Danmark er langt bagud

Tema: Energieffektivisering. Der skal ske noget nu, hvis Danmark skal gennemføre nødvendige energieffektiviseringer i bygningsmassen, og vi skal nå målet om at være klimaneutralt i 2050, uden at det bliver væsentligt dyrere end nødvendigt.

Det var hård kritik fra EU Kommissionen, der før sommerferien ramte Danmark på grund af for ringe indsats og alt for uambitiøs målsætning for energieffektiviseringer frem mod 2030. Kritikken kom kort før Folketingsvalget, og den nye socialdemokratiske regering har efterfølgende meldt ud, at der skal ske meget mere indenfor energieffektiviseringer, så Danmark når et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 – på vejen mod et klimaneutralt Danmark i 2050. Hos Dansk Byggeri var man ikke overrasket over kritikken.

Camilla Damsø Pedersen

– Holdningen om, at bare vi øger mængden af vedvarende energi, så betyder det ikke noget, hvor meget energi vi spilder i bygningerne, dur simpelthen ikke, lyder det fra Camilla Damsø Pedersen, der er energipolitisk chef i Dansk Byggeri.

– Det gør det ikke af to grunde, påpeger hun, – for jo mere der skal investeres i vedvarende energi som vindmøller, biogasanlæg og solceller uden der også spares på energien, jo dyrere bliver det, og Danmark bør gøre den grønne omstilling så effektiv og billig som mulig. Jo mere vedvarende energi, der skal ind i nettet, jo mere skal der også investeres i netforstærkninger, og det vil være investeringer i milliardklassen.

Det uafhængige analyseinstitut EA Energianalyse har lavet en analyse, der viser, hvor meget det betaler sig at spare på energien fremfor at investere i ny energi. Den viser, at den grønne omstilling frem mod 2050 risikerer at blive 120-160 mia. kr. dyrere, hvis ikke vi også investerer i energieffektiviseringer. Det svarer til udgiften på 3-4 storebæltsbroer.

Vi bør være mere ambitiøse

Danmark er forpligtet af EU til at levere en ny energi- og klimahandlingsplan inden 2020. En kommende dansk klimalov vil indeholde både mål og delmål for drivhusgasser, og her bør der også være bindende mål for energieffektivisering, mener Camilla Damsø Pedersen.

– Vi har foreslået 30 pct. energieffektiviseringer i 2030 i forhold til 2005, og at Danmark sætter bindende mål for energirenoveringer af bygninger. Vi har allerede de løsninger, der skal til, siger hun.

Den offentlige bygningsmasse udgør kun 6 pct. af den samlede bygningsmasse og derfor er det mindst lige så vigtigt at tage fat i private boliger og erhvervsbygninger. Godt 65 pct. af bygningsmassen er bygget før 1980 uden energikrav, og rigtig mange fyrer for gråspurvene, påpeger hun.

Regeringen har travlt
Konkret betyder den danske energiaftale fra 2018, at indsatsen for energibesparelser i bygninger og erhverv er reduceret fra 1,5 mia. kr. om året til 500 mio.kr. årligt i 2021-2024. Samtidig er informationsindsatsen mere end halveret i forhold til, hvad den var for 10 år siden.
Den nye regering får et travlt efterår, for Danmark skal bl.a. levere følgende til EU Kommissionen:
a) udgangen af 2019: En ny energi- og klimahandlingsplan (hvori der også skal sættes mål for energirenovering). Danmark har fået kritik for sit første udkast, leveret af den forrige regering.
b) Marts 2020: Ny renoveringsstrategi for bygningsmassen.

– Sæt nogle bindende mål for renovering af bygninger og få skabt en god energirenoveringsstrategi, der anviser virkemidler og finansiering, så vil vi indhente det forsømte de kommende år, siger Camilla Damsø Pedersen. 

Danmarks reduktionsmål for drivhusgasser er 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Det mål vil Danmark ikke nå, hvis ikke retningen for energieffektivisering i bygninger ændres radikalt, samtidig med at der for alvor tages fat på transport- og landbrugssektoren, mener hun.

– EU Kommissionen vurderer i sin rapport, at Danmark misser målet med hele 16 pct. point og får et underskud på 35,6 mio. tons CO2 kvivalenter i perioden 2021 til 2030. Så der skal gøres rigtig meget mere, også på bygningsområdet, hvis vi skal nå målet, siger Camilla Damsø Pedersen.

Denne uge:

Danmark er langt bagud

Tema: Energieffektivisering. Der skal ske noget nu, hvis Danmark skal gennemføre nødvendige energieffektiviseringer i bygningsmassen, og vi skal nå målet om at være klimaneutralt i 2050, uden at det bliver væsentligt dyrere end nødvendigt.

Det var hård kritik fra EU Kommissionen, der før sommerferien ramte Danmark på grund af for ringe indsats og alt for uambitiøs målsætning for energieffektiviseringer frem mod 2030. Kritikken kom kort før Folketingsvalget, og den nye socialdemokratiske regering har efterfølgende meldt ud, at der skal ske meget mere indenfor energieffektiviseringer, så Danmark når et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 – på vejen mod et klimaneutralt Danmark i 2050. Hos Dansk Byggeri var man ikke overrasket over kritikken.

Camilla Damsø Pedersen

– Holdningen om, at bare vi øger mængden af vedvarende energi, så betyder det ikke noget, hvor meget energi vi spilder i bygningerne, dur simpelthen ikke, lyder det fra Camilla Damsø Pedersen, der er energipolitisk chef i Dansk Byggeri.

– Det gør det ikke af to grunde, påpeger hun, – for jo mere der skal investeres i vedvarende energi som vindmøller, biogasanlæg og solceller uden der også spares på energien, jo dyrere bliver det, og Danmark bør gøre den grønne omstilling så effektiv og billig som mulig. Jo mere vedvarende energi, der skal ind i nettet, jo mere skal der også investeres i netforstærkninger, og det vil være investeringer i milliardklassen.

Det uafhængige analyseinstitut EA Energianalyse har lavet en analyse, der viser, hvor meget det betaler sig at spare på energien fremfor at investere i ny energi. Den viser, at den grønne omstilling frem mod 2050 risikerer at blive 120-160 mia. kr. dyrere, hvis ikke vi også investerer i energieffektiviseringer. Det svarer til udgiften på 3-4 storebæltsbroer.

Vi bør være mere ambitiøse

Danmark er forpligtet af EU til at levere en ny energi- og klimahandlingsplan inden 2020. En kommende dansk klimalov vil indeholde både mål og delmål for drivhusgasser, og her bør der også være bindende mål for energieffektivisering, mener Camilla Damsø Pedersen.

– Vi har foreslået 30 pct. energieffektiviseringer i 2030 i forhold til 2005, og at Danmark sætter bindende mål for energirenoveringer af bygninger. Vi har allerede de løsninger, der skal til, siger hun.

Den offentlige bygningsmasse udgør kun 6 pct. af den samlede bygningsmasse og derfor er det mindst lige så vigtigt at tage fat i private boliger og erhvervsbygninger. Godt 65 pct. af bygningsmassen er bygget før 1980 uden energikrav, og rigtig mange fyrer for gråspurvene, påpeger hun.

Regeringen har travlt
Konkret betyder den danske energiaftale fra 2018, at indsatsen for energibesparelser i bygninger og erhverv er reduceret fra 1,5 mia. kr. om året til 500 mio.kr. årligt i 2021-2024. Samtidig er informationsindsatsen mere end halveret i forhold til, hvad den var for 10 år siden.
Den nye regering får et travlt efterår, for Danmark skal bl.a. levere følgende til EU Kommissionen:
a) udgangen af 2019: En ny energi- og klimahandlingsplan (hvori der også skal sættes mål for energirenovering). Danmark har fået kritik for sit første udkast, leveret af den forrige regering.
b) Marts 2020: Ny renoveringsstrategi for bygningsmassen.

– Sæt nogle bindende mål for renovering af bygninger og få skabt en god energirenoveringsstrategi, der anviser virkemidler og finansiering, så vil vi indhente det forsømte de kommende år, siger Camilla Damsø Pedersen. 

Danmarks reduktionsmål for drivhusgasser er 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Det mål vil Danmark ikke nå, hvis ikke retningen for energieffektivisering i bygninger ændres radikalt, samtidig med at der for alvor tages fat på transport- og landbrugssektoren, mener hun.

– EU Kommissionen vurderer i sin rapport, at Danmark misser målet med hele 16 pct. point og får et underskud på 35,6 mio. tons CO2 kvivalenter i perioden 2021 til 2030. Så der skal gøres rigtig meget mere, også på bygningsområdet, hvis vi skal nå målet, siger Camilla Damsø Pedersen.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: