Big Brother eller Big Other

I anden artikel i serien om Shoshana Zuboffs anmelderroste bog Overvågningskapitalismens tidsalder beskrives, hvordan overvågningskapitalisterne konkurrerer om vores data og digitale spor på nettet - vores ’adfærdsoverskud’, og hvordan vi drives sammen i flok.

Overvågningskapitalisterne – både de helt store som Google og Facebook og de mindre, der gennem app-løsninger skaber service indenfor fx transport og logistik – lever af at skaffe sig information fra computere på internettet og efterhånden som flere ting i vores omgivelser bliver netopkoblede også af de informationer, de genererer. De drejer sig om alt fra løbeure og biler til tv, støvsugere, senge og betalingskort.

I et blogindlæg om firmaets nye fokus skrev den administrerende direktør for Microsoft Satva Nadella: ’Vores mulighed her i den nye verden består i at finde en metode til at katalysere dataudstødningen fra den allestedsnærværende computerbehandling og omdanne den til brændstof for allestedsværende intelligens.’

Konkurrencen er om adfærdsoverskud

Shoshana Zuboff er socialpsykolog, filosof og professor emerita ved Harvard Business School og tidligere tilknyttet Berkman Klein Center for Internet and Society ved Harvard Law School. Hun er ekspert i den digitale revolution

Disse virksomhederne kæmper nu ikke så meget om at sælge produkter til os brugere, men konkurrerer altså i stedet om hvem der får adgang til det Shoshana Zuboff kalder adfærdsoverskud. Hermed tænker hun på det faktum at enhver søgning på nettet – udover det præcise emne der søges om – indeholder mange andre data.

Enhver søgning på Google skaber en flodbølge af yderligere data, såsom antallet af og mønsteret i søgebegreberne, hvordan en søgning formuleres og staves, hvordan der sættes tegn, holdes pause, klikkes videre, og hvor der søges fra. Den potentielle indtægt ved at sælge informationer/’adfærdsoverskud’ er simpelthen vigtigere end indtægten direkte fra brugeren af browseren.

Som en topleder hos Microsoft har udtrykt det: ’Fire ud af fem browsersøgninger havner hos Google. I værktøjslinjen havner fem ud af fem søgninger hos Bing … Vi er helt igennem fokuseret på søgninger. Søgninger er en hovedingrediens i vores indtjeningsstrategi.’ her citeret fra Shoshana Zuboff.

Overvågningskapitalismens tidsalder: Af Shoshana Zuboff. Bogen udkom 2017 er i 2019 udkommet på dansk på Informations forlag, oversat af Jacob Levinsen.

Gennem indhentning af oplysningerne ved virksomhederne nu, hvor vi er og har været, de kender vores præferencer fra tidligere indkøb, de ved hvad vi har kigget på, kender vores personlighed, vores profil og ud fra dette forsøger en digital assistent afgøre hvilke produkter vi potentielt vil være interesserede i og den kan foreslå hvor vi kan købe det ønskede produkt og hvor det skal leveres.

Data samles også i sengen

Shoshana Zuboff bruger som eksempel en ’smart’ seng, der kan tilpasses via en smartphone app og forbindes med målere, der registrerer temperaturen i rummet, puls, åndedræt og bevægelser. Hver morgen får brugeren så et søvnkvalitetstal og forslag til hvilke ændringer i indstillinger man kan/bør foretage

’Med sengen følger en tolv sider lang, tættrykt privatlivspolitik. Kunderne får forklaret, at man ved at afgive informationer også giver tilladelse til brug af informationerne på nettet i overensstemmelse med privatlivspolitikken, der benytter de sædvanlige ildevarslende vendinger: deling med tredje part, Google Analytics, målrettede annoncer med mere.

Hvis kunden derudover opretter en brugerprofil for at få maksimalt udbytte af appen, vil virksomheden også indsamle „biometriske og søvnrelaterede data om, hvordan du selv, et barn og enhver anden, der måtte benytte sengen, har sovet, for eksempel den pågældendes bevægelser, positioner, åndedræt og puls under søvnen,’ skriver Shoshana Zuboff.
Virksomheden indsamler også alle lydsignalerne i ens soveværelse. Omvendt får kunderne besked om at hvis de ikke underkaster sig privatlivspolitikken, som jo reelt er en fraskrivning af et privatliv, ja så kan produktet ikke virke optimalt og vigtige funktioner kan ikke opretholdes.


Google kender dine ønsker

Personliggørelse og specialisering er den tredje ’nye anvendelse’ af computerformidlede transaktioner. I stedet for at skulle stille Google spørgsmål, ønsker Google at kende dine ønsker og fortælle dig dem, før du overhovedet har spurgt.

For at kunne gøre dette er det vigtigt at kunne analysere brugeres personlighed. Dette understøttes af, at det nu er muligt på baggrund af en brugers facebook-profil at lave en personlighedsprofil.

’I 2013 afslørede en ny provokerende undersøgelse af Kosinski, Stillwell og Thore Graepel fra Microsoft, at likes på Facebook var i stand til automatisk og præcist at estimere et bredt spektrum af personlige kendetegn, som folk typisk ville anse for private, heriblandt seksuel orientering, etnicitet, religiøse og politiske holdninger, karaktertræk, intelligens, lykkefølelse, brug af stimulanser, forældreskilsmisser, alder og køn’, skriver Shoshana Zuboff.

Det er gennem den måde at bruge data, at Cambridge Analytica blev i stand til at tilbyde salg af viden til brug for politiske kampagner, hvor det er muligt at tilpasse kampagnebudskaber til den enkelte ud fra en personlighedsanalyse på baggrund af faceprofiler.


Hvem kan lide like-knappen?

Som et næste skridt er der nu er udviklet programmer, der aflæser og forudsiger ens følelsesmæssige situation og forventelige følelsesmæssige reaktioner på det nyhedsfeed, de får via sociale medier.

Med denne viden har overvågningskapitalismen kunnet tage skridtet fra at overvåge og forudsige brugernes adfærd til at udvikle redskaber til at påvirke og skabe brugernes adfærd.

Et eksempel på dette er indførelsen af ”like-knappen”

For mange ændrer den funktion det, de slår op på Facebook. I stedet for at vi slår noget op, der interesser os, slår vi det op, som vi forventer kan generere mange likes. Vi har som individer altid orienteret os mod, hvordan vores sociale omgivelser reagerer på os.

Det nye er, at vi nu tilpasser adfærd ikke efter den snævre gruppe af mennesker, vi omgiver os med, men i stedet efter hvordan vi forventer, de andre på hele ens sociale net vil reagere.

Med Pokemon Go blev der udviklet en ny type redskab til at styre adfærd. Gennem et online spil viste det sig muligt at få store mængder af mennesker til at flytte sig i den virkelige verden efter spiludviklerens ønsker. Ved at placere en Pokemon kan menneskemængder flyttes til den butik eller restaurant, hvor Pokemonnen placeres.


Den store anden

Dette er eksempler på instrumentel magt, hvor overvågningskapital kender og former menneskelig adfærd med tanke på andres mål. I stedet for at bruge våben og hære, sætter den sin vilje igennem ved hjælp af en automatiseret og stadig mere allestedsnærværende informationsarkitektur af ’smarte’, netværksforbundne enheder, ting og rum.

Shoshana Zuboff kalder overvågningskapitalismen for dukkeføreren, der sætter sin vilje igennem med det allestedsnærværende digitale apparatur som medie og døber apparaturet Big Other/Den Store Anden

Overvågningskapitalismens økonomiske logik styres gennem Den Store Andens enorme muligheder for at frembringe instrumentel magt med tilpasning af adfærd.

’Overvågningskapitalismen tilbyder enkeltindivider løsninger i form af sociale sammenhænge, adgang til informationer, tidsbesparende praktikaliteter og alt for ofte også en illusion om støtte’, skriver Shoshana Zuboff. Dette kalder hun den første tekst.

Den anden tekst er den indhentning af viden som overvågningskapitalisterne kan hente ud af de informationer, opslag og søgninger som vi udfører. Denne anden tekst skaber de løsninger der kan tilbydes/sælges til virksomheder og institutioner i form af alvidenhed, kontrol og vished.


I Kina er de langt

Man kan få en fornemmelse af det samfund, der kan blive resultatet af samarbejdet mellem overvågningskapitalismen og statsmagten ved at læse om det kinesiske system om social kreditværdighed.

Her får alle kinesere point som udtrykker deres sociale kreditværdighed på baggrund af den viden, man kan få ud fra deres digitalt registrerede adfærd. Antallet af point bestemmer om kineserne er socialt kreditværdige gode borgere eller komme den sorte liste

Overvågningskameraer i Kina

Hvis man er på den sorte liste betyder det, at man muligvis ikke kan kan købe billetter til fly, højhastighedstog eller billetter på første klasse eller business class i almindelige tog. Man kan blive forhindret i at sælge, købe eller bygge et hus, eller i at sætte sine børn i privatskole. Forfremmelser i partiet og hæren bliver begrænset. Hvis den uværdige er en virksomhed, kan den ikke udstede aktier eller obligationer, tage imod udenlandske investeringer eller arbejde på offentlige projekter.

Det sociale pointsystem blev indført i dele af Kina i 2013. Ifølge Shoshana Zuboff er skyldnere på listen automatisk blevet forhindret i at flyve 6,15 millioner gange. 2,22 millioner gange er nogen nægtet at købe billetter til højhastighedstog.

Omkring 71.000 uværdige er som følge af deres gæld gået glip af lederstillinger. Industrial and Commercial Bank of China har efter eget udsagn afvist lån til en værdi af over 6,97 milliarder yuan (1,01 milliarder dollar).


Vi drives sammen i flok

Søgning på Tripadvisor

Selv om overvågningskapitalisternes magt ligner den totalitære magt i det kinesiske kommunistparti, er deres mål anderledes. Deres mål er tilrettelæggelse af samfundet, så de sikres de bedste muligheder for at indhente og påvirke computerformidlede adfærdsmål.

Et eksempel på adfærdsregulering som Shoshana Zuboff kalder ”herding” (altså at drive sammen i flok) ses med tjenester som TripAdvisor. Søg efter et hotel eller en restaurant stort set over hele verden, og TripAdvisor foreslår dig de 10 bedste.

Her er det brugerne, der leverer input med anmeldelser af restauranter eller hoteller og derigennem er med til at adfærdsregulere den næste, der søger et sted at spise eller sove.

Jo flere der bruger appen, desto stærkere står TripAdvisor overfor restauratører eller hoteller, og der har været eksempler på at TripAdvisor har taget sig betalt for hvilke restauranter der vises og i hvilken rækkefølge. Det kan koste dyrt at stå for langt nede på listen.

Denne uge:

Big Brother eller Big Other

I anden artikel i serien om Shoshana Zuboffs anmelderroste bog Overvågningskapitalismens tidsalder beskrives, hvordan overvågningskapitalisterne konkurrerer om vores data og digitale spor på nettet - vores ’adfærdsoverskud’, og hvordan vi drives sammen i flok.

Overvågningskapitalisterne – både de helt store som Google og Facebook og de mindre, der gennem app-løsninger skaber service indenfor fx transport og logistik – lever af at skaffe sig information fra computere på internettet og efterhånden som flere ting i vores omgivelser bliver netopkoblede også af de informationer, de genererer. De drejer sig om alt fra løbeure og biler til tv, støvsugere, senge og betalingskort.

I et blogindlæg om firmaets nye fokus skrev den administrerende direktør for Microsoft Satva Nadella: ’Vores mulighed her i den nye verden består i at finde en metode til at katalysere dataudstødningen fra den allestedsnærværende computerbehandling og omdanne den til brændstof for allestedsværende intelligens.’

Konkurrencen er om adfærdsoverskud

Shoshana Zuboff er socialpsykolog, filosof og professor emerita ved Harvard Business School og tidligere tilknyttet Berkman Klein Center for Internet and Society ved Harvard Law School. Hun er ekspert i den digitale revolution

Disse virksomhederne kæmper nu ikke så meget om at sælge produkter til os brugere, men konkurrerer altså i stedet om hvem der får adgang til det Shoshana Zuboff kalder adfærdsoverskud. Hermed tænker hun på det faktum at enhver søgning på nettet – udover det præcise emne der søges om – indeholder mange andre data.

Enhver søgning på Google skaber en flodbølge af yderligere data, såsom antallet af og mønsteret i søgebegreberne, hvordan en søgning formuleres og staves, hvordan der sættes tegn, holdes pause, klikkes videre, og hvor der søges fra. Den potentielle indtægt ved at sælge informationer/’adfærdsoverskud’ er simpelthen vigtigere end indtægten direkte fra brugeren af browseren.

Som en topleder hos Microsoft har udtrykt det: ’Fire ud af fem browsersøgninger havner hos Google. I værktøjslinjen havner fem ud af fem søgninger hos Bing … Vi er helt igennem fokuseret på søgninger. Søgninger er en hovedingrediens i vores indtjeningsstrategi.’ her citeret fra Shoshana Zuboff.

Overvågningskapitalismens tidsalder: Af Shoshana Zuboff. Bogen udkom 2017 er i 2019 udkommet på dansk på Informations forlag, oversat af Jacob Levinsen.

Gennem indhentning af oplysningerne ved virksomhederne nu, hvor vi er og har været, de kender vores præferencer fra tidligere indkøb, de ved hvad vi har kigget på, kender vores personlighed, vores profil og ud fra dette forsøger en digital assistent afgøre hvilke produkter vi potentielt vil være interesserede i og den kan foreslå hvor vi kan købe det ønskede produkt og hvor det skal leveres.

Data samles også i sengen

Shoshana Zuboff bruger som eksempel en ’smart’ seng, der kan tilpasses via en smartphone app og forbindes med målere, der registrerer temperaturen i rummet, puls, åndedræt og bevægelser. Hver morgen får brugeren så et søvnkvalitetstal og forslag til hvilke ændringer i indstillinger man kan/bør foretage

’Med sengen følger en tolv sider lang, tættrykt privatlivspolitik. Kunderne får forklaret, at man ved at afgive informationer også giver tilladelse til brug af informationerne på nettet i overensstemmelse med privatlivspolitikken, der benytter de sædvanlige ildevarslende vendinger: deling med tredje part, Google Analytics, målrettede annoncer med mere.

Hvis kunden derudover opretter en brugerprofil for at få maksimalt udbytte af appen, vil virksomheden også indsamle „biometriske og søvnrelaterede data om, hvordan du selv, et barn og enhver anden, der måtte benytte sengen, har sovet, for eksempel den pågældendes bevægelser, positioner, åndedræt og puls under søvnen,’ skriver Shoshana Zuboff.
Virksomheden indsamler også alle lydsignalerne i ens soveværelse. Omvendt får kunderne besked om at hvis de ikke underkaster sig privatlivspolitikken, som jo reelt er en fraskrivning af et privatliv, ja så kan produktet ikke virke optimalt og vigtige funktioner kan ikke opretholdes.


Google kender dine ønsker

Personliggørelse og specialisering er den tredje ’nye anvendelse’ af computerformidlede transaktioner. I stedet for at skulle stille Google spørgsmål, ønsker Google at kende dine ønsker og fortælle dig dem, før du overhovedet har spurgt.

For at kunne gøre dette er det vigtigt at kunne analysere brugeres personlighed. Dette understøttes af, at det nu er muligt på baggrund af en brugers facebook-profil at lave en personlighedsprofil.

’I 2013 afslørede en ny provokerende undersøgelse af Kosinski, Stillwell og Thore Graepel fra Microsoft, at likes på Facebook var i stand til automatisk og præcist at estimere et bredt spektrum af personlige kendetegn, som folk typisk ville anse for private, heriblandt seksuel orientering, etnicitet, religiøse og politiske holdninger, karaktertræk, intelligens, lykkefølelse, brug af stimulanser, forældreskilsmisser, alder og køn’, skriver Shoshana Zuboff.

Det er gennem den måde at bruge data, at Cambridge Analytica blev i stand til at tilbyde salg af viden til brug for politiske kampagner, hvor det er muligt at tilpasse kampagnebudskaber til den enkelte ud fra en personlighedsanalyse på baggrund af faceprofiler.


Hvem kan lide like-knappen?

Som et næste skridt er der nu er udviklet programmer, der aflæser og forudsiger ens følelsesmæssige situation og forventelige følelsesmæssige reaktioner på det nyhedsfeed, de får via sociale medier.

Med denne viden har overvågningskapitalismen kunnet tage skridtet fra at overvåge og forudsige brugernes adfærd til at udvikle redskaber til at påvirke og skabe brugernes adfærd.

Et eksempel på dette er indførelsen af ”like-knappen”

For mange ændrer den funktion det, de slår op på Facebook. I stedet for at vi slår noget op, der interesser os, slår vi det op, som vi forventer kan generere mange likes. Vi har som individer altid orienteret os mod, hvordan vores sociale omgivelser reagerer på os.

Det nye er, at vi nu tilpasser adfærd ikke efter den snævre gruppe af mennesker, vi omgiver os med, men i stedet efter hvordan vi forventer, de andre på hele ens sociale net vil reagere.

Med Pokemon Go blev der udviklet en ny type redskab til at styre adfærd. Gennem et online spil viste det sig muligt at få store mængder af mennesker til at flytte sig i den virkelige verden efter spiludviklerens ønsker. Ved at placere en Pokemon kan menneskemængder flyttes til den butik eller restaurant, hvor Pokemonnen placeres.


Den store anden

Dette er eksempler på instrumentel magt, hvor overvågningskapital kender og former menneskelig adfærd med tanke på andres mål. I stedet for at bruge våben og hære, sætter den sin vilje igennem ved hjælp af en automatiseret og stadig mere allestedsnærværende informationsarkitektur af ’smarte’, netværksforbundne enheder, ting og rum.

Shoshana Zuboff kalder overvågningskapitalismen for dukkeføreren, der sætter sin vilje igennem med det allestedsnærværende digitale apparatur som medie og døber apparaturet Big Other/Den Store Anden

Overvågningskapitalismens økonomiske logik styres gennem Den Store Andens enorme muligheder for at frembringe instrumentel magt med tilpasning af adfærd.

’Overvågningskapitalismen tilbyder enkeltindivider løsninger i form af sociale sammenhænge, adgang til informationer, tidsbesparende praktikaliteter og alt for ofte også en illusion om støtte’, skriver Shoshana Zuboff. Dette kalder hun den første tekst.

Den anden tekst er den indhentning af viden som overvågningskapitalisterne kan hente ud af de informationer, opslag og søgninger som vi udfører. Denne anden tekst skaber de løsninger der kan tilbydes/sælges til virksomheder og institutioner i form af alvidenhed, kontrol og vished.


I Kina er de langt

Man kan få en fornemmelse af det samfund, der kan blive resultatet af samarbejdet mellem overvågningskapitalismen og statsmagten ved at læse om det kinesiske system om social kreditværdighed.

Her får alle kinesere point som udtrykker deres sociale kreditværdighed på baggrund af den viden, man kan få ud fra deres digitalt registrerede adfærd. Antallet af point bestemmer om kineserne er socialt kreditværdige gode borgere eller komme den sorte liste

Overvågningskameraer i Kina

Hvis man er på den sorte liste betyder det, at man muligvis ikke kan kan købe billetter til fly, højhastighedstog eller billetter på første klasse eller business class i almindelige tog. Man kan blive forhindret i at sælge, købe eller bygge et hus, eller i at sætte sine børn i privatskole. Forfremmelser i partiet og hæren bliver begrænset. Hvis den uværdige er en virksomhed, kan den ikke udstede aktier eller obligationer, tage imod udenlandske investeringer eller arbejde på offentlige projekter.

Det sociale pointsystem blev indført i dele af Kina i 2013. Ifølge Shoshana Zuboff er skyldnere på listen automatisk blevet forhindret i at flyve 6,15 millioner gange. 2,22 millioner gange er nogen nægtet at købe billetter til højhastighedstog.

Omkring 71.000 uværdige er som følge af deres gæld gået glip af lederstillinger. Industrial and Commercial Bank of China har efter eget udsagn afvist lån til en værdi af over 6,97 milliarder yuan (1,01 milliarder dollar).


Vi drives sammen i flok

Søgning på Tripadvisor

Selv om overvågningskapitalisternes magt ligner den totalitære magt i det kinesiske kommunistparti, er deres mål anderledes. Deres mål er tilrettelæggelse af samfundet, så de sikres de bedste muligheder for at indhente og påvirke computerformidlede adfærdsmål.

Et eksempel på adfærdsregulering som Shoshana Zuboff kalder ”herding” (altså at drive sammen i flok) ses med tjenester som TripAdvisor. Søg efter et hotel eller en restaurant stort set over hele verden, og TripAdvisor foreslår dig de 10 bedste.

Her er det brugerne, der leverer input med anmeldelser af restauranter eller hoteller og derigennem er med til at adfærdsregulere den næste, der søger et sted at spise eller sove.

Jo flere der bruger appen, desto stærkere står TripAdvisor overfor restauratører eller hoteller, og der har været eksempler på at TripAdvisor har taget sig betalt for hvilke restauranter der vises og i hvilken rækkefølge. Det kan koste dyrt at stå for langt nede på listen.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: