Danmarks første computer var et hus

Arbejdshukommelsen var bogstaveligt talt strikket sammen af kobbertråd og jernringe, CPU’en var bygget af radiorør, maskinen blev kølet med vand fra hanen og programmerne var tegnet med papir og blyant. Sådan begyndte den eventyrlige historie om Danmarks rolle i det IT-eventyr, vi står midt i med computere, internet og mobiltelefoner.

Fra midten af 1900-tallet og de følgende årtier var Danmark en vigtig og uomgængelig faktor i udviklingen af computerindustri, operativsystemer, programmeringssprog, uddannelse og forskning i computere. Den væsentlige drivkraft i det danske edb-eventyr var Regnecentralen, der blev stiftet som et institut under Akademiet for Tekniske Videnskaber den 12. oktober 1955 – for 65 år siden.

Foto: Dansk Datahistorisk Forening

Denne artikel er den første i en serie på fem om Regnecentralen – dansk institut for matematikmaskiner, som der stod på skiltet til villaen på Bjerregaardsvej 5 i Valby.

Fra fødslen var Regnecentralen et forskningscenter, men i løbet af de kommende årtier eksploderede udviklingen af elektroniske regnemaskiner. Datamaskinen skiftede fra at være et forskningsobjekt og en maskine til løsning af komplicerede beregninger for videnskab og militær til at blive et administrativt værktøj for erhvervsliv og offentlig administration.

Her er historien om den første danske computer, DASK, og Danmarks første IT-virksomhed, Regnecentralen. Dette er den første artikel i serien om Danmarks rolle i IT-udviklingen, hvor ingeniører og programmører over hele kloden gennem de seneste 70-80 år har forfinet IT-teknologien frem mod de computere og telefoner, vi bruger hver dag.

Computeren fyldte stuen i en patriciervilla i Valby

Tidslinje for Regnecentralen

1947 Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) opretter et regnemaskineudvalg.

1955 Regnecentralen, Dansk Institut for Matematikmaskiner, stiftes den 12. oktober

1957 Niels Ivar Bech bliver daglig leder af Regnecentralen 1. september.

1958 DASK, Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, indvies den 13. februar. 1. generation computer baseret på radiorør.

1959 Staten og kommunerne stifter Datacentralen, der satser på IBM-udstyr.

1961 GIER, Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine, står færdig. 2. generation computer baseret på transistorer.

1962 Regnecentralen er klar med verdens hurtigste strimmellæser, RC 2000

1963 Regnecentralen introducerer det første standardprogram, et lønsystem til jernindustrien.

Fabrikken til produktion af Gier-datamaskiner etableres i Præstø.

1964 Regnecentralen privatiseres og omdannes til A/S Regnecentralen.

1968 Tredje generation computeren RC4000, baseret på integrerede kredse, lanceres.

DASK kom til verden i en villa i Valby i slutningen af 1950’erne, og det meste var hjemmelavet. Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, DASK, hed maskinen, der var bygget af radiorør. Selv om eftertiden har skabt det rygte, at den fyldte et to-etages hus, så er sandheden, at selve maskinen var installeret i spisestuen.

Monstret vejede 3,5 ton, og gulvet måtte forstærkes med ekstra stolper i kælderen, der rummede det omfattende kølings- og ventilationsanlæg til den store maskine, der blev kølet direkte med vand fra vandværket.

Per Mondrup ved DASKs strømforsyning. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

DASK kunne lægge to tal sammen med den imponerende hastighed af 56 mikrosekunder og havde et RAM-lager på fem Kbyte. Inputenheden bestod i første omgang af en strimmellæser, og maskinen blev styret fra en slags konsol. Kontrolbordet, som det hed, var en stor pult med knapper og lamper, der viste indholdet af de enkelte registre. Kontrolbordet stod den første tid på et vaskehusbord hentet i kælderen, ligesom den første outputenhed var en almindelig skrivemaskine, der blev forsynet med magnetrelæer under hver tast.

DASK var en forbedret kopi af det svenske forbillede, BESK, der var bygget efter det matematiske geni John von Neumanns principper. Han var professor på Institute for Advanced Study på det amerikanske Princeton Universitet, og i 1945 beskrev han i samarbejde med to kolleger designet af en computer med styreenhed og regneenhed (CPU), et internt arbejdslager og enheder til ind og udlæsning. En klassisk konstruktion som stadig er gældende for vore dages computere og telefoner. De fandt også ud af, at programmet skulle ligge i selve hukommelsen og ikke bare læses ind undervejs.

1970 Regnecentralen etablerer sit femte datterselskab i Wien.

Der er nu servicebureauer i otte danske byer, alle koblet op til afdelingen i København.

1972 Niels Ivar Bech bliver fyret.

Regnecentralen går konkurs men bliver rekonstrueret under samme navn

1975 Efterfølgeren til RC4000 lanceres og kommer til at hedde RC8000.

1979 Regnecentralen må atter rekonstrueres, nu som Regnecentralen af 1979.

1979 Regnecentralens første mikrodatamat RC Piccolo introduceres.

1981 Den amerikanske ITT-koncern køber Regnecentralen af 1979.

1983 Regnecentralen introducerer mikrodatamaten RC Partner, der kører på Concurrent CP/M operativsystemet.

1984 Regnecentralen sender Piccoline på gaden, direkte beregnet til undervisning.

1986 ITT sælger sin aktiemajoritet i Regnecentralen til franske Alcatel.

1988 Regnecentralen lancerer RC9000 serien i to versioner: En til Regnecentralens eget operativsystem og en til Unix.

1989 Alcatel sælger sine aktier til britiske ICL og den danske pensionskasse Pensam.

Regnecentralen skifter navn til RC International, mens produktionen af computere udskilles i RC Electronics.

1991 Pensam sælger sine aktier til ICL, der i mellemtiden er blevet købt af japanske Fujitsu.

1992 Staten, KTAS, JTAS og FKT sælger deres aktieposter til ICL, og dermed ophører Regnecentralen som selvstændig virksomhed.

Fabrikationen i Præstø stopper.

Selvgjort er velgjort

På den tid havde tyskerne, amerikanerne og briterne bygget flere forsøg på en elektronhjerne. Selv om danskerne direkte kunne drage nytte af deres erfaringer og kunne købe flere af de nødvendige enheder i udlandet, var det alt for dyrt for det danske computerbudget. DASK-folkene måtte bygge det meste selv.

De havde blandt andet købt cirka 65.000 små ferritringe i USA, der skulle indgå i ram-lageret. Dem tog den selvlærte elektronikmekaniker Tage Vejlø med i kufferten til Stockholm, hvor de blev testet i et selvlavet program på svenskernes BESK-computer. Hjemme i Danmark blev de små jernkerner syet ind i et tredimensionelt netværk af kobbertråde.

Det hjemmesyede ferritlager. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

– Det gjorde min kone Solveig, min svigerinde Bodil og hendes datter hjemme ved køkkenbordet. 42 plader plus en reserveplade, hvor hver ferritkerne i pladerne blev forbundet med en x- og en y-tråd samt en læsetråd og en tråd til at nulstille magnetiseringen af kernerne, fortæller Tage Vejlø.

Han fortæller, at ud af de 43.000 ferritringe, der havde bestået prøven i Stockholm, svigtede ikke en eneste. DASKs hukommelse fra køkkenbordet fungerede fejlfrit.

Tage Vejlø havde også været i Tyskland for at se på de tromlelagre, man kunne købe.

– Men det var fuldstændig åndssvagt at købe det i Tyskland. De var for store og for dyre. Vi havde jo slet ikke den slags penge, så jeg lavede det i stedet fra bunden af, fortæller han.

Sov sig til succes

Tromlelageret med det magnetstof, som Tage Vejlø sprøjtemalede på med en støvsuger. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

Tage Vejlø investerede i en Nilfisk støvsuger og en malersprøjte, som han brugte til at sprøjte det fra Amerika fremskaffede magnetstof på tromlen.

– Jeg måtte forsøge mig frem mange gange for at få det jævnt. En morgen jeg kom, lå hele belægningen endda på gulvet. Men jeg fandt ud af, at det bedste til at slibe med var groft indpakningspapir.

Også læse-/skrivehovederne til tromlelageret var håndlavede ud fra købte ferritpoler.

– De blev forsynet med små spoler, som vores koner havde siddet og rullet derhjemme. Og så havde jeg fundet noget aluminiumsfolie med en tykkelse på 0,05 mm, som jeg stak imellem for at give den præcise afstand på luftgabet, mens jeg limede delene fast med Araldit. Hovederne skulle være 100 procent perfekte, før de blev sat ind i tromlen, så magnetbelægningen ikke blev ødelagt, forklarer Tage Vejlø.

Da han sammen med sine medarbejdere var gået i gang med tromlelageret, var resten af DASK allerede færdig og i drift. Og der var fra den første dag voldsom rift om Danmarks første og eneste computer. Hele dagen skulle den køre for at tjene penge ind, så Vejlø og hans folk var henvist til at teste tromlelageret om natten.

– Vi trak divanen hen til højttalerne i kontrolbordet og satte testprogrammet i gang. Det gav en rytmisk og monoton lyd, mens den igen og igen læste og skrev på tromlelageret. Hvis der opstod en fejl, gik maskinen i stå af sig selv, mens den hylede og bippede, og jeg vågnede og justerede hovedet eller skiftede det ud og satte den i gang igen. Sådan blev vi ved nat efter nat, fortæller Tage Vejlø.

DASK går til valg

Med Regnecentralen og DASK var danskerne helt fremme blandt de forreste pionerer i den spirende edb-teknologi. Men computerne var endnu ikke i brug i stor skala til administrative opgaver, hvor IBMs hulkortmaskiner stadig var stort set enerådende.

Aage Melbye kontrollerer hulstrimlen ved valget i 1960. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

DASK fik dog megen opmærksomhed i offentligheden og blandt politikerne, da maskinen blev taget i brug til at udregne prognoser og mandatfordeling til folketingsvalget i 1960. Det var Danmarks Radio, DR, der bare halvanden måned før valget havde spurgt Regnecentralen, om de kunne løse opgaven i en direkte udsendelse fra Radiohuset.

Regnecentralens medarbejdere lagde andre opgaver til side for at udvikle valgprogrammer på rekordtid. Op til valget blev de sidste kodefejl rettet direkte i maskinen, fordi der ikke var tid til at lave nye kodestrimler.

Men dataforbindelsen mellem DASK i Valby og Radiohuset fungerede ikke som planlagt, så i stedet kørte taxaer i pendulfart med resultaterne på papirlapper, der i øvrigt blev hejst op i en kurv til fjerde sal i Radiohuset for at spare tid.

Resultaterne skulle derefter manuelt tegnes op på skilte, som blev vist frem i studiet – og på tv-skærmene i folks stuer.

DASK var grundstenen til dansk IT-eventyr

DASK kunne lægge to tal sammen med den imponerende hastighed af 56 mikrosekunder ved en clockfrekvens på 143 kHz. Ferritkernelageret kunne rumme 1024 40-bits ord – 5 kilobyte, hvis man sammenligner med vore dages arbejdslager. DASK var hurtig for sin tid.

Men meget, meget langsommere og regnekraften kun en brøkdel af nutidens pc’er eller mobiltelefoner.

En kritiker skrev i fagbladet Ingeniøren, at det var vanvittigt at investere så mange penge i så voldsom en maskine, der bare ved at køre et par timer om dagen kunne løse de opgaver, der var behov for i Danmark de næste 20 år.

Men han fik ikke ret. Tværtimod.

Tage Vejlø lægger hulkort i DASK. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

Meget hurtigt voksede behovet og kravene til beregninger, så DASK i praksis kørte i døgndrift. DASK løste beregningsopgaver for blandt andre skibsværfter, telefonselskaberne, maskinfabrikker, forsikringsselskaber, atom-forskningsanlægget på Risø og blandt andet ballistiske beregninger for forsvaret.

De danske it-pionerer

DASK gav blod på tanden, og meget hurtigt var Regnecentralen i gang med at udvikle næste generation af danske datamaskiner, Gier-computeren, der kom i serieproduktion.

Selv om mange på den tid mente, at én regnemaskine i Danmark måtte være nok til at dække behovet, så viste det sig hurtigt, at sådan en maskine kunne bruges til et utal af mangeartede opgaver. DASK kørte nærmest i døgndrift de første år, indtil den var håbløst forældet, og Gier-maskinerne og den begyndende import af udenlandske datamaskiner gav konkurrence.

Regnecentralen følger med udviklingen og vokser med eksplosionsagtig hast. Virksomheden udvikler og producerer computere og er en aktiv og central medspiller i den internationale udvikling af operativsystemer, programmeringssprog og i etableringen af dansk knowhow og uddannelse indenfor datalogi. Op gennem 1950’erne, 60’erne og et stykke ind i 70’erne er Regnecentralen i Danmark en af de primære hovedkræfter i den tekniske udvikling, branche og magtfaktor i samfundet: edb – eller informationsteknologi (IT), som det hedder i dag.

[/wcm_restrict]

Fra midten af 1900-tallet og de følgende årtier var Danmark en vigtig og uomgængelig faktor i udviklingen af computerindustri, operativsystemer, programmeringssprog, uddannelse og forskning i computere. Den væsentlige drivkraft i det danske edb-eventyr var Regnecentralen, der blev stiftet som et institut under Akademiet for Tekniske Videnskaber den 12. oktober 1955 – for 65 år siden.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Denne uge:

Danmarks første computer var et hus

Arbejdshukommelsen var bogstaveligt talt strikket sammen af kobbertråd og jernringe, CPU’en var bygget af radiorør, maskinen blev kølet med vand fra hanen og programmerne var tegnet med papir og blyant. Sådan begyndte den eventyrlige historie om Danmarks rolle i det IT-eventyr, vi står midt i med computere, internet og mobiltelefoner.

Fra midten af 1900-tallet og de følgende årtier var Danmark en vigtig og uomgængelig faktor i udviklingen af computerindustri, operativsystemer, programmeringssprog, uddannelse og forskning i computere. Den væsentlige drivkraft i det danske edb-eventyr var Regnecentralen, der blev stiftet som et institut under Akademiet for Tekniske Videnskaber den 12. oktober 1955 – for 65 år siden.

Foto: Dansk Datahistorisk Forening

Denne artikel er den første i en serie på fem om Regnecentralen – dansk institut for matematikmaskiner, som der stod på skiltet til villaen på Bjerregaardsvej 5 i Valby.

Fra fødslen var Regnecentralen et forskningscenter, men i løbet af de kommende årtier eksploderede udviklingen af elektroniske regnemaskiner. Datamaskinen skiftede fra at være et forskningsobjekt og en maskine til løsning af komplicerede beregninger for videnskab og militær til at blive et administrativt værktøj for erhvervsliv og offentlig administration.

Her er historien om den første danske computer, DASK, og Danmarks første IT-virksomhed, Regnecentralen. Dette er den første artikel i serien om Danmarks rolle i IT-udviklingen, hvor ingeniører og programmører over hele kloden gennem de seneste 70-80 år har forfinet IT-teknologien frem mod de computere og telefoner, vi bruger hver dag.

Computeren fyldte stuen i en patriciervilla i Valby

Tidslinje for Regnecentralen

1947 Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) opretter et regnemaskineudvalg.

1955 Regnecentralen, Dansk Institut for Matematikmaskiner, stiftes den 12. oktober

1957 Niels Ivar Bech bliver daglig leder af Regnecentralen 1. september.

1958 DASK, Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, indvies den 13. februar. 1. generation computer baseret på radiorør.

1959 Staten og kommunerne stifter Datacentralen, der satser på IBM-udstyr.

1961 GIER, Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine, står færdig. 2. generation computer baseret på transistorer.

1962 Regnecentralen er klar med verdens hurtigste strimmellæser, RC 2000

1963 Regnecentralen introducerer det første standardprogram, et lønsystem til jernindustrien.

Fabrikken til produktion af Gier-datamaskiner etableres i Præstø.

1964 Regnecentralen privatiseres og omdannes til A/S Regnecentralen.

1968 Tredje generation computeren RC4000, baseret på integrerede kredse, lanceres.

DASK kom til verden i en villa i Valby i slutningen af 1950’erne, og det meste var hjemmelavet. Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, DASK, hed maskinen, der var bygget af radiorør. Selv om eftertiden har skabt det rygte, at den fyldte et to-etages hus, så er sandheden, at selve maskinen var installeret i spisestuen.

Monstret vejede 3,5 ton, og gulvet måtte forstærkes med ekstra stolper i kælderen, der rummede det omfattende kølings- og ventilationsanlæg til den store maskine, der blev kølet direkte med vand fra vandværket.

Per Mondrup ved DASKs strømforsyning. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

DASK kunne lægge to tal sammen med den imponerende hastighed af 56 mikrosekunder og havde et RAM-lager på fem Kbyte. Inputenheden bestod i første omgang af en strimmellæser, og maskinen blev styret fra en slags konsol. Kontrolbordet, som det hed, var en stor pult med knapper og lamper, der viste indholdet af de enkelte registre. Kontrolbordet stod den første tid på et vaskehusbord hentet i kælderen, ligesom den første outputenhed var en almindelig skrivemaskine, der blev forsynet med magnetrelæer under hver tast.

DASK var en forbedret kopi af det svenske forbillede, BESK, der var bygget efter det matematiske geni John von Neumanns principper. Han var professor på Institute for Advanced Study på det amerikanske Princeton Universitet, og i 1945 beskrev han i samarbejde med to kolleger designet af en computer med styreenhed og regneenhed (CPU), et internt arbejdslager og enheder til ind og udlæsning. En klassisk konstruktion som stadig er gældende for vore dages computere og telefoner. De fandt også ud af, at programmet skulle ligge i selve hukommelsen og ikke bare læses ind undervejs.

1970 Regnecentralen etablerer sit femte datterselskab i Wien.

Der er nu servicebureauer i otte danske byer, alle koblet op til afdelingen i København.

1972 Niels Ivar Bech bliver fyret.

Regnecentralen går konkurs men bliver rekonstrueret under samme navn

1975 Efterfølgeren til RC4000 lanceres og kommer til at hedde RC8000.

1979 Regnecentralen må atter rekonstrueres, nu som Regnecentralen af 1979.

1979 Regnecentralens første mikrodatamat RC Piccolo introduceres.

1981 Den amerikanske ITT-koncern køber Regnecentralen af 1979.

1983 Regnecentralen introducerer mikrodatamaten RC Partner, der kører på Concurrent CP/M operativsystemet.

1984 Regnecentralen sender Piccoline på gaden, direkte beregnet til undervisning.

1986 ITT sælger sin aktiemajoritet i Regnecentralen til franske Alcatel.

1988 Regnecentralen lancerer RC9000 serien i to versioner: En til Regnecentralens eget operativsystem og en til Unix.

1989 Alcatel sælger sine aktier til britiske ICL og den danske pensionskasse Pensam.

Regnecentralen skifter navn til RC International, mens produktionen af computere udskilles i RC Electronics.

1991 Pensam sælger sine aktier til ICL, der i mellemtiden er blevet købt af japanske Fujitsu.

1992 Staten, KTAS, JTAS og FKT sælger deres aktieposter til ICL, og dermed ophører Regnecentralen som selvstændig virksomhed.

Fabrikationen i Præstø stopper.

Selvgjort er velgjort

På den tid havde tyskerne, amerikanerne og briterne bygget flere forsøg på en elektronhjerne. Selv om danskerne direkte kunne drage nytte af deres erfaringer og kunne købe flere af de nødvendige enheder i udlandet, var det alt for dyrt for det danske computerbudget. DASK-folkene måtte bygge det meste selv.

De havde blandt andet købt cirka 65.000 små ferritringe i USA, der skulle indgå i ram-lageret. Dem tog den selvlærte elektronikmekaniker Tage Vejlø med i kufferten til Stockholm, hvor de blev testet i et selvlavet program på svenskernes BESK-computer. Hjemme i Danmark blev de små jernkerner syet ind i et tredimensionelt netværk af kobbertråde.

Det hjemmesyede ferritlager. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

– Det gjorde min kone Solveig, min svigerinde Bodil og hendes datter hjemme ved køkkenbordet. 42 plader plus en reserveplade, hvor hver ferritkerne i pladerne blev forbundet med en x- og en y-tråd samt en læsetråd og en tråd til at nulstille magnetiseringen af kernerne, fortæller Tage Vejlø.

Han fortæller, at ud af de 43.000 ferritringe, der havde bestået prøven i Stockholm, svigtede ikke en eneste. DASKs hukommelse fra køkkenbordet fungerede fejlfrit.

Tage Vejlø havde også været i Tyskland for at se på de tromlelagre, man kunne købe.

– Men det var fuldstændig åndssvagt at købe det i Tyskland. De var for store og for dyre. Vi havde jo slet ikke den slags penge, så jeg lavede det i stedet fra bunden af, fortæller han.

Sov sig til succes

Tromlelageret med det magnetstof, som Tage Vejlø sprøjtemalede på med en støvsuger. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

Tage Vejlø investerede i en Nilfisk støvsuger og en malersprøjte, som han brugte til at sprøjte det fra Amerika fremskaffede magnetstof på tromlen.

– Jeg måtte forsøge mig frem mange gange for at få det jævnt. En morgen jeg kom, lå hele belægningen endda på gulvet. Men jeg fandt ud af, at det bedste til at slibe med var groft indpakningspapir.

Også læse-/skrivehovederne til tromlelageret var håndlavede ud fra købte ferritpoler.

– De blev forsynet med små spoler, som vores koner havde siddet og rullet derhjemme. Og så havde jeg fundet noget aluminiumsfolie med en tykkelse på 0,05 mm, som jeg stak imellem for at give den præcise afstand på luftgabet, mens jeg limede delene fast med Araldit. Hovederne skulle være 100 procent perfekte, før de blev sat ind i tromlen, så magnetbelægningen ikke blev ødelagt, forklarer Tage Vejlø.

Da han sammen med sine medarbejdere var gået i gang med tromlelageret, var resten af DASK allerede færdig og i drift. Og der var fra den første dag voldsom rift om Danmarks første og eneste computer. Hele dagen skulle den køre for at tjene penge ind, så Vejlø og hans folk var henvist til at teste tromlelageret om natten.

– Vi trak divanen hen til højttalerne i kontrolbordet og satte testprogrammet i gang. Det gav en rytmisk og monoton lyd, mens den igen og igen læste og skrev på tromlelageret. Hvis der opstod en fejl, gik maskinen i stå af sig selv, mens den hylede og bippede, og jeg vågnede og justerede hovedet eller skiftede det ud og satte den i gang igen. Sådan blev vi ved nat efter nat, fortæller Tage Vejlø.

DASK går til valg

Med Regnecentralen og DASK var danskerne helt fremme blandt de forreste pionerer i den spirende edb-teknologi. Men computerne var endnu ikke i brug i stor skala til administrative opgaver, hvor IBMs hulkortmaskiner stadig var stort set enerådende.

Aage Melbye kontrollerer hulstrimlen ved valget i 1960. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

DASK fik dog megen opmærksomhed i offentligheden og blandt politikerne, da maskinen blev taget i brug til at udregne prognoser og mandatfordeling til folketingsvalget i 1960. Det var Danmarks Radio, DR, der bare halvanden måned før valget havde spurgt Regnecentralen, om de kunne løse opgaven i en direkte udsendelse fra Radiohuset.

Regnecentralens medarbejdere lagde andre opgaver til side for at udvikle valgprogrammer på rekordtid. Op til valget blev de sidste kodefejl rettet direkte i maskinen, fordi der ikke var tid til at lave nye kodestrimler.

Men dataforbindelsen mellem DASK i Valby og Radiohuset fungerede ikke som planlagt, så i stedet kørte taxaer i pendulfart med resultaterne på papirlapper, der i øvrigt blev hejst op i en kurv til fjerde sal i Radiohuset for at spare tid.

Resultaterne skulle derefter manuelt tegnes op på skilte, som blev vist frem i studiet – og på tv-skærmene i folks stuer.

DASK var grundstenen til dansk IT-eventyr

DASK kunne lægge to tal sammen med den imponerende hastighed af 56 mikrosekunder ved en clockfrekvens på 143 kHz. Ferritkernelageret kunne rumme 1024 40-bits ord – 5 kilobyte, hvis man sammenligner med vore dages arbejdslager. DASK var hurtig for sin tid.

Men meget, meget langsommere og regnekraften kun en brøkdel af nutidens pc’er eller mobiltelefoner.

En kritiker skrev i fagbladet Ingeniøren, at det var vanvittigt at investere så mange penge i så voldsom en maskine, der bare ved at køre et par timer om dagen kunne løse de opgaver, der var behov for i Danmark de næste 20 år.

Men han fik ikke ret. Tværtimod.

Tage Vejlø lægger hulkort i DASK. Foto: Dansk Datahistorisk Forening

Meget hurtigt voksede behovet og kravene til beregninger, så DASK i praksis kørte i døgndrift. DASK løste beregningsopgaver for blandt andre skibsværfter, telefonselskaberne, maskinfabrikker, forsikringsselskaber, atom-forskningsanlægget på Risø og blandt andet ballistiske beregninger for forsvaret.

De danske it-pionerer

DASK gav blod på tanden, og meget hurtigt var Regnecentralen i gang med at udvikle næste generation af danske datamaskiner, Gier-computeren, der kom i serieproduktion.

Selv om mange på den tid mente, at én regnemaskine i Danmark måtte være nok til at dække behovet, så viste det sig hurtigt, at sådan en maskine kunne bruges til et utal af mangeartede opgaver. DASK kørte nærmest i døgndrift de første år, indtil den var håbløst forældet, og Gier-maskinerne og den begyndende import af udenlandske datamaskiner gav konkurrence.

Regnecentralen følger med udviklingen og vokser med eksplosionsagtig hast. Virksomheden udvikler og producerer computere og er en aktiv og central medspiller i den internationale udvikling af operativsystemer, programmeringssprog og i etableringen af dansk knowhow og uddannelse indenfor datalogi. Op gennem 1950’erne, 60’erne og et stykke ind i 70’erne er Regnecentralen i Danmark en af de primære hovedkræfter i den tekniske udvikling, branche og magtfaktor i samfundet: edb – eller informationsteknologi (IT), som det hedder i dag.

[/wcm_restrict]

Fra midten af 1900-tallet og de følgende årtier var Danmark en vigtig og uomgængelig faktor i udviklingen af computerindustri, operativsystemer, programmeringssprog, uddannelse og forskning i computere. Den væsentlige drivkraft i det danske edb-eventyr var Regnecentralen, der blev stiftet som et institut under Akademiet for Tekniske Videnskaber den 12. oktober 1955 – for 65 år siden.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: