Digital dannelse til folket

Dansk Magisterforening og Dansk IT har offentliggjort ’Anbefalinger fra ekspertpanel om dannelse i et digitaliseret samfund’. Ekspertpanelets udgangspunkt er, at den digitale udvikling ikke skal styres af, hvad der teknisk kan lade sig gøre. Den skal styres af demokratiske grundværdier og vores fælles visioner for fremtidens samfund.

Det digitaliserede samfund har indlysende fordele, men det medfører også en kompleksitet og krav til teknologiforståelse, for at vi kan færdes naturligt og hjemmevant i cyberspace. Folkeskolen er en af de institutioner, der på Undervisningsministeriets initiativ først har igangsat overordnede mål for teknologiforståelse.

Ekspertpanelets anbefalinger i overskrifter

– En obligatorisk teknologiforståelsesfaglighed skal fremme åndsfrihed, ligeværd og aktivt demokratisk medborgerskab i et digitaliseret samfund.

– Alle uddannelser og alle fagligheder skal inkludere emnet teknologiforståelse som en del af fagligheden

– Alle studerende skal erhverve sig professionsbaserede kompetencer

– Øget forskning og tværsektorielt samarbejde skal styrke teknologiforståelse på alle uddannelsesniveauer

– En bredspektret folkeoplysning skal sikre en digital myndiggørelse af alle borgere i Danmark

Nu er det med Dansk Magisterforenings og Dansk ITs ekspertpanels formulering intet mindre end alles tur til at opnå en bedre forståelse af og ansvar for at være borger i et digitaliseret samfund.

Panelet peger især på uddannelsessektoren som nøglen til en gennemgribende digital socialisering af danske borgere, fordi:

— Det danske uddannelsessystem, med sin tradition for åndsfrihed, ligeværd og demokrati, har en unik mulighed for at indtage en central rolle i den digitale udvikling til gavn for alle. Vi skal udnytte vores stærke dannelsestradition og sætte den aktivt i spil i den digitale udvikling.

Dansk Magisterforenings Camilla Gregersen understreger i sin præsentation af anbefalingerne, at både opgaven og ambitionen med at igangsætte ekspertundersøgelsen er meget stor. Undersøgelsen rummer væsentlige samfundsdagsordner om uddannelse, borgerrettigheder og demokrati, og om alle de steder, vi tager beslutninger på baggrund af data, der godt nok kvalificerer beslutningerne, men kun hvis det gøres konstruktivt og kritisk. Ikke, som det gøres i Kina, med ranking—systemer af borgernes adfærd.

De digitalt indfødte – eller bare de digitale…?


Teknologiforståelse er et sprog

Ole Sejer Iversen, professor, Aarhus Universitet tegner en enkel ramme for begrebet ’digital dannelse’ op, og sprænger den så med – Det handler om meget mere. Det handler om vores værdier, åndsfrihed, ligeværd og demokrati, som samfundet er bygget med.

Ole Sejer Iversen, professor Aarhus Universitet

Han giver et amerikansk eksempel, ’predictive policing’, som fremanalyserer, hvor mulig kriminalitet opstår, før den opstår. Han refererer til en amerikansk spørgeskemaundersøgelse der viser, at to % af de adspurgte bliver stoppet ti gange om ugen, som følge af politiets forudopfattelse af, hvordan kriminelle ser ud. 76 % bliver aldrig stoppet. Vores forhold til samfundet afspejles i de teknologier, vi omgiver os med.

Derfor skal alle have et sprog til at tale om teknologi med, og være årvågne overfor, hvordan den hensigt, der er indlejret i teknologien, konstruerer samfundet for os, sådan at vi ikke giver køb på de holdninger og værdier, åndsfrihed, ligeværd og det demokrati, borgerne har kæmpet for i århundreder.

Ole Sejer Iversen citerer endnu en amerikansk undersøgelse om antallet af Google—apps med jobtilbud til højt betalte, der er vægtet med præcis de samme kompetencer for mænd og kvinder og stiller spørgsmålet til publikum: Hvem får flest job—apps?

Håndsoprækningen i salen svarer korrekt: Mænd. Ingen tror, det er kvinder. Han fortsætter – Vi ansætter efter mønstergenkendelse, fordi det plejer at virke. Men algoritmen bygger på historiske data, og det betyder, at gamle skævheder fx i forhold til køn forstærkes yderligere.

Samfundsværdier på spil

Kendte værdier som åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og som samfundet er bygget på, er til fals på internettet. Ingen eller få har kapacitet til at løfte en samtale, som kritiserer eller overvejer, om det kan gøres anderledes.

Med tanke på de store infrastrukturelle anlægsprojekter med digital teknologi, som er med til at skabe fundamentet for vores samfund, mener Ole Sejer Iversen, at udviklingen er meget større end bare sociale mediers betydning for den enkelte. Borgerne er ikke klædt på til at hjælpe udviklingen i den retning, de gerne vil have.

Ole Sejer Iversen slår fast, at det ikke er en udvej at afvise teknologien. I stedet skal den bruges til at underbygge åndsfrihed, forskelligheder, standpunkter og vores forholden til, hvordan samfundet og fællesskaberne skal bygges.

Der er brug for at lære at afmaske den funktionalitet, der gemmer sig i teknologierne. Borgerne skal lære at spørge sig selv om, hvad det er teknologierne vil dem? Hvad det er for en aktivitet, de deltager i, når de er online.

Vi er varen

— Når noget på Facebook fx er gratis, er det os der er varen, siger han, — Vi betaler hver gang med vores opmærksomhed, ’pay attention’. Som samfund skal der fremmes en opmærksomhed, så der helt ude hos lægerne og juristerne, skraldemændene og sosu—assistenterne eksisterer en kritisk, konstruktiv stillingtagen til, hvad vi bruger teknologierne til. Det handler ikke om, hvad teknologierne kan, men om hvad teknologierne skal for os. Den diskussion skal vi alle sammen tage del i.

Dannelse i et digitaliseret samfund kan kun løftes, hvis alle er med. Alle skal have en parathed og en evne til at blande sig i diskussionerne. Når vi møder noget uretfærdigt, eller noget der strider imod de holdninger eller de værdier, vi har som samfund, så skal vi sige fra. Først der får vi løftet den kæmpe opgave det er, at digitalisere et samfund, slutter Ole Sejer Iversen.

Med digital teknologi er især de unge næsten blevet til et mix af menneske og maskine: cyborgs.

Digital folkeuddannelse

Anne Mette Thorhauge, lektor, Københavns Universitet og medlem af ekspertpanelet, præsenterer essensen af anbefalingerne — Digitalisering vedrører os alle, derfor skal beslutninger ikke forbeholdes de få. Borgerne må klædes på til at føre en reflekteret samtale om digitaliseringens formål og konsekvenser.

Anne Mette Thorhauge, lektor, KU – Foto: Petra Kleis

— Anne Mette Thorhauges udgangspunkt for at præsentere ekspertpanelets anbefalinger er, at det ikke kun handler om at undgå at danne A— eller B—hold eller at efterlade nogen på perronen. Det handler om at opdage vores egen magt som demokratiske medborgere og forpligte de folkevalgte politikere. Vi skal alle være involverede i beslutningerne om digitaliseringen.

Det enkelte individ skal være i stand til at passe på sig selv, og vi skal alle være i stand til at træffe kvalificerede valg omkring, hvad vi siger ja og nej til, når vi downloader en ny app til vores telefon. Men der er også en række problemer, som ikke kan løses individuelt, og som kun kan løses i fællesskab ved, at vi handler som et ’vi’ igennem en demokratisk proces.

Fælles ansvar for alle

Alle borgere skal klædes på til at føre en kritisk og reflekteret samtale om digitaliseringens formål og konsekvenser. Borgerne skal i fællesskab tage ansvar for vores demokrati både i dag og i morgen og fremover. Anne Mette Thorhauge pointerer, at der er tech—giganter, som kan have interesse i, at vi bilder os ind, at det slag er tabt på forhånd.

Det er baggrunden for, at panelets væsentligste anbefaling til Undervisningsministeriets forsøgsfag ’Teknologiforståelse’ gøres til et obligatorisk fag for alle børn, efter at forsøgsperioden på tre år er afsluttet.

Men hvordan sikres det, at alle borgere får en bestemt dannelse eller kompetence? Det er gjort før med vores folkeskole og vores skolesystem, og sådan kan det fortsat være.

— Den anden anbefaling tager udgangspunkt i, fortsætter Anne Mette Thorhauge, at digitaliseringen vedrører alle fag og alle fagligheder. Udviklingen handler ikke kun om dataloger og datalogiske kompetencer. Digitaliseringen har gjort sit indtog i alle aspekter af vores hverdagsliv, arbejdsliv og samfundsliv. Det er begrundelsen for, at digital dannelse ikke kun skal rettes til nogle få it—rettede uddannelser som fx datalogi.

Samfundsopgave af dimensioner

Teknologiforståelse skal gøre til en obligatorisk og sammenhængende faglighed i alle uddannelser og på alle niveauer i vores uddannelsessystem. Hvordan kommer ambitionen til at lykkes? Ved forskning og tværsektorielt samarbejde. Anbefalingen er, at der skal investeres målrettet i forskning i teknologiforståelse og obligatoriske løft til alle undervisere.

Det er væsentligt, at digital dannelse skal tænkes som en ny folkeoplysning. Danmark har gjort det før med andelsbevægelse og højskolebevægelse, som har haft en enorm betydning for Danmarks udvikling. Folkeoplysende initiativer om digitalisering og digital teknologi til foreninger, fagforeninger, højskoler, efterskoler og almennyttige boligselskaber er den sidste anbefaling fra ekspertpanelet.

Måske den vanskeligste.

Denne uge:

Digital dannelse til folket

Dansk Magisterforening og Dansk IT har offentliggjort ’Anbefalinger fra ekspertpanel om dannelse i et digitaliseret samfund’. Ekspertpanelets udgangspunkt er, at den digitale udvikling ikke skal styres af, hvad der teknisk kan lade sig gøre. Den skal styres af demokratiske grundværdier og vores fælles visioner for fremtidens samfund.

Det digitaliserede samfund har indlysende fordele, men det medfører også en kompleksitet og krav til teknologiforståelse, for at vi kan færdes naturligt og hjemmevant i cyberspace. Folkeskolen er en af de institutioner, der på Undervisningsministeriets initiativ først har igangsat overordnede mål for teknologiforståelse.

Ekspertpanelets anbefalinger i overskrifter

– En obligatorisk teknologiforståelsesfaglighed skal fremme åndsfrihed, ligeværd og aktivt demokratisk medborgerskab i et digitaliseret samfund.

– Alle uddannelser og alle fagligheder skal inkludere emnet teknologiforståelse som en del af fagligheden

– Alle studerende skal erhverve sig professionsbaserede kompetencer

– Øget forskning og tværsektorielt samarbejde skal styrke teknologiforståelse på alle uddannelsesniveauer

– En bredspektret folkeoplysning skal sikre en digital myndiggørelse af alle borgere i Danmark

Nu er det med Dansk Magisterforenings og Dansk ITs ekspertpanels formulering intet mindre end alles tur til at opnå en bedre forståelse af og ansvar for at være borger i et digitaliseret samfund.

Panelet peger især på uddannelsessektoren som nøglen til en gennemgribende digital socialisering af danske borgere, fordi:

— Det danske uddannelsessystem, med sin tradition for åndsfrihed, ligeværd og demokrati, har en unik mulighed for at indtage en central rolle i den digitale udvikling til gavn for alle. Vi skal udnytte vores stærke dannelsestradition og sætte den aktivt i spil i den digitale udvikling.

Dansk Magisterforenings Camilla Gregersen understreger i sin præsentation af anbefalingerne, at både opgaven og ambitionen med at igangsætte ekspertundersøgelsen er meget stor. Undersøgelsen rummer væsentlige samfundsdagsordner om uddannelse, borgerrettigheder og demokrati, og om alle de steder, vi tager beslutninger på baggrund af data, der godt nok kvalificerer beslutningerne, men kun hvis det gøres konstruktivt og kritisk. Ikke, som det gøres i Kina, med ranking—systemer af borgernes adfærd.

De digitalt indfødte – eller bare de digitale…?


Teknologiforståelse er et sprog

Ole Sejer Iversen, professor, Aarhus Universitet tegner en enkel ramme for begrebet ’digital dannelse’ op, og sprænger den så med – Det handler om meget mere. Det handler om vores værdier, åndsfrihed, ligeværd og demokrati, som samfundet er bygget med.

Ole Sejer Iversen, professor Aarhus Universitet

Han giver et amerikansk eksempel, ’predictive policing’, som fremanalyserer, hvor mulig kriminalitet opstår, før den opstår. Han refererer til en amerikansk spørgeskemaundersøgelse der viser, at to % af de adspurgte bliver stoppet ti gange om ugen, som følge af politiets forudopfattelse af, hvordan kriminelle ser ud. 76 % bliver aldrig stoppet. Vores forhold til samfundet afspejles i de teknologier, vi omgiver os med.

Derfor skal alle have et sprog til at tale om teknologi med, og være årvågne overfor, hvordan den hensigt, der er indlejret i teknologien, konstruerer samfundet for os, sådan at vi ikke giver køb på de holdninger og værdier, åndsfrihed, ligeværd og det demokrati, borgerne har kæmpet for i århundreder.

Ole Sejer Iversen citerer endnu en amerikansk undersøgelse om antallet af Google—apps med jobtilbud til højt betalte, der er vægtet med præcis de samme kompetencer for mænd og kvinder og stiller spørgsmålet til publikum: Hvem får flest job—apps?

Håndsoprækningen i salen svarer korrekt: Mænd. Ingen tror, det er kvinder. Han fortsætter – Vi ansætter efter mønstergenkendelse, fordi det plejer at virke. Men algoritmen bygger på historiske data, og det betyder, at gamle skævheder fx i forhold til køn forstærkes yderligere.

Samfundsværdier på spil

Kendte værdier som åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og som samfundet er bygget på, er til fals på internettet. Ingen eller få har kapacitet til at løfte en samtale, som kritiserer eller overvejer, om det kan gøres anderledes.

Med tanke på de store infrastrukturelle anlægsprojekter med digital teknologi, som er med til at skabe fundamentet for vores samfund, mener Ole Sejer Iversen, at udviklingen er meget større end bare sociale mediers betydning for den enkelte. Borgerne er ikke klædt på til at hjælpe udviklingen i den retning, de gerne vil have.

Ole Sejer Iversen slår fast, at det ikke er en udvej at afvise teknologien. I stedet skal den bruges til at underbygge åndsfrihed, forskelligheder, standpunkter og vores forholden til, hvordan samfundet og fællesskaberne skal bygges.

Der er brug for at lære at afmaske den funktionalitet, der gemmer sig i teknologierne. Borgerne skal lære at spørge sig selv om, hvad det er teknologierne vil dem? Hvad det er for en aktivitet, de deltager i, når de er online.

Vi er varen

— Når noget på Facebook fx er gratis, er det os der er varen, siger han, — Vi betaler hver gang med vores opmærksomhed, ’pay attention’. Som samfund skal der fremmes en opmærksomhed, så der helt ude hos lægerne og juristerne, skraldemændene og sosu—assistenterne eksisterer en kritisk, konstruktiv stillingtagen til, hvad vi bruger teknologierne til. Det handler ikke om, hvad teknologierne kan, men om hvad teknologierne skal for os. Den diskussion skal vi alle sammen tage del i.

Dannelse i et digitaliseret samfund kan kun løftes, hvis alle er med. Alle skal have en parathed og en evne til at blande sig i diskussionerne. Når vi møder noget uretfærdigt, eller noget der strider imod de holdninger eller de værdier, vi har som samfund, så skal vi sige fra. Først der får vi løftet den kæmpe opgave det er, at digitalisere et samfund, slutter Ole Sejer Iversen.

Med digital teknologi er især de unge næsten blevet til et mix af menneske og maskine: cyborgs.

Digital folkeuddannelse

Anne Mette Thorhauge, lektor, Københavns Universitet og medlem af ekspertpanelet, præsenterer essensen af anbefalingerne — Digitalisering vedrører os alle, derfor skal beslutninger ikke forbeholdes de få. Borgerne må klædes på til at føre en reflekteret samtale om digitaliseringens formål og konsekvenser.

Anne Mette Thorhauge, lektor, KU – Foto: Petra Kleis

— Anne Mette Thorhauges udgangspunkt for at præsentere ekspertpanelets anbefalinger er, at det ikke kun handler om at undgå at danne A— eller B—hold eller at efterlade nogen på perronen. Det handler om at opdage vores egen magt som demokratiske medborgere og forpligte de folkevalgte politikere. Vi skal alle være involverede i beslutningerne om digitaliseringen.

Det enkelte individ skal være i stand til at passe på sig selv, og vi skal alle være i stand til at træffe kvalificerede valg omkring, hvad vi siger ja og nej til, når vi downloader en ny app til vores telefon. Men der er også en række problemer, som ikke kan løses individuelt, og som kun kan løses i fællesskab ved, at vi handler som et ’vi’ igennem en demokratisk proces.

Fælles ansvar for alle

Alle borgere skal klædes på til at føre en kritisk og reflekteret samtale om digitaliseringens formål og konsekvenser. Borgerne skal i fællesskab tage ansvar for vores demokrati både i dag og i morgen og fremover. Anne Mette Thorhauge pointerer, at der er tech—giganter, som kan have interesse i, at vi bilder os ind, at det slag er tabt på forhånd.

Det er baggrunden for, at panelets væsentligste anbefaling til Undervisningsministeriets forsøgsfag ’Teknologiforståelse’ gøres til et obligatorisk fag for alle børn, efter at forsøgsperioden på tre år er afsluttet.

Men hvordan sikres det, at alle borgere får en bestemt dannelse eller kompetence? Det er gjort før med vores folkeskole og vores skolesystem, og sådan kan det fortsat være.

— Den anden anbefaling tager udgangspunkt i, fortsætter Anne Mette Thorhauge, at digitaliseringen vedrører alle fag og alle fagligheder. Udviklingen handler ikke kun om dataloger og datalogiske kompetencer. Digitaliseringen har gjort sit indtog i alle aspekter af vores hverdagsliv, arbejdsliv og samfundsliv. Det er begrundelsen for, at digital dannelse ikke kun skal rettes til nogle få it—rettede uddannelser som fx datalogi.

Samfundsopgave af dimensioner

Teknologiforståelse skal gøre til en obligatorisk og sammenhængende faglighed i alle uddannelser og på alle niveauer i vores uddannelsessystem. Hvordan kommer ambitionen til at lykkes? Ved forskning og tværsektorielt samarbejde. Anbefalingen er, at der skal investeres målrettet i forskning i teknologiforståelse og obligatoriske løft til alle undervisere.

Det er væsentligt, at digital dannelse skal tænkes som en ny folkeoplysning. Danmark har gjort det før med andelsbevægelse og højskolebevægelse, som har haft en enorm betydning for Danmarks udvikling. Folkeoplysende initiativer om digitalisering og digital teknologi til foreninger, fagforeninger, højskoler, efterskoler og almennyttige boligselskaber er den sidste anbefaling fra ekspertpanelet.

Måske den vanskeligste.

Log ind

Log ind

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 441,00 DKK per måned

102550
Clear

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori: