Digitalt indfødte bliver myndige

I februar satte Undervisningsministeriet gang i et forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen. Projektet er ambitiøst, engagementet højt. techst har talt med Morten Velsing, Ph.d. og medlem af Københavns Professionshøjskoles styregruppe og Kirsten Haase, uddannelsesleder i Gladsaxe Kommune.

Teknologiforståelse i folkeskolen har været på skemaet i 46 folkeskoler i et halvt år. I erkendelse af, at børn og unge har været overladt til at færdes på nettet og de sociale medier uden et ’kørekort’ og med intetanende forældre, planlagde Undervisningsministeriet i 2018 et tre-års projekt, som skulle øge elevers og læreres teknologiske kompetencer betragteligt.

Både af hensyn til børn og unges digitale sikkerhed, men også for at give eleverne den nødvendige ballast til at kunne eksistere i et kommende digitalt samfund. Lærerne har også en væsentlig rolle i projektet. De skal opbygge elevernes kompetencer samtidig med deres egne. Projektet har derfor også en komponent, som udvikler kompetencer for pædagogik og didaktik hos lærere og det øvrige pædagogiske personale.

Tre klassetrin – seks modeller

Forsøget er målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling, der har hver deres to modeller: Én med teknologiforståelse som selvstændigt fag og én, hvor teknologiforståelse er integreret i fagene matematik, dansk, natur/teknologi og billedkunst.

140 skoler har søgt om at deltage, 46 er sat i gang. Undervisningsministeriet har helt fra planlægningens begyndelse forsøgt at medtænke en national udbredelse af viden, erfaringer og materialer. Landsdækkende og regionale netværk til kompetenceopsamling giver ikke-deltagende skoler mulighed for at følge med.

Mål med teknologiforståelse

Projektet arbejder med fire kompetenceområder. Digital myndiggørelse, som omhandler kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse og forståelse af digitale produkters muligheder og konsekvenser. Digital design handler om tilrettelæggelse og gennemførelse af designprocesser, samt særlige måder at bearbejde komplekse problemer som analyse, modellering og strukturering af data og dataprocesser. Det fjerde mål er teknologisk handleevne til at håndtere computersystemer, digitale værktøjer og tilhørende sprog samt programmering.

Selvbestemmende digital generation

– De kompetencer, som vi ønsker at give eleverne, forklarer Morten Velsing, skal gøre dem digitalt myndige, – så de kan foretage ansvarlige handlinger på net og sociale medier og gøre det kritisk. De skal selv tage magten over de digitale netværk, de skal kunne forstå, hvad en algoritme er, og de skal selv kunne ændre på teknologierne i fremtiden.

Morten Velsing med en micro:bit
Morten Velsing med en micro:bit

Der er lagt stor vægt på erfaringsnetværk og på workshops, hvor lærere og projektplanlæggere kan mødes og inspirere hinanden; også på skoler der ikke deltager i projektet. Økonomien bliver lettere for den enkelte skole og kommune med mulighed for kompensation til læreres deltagelse i workshops.

Forskellig motivation og pres

Skolerne i projektet deltager med forskellig satsning og indstilling, men generelt er engagementet stort. En del bæres af ildsjæle og frontløbere blandt lærerne, men der begynder også at komme pres på projektet fra lokalt erhvervsliv og ivrige forældre, der gerne vil se resultater. Erhvervsvirksomheder har tidligt forstået formålet og investerer gerne i den kommende generation af digitale skabere.

Deleøkonomi eller lån og byt er begreber som går igen i projektskolernes indbyrdes anbefalinger. Fortidens fejl- og overinvesteringer har sat sine spor: Tjek en teknologi før I køber, start med en lille model, køb nogle få, lån eller byt med naboskolen.

Future Classroom Lab

Future Classroom Lab (FCL) holder til på Københavns Professionshøjsskole – Campus Carlsberg og udvikler kurser for undervisere i teknologiforståelse i folkeskolen. FCL er en del af et europæisk skolenetværk, som blev påbegyndt i 2012. FCL arbejder på at nyudvikle pædagogik, teknologi og design i undervisningen. Gennem forskellige læringszoner kan besøgende udforske de væsentligste elementer i at levere læring fra det 21. århundrede: Studerendes og læreres færdigheder og roller, læringsstile, design af læringsmiljø samt aktuelle og nye teknologier og samfundstendenser, der påvirker uddannelse.

Fremtidens skole i Gladsaxe – byggestene fra Future Classroom

Future Classroom Lab afholder netop sidste dag af et uddannelsesforløb et hold lærere, pædagoger og ledere fra Gladsaxe Kommune, da techst besøger Københavns Professionshøjskole. Mørkhøj Skole fra Gladsaxe er blandt de 46 skoler, som deltager i Undervisningsministeriets forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen. Kommunen har også været med i forsøget med Teknologiforståelse som valgfag.

techst har talt med Kirsten Haase, uddannelsesleder, Skoleafdelingen Gladsaxe:

– Tilbage i 2016, blev der i Gladsaxe sat en proces i gang for det, vi har valgt at kalde fremtidens skole, siger hun. – Baggrunden var hele den teknologiske udvikling og digitaliseringen. Der sker noget, som den traditionelle skole ikke alene giver svaret på i forhold til de kompetencer, som børn og unge  har brug for, når de skal klare sig godt i nutidens digitale samfund.

‘Der er efterhånden masser af steder, man ikke kan gøre sig gældende, hvis man ikke forstår at bruge teknologierne’

Kirsten Haase, uddannelsesleder, Gladsaxe Kommune

Kirsten Haase fortsætter:
– I Gladsaxe ønsker vi, at eleverne trives og bliver klædt på til at kunne klare sig godt på arbejdsmarkedet. Det at trives betyder, at de kan begå sig sikkert og forstå det samfund, som allerede er her nu, og at de begriber og formår at bruge teknologierne og udvikler et nutidigt kompetencesæt. I folkeskolens formålsparagraf står der, at skolen forbereder eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hvordan kan man leve op til det, hvis man ikke er klædt på til at begå sig i en digital verden? Hvis man ikke har en forståelse af, fx hvordan man bliver påvirket og kan påvirke andre digitalt, hvordan man kan bruge teknologierne, hvordan de virker?

Trivsel er målpunkt

Gladsaxes politikere besluttede på baggrund af processen i 2016 en række strategiske pejlemærker. Uddannelsesforløbet på Future Classroom Lab skal give lærere og pædagoger praksisnær viden og metoder til at arbejde med Fremtidens skole. De pejlemærker, der fokuseres på i forløbet, handler om fremtidens kompetencer, udvikling af fleksible og motiverende læringsmiljøer og digital dannelse.

Kirsten Haase forklarer – Forløbet her på FCL får meget fin feedback fra både ledere, lærere og pædagoger. Det, der lægges vægt på er, at uddannelsen er praksisnær, og at man går herfra klædt på til at gå i gang i praksis hjemme på skolerne. Det, der er og vedbliver at være en udfordring er, hvordan vi bygger videre på forløbet og sikrer, at vi skaber blivende forandringer i praksis.

BBC-micro:bit er en mikrocomputer i lommestørrelse som ret enkelt kan kodes. Den har accellerometer og kan registrere rystelser, den har kompas, termometer, bluetooth og kan kodes til mange formål som skridttællere, højdemålere og spil.

DR ultra:bit

Et andet stort initiativ, som skal bringe teknologiforståelse ud i folkeskolen er ultra:bit. DR har i partnerskab med CFU, Centre for Undervisningsmidler i Danmark, udviklet det 3-årige  projekt ultra:bit, som er en programrække af undervisningsforløb, der skal bidrage til underviseres kompetenceudvikling og til at inspirere børn til at opnå digitale færdigheder gennem leg og læring. Målet er, at børn skal være skabende med teknologi og ikke bare storforbrugere. Kigger man til nabolandene viser udviklingen det samme mønster. England, Island og Norge har  ligesom Danmark nu formaliseret undervisning i kodning. Især BBC’s micro:bit er populær som lærestykke.

Ultra:bits betydning for undervisningen

NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter har foretaget en foreløbig evaluering af ultra:bit. Den viser før forløbet, at 73% af 4.-klasses børnene ikke kan eller ikke ved, om de kan programmere, men at de gerne vil lære det. Undersøgelsen viste også, at de fleste drenge (63%) synes godt om teknologi, i modsætning til piger (35%), men at næsten alle både piger (84%) og drenge (89%) gerne vil lære om teknologi. Overraskende er det, at de fleste elever (85%) efter projektets forløb mener, at alle kan lære at programmere.

Mindre overraskende er forældrenes vurdering, som angiver, at det mest er drenge, der er interesseret i programmering. Elevernes opfattelse, både drenge og piger, står altså i modsætning til forældrenes. Lærerne har gennemgået den samme udvikling som eleverne. I løbet af projektets gennemførelse steg antallet af lærere, som opnåede sikrere undervisningskompetence i kodning til kreative løsninger og kritisk vurdering af teknologi, betydeligt.

Næste skridt

NEUCs foreløbige undersøgelse peger på, projektets udbredelse på et halvt år, har nået det niveau, som man først forventede efter tre år. NEUC-rapportens anbefaling til næste skridt er, at fokusere på og operationalisere begrebet ’kritisk stillingtagen til teknologi’, således at lærerne i højere grad bliver klædt på til at undervise deres elever i dette.

Denne uge:

Digitalt indfødte bliver myndige

I februar satte Undervisningsministeriet gang i et forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen. Projektet er ambitiøst, engagementet højt. techst har talt med Morten Velsing, Ph.d. og medlem af Københavns Professionshøjskoles styregruppe og Kirsten Haase, uddannelsesleder i Gladsaxe Kommune.

Teknologiforståelse i folkeskolen har været på skemaet i 46 folkeskoler i et halvt år. I erkendelse af, at børn og unge har været overladt til at færdes på nettet og de sociale medier uden et ’kørekort’ og med intetanende forældre, planlagde Undervisningsministeriet i 2018 et tre-års projekt, som skulle øge elevers og læreres teknologiske kompetencer betragteligt.

Både af hensyn til børn og unges digitale sikkerhed, men også for at give eleverne den nødvendige ballast til at kunne eksistere i et kommende digitalt samfund. Lærerne har også en væsentlig rolle i projektet. De skal opbygge elevernes kompetencer samtidig med deres egne. Projektet har derfor også en komponent, som udvikler kompetencer for pædagogik og didaktik hos lærere og det øvrige pædagogiske personale.

Tre klassetrin – seks modeller

Forsøget er målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling, der har hver deres to modeller: Én med teknologiforståelse som selvstændigt fag og én, hvor teknologiforståelse er integreret i fagene matematik, dansk, natur/teknologi og billedkunst.

140 skoler har søgt om at deltage, 46 er sat i gang. Undervisningsministeriet har helt fra planlægningens begyndelse forsøgt at medtænke en national udbredelse af viden, erfaringer og materialer. Landsdækkende og regionale netværk til kompetenceopsamling giver ikke-deltagende skoler mulighed for at følge med.

Mål med teknologiforståelse

Projektet arbejder med fire kompetenceområder. Digital myndiggørelse, som omhandler kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse og forståelse af digitale produkters muligheder og konsekvenser. Digital design handler om tilrettelæggelse og gennemførelse af designprocesser, samt særlige måder at bearbejde komplekse problemer som analyse, modellering og strukturering af data og dataprocesser. Det fjerde mål er teknologisk handleevne til at håndtere computersystemer, digitale værktøjer og tilhørende sprog samt programmering.

Selvbestemmende digital generation

– De kompetencer, som vi ønsker at give eleverne, forklarer Morten Velsing, skal gøre dem digitalt myndige, – så de kan foretage ansvarlige handlinger på net og sociale medier og gøre det kritisk. De skal selv tage magten over de digitale netværk, de skal kunne forstå, hvad en algoritme er, og de skal selv kunne ændre på teknologierne i fremtiden.

Morten Velsing med en micro:bit
Morten Velsing med en micro:bit

Der er lagt stor vægt på erfaringsnetværk og på workshops, hvor lærere og projektplanlæggere kan mødes og inspirere hinanden; også på skoler der ikke deltager i projektet. Økonomien bliver lettere for den enkelte skole og kommune med mulighed for kompensation til læreres deltagelse i workshops.

Forskellig motivation og pres

Skolerne i projektet deltager med forskellig satsning og indstilling, men generelt er engagementet stort. En del bæres af ildsjæle og frontløbere blandt lærerne, men der begynder også at komme pres på projektet fra lokalt erhvervsliv og ivrige forældre, der gerne vil se resultater. Erhvervsvirksomheder har tidligt forstået formålet og investerer gerne i den kommende generation af digitale skabere.

Deleøkonomi eller lån og byt er begreber som går igen i projektskolernes indbyrdes anbefalinger. Fortidens fejl- og overinvesteringer har sat sine spor: Tjek en teknologi før I køber, start med en lille model, køb nogle få, lån eller byt med naboskolen.

Future Classroom Lab

Future Classroom Lab (FCL) holder til på Københavns Professionshøjsskole – Campus Carlsberg og udvikler kurser for undervisere i teknologiforståelse i folkeskolen. FCL er en del af et europæisk skolenetværk, som blev påbegyndt i 2012. FCL arbejder på at nyudvikle pædagogik, teknologi og design i undervisningen. Gennem forskellige læringszoner kan besøgende udforske de væsentligste elementer i at levere læring fra det 21. århundrede: Studerendes og læreres færdigheder og roller, læringsstile, design af læringsmiljø samt aktuelle og nye teknologier og samfundstendenser, der påvirker uddannelse.

Fremtidens skole i Gladsaxe – byggestene fra Future Classroom

Future Classroom Lab afholder netop sidste dag af et uddannelsesforløb et hold lærere, pædagoger og ledere fra Gladsaxe Kommune, da techst besøger Københavns Professionshøjskole. Mørkhøj Skole fra Gladsaxe er blandt de 46 skoler, som deltager i Undervisningsministeriets forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen. Kommunen har også været med i forsøget med Teknologiforståelse som valgfag.

techst har talt med Kirsten Haase, uddannelsesleder, Skoleafdelingen Gladsaxe:

– Tilbage i 2016, blev der i Gladsaxe sat en proces i gang for det, vi har valgt at kalde fremtidens skole, siger hun. – Baggrunden var hele den teknologiske udvikling og digitaliseringen. Der sker noget, som den traditionelle skole ikke alene giver svaret på i forhold til de kompetencer, som børn og unge  har brug for, når de skal klare sig godt i nutidens digitale samfund.

‘Der er efterhånden masser af steder, man ikke kan gøre sig gældende, hvis man ikke forstår at bruge teknologierne’

Kirsten Haase, uddannelsesleder, Gladsaxe Kommune

Kirsten Haase fortsætter:
– I Gladsaxe ønsker vi, at eleverne trives og bliver klædt på til at kunne klare sig godt på arbejdsmarkedet. Det at trives betyder, at de kan begå sig sikkert og forstå det samfund, som allerede er her nu, og at de begriber og formår at bruge teknologierne og udvikler et nutidigt kompetencesæt. I folkeskolens formålsparagraf står der, at skolen forbereder eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hvordan kan man leve op til det, hvis man ikke er klædt på til at begå sig i en digital verden? Hvis man ikke har en forståelse af, fx hvordan man bliver påvirket og kan påvirke andre digitalt, hvordan man kan bruge teknologierne, hvordan de virker?

Trivsel er målpunkt

Gladsaxes politikere besluttede på baggrund af processen i 2016 en række strategiske pejlemærker. Uddannelsesforløbet på Future Classroom Lab skal give lærere og pædagoger praksisnær viden og metoder til at arbejde med Fremtidens skole. De pejlemærker, der fokuseres på i forløbet, handler om fremtidens kompetencer, udvikling af fleksible og motiverende læringsmiljøer og digital dannelse.

Kirsten Haase forklarer – Forløbet her på FCL får meget fin feedback fra både ledere, lærere og pædagoger. Det, der lægges vægt på er, at uddannelsen er praksisnær, og at man går herfra klædt på til at gå i gang i praksis hjemme på skolerne. Det, der er og vedbliver at være en udfordring er, hvordan vi bygger videre på forløbet og sikrer, at vi skaber blivende forandringer i praksis.

BBC-micro:bit er en mikrocomputer i lommestørrelse som ret enkelt kan kodes. Den har accellerometer og kan registrere rystelser, den har kompas, termometer, bluetooth og kan kodes til mange formål som skridttællere, højdemålere og spil.

DR ultra:bit

Et andet stort initiativ, som skal bringe teknologiforståelse ud i folkeskolen er ultra:bit. DR har i partnerskab med CFU, Centre for Undervisningsmidler i Danmark, udviklet det 3-årige  projekt ultra:bit, som er en programrække af undervisningsforløb, der skal bidrage til underviseres kompetenceudvikling og til at inspirere børn til at opnå digitale færdigheder gennem leg og læring. Målet er, at børn skal være skabende med teknologi og ikke bare storforbrugere. Kigger man til nabolandene viser udviklingen det samme mønster. England, Island og Norge har  ligesom Danmark nu formaliseret undervisning i kodning. Især BBC’s micro:bit er populær som lærestykke.

Ultra:bits betydning for undervisningen

NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter har foretaget en foreløbig evaluering af ultra:bit. Den viser før forløbet, at 73% af 4.-klasses børnene ikke kan eller ikke ved, om de kan programmere, men at de gerne vil lære det. Undersøgelsen viste også, at de fleste drenge (63%) synes godt om teknologi, i modsætning til piger (35%), men at næsten alle både piger (84%) og drenge (89%) gerne vil lære om teknologi. Overraskende er det, at de fleste elever (85%) efter projektets forløb mener, at alle kan lære at programmere.

Mindre overraskende er forældrenes vurdering, som angiver, at det mest er drenge, der er interesseret i programmering. Elevernes opfattelse, både drenge og piger, står altså i modsætning til forældrenes. Lærerne har gennemgået den samme udvikling som eleverne. I løbet af projektets gennemførelse steg antallet af lærere, som opnåede sikrere undervisningskompetence i kodning til kreative løsninger og kritisk vurdering af teknologi, betydeligt.

Næste skridt

NEUCs foreløbige undersøgelse peger på, projektets udbredelse på et halvt år, har nået det niveau, som man først forventede efter tre år. NEUC-rapportens anbefaling til næste skridt er, at fokusere på og operationalisere begrebet ’kritisk stillingtagen til teknologi’, således at lærerne i højere grad bliver klædt på til at undervise deres elever i dette.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: