En kunstners forestilling om en fremtid, hvor alt kan ske

Kunstneren Marie Munk spørger, om vi ender vi med at smide vores kroppe på lossepladsen eller bliver organiske kæledyr for kødløse robotter? Hun arbejder med konsekvenser af alt fra biotech over transhumanisme til forholdet mellem menneske, natur og maskine.

Menneskekroppen er en besynderlig, men fantastisk maskine, der kan udrette store ting. Det er kunstner Marie Munk lige nu et særdeles godt eksempel på.

Hun er nemlig højgravid og derfor i fuld gang med at gøre det, der for mig fremstår som noget af det vildest tænkelige: at skabe nyt liv.

– Ja, det er vildt at tænke på. Når man er gravid, oplever man ligesom kroppen på et nyt niveau, siger Marie Munk, da jeg en mandag formiddag møder kunstneren og hendes store mave foran den aktuelle udstilling ‘Great Pets’, der kan opleves frem til 1. marts i udstillingsrummet Tranen på Gentofte Bibliotek.

Marie Munks udstilling kan ses på Tranen, Ahlmanns Allé 6, Hellerup frem til 1. marts

Foran os, i Tranens åbne udstillingsrum, slænger en række mærkelige, næsten menneskelignende væsener sig på skriggrønne stativer og et lilla gulvtæppe i, hvad der ligner en kunstig park.

Før vi går ind til dem, fortæller Marie Munk, at hun som kunstner interesserer sig for, hvordan vores ellers imponerende kroppe er ved at lade sig udkonkurrere og perfektionere af teknologien.

Netop den interesse løber som en hovedpulsåre gennem både Great Pets og resten af kunstnerens hidtidige værker:

– Jeg synes, det er interessant, hvordan kroppen bliver presset, eller skal man sige udfordret i et samfund, der er mere og mere distanceret fra kroppen. Vores samfund bliver stadig mere teknologisk og digitalt, og det kommer til at ændre fundamentalt på, hvordan vi ser på vores kroppe, siger hun, før hun fører an ind til de store væsener, der stumt venter os i udstillingsrummet.

Biotech som værktøj

Der er tre væsener i alt.

Vi bevæger os hen til det midterste og mest påfaldende af de tre – en stor foroverbøjet monstrøsitet med en kæmpe bug og en figur, der leder tankerne hen på en blanding af et dyr, en kødklump og en uappetitlig dvasket croissant.

Tæt på kan vi se, at væsenets krop er dækket silikoneskabt hud med tydelige blodårer og store, betændte bumser. Indeni sørger en simpel mekanik for at sende blodlignende væske i en cirkulær bevægelse fra croissant-væsenets hængende spids til et blodrødt hul i dens store bug.

Væsenet har både vener og blod, men hverken øjne, mund eller lemmer. På en måde ligner det en menneskekrop og så alligevel overhovedet ikke. Det er velkendt og fremmed, underligt sødt og samtidig skræmmende.

– Jeg synes, det er sjovt at arbejde med grænsen mellem det søde og velkendte og det ulækre og frastødende. Der er noget spændende i den tvivl, der opstår i mødet med noget, der ligner os og ting fra vores egen krop og så alligevel noget helt andet, siger Marie Munk og kigger op på den over tre meter høje silikonehudklump.

Væsenet har hun, med hjælp fra andre, skabt ud fra sin frie fantasi med egne hænder. På samme måde, reflekterer hun, kan vi i stadig øget grad skabe, forme og forbedre vores biologiske materiale med bioteknologien som værktøj:

– Jeg har været inspireret af den bioteknologiske udvikling, der peger på, at vi kan gøre hud og celler mere og mere til en slags ler, vi kan forme frit og skabe ting med. Vi kan allerede 3D-printe ting, der kan indgå i kroppen. Det åbner alt sammen op for, at mennesket i fremtiden vil udvikle sig til noget, vi endnu ikke kan forestille os.

Robotternes kæledyr

Selvom Tranen er et lille udstillingsrum, er der højt til loftet. Langs væggen løber en balkon, hvorfra man kan gå op og se udstillingen fra et perspektiv.

Der er noget spændende i den tvivl, der opstår i mødet med noget, der ligner os og ting fra vores egen krop og så alligevel noget helt andet. Marie Munk om Great Pets på Tranen. Foto: David Stjernholm

Fra stueetagerne virker væsenerne store og måske ligefrem truende, men hvis man bevæger sig op på balkonen, bliver de pludselig små og dermed harmløse.

– Jeg ville gerne lege med magtforholdet i udstillingen, som på en måde udfordrer den menneskelige skala. Jeg stiller spørgsmålet, om væsenerne er med os eller imod os?” siger Marie Munk og fører samtalen hen på udstillingens titel: Great Pets, der både kan oversættes med ‘store’ eller ‘mægtige kæledyr’.

Navnet er blandt andre inspireret af Steve Wozniak, en af grundlæggerne af Apple, og hans tanker omkring menneskets rolle i en fremtid, hvor robotterne og den kunstige intelligens bliver os overlegne.

Selvom Wozniak ser robotternes dominans som en selvfølge, tror han ikke, der er grund til bekymring. De intelligente robotter vil nemlig ikke slå os ihjel, mener han. I stedet vil menneskene blive en slags kæledyr for de teknologiske overherrer, som vil ønske at bevare os som et nostalgisk minde om naturen og en verden, som var engang.

Med andre ord vil robotterne ‘holde mennesker’ af samme årsag som vi i dag ‘holder hund’, siger Marie Munk:

– Jeg tror, vi er så tiltrukket af kæledyr nu, fordi vi kommer længere og længere væk fra en side af os selv, som er i forbindelse med naturen. Så når man køber en hund er det på en måde for at komme tættere på det, vi er ved at miste. Robotterne vil have det på samme måde med os: de vil også ønske at have noget, der kan knytte dem til det mere primitive og den krop, de ikke selv har, siger Marie Munk og ser pludselig helt lille ud ved siden af den store hudklump.

– Jeg synes, det er interessant, hvordan biologien dermed bliver et nostalgisk element, fortsætter hun. – Noget, som man kan observere og bevæge sig væk fra og dog ønske at holde tæt på. Og så synes jeg, det er interessant, hvad Wozniaks vision betyder for magtforholdet. Jeg føler mig jo overlegen i forhold til en hund, på samme måde som AI (red. kunstig intelligens) vil føle sig overlegen i forhold til os mennesker, som er dødelige, kan få kræft og infektioner. Det rejser spørgsmål om, hvem der bestemmer over hvem.

På flugt fra kroppen?

Da vi har cirkuleret et par gange rundt om væsenerne, sætter vi os lidt væk fra udstillingen ved et langt hvidt cafébord for at tale videre. Herfra ligner de farverige omgivelser med de underlige væsener mest af alt et udstillingsvindue ind til en anden tid og anden verden, der er både tæt på og langt væk.

Jeg føler mig jo overlegen i forhold til en hund, på samme måde som AI vil føle sig overlegen i forhold til os mennesker, som er dødelige, kan få kræft og infektioner. Marie Munk om Great Pets på Tranen. Foto: David Stjernholm

Mens vi kigger på dem, falder vores snak igen tilbage på fremtidens forhold mellem krop og teknologi, og Marie Munk løfter sløret for en af udstillingens store inspirationskilder: fremtidsforsker Raymond Kurzweil og den transhumanistiske bevægelse, han er en del af.

Kendetegnet for transhumanisme er en særdeles positiv indstilling over for teknologiens og videnskabens mulighed for at forbedre menneskets intellektuelle og fysiske formåen. Blandt tilhængerne hersker forestillingen, at teknologien i fremtiden vil gøre kroppen overflødig og eliminere uønskede menneskelige vilkår såsom ælde, sygdom smerte og i sidste instans, død.

Raymond Kurzweil har i bogen ‘The Singularity is Near’ fra 2005 forudset en bioteknologisk revolution, der vil finde sted i 2045. På dette tidspunkt vil kunstig intelligens have overgået den menneskelige, mens en sammensmeltning af menneske og maskine ifølge Kurzweil vil blive en realitet.

Kurzweil og transhumanisterne har sat en masse tanker i gang i Marie Munk.

På den ene side er hun dybt fascineret af deres positive tilgang til en teknologisk fremtid, hvor kroppen vil blive overflødiggjort. På den anden side kan hun ikke lade være med at lade sig provokere af og spekulere over grunden til deres ivrighed efter at slippe af med det kropslige, det fejlbarlige og måske dermed det menneskelige.

– De har jo potentielt set har ret. Måske kan vi i fremtiden helbrede alle sygdomme, eller måske bliver vi til flydende data uden brug for kroppe. Men jeg har læst om flere af dem, og deres behov for at slippe væk fra deres egen biologi virker ofte til at skyldes personlige sygdomsforløb og frygt for egen utilstrækkelighed. Men er løsningen så bare at give afkast på kroppen, fordi den ikke altid opfører sig, som vi vil? Er vores kroppe og den måde vi ser ud på ikke også en del af hvem, vi er som mennesker?

En fødselsløs fremtid?

Hun rører ubevidst ved sin kuglerunde mave. Derefter drejer hun samtalen hen på en interessant tanke, hendes kæreste luftede, da de for nyligt var sammen til fødselsforberedelse.

– Han sagde, at man i fremtiden vel ikke skal føde børn, fordi det jo lyder helt forfærdeligt. Som i, at det må teknologien da komme med en bedre løsning på, siger hun og smiler.

Kommentaren var selvfølgelig sagt i spøg. Men den rummer også en sandhed om, hvordan vi, i en verden hvor teknologi med eksponentiel hastighed omformer vores livs- og levevilkår, er blevet mere åbne for at tænke i en fremtid, hvor det utænkelige bliver tænkeligt og hvor alt vitterligt kan ske.

En fremtid, hvor en af kvindekroppens hovedopgaver gennem tusinder af år pludselig kunne blive overflødiggjort af teknologi.

– Det er jo ikke helt utænkeligt, at det ville blive muligt at opdrætte børn i får og så bare tage det ud, når det er klar. Man må jo stille sig selv spørgsmålet, hvad det ville gøre ved relationen mellem barn og mor. Men der findes jo allerede en masse teknologi, der bringer os længere væk fra hinanden og os selv fysisk. Det sætter nogle tanker i gang i mig, og jeg synes det er interessant, at vi er nået til et sted, hvor vi kan tale så laissez-faire om en teknologisk fremtid, hvor alt kunne være helt, helt anderledes.

Denne artikel blev udgivet første gang 6. februar 2020

Denne uge:

En kunstners forestilling om en fremtid, hvor alt kan ske

Kunstneren Marie Munk spørger, om vi ender vi med at smide vores kroppe på lossepladsen eller bliver organiske kæledyr for kødløse robotter? Hun arbejder med konsekvenser af alt fra biotech over transhumanisme til forholdet mellem menneske, natur og maskine.

Menneskekroppen er en besynderlig, men fantastisk maskine, der kan udrette store ting. Det er kunstner Marie Munk lige nu et særdeles godt eksempel på.

Hun er nemlig højgravid og derfor i fuld gang med at gøre det, der for mig fremstår som noget af det vildest tænkelige: at skabe nyt liv.

– Ja, det er vildt at tænke på. Når man er gravid, oplever man ligesom kroppen på et nyt niveau, siger Marie Munk, da jeg en mandag formiddag møder kunstneren og hendes store mave foran den aktuelle udstilling ‘Great Pets’, der kan opleves frem til 1. marts i udstillingsrummet Tranen på Gentofte Bibliotek.

Marie Munks udstilling kan ses på Tranen, Ahlmanns Allé 6, Hellerup frem til 1. marts

Foran os, i Tranens åbne udstillingsrum, slænger en række mærkelige, næsten menneskelignende væsener sig på skriggrønne stativer og et lilla gulvtæppe i, hvad der ligner en kunstig park.

Før vi går ind til dem, fortæller Marie Munk, at hun som kunstner interesserer sig for, hvordan vores ellers imponerende kroppe er ved at lade sig udkonkurrere og perfektionere af teknologien.

Netop den interesse løber som en hovedpulsåre gennem både Great Pets og resten af kunstnerens hidtidige værker:

– Jeg synes, det er interessant, hvordan kroppen bliver presset, eller skal man sige udfordret i et samfund, der er mere og mere distanceret fra kroppen. Vores samfund bliver stadig mere teknologisk og digitalt, og det kommer til at ændre fundamentalt på, hvordan vi ser på vores kroppe, siger hun, før hun fører an ind til de store væsener, der stumt venter os i udstillingsrummet.

Biotech som værktøj

Der er tre væsener i alt.

Vi bevæger os hen til det midterste og mest påfaldende af de tre – en stor foroverbøjet monstrøsitet med en kæmpe bug og en figur, der leder tankerne hen på en blanding af et dyr, en kødklump og en uappetitlig dvasket croissant.

Tæt på kan vi se, at væsenets krop er dækket silikoneskabt hud med tydelige blodårer og store, betændte bumser. Indeni sørger en simpel mekanik for at sende blodlignende væske i en cirkulær bevægelse fra croissant-væsenets hængende spids til et blodrødt hul i dens store bug.

Væsenet har både vener og blod, men hverken øjne, mund eller lemmer. På en måde ligner det en menneskekrop og så alligevel overhovedet ikke. Det er velkendt og fremmed, underligt sødt og samtidig skræmmende.

– Jeg synes, det er sjovt at arbejde med grænsen mellem det søde og velkendte og det ulækre og frastødende. Der er noget spændende i den tvivl, der opstår i mødet med noget, der ligner os og ting fra vores egen krop og så alligevel noget helt andet, siger Marie Munk og kigger op på den over tre meter høje silikonehudklump.

Væsenet har hun, med hjælp fra andre, skabt ud fra sin frie fantasi med egne hænder. På samme måde, reflekterer hun, kan vi i stadig øget grad skabe, forme og forbedre vores biologiske materiale med bioteknologien som værktøj:

– Jeg har været inspireret af den bioteknologiske udvikling, der peger på, at vi kan gøre hud og celler mere og mere til en slags ler, vi kan forme frit og skabe ting med. Vi kan allerede 3D-printe ting, der kan indgå i kroppen. Det åbner alt sammen op for, at mennesket i fremtiden vil udvikle sig til noget, vi endnu ikke kan forestille os.

Robotternes kæledyr

Selvom Tranen er et lille udstillingsrum, er der højt til loftet. Langs væggen løber en balkon, hvorfra man kan gå op og se udstillingen fra et perspektiv.

Der er noget spændende i den tvivl, der opstår i mødet med noget, der ligner os og ting fra vores egen krop og så alligevel noget helt andet. Marie Munk om Great Pets på Tranen. Foto: David Stjernholm

Fra stueetagerne virker væsenerne store og måske ligefrem truende, men hvis man bevæger sig op på balkonen, bliver de pludselig små og dermed harmløse.

– Jeg ville gerne lege med magtforholdet i udstillingen, som på en måde udfordrer den menneskelige skala. Jeg stiller spørgsmålet, om væsenerne er med os eller imod os?” siger Marie Munk og fører samtalen hen på udstillingens titel: Great Pets, der både kan oversættes med ‘store’ eller ‘mægtige kæledyr’.

Navnet er blandt andre inspireret af Steve Wozniak, en af grundlæggerne af Apple, og hans tanker omkring menneskets rolle i en fremtid, hvor robotterne og den kunstige intelligens bliver os overlegne.

Selvom Wozniak ser robotternes dominans som en selvfølge, tror han ikke, der er grund til bekymring. De intelligente robotter vil nemlig ikke slå os ihjel, mener han. I stedet vil menneskene blive en slags kæledyr for de teknologiske overherrer, som vil ønske at bevare os som et nostalgisk minde om naturen og en verden, som var engang.

Med andre ord vil robotterne ‘holde mennesker’ af samme årsag som vi i dag ‘holder hund’, siger Marie Munk:

– Jeg tror, vi er så tiltrukket af kæledyr nu, fordi vi kommer længere og længere væk fra en side af os selv, som er i forbindelse med naturen. Så når man køber en hund er det på en måde for at komme tættere på det, vi er ved at miste. Robotterne vil have det på samme måde med os: de vil også ønske at have noget, der kan knytte dem til det mere primitive og den krop, de ikke selv har, siger Marie Munk og ser pludselig helt lille ud ved siden af den store hudklump.

– Jeg synes, det er interessant, hvordan biologien dermed bliver et nostalgisk element, fortsætter hun. – Noget, som man kan observere og bevæge sig væk fra og dog ønske at holde tæt på. Og så synes jeg, det er interessant, hvad Wozniaks vision betyder for magtforholdet. Jeg føler mig jo overlegen i forhold til en hund, på samme måde som AI (red. kunstig intelligens) vil føle sig overlegen i forhold til os mennesker, som er dødelige, kan få kræft og infektioner. Det rejser spørgsmål om, hvem der bestemmer over hvem.

På flugt fra kroppen?

Da vi har cirkuleret et par gange rundt om væsenerne, sætter vi os lidt væk fra udstillingen ved et langt hvidt cafébord for at tale videre. Herfra ligner de farverige omgivelser med de underlige væsener mest af alt et udstillingsvindue ind til en anden tid og anden verden, der er både tæt på og langt væk.

Jeg føler mig jo overlegen i forhold til en hund, på samme måde som AI vil føle sig overlegen i forhold til os mennesker, som er dødelige, kan få kræft og infektioner. Marie Munk om Great Pets på Tranen. Foto: David Stjernholm

Mens vi kigger på dem, falder vores snak igen tilbage på fremtidens forhold mellem krop og teknologi, og Marie Munk løfter sløret for en af udstillingens store inspirationskilder: fremtidsforsker Raymond Kurzweil og den transhumanistiske bevægelse, han er en del af.

Kendetegnet for transhumanisme er en særdeles positiv indstilling over for teknologiens og videnskabens mulighed for at forbedre menneskets intellektuelle og fysiske formåen. Blandt tilhængerne hersker forestillingen, at teknologien i fremtiden vil gøre kroppen overflødig og eliminere uønskede menneskelige vilkår såsom ælde, sygdom smerte og i sidste instans, død.

Raymond Kurzweil har i bogen ‘The Singularity is Near’ fra 2005 forudset en bioteknologisk revolution, der vil finde sted i 2045. På dette tidspunkt vil kunstig intelligens have overgået den menneskelige, mens en sammensmeltning af menneske og maskine ifølge Kurzweil vil blive en realitet.

Kurzweil og transhumanisterne har sat en masse tanker i gang i Marie Munk.

På den ene side er hun dybt fascineret af deres positive tilgang til en teknologisk fremtid, hvor kroppen vil blive overflødiggjort. På den anden side kan hun ikke lade være med at lade sig provokere af og spekulere over grunden til deres ivrighed efter at slippe af med det kropslige, det fejlbarlige og måske dermed det menneskelige.

– De har jo potentielt set har ret. Måske kan vi i fremtiden helbrede alle sygdomme, eller måske bliver vi til flydende data uden brug for kroppe. Men jeg har læst om flere af dem, og deres behov for at slippe væk fra deres egen biologi virker ofte til at skyldes personlige sygdomsforløb og frygt for egen utilstrækkelighed. Men er løsningen så bare at give afkast på kroppen, fordi den ikke altid opfører sig, som vi vil? Er vores kroppe og den måde vi ser ud på ikke også en del af hvem, vi er som mennesker?

En fødselsløs fremtid?

Hun rører ubevidst ved sin kuglerunde mave. Derefter drejer hun samtalen hen på en interessant tanke, hendes kæreste luftede, da de for nyligt var sammen til fødselsforberedelse.

– Han sagde, at man i fremtiden vel ikke skal føde børn, fordi det jo lyder helt forfærdeligt. Som i, at det må teknologien da komme med en bedre løsning på, siger hun og smiler.

Kommentaren var selvfølgelig sagt i spøg. Men den rummer også en sandhed om, hvordan vi, i en verden hvor teknologi med eksponentiel hastighed omformer vores livs- og levevilkår, er blevet mere åbne for at tænke i en fremtid, hvor det utænkelige bliver tænkeligt og hvor alt vitterligt kan ske.

En fremtid, hvor en af kvindekroppens hovedopgaver gennem tusinder af år pludselig kunne blive overflødiggjort af teknologi.

– Det er jo ikke helt utænkeligt, at det ville blive muligt at opdrætte børn i får og så bare tage det ud, når det er klar. Man må jo stille sig selv spørgsmålet, hvad det ville gøre ved relationen mellem barn og mor. Men der findes jo allerede en masse teknologi, der bringer os længere væk fra hinanden og os selv fysisk. Det sætter nogle tanker i gang i mig, og jeg synes det er interessant, at vi er nået til et sted, hvor vi kan tale så laissez-faire om en teknologisk fremtid, hvor alt kunne være helt, helt anderledes.

Denne artikel blev udgivet første gang 6. februar 2020

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: