Der skal mere fokus på adfærdspåvirkning

Tema: Energieffektivisering. Energirenovering gør det ikke alene. Adfærd spiller en vigtig rolle, hvis man i praksis skal opnå den beregnede reduktion i varmeforbruget, når en bygning tages i brug igen efter renovering. Det viser adfærdsprojekter, som DTU forsker Rune Andersen står bag.

– Det sker tit, at et hus ikke opnår den varmebesparelse, som rådgiverne har beregnet. Det kan selvfølgelig skyldes fejl i de tekniske løsninger, men ofte skyldes det, at adfærd ikke er regnet ind i beregningerne, og det er et problem, lyder det fra Rune Andersen fra DTU´s Center for Indeklima og Energi. Han forsker bl.a. i beboeres adfærd i forbindelse med energirenoveringer.

Det kan aflæses på bygningers energimærke, at de efter renovering ofte ikke opnår den energibesparelse, som rådgivernes beregninger havde forudsagt. Fx skulle energimærket G i princippet bruge dobbelt så meget energi som energimærke D. Men en undersøgelse fra Statens Byggeforsknings Institut, der sammenlignede det målte forbrug med det teoretiske i 135.000 parcelhuse, viser, at de D-mærkede huse i praksis kun bruger 12 pct. mindre energi end G-mærkede huse. Undersøgelsen giver dog kun et øjebliksbillede af forholdene.

Vi’ bruger’ lavenergihuse forkert

Rune Andersen

– På basis af vores undersøgelser på DTU mener jeg, at noget af forskellen skyldes, at vi ’bruger’ dårligt isolerede huse anderledes end lavenergihuse og andre godt isolerede huse, siger han.

For hvis man bor i et dårligt isoleret hus, ved man, det er dyrt at varme op, så man varmer måske ikke alle rum op, accepterer en relativt lav temperatur, tager en ekstra sweater på, eller bruger brændeovn, som ikke indgår i energimærket. Hvis man derimod bor i et lavenergihus, holder man gerne en lidt højere gennemsnitstemperatur, går måske rundt i t-shirt og bruger ikke mental energi på at tænke på varmeforbrug, for det er jo alligevel så lavt.

– Men det betyder, at der bruges forholdsvis mere varme i de godt isolerede huse. Dermed er besparelsen ikke så høj som energimærket indikerer. Og derfor skal man lære at tænke over, hvordan man bruger et godt isoleret hus. I sidste ende betyder det jo, at den kalkulation der lå til grund for at sætte renoveringen i gang, ikke holder stik. Og det handler om mange penge, når man renoverer, siger Rune Andersen.

Indregn en adfærdsbuffer

DTU koblede et adfærdsprojekt på et renoveringsprojekt i en etageejendom i Ryesgade i København, hvor man satte måleudstyr op, før renoveringen begyndte, og igen efterfølgende i de renoverede lejligheder.

– Det spændende var, at vi kunne tage fat i beboerne, inden de flyttede ud af lejlighederne og blev genhuset, og igen efter at de flyttede tilbage. Resultaterne viser, at der er overraskende stor variation i energiforbruget i i øvrigt identiske lejligheder, siger Rune Andersen.

Han har haft fugt- og temperaturmålingsudstyr siddende i 17 lejligheder, før beboerne flyttede ud, for at få målinger af temperatur, fugtighed, CO2-koncentration og lysforhold. Han har samtidig interviewet 17 beboere fra de samme 17 lejligheder om deres adfærd i forhold til energiforbrug. Spørgsmålene handlede om varme- og elforbrug, så som brug af forsatsruder, hvordan og hvornår beboerne lufter ud og hvilken stuetemperatur de holder.

Det viste sig, at man ikke nåede i hus med den beregnede varmebesparelse, tilsyneladende fordi beboerne hævede temperaturen i lejlighederne efter renoveringen. Besparelsen blev altså delvist spist op af højere temperaturer. Det samme mønster ser Rune Andersen igen i en ejendom i Ballerup, som han følger. Her har man ikke de endelige resultater endnu, men det tyder på, at den beregnede reduktion i energiforbrug på 60 pct. ikke kommer til at holde stik, og at det som i Ryesgade ser ud til, at beboerne hæver temperaturen efter renoveringen.

Adfærd skal prioriteres

– Det er et problem, at tallene ikke holder. Beboerne satser jo på en besparelse på varmeregningen og samtidig bruges tallene til at beregne fald i energiforbruget på landsplan. Derfor bør der tænkes mere i adfærd fremover, når der energirenoveres, siger han.

– Både Danmark og EU regner jo med, at energieffektiviseringer vil reducere energiforbruget, og det gør de også til en vis grad, men besparelsen er baseret på teoretiske beregner, som kun kigger på fysikken i bygninger og ikke på adfærd. Det kan man ikke klandre byggebranchen for, for den følger jo de regler, der nu er. Det er også svært, for hvordan skal man gøre det? Det bedste vil nok være at indregne en vis grad af adfærdsændringer i de fysiske beregninger. Vi arbejder på nogle modeller, der kan tages med ind i beregningerne, men det er for tidligt at tage dem i brug nu. Og så bør man generelt arbejde med adfærd efter renoveringer, siger Rune Andersen.

Denne uge:

Der skal mere fokus på adfærdspåvirkning

Tema: Energieffektivisering. Energirenovering gør det ikke alene. Adfærd spiller en vigtig rolle, hvis man i praksis skal opnå den beregnede reduktion i varmeforbruget, når en bygning tages i brug igen efter renovering. Det viser adfærdsprojekter, som DTU forsker Rune Andersen står bag.

– Det sker tit, at et hus ikke opnår den varmebesparelse, som rådgiverne har beregnet. Det kan selvfølgelig skyldes fejl i de tekniske løsninger, men ofte skyldes det, at adfærd ikke er regnet ind i beregningerne, og det er et problem, lyder det fra Rune Andersen fra DTU´s Center for Indeklima og Energi. Han forsker bl.a. i beboeres adfærd i forbindelse med energirenoveringer.

Det kan aflæses på bygningers energimærke, at de efter renovering ofte ikke opnår den energibesparelse, som rådgivernes beregninger havde forudsagt. Fx skulle energimærket G i princippet bruge dobbelt så meget energi som energimærke D. Men en undersøgelse fra Statens Byggeforsknings Institut, der sammenlignede det målte forbrug med det teoretiske i 135.000 parcelhuse, viser, at de D-mærkede huse i praksis kun bruger 12 pct. mindre energi end G-mærkede huse. Undersøgelsen giver dog kun et øjebliksbillede af forholdene.

Vi’ bruger’ lavenergihuse forkert

Rune Andersen

– På basis af vores undersøgelser på DTU mener jeg, at noget af forskellen skyldes, at vi ’bruger’ dårligt isolerede huse anderledes end lavenergihuse og andre godt isolerede huse, siger han.

For hvis man bor i et dårligt isoleret hus, ved man, det er dyrt at varme op, så man varmer måske ikke alle rum op, accepterer en relativt lav temperatur, tager en ekstra sweater på, eller bruger brændeovn, som ikke indgår i energimærket. Hvis man derimod bor i et lavenergihus, holder man gerne en lidt højere gennemsnitstemperatur, går måske rundt i t-shirt og bruger ikke mental energi på at tænke på varmeforbrug, for det er jo alligevel så lavt.

– Men det betyder, at der bruges forholdsvis mere varme i de godt isolerede huse. Dermed er besparelsen ikke så høj som energimærket indikerer. Og derfor skal man lære at tænke over, hvordan man bruger et godt isoleret hus. I sidste ende betyder det jo, at den kalkulation der lå til grund for at sætte renoveringen i gang, ikke holder stik. Og det handler om mange penge, når man renoverer, siger Rune Andersen.

Indregn en adfærdsbuffer

DTU koblede et adfærdsprojekt på et renoveringsprojekt i en etageejendom i Ryesgade i København, hvor man satte måleudstyr op, før renoveringen begyndte, og igen efterfølgende i de renoverede lejligheder.

– Det spændende var, at vi kunne tage fat i beboerne, inden de flyttede ud af lejlighederne og blev genhuset, og igen efter at de flyttede tilbage. Resultaterne viser, at der er overraskende stor variation i energiforbruget i i øvrigt identiske lejligheder, siger Rune Andersen.

Han har haft fugt- og temperaturmålingsudstyr siddende i 17 lejligheder, før beboerne flyttede ud, for at få målinger af temperatur, fugtighed, CO2-koncentration og lysforhold. Han har samtidig interviewet 17 beboere fra de samme 17 lejligheder om deres adfærd i forhold til energiforbrug. Spørgsmålene handlede om varme- og elforbrug, så som brug af forsatsruder, hvordan og hvornår beboerne lufter ud og hvilken stuetemperatur de holder.

Det viste sig, at man ikke nåede i hus med den beregnede varmebesparelse, tilsyneladende fordi beboerne hævede temperaturen i lejlighederne efter renoveringen. Besparelsen blev altså delvist spist op af højere temperaturer. Det samme mønster ser Rune Andersen igen i en ejendom i Ballerup, som han følger. Her har man ikke de endelige resultater endnu, men det tyder på, at den beregnede reduktion i energiforbrug på 60 pct. ikke kommer til at holde stik, og at det som i Ryesgade ser ud til, at beboerne hæver temperaturen efter renoveringen.

Adfærd skal prioriteres

– Det er et problem, at tallene ikke holder. Beboerne satser jo på en besparelse på varmeregningen og samtidig bruges tallene til at beregne fald i energiforbruget på landsplan. Derfor bør der tænkes mere i adfærd fremover, når der energirenoveres, siger han.

– Både Danmark og EU regner jo med, at energieffektiviseringer vil reducere energiforbruget, og det gør de også til en vis grad, men besparelsen er baseret på teoretiske beregner, som kun kigger på fysikken i bygninger og ikke på adfærd. Det kan man ikke klandre byggebranchen for, for den følger jo de regler, der nu er. Det er også svært, for hvordan skal man gøre det? Det bedste vil nok være at indregne en vis grad af adfærdsændringer i de fysiske beregninger. Vi arbejder på nogle modeller, der kan tages med ind i beregningerne, men det er for tidligt at tage dem i brug nu. Og så bør man generelt arbejde med adfærd efter renoveringer, siger Rune Andersen.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: