Det er en stor verden derude

Danmarks tech-ambassadør Casper Klynge var vært for tre sessioner på Techfestivalen, som handlede om Danmark og Europas placering i det internationale kapløb om at blive verdens førende teknologiske stormagt, om cybersikkerhed og kvantecomputere.

Fredag – festivalens anden dag – talte Casper Klynge med Marietje Schaake, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun har arbejdet for at fremme digital frihed. Hun er en af forkvinderne for World Economic Forum’s Global Future Council on Agile Governance og er netop tiltrådt en stilling på Stanford University.

Casper Klynge startede med at spørge publikum, hvor mange der tror, at Europa har en chance i det teknologiske kapløb mellem et totalitært og statsstyret Kine og USA, som har overgivet alt til markedskræfterne. Det var der kun lidt over 20%, der troede, og efter sessionen med Marietje Schaake var det kun steget til 25%, selvom hun var en god ambassadør for Europa.

Investeringerne går udenom Europa

Marietje Schaake

Marietje Schaake var ikke begejstret for ideen om, at der er en konkurrence. Hendes holdning er, at stort ikke nødvendigvis er godt, og at der er masser af talent i Europa, men hvad der mangler, er en iværksætterkultur. Hvor det i USA er et hæderstegn, at man er gået konkurs med et firma, er det skamfuldt i Europa. Men når man prøver noget nyt, kommer man ind imellem til at fejle.

– Og der mangler samarbejde i Europa, påpeger Marietje Schaake. – Jeg læste for nylig en artikel om en fremragende hollandsk forsker, der flyttede til et universitet i Sverige, og i artiklen blev det fremstillet som en katastrofe: Hvorfor lod vi hende rejse? Men hun rejse jo ikke til USA eller Kina, hun er stadig i Europa. Og det er dét, vi skal koncentrere os mere om: At udvikle talenter.

Casper Klynge påpegede, at mange talenter flytter til Silicon Valley og startups i tech-industrien bliver opkøbt af amerikanske firmaer, når de bliver store nok. Til det sagde Marietje Schaake, at vi i Eurpa skal blive bedre til at holde på folk, men at hun på den anden side, selv var på vej til Stanford. Lige så meget for at lære af dem, som for at fortælle om Europa, så udveksling af viden er under alle omstændigheder et gode.

Lovgivning er vigtig

Og så beskrev hun, hvordan San Francisco er fuld af fattige og hjemløse, og hvordan priserne på boligmarkedet er så høje, at det er svært at finde noget at bo i. Sundhed og uddannelse koster mange penge, så livskvaliteten er sådan, at der er god grund til at blive i Europa. På det område, har vi mange fordele i Europa. Vi gør tingene på en anden måde, og USA’s eksempel viser, at stort er ikke altid godt. De store tech-firmaer, som fx Facebook, bør tage større ansvar, mener Marietje Schaake. Men lovgiverne har også et stort ansvar.

– Her i Europa er vi reguleret af lovgivning, sagde hun. – Og det er ikke noget, man skal tage let på. Det er vigtigt, at demokratiets spilleregler og menneskers rettigheder overholdes. Det er utrolig vigtigt. Og her har Margrethe Vestager været en rollemodel. Det er lige meget, hvor stor du er, du skal overholde lovene. Det er den europæiske måde at gøre tingene på.

Casper Klynge nævner, at GDPR og ideen om at det enkelte menneske har ret til at bestemme over sine egne data er ved at vinde indpas hos tech-giganterne, selvom de beklagede sig i starten. Og Marietje Schaake nævner, at vi ikke lovgiver for at genere firmaerne, men for at beskytte forbrugerne og de mindre selskaber, som også skal have en chance. De tanker er også ved at vinde indpas i USA – ikke mindst som følge af Cambridge Analyticas fiflerier med præsidentvalget i USA og Brexit i UK.

Og en af Marietje Schaakes pointer er, at regulering og datasikkerhed er ekstremt vigtige i en verden, hvor man konkurrerer så hårdt på kunstig intelligens, og hvor data i stor stil stjæles over grænser. Her fremhæver hun Estland, som har besluttet at være nummer 1 i digitalisering, men også i sikkerhed. Det bør EU lære af.

Det kommer til at koste liv

Sikkerheden var også hovedtemaer for Casper Klynges snak med Chris Painter, som er en af verdens førende eksperter på cybersikkerhed. Han har været anklager i USA i nogen af de største cyberkriminalitetssager, og har arbejdet i det amerikanske justitsministerium, FBI, det nationale sikkerhedsråd og Udenrigsministeriet.

Chris Painter

På sikkerhedsområdet var publikum heller ikke optimistiske. Mere end halvdelen var overbeviste om, at vi indenfor et år ville se et cyberangreb et eller andet sted i verden som ville koste menneskeliv. Chris Painter var ikke sikker på, at det ville gå så galt.

– Vi har talt om cyberkrig i årevis, sagde han. Og vi er bange for, at nogen skal gå efter kritisk infrastruktur som fx elnettet. Det kan have fatale konsekvenser. Man kan også forestille sig at nogen hacker hospitalsvæsnet og ændrer din blodtype, så dør du, hvis du får en blodtransfusion. Man kan forestille sig meget, og det skal nok komme. Men vi er der ikke endnu. Der er grund til at være bange, og det skal vi gøre noget ved. Vi skal ikke give op.

– Vi har set angreb, som vi ikke var forberedt på: Notpetya ormen, det var Rusland, Wannacry var Nordkorea, og det angreb sundhedssystemet i UK, og medførte stor økonomisk skade, fortsætter Chris Painter. Og i USA var vi slet ikke forberedt på det, der skete omkring præsidentvalget. Problemet er at folk bekymrer sig om det en uge eller to, når det sker, og så glemmer de det. Men heldigvis er regeringerne blevet bedre til at tage det alvorligt. Og det bliver en del af fremtidens krige. Alle lande udvikler teknologier, der kan bruges i krig. Det er en del af våbenkapløbet.

Vi skal have internationale regler

FN diskuterer, om vi skal have internationale regler for adfærd i cyberspace. Det mener Chris Painter er nødvendigt, for alt for mange opfatter nettet som et sted, hvor alt er tilladt. Fx har USA, Kina og Rusland lavet en aftale om ikke at gå efter andre landes kritiske infrastruktur i fredstid, men problemet er, at de ikke overholder aftalen.

– Det er en fordel, at de har disse samtaler, siger Chris Painter. Men der mangler er en eller anden form for sanktion, når aftalerne bliver overtrådt. Der bør fx være nogen økonomiske konsekvenser, men det er meget svært at gennemføre. Men hvis landene ikke bliver enige om det, fortsætter overtrædelserne.

– Men jeg er optimist, slutter Chris Painter snakken om sikkerhed i cyberspace. – Jeg er sikker på, vi kan gøre det her. Men vi skal gøre det sammen. Laissez-faire dur ikke. Politikerne skal vågne op, for det her kan ikke overlades til teknikere. Vi har alle et ansvar: industrien, politikerne og civilsamfundet.

Kvantecomputerne kommer

Lørdag eftermiddag talte Casper Klynge med Charles Marcus, som er en af ​​verdens førende forskere inden for kvantecomputere. Han er professor ved Niels Bohr-instituttet og ledende forsker i Microsoft, hvor han er direktør for Center for Quantum Devices i København.

Charles Marcus

Når det lykkes at bygge en kvantecomputer, skal vi forberede os på, at verden, som vi kender den, vil ændre sig. Kvantecomputere kan bruges til at lave mange gode og nyttige ting som personlig medicin, klimamodeller, energieffektive materialer og kunstig intelligens. Charles Marcus mener, at vi har en kvantecomputer indenfor de næste ti år, og det kommer til at ændre måden, vi ser på cybersikkerhed og kryptering.

Kraften i en kvantecomputer forklarer Charles Marcus ved at henvise til Moores lov, som siger, at antallet af transistorer på en chip fordobles cirka hvert andet år. Det betyder i praksis, at man kan udskifte sin PC hvert andet år og regne med at prisen er den samme, men processorkraften i den ny computer er det dobbelte.

– Det har vi vænnet os til, siger Charles Marcus. – Derfor skal en kvantecomputer være bedre, og det er den. Fx er der beregninger som på en almindelig computer vil tage evigheder, på en kvantecomputer vil det ingen tid tage. Men det betyder også, at alle former for sikkerhedssystemer kan brydes af en kvantecomputer. Og hvad det kommer til at betyde, ved jeg ikke. Vi kan ikke bare skifte til en anden form for sikkerhedssystemer, som ikke kan brydes af en kvantecomputer, for de findes ikke. Der bliver arbejdet på det, men det findes ikke nu.

Verden bliver (måske) bedre

– Jeg er optimist og tror på, at teknologi hjælper til at gøre verden til et bedre sted, og der er mange problemer en kvantecomputer kan løse for os: Klimaændringer, bedre medicin, bedre gødning, som kan redde millioner af mennesker fra at sulte, siger Charles Marcus. – Listen, over gode ting en kvantecomputer kan hjælpe os med, er længere end de dårlige.

Der er kun få steder i Europa, hvor man forsker i kvantecomputere: København, Holland og et par steder i Schweiz, men alligevel ser USA med bekymring på, at Europa er foran på det her område. Microsoft har to steder i verden, hvor de arbejder med kvantecomputere, Charles Marcus eget center i København og et i Holland, og det er fordi, det er her, man er længst fremme på området.

Casper Klynge vil gerne vide, om der er en form for våbenkapløb om først at udvikle en kvantecomputer, der kan bryde andre landes sikkerhedssystemer. Charles Marcus mener, at det er en forkert måde at anskue det på. Han mener, at vi arbejder hen mod noget godt med kvantecomputere, og at der er samarbejde mellem landene. På hans eget institut er der kinesiske studerende, som tager tilbage til Kina og laver deres egne laboratorier, som de bliver ved med at samarbejde med. Så internationalt er der et klima, hvor man samarbejder.

– Hvordan sikrer vi, at det ikke bare bliver os i den vestlige verden, der kommer til at nyde godt af de fremskridt kvantecomputeren giver? Spørger Casper Klynge.

– Det er ikke et område, jeg er ekspert på, svarer Charles Marcus. – Men grundlæggende mener jeg, at det er dem, der har mindst i verden i dag, der kommer til at få mest ud af teknologiske fremskridt.

Denne uge:

Det er en stor verden derude

Danmarks tech-ambassadør Casper Klynge var vært for tre sessioner på Techfestivalen, som handlede om Danmark og Europas placering i det internationale kapløb om at blive verdens førende teknologiske stormagt, om cybersikkerhed og kvantecomputere.

Fredag – festivalens anden dag – talte Casper Klynge med Marietje Schaake, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun har arbejdet for at fremme digital frihed. Hun er en af forkvinderne for World Economic Forum’s Global Future Council on Agile Governance og er netop tiltrådt en stilling på Stanford University.

Casper Klynge startede med at spørge publikum, hvor mange der tror, at Europa har en chance i det teknologiske kapløb mellem et totalitært og statsstyret Kine og USA, som har overgivet alt til markedskræfterne. Det var der kun lidt over 20%, der troede, og efter sessionen med Marietje Schaake var det kun steget til 25%, selvom hun var en god ambassadør for Europa.

Investeringerne går udenom Europa

Marietje Schaake

Marietje Schaake var ikke begejstret for ideen om, at der er en konkurrence. Hendes holdning er, at stort ikke nødvendigvis er godt, og at der er masser af talent i Europa, men hvad der mangler, er en iværksætterkultur. Hvor det i USA er et hæderstegn, at man er gået konkurs med et firma, er det skamfuldt i Europa. Men når man prøver noget nyt, kommer man ind imellem til at fejle.

– Og der mangler samarbejde i Europa, påpeger Marietje Schaake. – Jeg læste for nylig en artikel om en fremragende hollandsk forsker, der flyttede til et universitet i Sverige, og i artiklen blev det fremstillet som en katastrofe: Hvorfor lod vi hende rejse? Men hun rejse jo ikke til USA eller Kina, hun er stadig i Europa. Og det er dét, vi skal koncentrere os mere om: At udvikle talenter.

Casper Klynge påpegede, at mange talenter flytter til Silicon Valley og startups i tech-industrien bliver opkøbt af amerikanske firmaer, når de bliver store nok. Til det sagde Marietje Schaake, at vi i Eurpa skal blive bedre til at holde på folk, men at hun på den anden side, selv var på vej til Stanford. Lige så meget for at lære af dem, som for at fortælle om Europa, så udveksling af viden er under alle omstændigheder et gode.

Lovgivning er vigtig

Og så beskrev hun, hvordan San Francisco er fuld af fattige og hjemløse, og hvordan priserne på boligmarkedet er så høje, at det er svært at finde noget at bo i. Sundhed og uddannelse koster mange penge, så livskvaliteten er sådan, at der er god grund til at blive i Europa. På det område, har vi mange fordele i Europa. Vi gør tingene på en anden måde, og USA’s eksempel viser, at stort er ikke altid godt. De store tech-firmaer, som fx Facebook, bør tage større ansvar, mener Marietje Schaake. Men lovgiverne har også et stort ansvar.

– Her i Europa er vi reguleret af lovgivning, sagde hun. – Og det er ikke noget, man skal tage let på. Det er vigtigt, at demokratiets spilleregler og menneskers rettigheder overholdes. Det er utrolig vigtigt. Og her har Margrethe Vestager været en rollemodel. Det er lige meget, hvor stor du er, du skal overholde lovene. Det er den europæiske måde at gøre tingene på.

Casper Klynge nævner, at GDPR og ideen om at det enkelte menneske har ret til at bestemme over sine egne data er ved at vinde indpas hos tech-giganterne, selvom de beklagede sig i starten. Og Marietje Schaake nævner, at vi ikke lovgiver for at genere firmaerne, men for at beskytte forbrugerne og de mindre selskaber, som også skal have en chance. De tanker er også ved at vinde indpas i USA – ikke mindst som følge af Cambridge Analyticas fiflerier med præsidentvalget i USA og Brexit i UK.

Og en af Marietje Schaakes pointer er, at regulering og datasikkerhed er ekstremt vigtige i en verden, hvor man konkurrerer så hårdt på kunstig intelligens, og hvor data i stor stil stjæles over grænser. Her fremhæver hun Estland, som har besluttet at være nummer 1 i digitalisering, men også i sikkerhed. Det bør EU lære af.

Det kommer til at koste liv

Sikkerheden var også hovedtemaer for Casper Klynges snak med Chris Painter, som er en af verdens førende eksperter på cybersikkerhed. Han har været anklager i USA i nogen af de største cyberkriminalitetssager, og har arbejdet i det amerikanske justitsministerium, FBI, det nationale sikkerhedsråd og Udenrigsministeriet.

Chris Painter

På sikkerhedsområdet var publikum heller ikke optimistiske. Mere end halvdelen var overbeviste om, at vi indenfor et år ville se et cyberangreb et eller andet sted i verden som ville koste menneskeliv. Chris Painter var ikke sikker på, at det ville gå så galt.

– Vi har talt om cyberkrig i årevis, sagde han. Og vi er bange for, at nogen skal gå efter kritisk infrastruktur som fx elnettet. Det kan have fatale konsekvenser. Man kan også forestille sig at nogen hacker hospitalsvæsnet og ændrer din blodtype, så dør du, hvis du får en blodtransfusion. Man kan forestille sig meget, og det skal nok komme. Men vi er der ikke endnu. Der er grund til at være bange, og det skal vi gøre noget ved. Vi skal ikke give op.

– Vi har set angreb, som vi ikke var forberedt på: Notpetya ormen, det var Rusland, Wannacry var Nordkorea, og det angreb sundhedssystemet i UK, og medførte stor økonomisk skade, fortsætter Chris Painter. Og i USA var vi slet ikke forberedt på det, der skete omkring præsidentvalget. Problemet er at folk bekymrer sig om det en uge eller to, når det sker, og så glemmer de det. Men heldigvis er regeringerne blevet bedre til at tage det alvorligt. Og det bliver en del af fremtidens krige. Alle lande udvikler teknologier, der kan bruges i krig. Det er en del af våbenkapløbet.

Vi skal have internationale regler

FN diskuterer, om vi skal have internationale regler for adfærd i cyberspace. Det mener Chris Painter er nødvendigt, for alt for mange opfatter nettet som et sted, hvor alt er tilladt. Fx har USA, Kina og Rusland lavet en aftale om ikke at gå efter andre landes kritiske infrastruktur i fredstid, men problemet er, at de ikke overholder aftalen.

– Det er en fordel, at de har disse samtaler, siger Chris Painter. Men der mangler er en eller anden form for sanktion, når aftalerne bliver overtrådt. Der bør fx være nogen økonomiske konsekvenser, men det er meget svært at gennemføre. Men hvis landene ikke bliver enige om det, fortsætter overtrædelserne.

– Men jeg er optimist, slutter Chris Painter snakken om sikkerhed i cyberspace. – Jeg er sikker på, vi kan gøre det her. Men vi skal gøre det sammen. Laissez-faire dur ikke. Politikerne skal vågne op, for det her kan ikke overlades til teknikere. Vi har alle et ansvar: industrien, politikerne og civilsamfundet.

Kvantecomputerne kommer

Lørdag eftermiddag talte Casper Klynge med Charles Marcus, som er en af ​​verdens førende forskere inden for kvantecomputere. Han er professor ved Niels Bohr-instituttet og ledende forsker i Microsoft, hvor han er direktør for Center for Quantum Devices i København.

Charles Marcus

Når det lykkes at bygge en kvantecomputer, skal vi forberede os på, at verden, som vi kender den, vil ændre sig. Kvantecomputere kan bruges til at lave mange gode og nyttige ting som personlig medicin, klimamodeller, energieffektive materialer og kunstig intelligens. Charles Marcus mener, at vi har en kvantecomputer indenfor de næste ti år, og det kommer til at ændre måden, vi ser på cybersikkerhed og kryptering.

Kraften i en kvantecomputer forklarer Charles Marcus ved at henvise til Moores lov, som siger, at antallet af transistorer på en chip fordobles cirka hvert andet år. Det betyder i praksis, at man kan udskifte sin PC hvert andet år og regne med at prisen er den samme, men processorkraften i den ny computer er det dobbelte.

– Det har vi vænnet os til, siger Charles Marcus. – Derfor skal en kvantecomputer være bedre, og det er den. Fx er der beregninger som på en almindelig computer vil tage evigheder, på en kvantecomputer vil det ingen tid tage. Men det betyder også, at alle former for sikkerhedssystemer kan brydes af en kvantecomputer. Og hvad det kommer til at betyde, ved jeg ikke. Vi kan ikke bare skifte til en anden form for sikkerhedssystemer, som ikke kan brydes af en kvantecomputer, for de findes ikke. Der bliver arbejdet på det, men det findes ikke nu.

Verden bliver (måske) bedre

– Jeg er optimist og tror på, at teknologi hjælper til at gøre verden til et bedre sted, og der er mange problemer en kvantecomputer kan løse for os: Klimaændringer, bedre medicin, bedre gødning, som kan redde millioner af mennesker fra at sulte, siger Charles Marcus. – Listen, over gode ting en kvantecomputer kan hjælpe os med, er længere end de dårlige.

Der er kun få steder i Europa, hvor man forsker i kvantecomputere: København, Holland og et par steder i Schweiz, men alligevel ser USA med bekymring på, at Europa er foran på det her område. Microsoft har to steder i verden, hvor de arbejder med kvantecomputere, Charles Marcus eget center i København og et i Holland, og det er fordi, det er her, man er længst fremme på området.

Casper Klynge vil gerne vide, om der er en form for våbenkapløb om først at udvikle en kvantecomputer, der kan bryde andre landes sikkerhedssystemer. Charles Marcus mener, at det er en forkert måde at anskue det på. Han mener, at vi arbejder hen mod noget godt med kvantecomputere, og at der er samarbejde mellem landene. På hans eget institut er der kinesiske studerende, som tager tilbage til Kina og laver deres egne laboratorier, som de bliver ved med at samarbejde med. Så internationalt er der et klima, hvor man samarbejder.

– Hvordan sikrer vi, at det ikke bare bliver os i den vestlige verden, der kommer til at nyde godt af de fremskridt kvantecomputeren giver? Spørger Casper Klynge.

– Det er ikke et område, jeg er ekspert på, svarer Charles Marcus. – Men grundlæggende mener jeg, at det er dem, der har mindst i verden i dag, der kommer til at få mest ud af teknologiske fremskridt.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort