen om, da jeg møder ham i projektets demonstrationslokaler i Nordhavn.

– Vi skal først og fremmest have noget fleksibilitet ind ved at arbejde på tværs af el- og varmesystemerne. I dag får vi mere og mere vedvarende energi fra solceller og vindmøller, men strømmen kommer som vinden blæser og solen skinner.

I øjeblikket klarer vi os relativt godt ved at eksportere til udlandet, når vi har overproduktion. Med endnu mere vedvarende energi fremover betyder det, at vi får lange perioder med overproduktion – så der skal være nogle andre udnyttelser af vindenergien.

Balance i elnettet

Projektleder for EnergyLap Nordhavn Christoffer Greisen. Foto UL

Christoffer Greisen forklarer, at elnettet skal være i balance konstant, nærmest fra sekund til sekund.

Så udfordringen er, hvordan vi gemmer eller lagrer strømmen, når der er for meget af den, og hvordan vi kan undgå, at kraftværkerne må skrue op for produktionen i spidsbelastninger, typisk omkring aftensmaden, hvor alle tænder for komfuret.

En mulighed for at ‘gemme’ strømmen er at bruge fjernvarmesystemet.

– I fjernvarmen har vi en kapacitet og fleksibilitet i tid, så vi kan trække det ud af fjernvarmen, når vi skal bruge det. Har vi overskud af el, kan vi sende det ind i fjernvarmen – så bliver det måske lidt varmere vand, end det ellers skulle være, men det er der ikke så mange, der kan mærke – eller vi lager den i bygningsmassen– der er i hvert fald en kapacitet, siger Christoffer Greisen.

Hertil kommer store varmepumper, der kan tages i brug, når der er rigeligt med grøn strøm, og prisen er lav.

Dataplatform – målinger i realtid

Det lyder enkelt, men det er ikke så lige til. For det kræver, at dem, der driver fjernvarmesystemet, har adgang til data om, hvordan elnettet og elproduktionen ser ud lige nu, og hvad prognosen for elproduktionen er i den nærmeste fremtid. Og at dem, der arbejder med elnettet, får indsigt i hvordan varmesystemet ser ud her og nu.

Foto UL

Derfor har DTU, som en del af projektet, opbygget en dataplatform, som alle aktører i projektet har adgang til. Den indsamler data fra 13 forskellige kilder og har mere end 10.000 data-strømme dagligt. Det handler blandt andet om data fra forsyningsvirksomhedernes produktion og kapacitet, vejr og vind prognoser og de aktuelle priser på el og varme.

– Data kommer også fra en række private hjem, hvor DTU med tilladelse fra beboerne måler på forbruget af varme og el i realtid.Vi har 35 lejligheder, hvor vi går helt tæt på, hvordan forbrugsmønsteret er, og hvordan bygningen opfører sig.

Det er event baseret – det vil sige lige så snart der er en ændring, sender det et signal til vores dataopsamlings-punkt. Inden for det kan vi se CO2-niveau, temperatur, tilstedeværelse, om der er tændt for lyset med videre, fortæller Christoffer Greisen.

Frihavnstårnet. Foto UL

Mange vil måske føle sig utrygge ved at skulle afgive så mange data om deres private bolig, men Christoffer Greisen fortæller, at det udstyr, der er sat op i lejlighederne, som standard anvender stærk kryptering, og at databasen desuden er hegnet ind med flere sikkerhedsniveauer.

Desuden er data i første omgang til forskningsbrug og drives af universitetet.

– Folk har været meget positive over for at deltage. De syntes, det er spændende, og der er også mulighed for, at de kan bruge det her udstyr til en række andre ting. Der er for eksempel indbygget tyverialarm. Det kan også bruges til at finde fejl i byggeriet.

Hvis der er utætheder, vil det give træk, og det vil kunne ses på temperaturen i det rum, det gælder, siger Christoffer Greisen.

Fleksibel fjernvarme

De mange data har blandt andet betydet, at HOFOR, forsyningsselskabet i København, har kunnet lave forsøg med kortvarigt at skrue ned for fjernvarmen i spidsbelastningsperioder og i stedet bruge den varme, der er lagret i bygningerne.

Spidslastproduktionen koster mange penge og er tung, når det gælder CO2, fordi den ofte er baseret på olie eller gas.

– Den varme, der er i mure, gulve og lofter afgives langsomt og bidrager i stedet til opvarmningen, så stuetemperaturen forbliver den samme,” siger Christine Emilie Pettersen Sandersen, der er projektleder i HOFOR.

Resultatet har været så godt, at HOFOR har udvidet forsøget med 3300 lejligheder på Nørrebro.

Facaden på Københavns Internationale Skole er dækket af solceller. Foto UL

Nye forretningsmodeller

Deling af data om varme og elforbrug og produktion i realtid vil kunne skabe nye forretningsmodeller, hvor virksomheder og beboere bliver ‘prosumeres’, både forbrugere og producenter på en gang. Københavns Internationale Skole, der ligger i Nordhavn, har facaden beklædt med solceller. De vil kunne sælge deres overskydende strøm, for eksempel i weekenden til andre lokale beboere i området.

Eller supermarkedet, som har en masse overskudsvarme, vil kunne levere til fjernvarmenettet. Man kunne også forestille sig at gøre forbruget endnu mere fleksibelt, mener Christoffer Greisen:

– Der er en række services, hvor man kan byde ind på elmarkedet i dag, men det skal være store enheder. Det kunne være spændende, hvis vi fik lov til, at små enheder kunne gøre det samme – helt ned til hvis du vil have en algoritme i dit køleskab/fryser, som kunne få besked om, at nu blæser det meget og derfor er der meget billig vindstrøm. Så kører vi temperaturen i fryseren ned til minus 20 og til gengæld omkring kogespidsen – spidsbelastningen omkring spisetid, hvor vi ved det hele bliver lidt belastet, der slukker vi for fryseren i et par timer.

Det er jo meget små mængder bare fra din fryser, så det er ikke noget, du skal tage dig af i det daglige, men hvis chippen kunne lytte på de prissignaler, der bliver sendt og selv skrue op og ned, ville det være noget.

Forhindringer

I dag er der en række lovgivningsmæssige forhindringer og en afgiftsstruktur, der skal ændres, hvis mange af de løsninger, der er blevet udviklet på i Nordhavn, skal udrulles til en bredere brug på markedsvilkår.

– Vi vil rigtig gerne illustrere, at med de her realtidsmålinger vil vi kunne understøtte handelssystemer, hvor lokale kan handle el og varme, og hvor vi kan spare noget CO2 udledning. Sammen med de mange ting, vi allerede har vist, vil vi kunne demonstrere hvordan vi kan anvende en endnu højere andel af vedvarende energi i fremtidens integrerede energisystem, slutter Christoffer Greisen.

Denne uge:

Bedre udnyttelse af vedvarende energi kræver samarbejde og masser af data

Vi har brug for mere vind- og solenergi, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Men allerede nu er der dage, hvor produktionen overstiger forbruget. Hvordan skal vi gemme energien? Kan vi skrue op og ned for forbruget på en intelligent måde? Kan vi udvikle nye måder at sælge og købe energi?

Regeringens nye målsætning om 70% reduktion af CO2 og andre drivhusgasser i 2030 kræver både mere vedvarende energi og nye teknologiske løsninger. Regeringen har imidlertid ikke lagt skjul på, at vi endnu ikke ved, hvordan målet skal nås, men at det under alle omstændigheder kræver et forstærket samarbejde mellem virksomheder, universiteter og det offentlige.

Et sted, hvor man kan finde inspiration, er den nye bydel Nordhavn i København. Her har EnergyLab Nordhavn, et offentligt – privat partnerskab gennem de sidste fire år, eksperimenteret med nye løsninger inden for energieffektivisering og fleksibel udnyttelse af el og varmeproduktionen.

Bag EnergyLab Nordhavn står 12 partnere:

DTU, Københavns Kommune, By & Havn, Forsyningsselskabet HOFOR, Danfoss, Radius, ABB, Balslev, Never Smart Systems, Glen Dimplex, Metro Therm og PowerLabDK.

Projektet er støttet med 84 millioner kr. fra EUDP, Det energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen. http://www.energylabnordhavn.com/

Illustration: By & Havn

Fleksibilitet

Idéen har været ‘at udnytte det nye Nordhavn som et levende energilaboratorium for fremtiden smarte energiteknologier, innovative forretningsmodeller og nye driftsløsninger – og udvikle ny viden til design og dimensionering af energiinfrastruktur i fremtidens bæredygtige, tætbefolkede lavenergi-byer,’ som der står i den oprindelige projektbeskrivelse.

Men hvordan kan sådanne løsninger se ud i praksis? Det spørger jeg projektleder for EnergyLab Nordhavn, Christoffer Greisen om, da jeg møder ham i projektets demonstrationslokaler i Nordhavn.

– Vi skal først og fremmest have noget fleksibilitet ind ved at arbejde på tværs af el- og varmesystemerne. I dag får vi mere og mere vedvarende energi fra solceller og vindmøller, men strømmen kommer som vinden blæser og solen skinner.

I øjeblikket klarer vi os relativt godt ved at eksportere til udlandet, når vi har overproduktion. Med endnu mere vedvarende energi fremover betyder det, at vi får lange perioder med overproduktion – så der skal være nogle andre udnyttelser af vindenergien.

Balance i elnettet

Projektleder for EnergyLap Nordhavn Christoffer Greisen. Foto UL

Christoffer Greisen forklarer, at elnettet skal være i balance konstant, nærmest fra sekund til sekund.

Så udfordringen er, hvordan vi gemmer eller lagrer strømmen, når der er for meget af den, og hvordan vi kan undgå, at kraftværkerne må skrue op for produktionen i spidsbelastninger, typisk omkring aftensmaden, hvor alle tænder for komfuret.

En mulighed for at ‘gemme’ strømmen er at bruge fjernvarmesystemet.

– I fjernvarmen har vi en kapacitet og fleksibilitet i tid, så vi kan trække det ud af fjernvarmen, når vi skal bruge det. Har vi overskud af el, kan vi sende det ind i fjernvarmen – så bliver det måske lidt varmere vand, end det ellers skulle være, men det er der ikke så mange, der kan mærke – eller vi lager den i bygningsmassen– der er i hvert fald en kapacitet, siger Christoffer Greisen.

Hertil kommer store varmepumper, der kan tages i brug, når der er rigeligt med grøn strøm, og prisen er lav.

Dataplatform – målinger i realtid

Det lyder enkelt, men det er ikke så lige til. For det kræver, at dem, der driver fjernvarmesystemet, har adgang til data om, hvordan elnettet og elproduktionen ser ud lige nu, og hvad prognosen for elproduktionen er i den nærmeste fremtid. Og at dem, der arbejder med elnettet, får indsigt i hvordan varmesystemet ser ud her og nu.

Foto UL

Derfor har DTU, som en del af projektet, opbygget en dataplatform, som alle aktører i projektet har adgang til. Den indsamler data fra 13 forskellige kilder og har mere end 10.000 data-strømme dagligt. Det handler blandt andet om data fra forsyningsvirksomhedernes produktion og kapacitet, vejr og vind prognoser og de aktuelle priser på el og varme.

– Data kommer også fra en række private hjem, hvor DTU med tilladelse fra beboerne måler på forbruget af varme og el i realtid.Vi har 35 lejligheder, hvor vi går helt tæt på, hvordan forbrugsmønsteret er, og hvordan bygningen opfører sig.

Det er event baseret – det vil sige lige så snart der er en ændring, sender det et signal til vores dataopsamlings-punkt. Inden for det kan vi se CO2-niveau, temperatur, tilstedeværelse, om der er tændt for lyset med videre, fortæller Christoffer Greisen.

Frihavnstårnet. Foto UL

Mange vil måske føle sig utrygge ved at skulle afgive så mange data om deres private bolig, men Christoffer Greisen fortæller, at det udstyr, der er sat op i lejlighederne, som standard anvender stærk kryptering, og at databasen desuden er hegnet ind med flere sikkerhedsniveauer.

Desuden er data i første omgang til forskningsbrug og drives af universitetet.

– Folk har været meget positive over for at deltage. De syntes, det er spændende, og der er også mulighed for, at de kan bruge det her udstyr til en række andre ting. Der er for eksempel indbygget tyverialarm. Det kan også bruges til at finde fejl i byggeriet.

Hvis der er utætheder, vil det give træk, og det vil kunne ses på temperaturen i det rum, det gælder, siger Christoffer Greisen.

Fleksibel fjernvarme

De mange data har blandt andet betydet, at HOFOR, forsyningsselskabet i København, har kunnet lave forsøg med kortvarigt at skrue ned for fjernvarmen i spidsbelastningsperioder og i stedet bruge den varme, der er lagret i bygningerne.

Spidslastproduktionen koster mange penge og er tung, når det gælder CO2, fordi den ofte er baseret på olie eller gas.

– Den varme, der er i mure, gulve og lofter afgives langsomt og bidrager i stedet til opvarmningen, så stuetemperaturen forbliver den samme,” siger Christine Emilie Pettersen Sandersen, der er projektleder i HOFOR.

Resultatet har været så godt, at HOFOR har udvidet forsøget med 3300 lejligheder på Nørrebro.

Facaden på Københavns Internationale Skole er dækket af solceller. Foto UL

Nye forretningsmodeller

Deling af data om varme og elforbrug og produktion i realtid vil kunne skabe nye forretningsmodeller, hvor virksomheder og beboere bliver ‘prosumeres’, både forbrugere og producenter på en gang. Københavns Internationale Skole, der ligger i Nordhavn, har facaden beklædt med solceller. De vil kunne sælge deres overskydende strøm, for eksempel i weekenden til andre lokale beboere i området.

Eller supermarkedet, som har en masse overskudsvarme, vil kunne levere til fjernvarmenettet. Man kunne også forestille sig at gøre forbruget endnu mere fleksibelt, mener Christoffer Greisen:

– Der er en række services, hvor man kan byde ind på elmarkedet i dag, men det skal være store enheder. Det kunne være spændende, hvis vi fik lov til, at små enheder kunne gøre det samme – helt ned til hvis du vil have en algoritme i dit køleskab/fryser, som kunne få besked om, at nu blæser det meget og derfor er der meget billig vindstrøm. Så kører vi temperaturen i fryseren ned til minus 20 og til gengæld omkring kogespidsen – spidsbelastningen omkring spisetid, hvor vi ved det hele bliver lidt belastet, der slukker vi for fryseren i et par timer.

Det er jo meget små mængder bare fra din fryser, så det er ikke noget, du skal tage dig af i det daglige, men hvis chippen kunne lytte på de prissignaler, der bliver sendt og selv skrue op og ned, ville det være noget.

Forhindringer

I dag er der en række lovgivningsmæssige forhindringer og en afgiftsstruktur, der skal ændres, hvis mange af de løsninger, der er blevet udviklet på i Nordhavn, skal udrulles til en bredere brug på markedsvilkår.

– Vi vil rigtig gerne illustrere, at med de her realtidsmålinger vil vi kunne understøtte handelssystemer, hvor lokale kan handle el og varme, og hvor vi kan spare noget CO2 udledning. Sammen med de mange ting, vi allerede har vist, vil vi kunne demonstrere hvordan vi kan anvende en endnu højere andel af vedvarende energi i fremtidens integrerede energisystem, slutter Christoffer Greisen.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: