Big Brother is watching you

Har covid-19 fået os til at acceptere alt for meget overvågning, indtrængen i vores privatliv og indskrænkninger af vores rettigheder? Mange af de tiltag myndighederne har fortaget har været rimelige, men de er gået lige til grænsen.

Kina er et overvågningssamfund, det kan vi alle blive enig om, men kan det også ske i Danmark? Det kan det, hvis vi overlader beslutninger til myndighederne alene. Det ses blandt andet af, at regeringen har haft planer om ar indsamle data om dankorttransaktioner inklusive navn og adresse. Oplysningerne skulle gives til Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet, så de kunne finde frem til personlige oplysninger om smittemistænkte. Det blev dog droppet efter voldsom kritik

Den danske smitteopsporingsapp bliver modelleret efter den norske Smittestopp

Men sideløbende er de danske sundhedsmyndigheder på vej med en app, der skal hjælpe danskerne med at finde ud af, om de har været i nærheden af personer, der er smittet med coronavirus. Myndighederne har i sinde at gemme de indsamlede data i to år. Og her ser det ud til, at det er et initiativ borgerne tager imod med kyshånd. I forrige uge skrev vi om EUs opfordring om at der etableres èn cronavirus-app i EU som tager databeskyttelse meget seriøst i stedet for at alle EUs medlemslande udvikler deres egen.

Noget tyder på, at myndighederne i en krise som den aktuelle er tilbøjelige til at se stort på borgernes ret til privatliv, og at borgerne er villige til at gå med et stykke ad vejen.

Myndigheder og techfirmaer skal kontrolleres

Det er netop nogen af de problemer DJØFs TechDK Kommission adresserer i deres Coronakatalog. Her giver de en række anbefalinger til, hvordan man kan begrænse de magtbeføjelser, myndighederne ønsker at tiltage sig under krisen. Og de er inde på, hvordan man kan sætte begrænsninger om techgiganterne, der har øget deres indtjening, fordi vi, når vi er mere eller mindre isolerede, er blevet mere afhængige af deres ydelser.

Læs alle TechDK Kommissionens rapporter

Som vi beskriver i en anden artikel Techgiganterne truer demokratiet, har techgiganterne en uhyggelig negativ indflydelse på vores menneskerettigheder og demokrati, selvom de selv mener det modsatte, og hele situationen kalder på den regulering som seniorforsker Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder kalder på. Og den regulering har DJØFs TechDK kommission en række anbefalinger til.

techst har tidligere omtalt kommissionen og deres anbefalinger til, hvordan man bevarer respekten for demokratiet i det datadrevne samfund. I den rapport, de netop har udgivet, understreger de, at det er nødvendigt at være ekstra på vagt overfor, om vi giver køb på vores rettigheder både privat og professionelt som følge af den aktuelle krise.

Kommissionen skriver: ’Lige nu står vi i en situation, hvor vi eksperimenterer med alt det digitale. På områder, hvor det kan hjælpe os, er det fantastisk. Ja, faktisk har krisen vist os, at digitale redskaber kan bruges endnu mere end folk troede. Men jo mere vi støtter os til, at digitale datadrevne teknologier skal hjælpe os både under og ud af krisen, desto mere er der brug for, at vi ser ekstra kritisk på disse teknologier og deres virksomhedsmodeller. Når vi læner os op ad teknologier, er der nemlig også behov for at sikre, at de understøtter lige dele menneskelige og demokratiske værdier, som vi har opbygget igennem generationer.’

På den baggrund kommer kommissionen med 10 anbefalinger.

Retten til privatliv

Mange lande og mange virksomheder er for tiden er ved at udvikle apps, der skal opspore coronasmittede personer, og det lader til, at mange af os ikke er bekymrede for, hvordan de data vi af giver i den forbindelse både til det offentlige og til private virksomheder bliver brugt og lagret.

Der har været en forståelig angst i samfundet for, at vi ville opleve tilstande som i Norditalien med overfyldte hospitaler, hvor sundhedspersonalet var nødt til at prioritere, hvem der skulle i respirator, og hvem der skulle dø. Men selv i en situation, hvor vi ser ind i den form for skrækscenarier bør vi holde hovedet koldt og til stadighed sørge for, at data følger brugeren og ikke virksomhederne.

Derfor foreslår kommissionen en techskat, der kan dække omkostningerne ved at indføre deres anbefalinger. I forhold til vores privatliv, har de tre anbefalinger:

For det første skal vi i Danmark kunne færdes uden overvågning, når vi er online. Dataindsamling til kommercielt brug skal derfor være reelt frivillig og baseres på et reelt informeret tilvalg, og det vil kræve en skærpelse af allerede eksisterende retningslinjer, så de servicebetingelser, man skriver under på for at bruge forskellige kommercielle tjenester er korte og skrevet i et sprog man kan forstå.

Som de fleste af os har erfaret, er det ikke tilfældet nu. Fx fylder Googles servicevilkår 11 sider, med et hav af undersider, hvor alene undersiden om Googles privatlivspolitik fylder yderligere 17 sider. Den form for servicevilkår vil kommissionen have forenklet og gjort forståelige. Det kræves i EU’s persondataforordning, GDPR, men det efterleves ikke. Ikke mindst fordi, der ikke ressourcer til et ordentligt tilsyn, og det bør der være. Kommissionen ønsker også, at data indsamlet til funktionelle formål ikke må anvendes kommercielt eller videresælges.

For det andet vil kommissionen have personlige data indsamlet til kommercielle formål slettet efter 12 måneder. I dag må virksomhederne opbevare data så længe, de skønner, det er nødvendigt. Det betyder blandt andet, at de tech-virksomheder, som tidligt har samlet data på aggressiv og måske ulovlig vis, kan have fordele, som nye virksomheder ikke kan matche.

Djøfs TechDK Kommission 2020

Den sidste anbefaling omkring privatlivet er, at data skal følge brugeren. Derfor skal det være let at flytte fra et socialt medie til et andet eller en digital tjeneste til en anden uden at miste sine kontakter. Det betyder, at man skal kunne tilgå platformene og administrere sine kontakter ved hjælp af såkaldte APIer (Application Programming Interfaces), der er en del af et programmerings sprog eller software, der gør, at forskellige programmer og platforme kan tale medhinanden.

Staten indskrænker vores rettigheder

Siden nedlukningen af Danmark har vi oplevet en række indskrænkninger af vores frihedsrettigheder. Forsamlingsfriheden er indskrænket og epidemiloven er skærpet, så sundhedsministeren fx kan påbyde smittede personer at lade sig isolere og behandle. Regeringen kan også forbyde adgang til erhvervslokaler og sportsfaciliteter. Der er en såkaldt solnedgangsklausul hæftet på lovændringerne, så de udløber efter et år.

Noget af det, myndighederne som nævnt også har overvejet, er at masseovervåge borgernes data i en app, der skal opspore smitte med coronavirus. Hvis myndighederne masseovervåger borgerne, mener kommissionen, at data skal benyttes på en måde, der er overskuelig for den enkelte. Borgere skal fx vide, hvilke data, der ligger til grund for en afgørelse og derfor bør offentlige institutioner offentliggøre lister over de datakilder, de bruger i deres systemer.

Der skal også være åbenhed omkring private aktørers deltagelse og dataanvendelse i velfærdsteknologier, og myndighederne skal offentliggøre oversigter over private samarbejdspartnere og deres adgang til offentlige data. Disse data skal anonymiseres og gøres tilgængelige for andre virksomheder, så myndighedernes samarbejdspartnere ikke får konkurrencefordele.

Og så er det væsentligt at de algoritmer, der anvendes i det offentlige kontrolleres på samme måde, som man kontrollerer de offentligt ansatte, ellers kan der opstå et ’ansvarstomrum’ når de ansattes funktioner overtages af algoritmer/kunstige intelligenser. Som kommissionen skriver: ’Efter straffelovens § 157 kan en offentligt ansat, der begår en grov fejl eller gentagen forsømmelse, straffes med bøde eller fængsel. Men disse ansvarsnormer kan ikke bruges over for en algoritme. Der er derfor brug for et nyt, klart og let forståeligt ansvarssystem som erstatning for det gamle med henblik på både at sikre omhyggeligheden og tage hensyn til ‘retsfølelsen’, dvs. behovet for, at de rette stilles til ansvar.’

Tech-giganterne skal holdes i skak

Mens regeringen vedtager hastelove, florerer falske nyheder om covid-19 ucensureret på sociale medier. I en situation, hvor der er brug for uafhængige kritiske medier, er de nationale medier stadig mere pressede og mister dagligt annoncekroner til techgiganterne. Der er altså, mener kommissionen, et stort behov for at styrke public service.

Det kræver et stærkere og tættere samarbejde mellem nationale virksomheder. Kommissionen foreslår, at eksisterende virksomheder og iværksættere samler sig i grupper, der er i stand til at konkurrere med de digitale giganter, og at staten aktivt bidrager til at etablere denne slags samarbejder. Som eksempel nævner kommissionen, at danske medier kunne samarbejde om et annoncenetværk, så danske annoncører havde et reelt alternativ til Google og Facebook.

Kommissionen foreslår også, at grove overtrædelser af databeskyttelsesloven skal straffes med fængsel, for selv meget store bøder fra fx EU ser ikke ud til at hindre de store techvirksomheder i at overtræde loven. Endelig mener kommissionen at de offentligt støttede public service medier skal styrkes, da de er det bedste bolværk mod falske nyheder, og de sikrer et sted, hvor den offentlige samtale kan foregå uden kommercielle interesser.

Vi vil i kontakt

Når vi skal holde fysisk afstand til hinanden, som vi skal for tiden, har det store sociale konsekvenser. Volden eskalerer i familier, hvor volden eksisterede i forvejen. Der er flere angstdiagnoser og ældre på plejehjem er ensomme. Sociale begivenheder som bryllupper bliver aflyst og til bisættelser må der højest være 10 personer i kirken.

Det er svært, og derfor foreslår kommissionen – måske lidt ved siden af deres teknologiske kommissorium – at vi skal have et fælles fokus på kvaliteten og vigtigheden af fysisk samvær og fællesskab. Det skal ske i et samarbejde mellem nationale myndigheder, forskningsinstitutioner, kommuner og civilsamfund. Og som kommissionen slutter: Der skal tænkes ud af boksen.

Denne uge:

Big Brother is watching you

Har covid-19 fået os til at acceptere alt for meget overvågning, indtrængen i vores privatliv og indskrænkninger af vores rettigheder? Mange af de tiltag myndighederne har fortaget har været rimelige, men de er gået lige til grænsen.

Kina er et overvågningssamfund, det kan vi alle blive enig om, men kan det også ske i Danmark? Det kan det, hvis vi overlader beslutninger til myndighederne alene. Det ses blandt andet af, at regeringen har haft planer om ar indsamle data om dankorttransaktioner inklusive navn og adresse. Oplysningerne skulle gives til Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet, så de kunne finde frem til personlige oplysninger om smittemistænkte. Det blev dog droppet efter voldsom kritik

Den danske smitteopsporingsapp bliver modelleret efter den norske Smittestopp

Men sideløbende er de danske sundhedsmyndigheder på vej med en app, der skal hjælpe danskerne med at finde ud af, om de har været i nærheden af personer, der er smittet med coronavirus. Myndighederne har i sinde at gemme de indsamlede data i to år. Og her ser det ud til, at det er et initiativ borgerne tager imod med kyshånd. I forrige uge skrev vi om EUs opfordring om at der etableres èn cronavirus-app i EU som tager databeskyttelse meget seriøst i stedet for at alle EUs medlemslande udvikler deres egen.

Noget tyder på, at myndighederne i en krise som den aktuelle er tilbøjelige til at se stort på borgernes ret til privatliv, og at borgerne er villige til at gå med et stykke ad vejen.

Myndigheder og techfirmaer skal kontrolleres

Det er netop nogen af de problemer DJØFs TechDK Kommission adresserer i deres Coronakatalog. Her giver de en række anbefalinger til, hvordan man kan begrænse de magtbeføjelser, myndighederne ønsker at tiltage sig under krisen. Og de er inde på, hvordan man kan sætte begrænsninger om techgiganterne, der har øget deres indtjening, fordi vi, når vi er mere eller mindre isolerede, er blevet mere afhængige af deres ydelser.

Læs alle TechDK Kommissionens rapporter

Som vi beskriver i en anden artikel Techgiganterne truer demokratiet, har techgiganterne en uhyggelig negativ indflydelse på vores menneskerettigheder og demokrati, selvom de selv mener det modsatte, og hele situationen kalder på den regulering som seniorforsker Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder kalder på. Og den regulering har DJØFs TechDK kommission en række anbefalinger til.

techst har tidligere omtalt kommissionen og deres anbefalinger til, hvordan man bevarer respekten for demokratiet i det datadrevne samfund. I den rapport, de netop har udgivet, understreger de, at det er nødvendigt at være ekstra på vagt overfor, om vi giver køb på vores rettigheder både privat og professionelt som følge af den aktuelle krise.

Kommissionen skriver: ’Lige nu står vi i en situation, hvor vi eksperimenterer med alt det digitale. På områder, hvor det kan hjælpe os, er det fantastisk. Ja, faktisk har krisen vist os, at digitale redskaber kan bruges endnu mere end folk troede. Men jo mere vi støtter os til, at digitale datadrevne teknologier skal hjælpe os både under og ud af krisen, desto mere er der brug for, at vi ser ekstra kritisk på disse teknologier og deres virksomhedsmodeller. Når vi læner os op ad teknologier, er der nemlig også behov for at sikre, at de understøtter lige dele menneskelige og demokratiske værdier, som vi har opbygget igennem generationer.’

På den baggrund kommer kommissionen med 10 anbefalinger.

Retten til privatliv

Mange lande og mange virksomheder er for tiden er ved at udvikle apps, der skal opspore coronasmittede personer, og det lader til, at mange af os ikke er bekymrede for, hvordan de data vi af giver i den forbindelse både til det offentlige og til private virksomheder bliver brugt og lagret.

Der har været en forståelig angst i samfundet for, at vi ville opleve tilstande som i Norditalien med overfyldte hospitaler, hvor sundhedspersonalet var nødt til at prioritere, hvem der skulle i respirator, og hvem der skulle dø. Men selv i en situation, hvor vi ser ind i den form for skrækscenarier bør vi holde hovedet koldt og til stadighed sørge for, at data følger brugeren og ikke virksomhederne.

Derfor foreslår kommissionen en techskat, der kan dække omkostningerne ved at indføre deres anbefalinger. I forhold til vores privatliv, har de tre anbefalinger:

For det første skal vi i Danmark kunne færdes uden overvågning, når vi er online. Dataindsamling til kommercielt brug skal derfor være reelt frivillig og baseres på et reelt informeret tilvalg, og det vil kræve en skærpelse af allerede eksisterende retningslinjer, så de servicebetingelser, man skriver under på for at bruge forskellige kommercielle tjenester er korte og skrevet i et sprog man kan forstå.

Som de fleste af os har erfaret, er det ikke tilfældet nu. Fx fylder Googles servicevilkår 11 sider, med et hav af undersider, hvor alene undersiden om Googles privatlivspolitik fylder yderligere 17 sider. Den form for servicevilkår vil kommissionen have forenklet og gjort forståelige. Det kræves i EU’s persondataforordning, GDPR, men det efterleves ikke. Ikke mindst fordi, der ikke ressourcer til et ordentligt tilsyn, og det bør der være. Kommissionen ønsker også, at data indsamlet til funktionelle formål ikke må anvendes kommercielt eller videresælges.

For det andet vil kommissionen have personlige data indsamlet til kommercielle formål slettet efter 12 måneder. I dag må virksomhederne opbevare data så længe, de skønner, det er nødvendigt. Det betyder blandt andet, at de tech-virksomheder, som tidligt har samlet data på aggressiv og måske ulovlig vis, kan have fordele, som nye virksomheder ikke kan matche.

Djøfs TechDK Kommission 2020

Den sidste anbefaling omkring privatlivet er, at data skal følge brugeren. Derfor skal det være let at flytte fra et socialt medie til et andet eller en digital tjeneste til en anden uden at miste sine kontakter. Det betyder, at man skal kunne tilgå platformene og administrere sine kontakter ved hjælp af såkaldte APIer (Application Programming Interfaces), der er en del af et programmerings sprog eller software, der gør, at forskellige programmer og platforme kan tale medhinanden.

Staten indskrænker vores rettigheder

Siden nedlukningen af Danmark har vi oplevet en række indskrænkninger af vores frihedsrettigheder. Forsamlingsfriheden er indskrænket og epidemiloven er skærpet, så sundhedsministeren fx kan påbyde smittede personer at lade sig isolere og behandle. Regeringen kan også forbyde adgang til erhvervslokaler og sportsfaciliteter. Der er en såkaldt solnedgangsklausul hæftet på lovændringerne, så de udløber efter et år.

Noget af det, myndighederne som nævnt også har overvejet, er at masseovervåge borgernes data i en app, der skal opspore smitte med coronavirus. Hvis myndighederne masseovervåger borgerne, mener kommissionen, at data skal benyttes på en måde, der er overskuelig for den enkelte. Borgere skal fx vide, hvilke data, der ligger til grund for en afgørelse og derfor bør offentlige institutioner offentliggøre lister over de datakilder, de bruger i deres systemer.

Der skal også være åbenhed omkring private aktørers deltagelse og dataanvendelse i velfærdsteknologier, og myndighederne skal offentliggøre oversigter over private samarbejdspartnere og deres adgang til offentlige data. Disse data skal anonymiseres og gøres tilgængelige for andre virksomheder, så myndighedernes samarbejdspartnere ikke får konkurrencefordele.

Og så er det væsentligt at de algoritmer, der anvendes i det offentlige kontrolleres på samme måde, som man kontrollerer de offentligt ansatte, ellers kan der opstå et ’ansvarstomrum’ når de ansattes funktioner overtages af algoritmer/kunstige intelligenser. Som kommissionen skriver: ’Efter straffelovens § 157 kan en offentligt ansat, der begår en grov fejl eller gentagen forsømmelse, straffes med bøde eller fængsel. Men disse ansvarsnormer kan ikke bruges over for en algoritme. Der er derfor brug for et nyt, klart og let forståeligt ansvarssystem som erstatning for det gamle med henblik på både at sikre omhyggeligheden og tage hensyn til ‘retsfølelsen’, dvs. behovet for, at de rette stilles til ansvar.’

Tech-giganterne skal holdes i skak

Mens regeringen vedtager hastelove, florerer falske nyheder om covid-19 ucensureret på sociale medier. I en situation, hvor der er brug for uafhængige kritiske medier, er de nationale medier stadig mere pressede og mister dagligt annoncekroner til techgiganterne. Der er altså, mener kommissionen, et stort behov for at styrke public service.

Det kræver et stærkere og tættere samarbejde mellem nationale virksomheder. Kommissionen foreslår, at eksisterende virksomheder og iværksættere samler sig i grupper, der er i stand til at konkurrere med de digitale giganter, og at staten aktivt bidrager til at etablere denne slags samarbejder. Som eksempel nævner kommissionen, at danske medier kunne samarbejde om et annoncenetværk, så danske annoncører havde et reelt alternativ til Google og Facebook.

Kommissionen foreslår også, at grove overtrædelser af databeskyttelsesloven skal straffes med fængsel, for selv meget store bøder fra fx EU ser ikke ud til at hindre de store techvirksomheder i at overtræde loven. Endelig mener kommissionen at de offentligt støttede public service medier skal styrkes, da de er det bedste bolværk mod falske nyheder, og de sikrer et sted, hvor den offentlige samtale kan foregå uden kommercielle interesser.

Vi vil i kontakt

Når vi skal holde fysisk afstand til hinanden, som vi skal for tiden, har det store sociale konsekvenser. Volden eskalerer i familier, hvor volden eksisterede i forvejen. Der er flere angstdiagnoser og ældre på plejehjem er ensomme. Sociale begivenheder som bryllupper bliver aflyst og til bisættelser må der højest være 10 personer i kirken.

Det er svært, og derfor foreslår kommissionen – måske lidt ved siden af deres teknologiske kommissorium – at vi skal have et fælles fokus på kvaliteten og vigtigheden af fysisk samvær og fællesskab. Det skal ske i et samarbejde mellem nationale myndigheder, forskningsinstitutioner, kommuner og civilsamfund. Og som kommissionen slutter: Der skal tænkes ud af boksen.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: