Et ’fysisk’ internet kan revolutionere måden vi flytter varer på

Måden vi transporterer varer på, fra møbler til fødevarer, kan grundlæggende ændres med et nyt transportsystem, et fysisk internet. Det vil bygge på samme principper som internettet, der revolutionerede den måde information flyder rundt i verden på, med åben adgang og global forbundethed. Forskere håber at gøre det til virkelighed i 2040, når et fuldt autonomt netværk skal være på plads.

Når du sender en e-mail til en person et eller andet sted i verden, modtages den normalt hurtigt og problemfrit. Meddelelsen passerer gennem et netværk af servere, indtil den når destinationen. Men du vil ikke være klar over hvilken rute den tog.

Et fysisk internet vil fungere på samme måde. Transport- og logistikvirksomheder vil kunne få adgang til et net af ruter, der er forbundet med knudepunkter, og som omfatter forskellige transportformer, hvilket vil give dem mulighed for at strømline, hvordan varer sendes fra et sted til et andet.

Kostas Zavitsas

– Det startede med tanken om, at vi kan flytte gods rundt på samme måde, som data bevæger sig på internettet, siger Kostas Zavitsas, en forsker ved Imperial College Business School i Storbritannien.

Transport af varer fra et sted til et andet er i øjeblikket ikke så effektivt, som det kunne være. Fragtskibe er typisk ikke lastet til deres fulde kapacitet – i gennemsnit er de lastet med mindre end 50% – mens lastbiler ofte kører tomme tilbage efter at have gennemført en leverance. – Et af de største problemer i branchen i dag er, at påfyldningsprocenten ikke er så høj, siger Kostas Zavitsas. – En højere påfyldningsgrad vil have en indvirkning på omkostninger og emissioner (af CO2. Red) og skabe et langt mere bæredygtigt system.

Virksomhederne opererer også i vid udstrækning uafhængigt, hvor lagre og transportformer ikke deles. Men et af principperne for det fysiske internet er at åbne dem op for alle, svarende til, hvordan internettet er bygget på begrebet om åben adgang. To konkurrenter ville f.eks. være bedre tjent med at samarbejde, hvis de fragter varer ad samme rute. – Hvis du gør det, kan ressourcerne udnyttes meget mere effektivt, siger Kostas Zavitsas.

Digitaliser

For at skabe et sådant netværk er det første skridt at digitalisere alle tilgængelige oplysninger.

Mens der i dag træffes en mange intuitive beslutninger om, hvordan lasten skal transporteres, vil analyse af data være nøglen til det fysiske internet. Fx skal alle transportformer, lagersteder og kundelokationer registreres elektronisk sammen med realtidsoplysninger om trafikpropper, brug af havne og steder, som er flaskehalse.

Ideen er, at hvert element i netværket vil have en digital tvilling, der kan opdateres med relevante detaljer, som hvor meget plads, der er tilgængelig på et lager, eller tidsplaner for forskellige transportformer. Installation af sensorer vil være nødvendig for at fange nogle af disse data. – Vi vil så tage disse oplysninger, og en centraliseret algoritme vil dirigere en container på den optimale måde, siger Kostas Zavitsas.

Som en del af EU- projektet ICONET (2018 -2021), hvis mål var at fremstille en prototype af det fysiske internet, fandt Kostas Zavitsas og hans kolleger ud af, at en optimal rute kunne ændre sig afhængigt af en virksomheds krav.

Mens nogle ønskede varer leveret hurtigt, var andre fx mere bekymrede for pålideligheden. I det tilfælde kan det digitaliserede netværk hjælpe ved at identificere havne eller lagre, der er mindre pålidelige eller har usikre behandlingstider. – Det vil være muligt at omdirigere eller undgå bestemte steder afhængigt af kravene fra hver klient, siger Kostas Zavitsas. – Et andet stærkt kendetegn ved det fysiske internet er, at det kan tilbyde tilpassede løsninger.

Standardisering vil desuden være nøglen til at udvikle det fysiske internet. I øjeblikket kan last fra forskellige virksomheder være af forskellige former og størrelser, og det gør det svært at pakke en lastbil på den mest optimale måde

Marcel Huschebeck

Marcel Huschebeck, der er chef for logistikforskning hos PTV Group i Karlsruhe i Tyskland, og hans team fandt ud af, at brug af seks forskellige størrelser modulære kasser ville dække omkring 85% af laststørrelserne. Det var et af resultaterne af det første EU-finansierede forskningsprojekt vedrørende det fysiske internet, MODULUSHCA, der blev afsluttet i 2016.

Brug af disse kasser ville resultere i omkostningsbesparelser på 15% for producenterne og op til 50% for detailhandlere fordi det vil være meget hurtigere at læsse en lastbil.

Standardiserede containere gør også pakkeprocessen mindre tidskrævende, og digitale visualiseringer kan bruges til at hjælpe. – Logistikoperatøren skal spille lidt Tetris, sagde Huschebeck. – Når du har modulære størrelser, bliver det meget lettere.

Detailhandlere

Det fysiske internet vil sandsynligvis gavne nogle typer virksomheder mere end andre. I MODULUSHCA-projektet, der fokuserede på emballerede forbrugerprodukter såsom varer, der findes i købmandsforretninger, fandt Huschebeck og hans kolleger, at store detailhandlere ville drage størst fordel af netværket, da de ofte kombinerer forskellige typer varer, når de sender dem ud til forretninger. Hvis de vil være med, kommer alle producenter imidlertid til at ændre deres kasser til standardstørrelser for at lette processen.

Ifølge Huschebeck kan det imidlertid komplicere, hvordan udgifterne bliver fordelt. Det fysiske internet vil sandsynligvis have start- og faste omkostninger, som de deltagende virksomheder skal dække. Selv om der vil være besparelser i hele forsyningskæden, kan det være svært at dele fordelene ligeligt mellem alle involverede parter. Spilteori, som involverer matematisk modellering af konkurrenternes interaktioner i sociale situationer, kan hjælpe med at finde en løsning. – Der har været tilstrækkelig forskning på det område, sagde Huschebeck. – Men i sidste ende er det en samarbejdsaktivitet og også en samarbejdsbaseret indtjeningssituation, som er ny for mange virksomhedsledere.

Huschebeck og hans team så på, hvordan konkurrerende virksomheder kunne arbejde sammen og koordinere godstransporten som led i et projekt kaldet CLUSTERS 2.0. De fokuserede på logistikknudepunkter som havne, lufthavne og fragtterminaler, hvor forskellige virksomheder i logistikbranchen ligger i nærheden, men ikke interagerer. Idéen var at se, om de bedre kunne samarbejde ved hjælp af et fælles system som det, der i øjeblikket findes i havne, hvor forskellige interessenter udveksler oplysninger om skibes ankomst og typen af varer ombord.

Et af resultaterne af projektet var udviklingen af en app til booking af tidsslots. Den kunne hjælpe de forskellige fragtselskaber med at optimere fragtlevering.

Det blev afprøvet i Bruxelles lufthavn i Belgien, hvor tilgængeligheden af groundhandlere, der sorterer forskellige typer gods, kan kontrolleres, og tidsintervaller kan bookes. Brug af appen hjalp med at reducere ventetiden, hvilket igen resulterede i omkostningsbesparelser for virksomheder. Den kunne også hjælpe groundhandlere med luftfragtplanlægning og personaleplanlægning.

Det fysiske internet vil sandsynligvis også have fordele for kunderne. En virksomheds varer sendes i øjeblikket til et primært distributionscenter, hvorfra de sendes til forretninger. Men med det fysiske internet vil opbevaringen af varer blive decentraliseret, hvilket skulle gøre det muligt at levere forsendelser hurtigere. – Du kan muligvis komme meget tættere på on-demand (leverancer), sagde Huschebeck.

Kostas Zavitsas mener, at der også kan være omkostningsbesparelser for forbrugerne som følge af en mere effektiv service. Og grønnere varedeklarationer vil sandsynligvis appellere til mange EU-forbrugere, der anser produkternes miljøpåvirkning for at være den tredjevigtigste faktor, når de beslutter sig for at foretage et køb. Der er mange emissionsfordele ved at bruge langt mere effektive transportsystemer, der bruger flere transportformer, såsom vej og jernbane, siger han.

Den næste udfordring bliver at se, hvordan det fysiske internet kan implementeres globalt. Indtil videre har Kostas Zavitsas og hans kolleger været fokuseret på specifikke transportkorridorer og knudepunkter i Europa. Men som en del af PLANET-projektet, der startede i midten af sidste år, vil de nu se på, hvordan man skaber et meget større netværk, der ville gøre det muligt at transportere gods effektivt mellem Europa og Kina, for eksempel.

De vil gerne indarbejde Silkevejen, et netværk af landruter, der forbinder Kina med Mellemøsten og Europa, i det fysiske internet og undersøger, hvilke oplysninger, der kræves, for at gøre det effektivt. Der skal også integreres forskellige transportformer, fra fly til jernbane til indre vandveje.

– Det niveau af drift og planlægning, der kræves, er til tider ganske overvældende, siger Kostas Zavitsas. – Men jeg tror, at dette niveau af kompleksitet er nødvendig for i sidste ende at komme frem til bedre løsninger.

Artiklen er oversat fra Horizon – the EU research & innovation magazine. Se den originale artikel her.

Denne uge:

Et ’fysisk’ internet kan revolutionere måden vi flytter varer på

Måden vi transporterer varer på, fra møbler til fødevarer, kan grundlæggende ændres med et nyt transportsystem, et fysisk internet. Det vil bygge på samme principper som internettet, der revolutionerede den måde information flyder rundt i verden på, med åben adgang og global forbundethed. Forskere håber at gøre det til virkelighed i 2040, når et fuldt autonomt netværk skal være på plads.

Når du sender en e-mail til en person et eller andet sted i verden, modtages den normalt hurtigt og problemfrit. Meddelelsen passerer gennem et netværk af servere, indtil den når destinationen. Men du vil ikke være klar over hvilken rute den tog.

Et fysisk internet vil fungere på samme måde. Transport- og logistikvirksomheder vil kunne få adgang til et net af ruter, der er forbundet med knudepunkter, og som omfatter forskellige transportformer, hvilket vil give dem mulighed for at strømline, hvordan varer sendes fra et sted til et andet.

Kostas Zavitsas

– Det startede med tanken om, at vi kan flytte gods rundt på samme måde, som data bevæger sig på internettet, siger Kostas Zavitsas, en forsker ved Imperial College Business School i Storbritannien.

Transport af varer fra et sted til et andet er i øjeblikket ikke så effektivt, som det kunne være. Fragtskibe er typisk ikke lastet til deres fulde kapacitet – i gennemsnit er de lastet med mindre end 50% – mens lastbiler ofte kører tomme tilbage efter at have gennemført en leverance. – Et af de største problemer i branchen i dag er, at påfyldningsprocenten ikke er så høj, siger Kostas Zavitsas. – En højere påfyldningsgrad vil have en indvirkning på omkostninger og emissioner (af CO2. Red) og skabe et langt mere bæredygtigt system.

Virksomhederne opererer også i vid udstrækning uafhængigt, hvor lagre og transportformer ikke deles. Men et af principperne for det fysiske internet er at åbne dem op for alle, svarende til, hvordan internettet er bygget på begrebet om åben adgang. To konkurrenter ville f.eks. være bedre tjent med at samarbejde, hvis de fragter varer ad samme rute. – Hvis du gør det, kan ressourcerne udnyttes meget mere effektivt, siger Kostas Zavitsas.

Digitaliser

For at skabe et sådant netværk er det første skridt at digitalisere alle tilgængelige oplysninger.

Mens der i dag træffes en mange intuitive beslutninger om, hvordan lasten skal transporteres, vil analyse af data være nøglen til det fysiske internet. Fx skal alle transportformer, lagersteder og kundelokationer registreres elektronisk sammen med realtidsoplysninger om trafikpropper, brug af havne og steder, som er flaskehalse.

Ideen er, at hvert element i netværket vil have en digital tvilling, der kan opdateres med relevante detaljer, som hvor meget plads, der er tilgængelig på et lager, eller tidsplaner for forskellige transportformer. Installation af sensorer vil være nødvendig for at fange nogle af disse data. – Vi vil så tage disse oplysninger, og en centraliseret algoritme vil dirigere en container på den optimale måde, siger Kostas Zavitsas.

Som en del af EU- projektet ICONET (2018 -2021), hvis mål var at fremstille en prototype af det fysiske internet, fandt Kostas Zavitsas og hans kolleger ud af, at en optimal rute kunne ændre sig afhængigt af en virksomheds krav.

Mens nogle ønskede varer leveret hurtigt, var andre fx mere bekymrede for pålideligheden. I det tilfælde kan det digitaliserede netværk hjælpe ved at identificere havne eller lagre, der er mindre pålidelige eller har usikre behandlingstider. – Det vil være muligt at omdirigere eller undgå bestemte steder afhængigt af kravene fra hver klient, siger Kostas Zavitsas. – Et andet stærkt kendetegn ved det fysiske internet er, at det kan tilbyde tilpassede løsninger.

Standardisering vil desuden være nøglen til at udvikle det fysiske internet. I øjeblikket kan last fra forskellige virksomheder være af forskellige former og størrelser, og det gør det svært at pakke en lastbil på den mest optimale måde

Marcel Huschebeck

Marcel Huschebeck, der er chef for logistikforskning hos PTV Group i Karlsruhe i Tyskland, og hans team fandt ud af, at brug af seks forskellige størrelser modulære kasser ville dække omkring 85% af laststørrelserne. Det var et af resultaterne af det første EU-finansierede forskningsprojekt vedrørende det fysiske internet, MODULUSHCA, der blev afsluttet i 2016.

Brug af disse kasser ville resultere i omkostningsbesparelser på 15% for producenterne og op til 50% for detailhandlere fordi det vil være meget hurtigere at læsse en lastbil.

Standardiserede containere gør også pakkeprocessen mindre tidskrævende, og digitale visualiseringer kan bruges til at hjælpe. – Logistikoperatøren skal spille lidt Tetris, sagde Huschebeck. – Når du har modulære størrelser, bliver det meget lettere.

Detailhandlere

Det fysiske internet vil sandsynligvis gavne nogle typer virksomheder mere end andre. I MODULUSHCA-projektet, der fokuserede på emballerede forbrugerprodukter såsom varer, der findes i købmandsforretninger, fandt Huschebeck og hans kolleger, at store detailhandlere ville drage størst fordel af netværket, da de ofte kombinerer forskellige typer varer, når de sender dem ud til forretninger. Hvis de vil være med, kommer alle producenter imidlertid til at ændre deres kasser til standardstørrelser for at lette processen.

Ifølge Huschebeck kan det imidlertid komplicere, hvordan udgifterne bliver fordelt. Det fysiske internet vil sandsynligvis have start- og faste omkostninger, som de deltagende virksomheder skal dække. Selv om der vil være besparelser i hele forsyningskæden, kan det være svært at dele fordelene ligeligt mellem alle involverede parter. Spilteori, som involverer matematisk modellering af konkurrenternes interaktioner i sociale situationer, kan hjælpe med at finde en løsning. – Der har været tilstrækkelig forskning på det område, sagde Huschebeck. – Men i sidste ende er det en samarbejdsaktivitet og også en samarbejdsbaseret indtjeningssituation, som er ny for mange virksomhedsledere.

Huschebeck og hans team så på, hvordan konkurrerende virksomheder kunne arbejde sammen og koordinere godstransporten som led i et projekt kaldet CLUSTERS 2.0. De fokuserede på logistikknudepunkter som havne, lufthavne og fragtterminaler, hvor forskellige virksomheder i logistikbranchen ligger i nærheden, men ikke interagerer. Idéen var at se, om de bedre kunne samarbejde ved hjælp af et fælles system som det, der i øjeblikket findes i havne, hvor forskellige interessenter udveksler oplysninger om skibes ankomst og typen af varer ombord.

Et af resultaterne af projektet var udviklingen af en app til booking af tidsslots. Den kunne hjælpe de forskellige fragtselskaber med at optimere fragtlevering.

Det blev afprøvet i Bruxelles lufthavn i Belgien, hvor tilgængeligheden af groundhandlere, der sorterer forskellige typer gods, kan kontrolleres, og tidsintervaller kan bookes. Brug af appen hjalp med at reducere ventetiden, hvilket igen resulterede i omkostningsbesparelser for virksomheder. Den kunne også hjælpe groundhandlere med luftfragtplanlægning og personaleplanlægning.

Det fysiske internet vil sandsynligvis også have fordele for kunderne. En virksomheds varer sendes i øjeblikket til et primært distributionscenter, hvorfra de sendes til forretninger. Men med det fysiske internet vil opbevaringen af varer blive decentraliseret, hvilket skulle gøre det muligt at levere forsendelser hurtigere. – Du kan muligvis komme meget tættere på on-demand (leverancer), sagde Huschebeck.

Kostas Zavitsas mener, at der også kan være omkostningsbesparelser for forbrugerne som følge af en mere effektiv service. Og grønnere varedeklarationer vil sandsynligvis appellere til mange EU-forbrugere, der anser produkternes miljøpåvirkning for at være den tredjevigtigste faktor, når de beslutter sig for at foretage et køb. Der er mange emissionsfordele ved at bruge langt mere effektive transportsystemer, der bruger flere transportformer, såsom vej og jernbane, siger han.

Den næste udfordring bliver at se, hvordan det fysiske internet kan implementeres globalt. Indtil videre har Kostas Zavitsas og hans kolleger været fokuseret på specifikke transportkorridorer og knudepunkter i Europa. Men som en del af PLANET-projektet, der startede i midten af sidste år, vil de nu se på, hvordan man skaber et meget større netværk, der ville gøre det muligt at transportere gods effektivt mellem Europa og Kina, for eksempel.

De vil gerne indarbejde Silkevejen, et netværk af landruter, der forbinder Kina med Mellemøsten og Europa, i det fysiske internet og undersøger, hvilke oplysninger, der kræves, for at gøre det effektivt. Der skal også integreres forskellige transportformer, fra fly til jernbane til indre vandveje.

– Det niveau af drift og planlægning, der kræves, er til tider ganske overvældende, siger Kostas Zavitsas. – Men jeg tror, at dette niveau af kompleksitet er nødvendig for i sidste ende at komme frem til bedre løsninger.

Artiklen er oversat fra Horizon – the EU research & innovation magazine. Se den originale artikel her.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: