Estland – en digital republik

I Estland kan borgerne stemme til valgene når de vil, og ombestemme sig, hvis de har lyst til det. Estland viser på mange måder vejen mod fremtidens digitaliserede samfund. techst har fået lov at bringe artiklen Estonia is a ‘digital republic’ – what that means and why it may be everyone’s future fra The Conversation.

Verden over har mennesker set med forundring på optakten til det amerikanske valg. Særligt forvirrende for mange er furoren over brevstemmerne, som den amerikanske præsident, Donald Trump, insisterer på, vil føre til storstilet valgsvindel – på trods af en total mangel på beviser til at bakke påstanden op. Alligevel er dette spørgsmål blevet et centralt emne i debatten.

Dr. Imtiaz Khan

Lektor i datalogi, Cardiff Metropolitan University

Ali Shahaab

PhD i distributed Ledgers / Blockchain Technology, Cardiff Metropolitan University

Borgere i Estland, et lille land i Baltikum, vil måske være særligt forundrede: siden 2005 har estere kunnet stemme online hvor som helst i verden. Estere logger på med deres digitale id-kort og stemmer så mange gange som de vil i perioden op til afstemningen, og en ny stemme annullerer den senest afgivne. Denne unikke teknologiske løsning har beskyttet estiske vælgere mod valgsvindel, magtmisbrug og andre manipulationer, som mange amerikanske vælgere er nervøse for under det amerikanske valg i 2020.

At stemme online er kun starten. Estland tilbyder de mest omfattende statslige onlinetjenester i verden. I USA tager det en gennemsnitlig skatteyder uden indkomst fra egen virksomhed otte timer at indgive en selvangivelse. I Estland tager det kun fem minutter. I Storbritannien er der brugt milliarder af pund på it, men NHS (National Health Service) kæmper stadig for at gøre patientdata tilgængelige på tværs af forskellige sundhedstjenester. I Estland kan læger, til trods for at der er mange private sundhedsudbydere, med samtykke fra patienterne se patientjournaler på tværs af udbyderne, når og hvor det er nødvendigt – en sand velsignelse i landets kamp mod coronavirus.

Estland, der brander sig som den første ’digitale republik’ i verden, har digitaliseret 99% af sine offentlige tjenester. Og i en tid, hvor tilliden til offentlige tjenester er faldende over hele kloden, har Estland konstant en af de højeste tillidsvurderinger af offentlige tjenester i EU. Den estiske regering hævder, at digitaliseringen af offentlige tjenester sparer mere end 1.400 årsværk og 2% af BNP årligt.

Tigerspringet

Grundlæggelsen af denne digitale republik går tilbage til 1997, en tid hvor kun 1,7% af verdens befolkning havde internetadgang, hvor en start-up kaldet Google netop havde registreret sit domænenavn og den britiske premierminister John Major fejrede lanceringen af 10 Downing Street’s officielle hjemmeside.

Imens forudså regeringen i den nyoprettede stat Estland et fremtidigt digitalt samfund, hvor alle borgere ville have udbredt teknologiforståelse og den offentlige administration ville være papirløs, decentraliseret, gennemsigtig, effektiv og retfærdig. Den unge post-sovjetiske regering besluttede at fjerne alle teknologier og ineffektive offentlige systemer, de havde arvet fra den kommunistiske æra.

I en radikal beslutning valgte regeringen – som havde en gennemsnitsalder på 35 – at den heller ikke ville omfavne vestlige teknologier. Nabolandet Finland tilbød en analog telefoncentral som gave, og den estiske regering takkede nej, idet de regnede med at kommunikere over internettet frem for over analoge telefoner.

Estlands regering lancerede et projekt, som de kaldte Tiigrihüpe (Tigerspring) i 1997 og investerede voldsomt i udvikling og udvidelse af internetnetværk og computerkendskab. Inden for et år efter starten, havde næsten alle (97%) estiske skoler internetadgang, og i 2000 var Estland det første land, der vedtog en lovgivning, der erklærede at adgang til internettet er en grundlæggende menneskerettighed. Gratis wi-fi-hotspots begyndte at blive bygget i 2001 og dækker nu næsten alle befolkede områder i landet.

Regeringen forstod også, at information skal deles effektivt for at skabe et vidensbaseret samfund, samtidig med at man opretholder privatlivets fred. Dette var en radikal erkendelse, selv i en nutidig sammenhæng, hvor udveksling af data mellem forskellige organisationers databaser stadig er begrænset i de fleste lande. Man regner med, at i 2022 vil 93% af verdens samlede data, der indsamles eller lagres, være lagret i ’mørke’ eller i datasiloer.

For to årtier siden, i 2001, oprettede Estland et anti-silo-datastyringssystem kaldet X-Road, hvorigennem offentlige og private organisationer kan dele data sikkert, samtidig med at de opretholder databeskyttelse gennem kryptering. Projektet blev oprindeligt udviklet af Estland og er nu et fælles samarbejde mellem Estland og Finland.

Et stort antal estiske offentlige og finansielle institutioner, der benyttede X-Road, kom under cyberangreb fra russiske IP-adresser i 2007. Dette angreb gjorde det klart, hvor sårbare centraliserede datastyringssystemer er, og derfor krævede Estland en distribueret teknologi, der kan modstå cyberangreb. For at imødekomme dette behov blev Estland i 2012 det første land til at bruge blockchain-teknologi til offentlig administration.

Blockchain administration

En distributed ledger er en database over transaktioner, som er spredt ud over et netværk af mange computere, frem for at være gemt ét centralt sted.

Den mest almindelige form kaldes blockchain. Her grupperes transaktionerne i blokke, som knyttes til hinanden i kronologisk rækkefølge, så de udgør en kæde. Hele kæden er beskyttet af komplekse matematiske algoritmer, som skal beskytter data. (Red.)

Distributed ledger technology, almindeligvis kendt som blockchain, er den understøttende teknologi i kryptovalutaen Bitcoin. Teknologien er udviklet markant siden starten i 2009 og bruges nu i en lang række applikationer fra forsyningskæder til kampen mod uretfærdighed.

Blockchain er et open source distributed ledger eller databasesystem, hvor en opdateret kopi af optegnelserne til enhver tid er tilgængelig for alle interessenter. På grund af den distribuerede natur er det næsten umuligt for en enkelt person eller virksomhed at hacke databasen, hvilket er en sikkerhed mod cyberangreb.

Implementering af blockchain-teknologien sikrer ikke kun beskyttelse mod fremtidige angreb, men giver også esterne andre fordele. Fx skal borgere i de fleste lande udfylde mange forskellige formularer med de samme personlige oplysninger (navn, adresse), når de har brug for adgang til tjenester fra forskellige offentlige kontorer. I Estland behøver borgerne kun at indtaste deres personlige oplysninger én gang: blockchain-systemet gør det muligt for at de relevante data med det samme er tilgængelige for den relevante offentlige tjeneste.

Det perspektiv kan skræmme dem, der bekymrer sig for databeskyttelse. Men borgerne, ikke regeringen, ejer deres personlige data i Estland. Borgerne har et digitalt ID-kort og godkender, hvilke dele af deres informationer, der kan genbruges af hvilken offentlig tjeneste. Estere ved, at selv embedsmænd ikke kan få adgang til deres personlige data ud over det, der er godkendt af dem selv til en bestemt offentlig tjeneste. Ethvert uautoriseret forsøg på at få adgang til persondata identificeres som ugyldige: Det er faktisk en strafbar handling for embedsmænd i Estland at få uautoriseret adgang til persondata. Denne overførsel af ejerskab og kontrol af persondata til enkeltpersoner er lettere når man bruger blockchain-teknologi.

Det burde være en inspiration for resten af verden. Det er rigtigt, at de fleste lande ikke er i den samme situation som det post-sovjetiske Estland, da Tigerspringet blev introduceret. Men den samme futuristiske tankegang kræves for at tackle udfordringen med faldende tillid til systemerne.

Denne uge:

Estland – en digital republik

I Estland kan borgerne stemme til valgene når de vil, og ombestemme sig, hvis de har lyst til det. Estland viser på mange måder vejen mod fremtidens digitaliserede samfund. techst har fået lov at bringe artiklen Estonia is a ‘digital republic’ – what that means and why it may be everyone’s future fra The Conversation.

Verden over har mennesker set med forundring på optakten til det amerikanske valg. Særligt forvirrende for mange er furoren over brevstemmerne, som den amerikanske præsident, Donald Trump, insisterer på, vil føre til storstilet valgsvindel – på trods af en total mangel på beviser til at bakke påstanden op. Alligevel er dette spørgsmål blevet et centralt emne i debatten.

Dr. Imtiaz Khan

Lektor i datalogi, Cardiff Metropolitan University

Ali Shahaab

PhD i distributed Ledgers / Blockchain Technology, Cardiff Metropolitan University

Borgere i Estland, et lille land i Baltikum, vil måske være særligt forundrede: siden 2005 har estere kunnet stemme online hvor som helst i verden. Estere logger på med deres digitale id-kort og stemmer så mange gange som de vil i perioden op til afstemningen, og en ny stemme annullerer den senest afgivne. Denne unikke teknologiske løsning har beskyttet estiske vælgere mod valgsvindel, magtmisbrug og andre manipulationer, som mange amerikanske vælgere er nervøse for under det amerikanske valg i 2020.

At stemme online er kun starten. Estland tilbyder de mest omfattende statslige onlinetjenester i verden. I USA tager det en gennemsnitlig skatteyder uden indkomst fra egen virksomhed otte timer at indgive en selvangivelse. I Estland tager det kun fem minutter. I Storbritannien er der brugt milliarder af pund på it, men NHS (National Health Service) kæmper stadig for at gøre patientdata tilgængelige på tværs af forskellige sundhedstjenester. I Estland kan læger, til trods for at der er mange private sundhedsudbydere, med samtykke fra patienterne se patientjournaler på tværs af udbyderne, når og hvor det er nødvendigt – en sand velsignelse i landets kamp mod coronavirus.

Estland, der brander sig som den første ’digitale republik’ i verden, har digitaliseret 99% af sine offentlige tjenester. Og i en tid, hvor tilliden til offentlige tjenester er faldende over hele kloden, har Estland konstant en af de højeste tillidsvurderinger af offentlige tjenester i EU. Den estiske regering hævder, at digitaliseringen af offentlige tjenester sparer mere end 1.400 årsværk og 2% af BNP årligt.

Tigerspringet

Grundlæggelsen af denne digitale republik går tilbage til 1997, en tid hvor kun 1,7% af verdens befolkning havde internetadgang, hvor en start-up kaldet Google netop havde registreret sit domænenavn og den britiske premierminister John Major fejrede lanceringen af 10 Downing Street’s officielle hjemmeside.

Imens forudså regeringen i den nyoprettede stat Estland et fremtidigt digitalt samfund, hvor alle borgere ville have udbredt teknologiforståelse og den offentlige administration ville være papirløs, decentraliseret, gennemsigtig, effektiv og retfærdig. Den unge post-sovjetiske regering besluttede at fjerne alle teknologier og ineffektive offentlige systemer, de havde arvet fra den kommunistiske æra.

I en radikal beslutning valgte regeringen – som havde en gennemsnitsalder på 35 – at den heller ikke ville omfavne vestlige teknologier. Nabolandet Finland tilbød en analog telefoncentral som gave, og den estiske regering takkede nej, idet de regnede med at kommunikere over internettet frem for over analoge telefoner.

Estlands regering lancerede et projekt, som de kaldte Tiigrihüpe (Tigerspring) i 1997 og investerede voldsomt i udvikling og udvidelse af internetnetværk og computerkendskab. Inden for et år efter starten, havde næsten alle (97%) estiske skoler internetadgang, og i 2000 var Estland det første land, der vedtog en lovgivning, der erklærede at adgang til internettet er en grundlæggende menneskerettighed. Gratis wi-fi-hotspots begyndte at blive bygget i 2001 og dækker nu næsten alle befolkede områder i landet.

Regeringen forstod også, at information skal deles effektivt for at skabe et vidensbaseret samfund, samtidig med at man opretholder privatlivets fred. Dette var en radikal erkendelse, selv i en nutidig sammenhæng, hvor udveksling af data mellem forskellige organisationers databaser stadig er begrænset i de fleste lande. Man regner med, at i 2022 vil 93% af verdens samlede data, der indsamles eller lagres, være lagret i ’mørke’ eller i datasiloer.

For to årtier siden, i 2001, oprettede Estland et anti-silo-datastyringssystem kaldet X-Road, hvorigennem offentlige og private organisationer kan dele data sikkert, samtidig med at de opretholder databeskyttelse gennem kryptering. Projektet blev oprindeligt udviklet af Estland og er nu et fælles samarbejde mellem Estland og Finland.

Et stort antal estiske offentlige og finansielle institutioner, der benyttede X-Road, kom under cyberangreb fra russiske IP-adresser i 2007. Dette angreb gjorde det klart, hvor sårbare centraliserede datastyringssystemer er, og derfor krævede Estland en distribueret teknologi, der kan modstå cyberangreb. For at imødekomme dette behov blev Estland i 2012 det første land til at bruge blockchain-teknologi til offentlig administration.

Blockchain administration

En distributed ledger er en database over transaktioner, som er spredt ud over et netværk af mange computere, frem for at være gemt ét centralt sted.

Den mest almindelige form kaldes blockchain. Her grupperes transaktionerne i blokke, som knyttes til hinanden i kronologisk rækkefølge, så de udgør en kæde. Hele kæden er beskyttet af komplekse matematiske algoritmer, som skal beskytter data. (Red.)

Distributed ledger technology, almindeligvis kendt som blockchain, er den understøttende teknologi i kryptovalutaen Bitcoin. Teknologien er udviklet markant siden starten i 2009 og bruges nu i en lang række applikationer fra forsyningskæder til kampen mod uretfærdighed.

Blockchain er et open source distributed ledger eller databasesystem, hvor en opdateret kopi af optegnelserne til enhver tid er tilgængelig for alle interessenter. På grund af den distribuerede natur er det næsten umuligt for en enkelt person eller virksomhed at hacke databasen, hvilket er en sikkerhed mod cyberangreb.

Implementering af blockchain-teknologien sikrer ikke kun beskyttelse mod fremtidige angreb, men giver også esterne andre fordele. Fx skal borgere i de fleste lande udfylde mange forskellige formularer med de samme personlige oplysninger (navn, adresse), når de har brug for adgang til tjenester fra forskellige offentlige kontorer. I Estland behøver borgerne kun at indtaste deres personlige oplysninger én gang: blockchain-systemet gør det muligt for at de relevante data med det samme er tilgængelige for den relevante offentlige tjeneste.

Det perspektiv kan skræmme dem, der bekymrer sig for databeskyttelse. Men borgerne, ikke regeringen, ejer deres personlige data i Estland. Borgerne har et digitalt ID-kort og godkender, hvilke dele af deres informationer, der kan genbruges af hvilken offentlig tjeneste. Estere ved, at selv embedsmænd ikke kan få adgang til deres personlige data ud over det, der er godkendt af dem selv til en bestemt offentlig tjeneste. Ethvert uautoriseret forsøg på at få adgang til persondata identificeres som ugyldige: Det er faktisk en strafbar handling for embedsmænd i Estland at få uautoriseret adgang til persondata. Denne overførsel af ejerskab og kontrol af persondata til enkeltpersoner er lettere når man bruger blockchain-teknologi.

Det burde være en inspiration for resten af verden. Det er rigtigt, at de fleste lande ikke er i den samme situation som det post-sovjetiske Estland, da Tigerspringet blev introduceret. Men den samme futuristiske tankegang kræves for at tackle udfordringen med faldende tillid til systemerne.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: