Et skidt årti for tech-renommeet

Google har meddelt, at de vil begrænse tredieparts-cookies i Chrome efter at Apple, Microsoft og Mozilla har gjort det samme. Hvorfor kommer techgiganterne brugerne i møde og værner om deres privatliv? Fordi de har oplevet en række selvpåførte skandaler i det seneste årti og nu vil tage sig bedre ud i offentligheden.

Mange af os gik ind i 2010erne som glade, blåøjede forbrugere af techgiganternes produkter. Folk lagde ikke bare kattevideoer, men dybt private billeder og kommentarer på Facebook. Og vi klikkede os omkring på internettet uden at tænke over, at hvert et klik blev registreret, gemt og brugt.

I løbet af 2010erne blev vi klogere. Enhver forestilling om, at techgiganterne er til for vores skyld blev gjort til skamme. Vi fandt ud af, at vi ikke er unikke personer, vi er ikke engang kunder, vi er varer. Vores data høstes og sælges videre med og mod vores vilje. Og vi overvåges med det formål, at firmaerne kan forme os, så vi passer til deres produkter.

Og når Google nu vil begrænse brugen af tredjeparts-cookies i Chrome, er det da heller ikke et overvågningsfrit paradis, vi træder ind i. Det er kun de cookies, som andre sætter på Chrome, der bliver sat begrænsninger på. Google selv høster stadig data og deres privatlivspolitik på dansk er en 30 sider lang PDF, som ganske tydeligt forklarer, at de indsamler oplysninger om alt hvad vi foretager os, skriver i mails eller uploader.

Men med 2010ernes skandaler ser vi ikke længere Silicon Valleys giganter som gode, selvom det har været selvopfattelsen hos medarbejderne hos Google. Ifølge det amerikanske magasin Wired rangerede de techgiganterne på følgende måde: Facebook er en kujon, Amazon er aggressiv, Apple er hemmelighedsfuld, og Microsoft er respektabel og lidt kedelig, mens Google selv virkelig ønsker at gøre noget godt. Så lad os se på nogen af det seneste årtis skandaler i lyset af den opfattelse. Listen er langt fra udtømmende, for eksemplerne er næsten endeløse.

Don’t be evil

Don’t be evil – Vær ikke ond – har været et uofficielt motto for Google og en del af virksomhedens adfærdskodeks frem til maj 2018, hvor det blev fjernet. Måske fordi det blev for broget, da det blev afsløret, at Google samarbejdede med det amerikanske militær om udviklingen af autonome våben, dvs. våben der ved hjælp af kunstig intelligens kan angribe uden menneskelig indblanding. Da det kom medarbejderne for øre, blev de rasende.

En af dem var Meredith Whittaker, der organiserede en underskriftsindsamling mod Googles militære samarbejde blandt medarbejderne. Der indkom mere end 3.000 underskrifter og Google fornyede ikke kontrakten med Pentagon, der dog blev ved med at bruge Googles Cloud-platform i arbejdet med autonome våben.

Meredith Whittaker, der forsker i kunstig intelligens og etik og senere forlod Google, var også med til at organisere en en-dages strejke, hvor 20.000 Google medarbejdere krævede en ordentlig behandling af firmaets kontraktansatte medarbejdere, der nu overstiger antallet af fastansatte. Og så krævede de, at Google ændrer adfærd i mange af de skandaler, som firmaet har været en del af: Gentagne beskyldninger om seksuel chikane, de omtalte militære kontrakter og arbejdet med en censureret søgemaskine til Kina.

I 2019 prøvede Google at oprette en komite, der skulle rådgive firmet omkring etiske spørgsmål, men det endte også i en skandale, som vi tidligere har omtalt i techst

Facebook er en kujon

Facebooks værste år var utvivlsomt 2018, hvor skandalen omkring Cambridge Analytica eksploderede. Cambridge Analytica udnyttede huller i Facebooks sikkerhed til at høste data fra 87 millioner brugere. Cambridge Analytica, som arbejdede både for Donald Trump og Leave-kampagnen under Brexit afstemningen i UK, brugte de indsamlede data til at lave en psykologisk profil på de pågældende Facebook-brugere, som fik tilsendt målrettet materiale, der skulle få dem til at stemme for Trump og Brexit.

Da skandalen eksploderede i 2018 varede det flere dage før Facebooks grundlægger og topchef, Mark Zuckerberg erkendte, at selskabet havde begået fejl. ’Jeg ønsker at takke jer alle, som fortsat tror på vores mission og vores arbejde på at opbygge dette samfund sammen’, skrev han på Facebook i en total mangel på erkendelse af, at Facebook, som de andre techgiganter, er virksomheder, der tjener penge til deres ejere og ikke velgørende organisationer.

Cambridge Analytica skandalen førte til en offentlig selvransagelse, og Mark Zuckerberg forklarede sig for både den amerikanske kongres og Europa Parlamentet, men det hele førte kun til kosmetiske ændringer i Facebooks forretningsmetoder.

Og senere i 2018 var den gal igen, da FN beskyldte Facebook for at give magthaverne i Myanmar en platform for udbredelse af had mod Rohingyaerne op til fordrivelsen og folkemordet.

Aggressive Amazon

Amazon har ikke lyst til at betale sine medarbejdere en ordentlig løn. Samtidig med, at Amazons ejer og grundlægger Jeff Bezos kunne fejre den aktiestigning, der gjorde ham til verdenshistoriens rigeste person, sagde Amazon i Europa, at en løn på 90 kr. i timen er en god løn efter to års ansættelse. Alligevel viser en søgning på Google et utal af arbejdsnedlæggelser i Europa i 2018 bl.a. i Italien, Spanien, Polen og Tyskland.

Amazon er også kendt for et notorisk dårligt arbejdsmiljø. Et eksempel er fra Minnesota, hvor lagerarbejdere i 2018 gik i strejke på grund af et arbejdstempo, hvor de skulle tage 300 genstande i timen fra de robotter, der finder dem på lagerets hylder, og sende dem videre til de medarbejdere, der pakkede dem. I England fortalte Amazon-arbejdere, at de tissede i flasker for ikke at komme under Amazons produktivitetskrav. Og det kom frem, at Amazons chauffører, der skal levere 999 ud af 1.000 pakker til tiden, har været involveret i alvorlige trafikulykker.

Det går heller ikke godt med Amazon og klimaet. I september lancerede Jeff Bezos en række tiltag, der skulle reducere virksomhedens CO2-fodaftryk, bl.a. ville Amazon købe 100.000 eldrevne lastbiler. Meddelelsen kom dagen før godt 1.500 Amazon-arbejdere planlagde en en-dages strejke i protest mod Amazon manglende handling i forhold til klimakrisen. Dengang skrev Wired, at Amazons nye klimaforpligtelser ikke vil stoppe medarbejdernes protester. Og Wired fik ret, som man kan læse i denne uges globalt

Hemmelighedsfulde Apple

Det kan godt være, at Apple selv er hemmelighedsfuld, men det får brugerne af Apples personlige assistent Siri ikke lov til at være, for hun lytter altid med ligesom Amazons Alexa eller Googles Assistant. Det er især pinligt fordi Tim Cook, direktør i Apple med direkte adresse til Facebook og Google har udtalt, at ’Vi i Apple mener, at privatlivets fred er en grundlæggende menneskerettighed. Men vi erkender også, at ikke alle ser på det på samme måde. At man vægter overskud over privatlivets fred, er ikke nyt.’

Men gennem Siri har Apple lyttet til og videresendt optagelser med private samtaler mellem læger og patienter, forretningsaftaler, kriminelle forhold, seksuelt samvær osv. Optagelser var ledsaget af brugerdata, der viser placering og kontaktoplysninger.

Batterygate er et udtryk, der bruges til at beskrive det forhold, at nogle iPhone ejere, der har ældre modeller, i 2016 oplevede at deres telefoner lukkede uden grund eller blev meget langsomme. Mange fik mistanke om, at det var planlagt fra Apple side, for at få brugerne til at købe nye telefoner. I 2017 måtte Apple indrømme, at de havde sænket ydeevnen på telefoner med ældre batterier. Det skulle være sket for at undgå, at de lukkede uventet. Bestemt ikke, sagde de, for at tilskynde til køb af nyere modeller.

Microsoft er hverken respektabel eller kedelig

Antagelsen om, at Microsoft skulle være respektabel, er langt fra virkeligheden, for firmaet har været involveret i flere korruptionssager i det forløbne årti. I 2013 og 2014 solgte Microsoft softwareprogrammer som fx Word og Excel til mellemhandlere i Ungarn med kæmpe nedslag i prisen. Mellemhandlerne solgte derefter softwaren videre til de ungarske myndigheder til fuld pris, og fortjenesten blev brugt til bestikkelse af dem, der besluttede at købe Microsofts produkter.

I juli 2019 betalte Microsoft en bøde på mere end 25 millioner dollar til de føderale myndigheder i USA for at afslutte sagen. Microsofts direktør Brad Smith skrev I den forbindelse I et brev til medarbejderne, at den form for forretningsmetoder var totalt uacceptable og kun involverede nogle få ansatte.

Det kan undre, for de amerikanske myndigheder har fundet tegn på tilsvarende forretningsmetoder i Microsoft-kontorer i Saudi-Arabien, Thailand, Tyrkiet, Kina, Rumænien, Italien, Rusland og Pakistan.

Sexchikane er åbenbart en integreret del af miljøet i Sillicon Vally, som også Microsoft har oplevet sin del af. I 2015 blev Microsoft sagsøgt af en kvindelig ingeniør for at være diskriminerende overfor kvinder, og det første til en lang række klager om sexisme og seksuel chikane. I 2018 kom der så en rapport, der afslørede, at i tidsrummet fra 2010 til 2016 var der indgivet over 200 klager over sexchikane mod kvinder i Microsoft. Det fik virksomheden til at ændre sin personalepolitik for at undgå chikanesager.

Men i 2019 var den gal igen. Medierne bragte flere historier om sexisme og chikane i Microsoft og kunne afsløre mere end 90 sider med e-mails skrevet af kvinder, der klagede over seksuel chikane. Fx fra kvinder, der var blevet tvunget til at sidde på mandlige kollegers skød. Svaret fra ledere og personaleafdelingen i Microsoft var ofte, at det bare var udtryk for flirt eller det blev ignoreret på grund af manglende beviser. Microsoft har igen lovet bod og bedring.

Denne uge:

Et skidt årti for tech-renommeet

Google har meddelt, at de vil begrænse tredieparts-cookies i Chrome efter at Apple, Microsoft og Mozilla har gjort det samme. Hvorfor kommer techgiganterne brugerne i møde og værner om deres privatliv? Fordi de har oplevet en række selvpåførte skandaler i det seneste årti og nu vil tage sig bedre ud i offentligheden.

Mange af os gik ind i 2010erne som glade, blåøjede forbrugere af techgiganternes produkter. Folk lagde ikke bare kattevideoer, men dybt private billeder og kommentarer på Facebook. Og vi klikkede os omkring på internettet uden at tænke over, at hvert et klik blev registreret, gemt og brugt.

I løbet af 2010erne blev vi klogere. Enhver forestilling om, at techgiganterne er til for vores skyld blev gjort til skamme. Vi fandt ud af, at vi ikke er unikke personer, vi er ikke engang kunder, vi er varer. Vores data høstes og sælges videre med og mod vores vilje. Og vi overvåges med det formål, at firmaerne kan forme os, så vi passer til deres produkter.

Og når Google nu vil begrænse brugen af tredjeparts-cookies i Chrome, er det da heller ikke et overvågningsfrit paradis, vi træder ind i. Det er kun de cookies, som andre sætter på Chrome, der bliver sat begrænsninger på. Google selv høster stadig data og deres privatlivspolitik på dansk er en 30 sider lang PDF, som ganske tydeligt forklarer, at de indsamler oplysninger om alt hvad vi foretager os, skriver i mails eller uploader.

Men med 2010ernes skandaler ser vi ikke længere Silicon Valleys giganter som gode, selvom det har været selvopfattelsen hos medarbejderne hos Google. Ifølge det amerikanske magasin Wired rangerede de techgiganterne på følgende måde: Facebook er en kujon, Amazon er aggressiv, Apple er hemmelighedsfuld, og Microsoft er respektabel og lidt kedelig, mens Google selv virkelig ønsker at gøre noget godt. Så lad os se på nogen af det seneste årtis skandaler i lyset af den opfattelse. Listen er langt fra udtømmende, for eksemplerne er næsten endeløse.

Don’t be evil

Don’t be evil – Vær ikke ond – har været et uofficielt motto for Google og en del af virksomhedens adfærdskodeks frem til maj 2018, hvor det blev fjernet. Måske fordi det blev for broget, da det blev afsløret, at Google samarbejdede med det amerikanske militær om udviklingen af autonome våben, dvs. våben der ved hjælp af kunstig intelligens kan angribe uden menneskelig indblanding. Da det kom medarbejderne for øre, blev de rasende.

En af dem var Meredith Whittaker, der organiserede en underskriftsindsamling mod Googles militære samarbejde blandt medarbejderne. Der indkom mere end 3.000 underskrifter og Google fornyede ikke kontrakten med Pentagon, der dog blev ved med at bruge Googles Cloud-platform i arbejdet med autonome våben.

Meredith Whittaker, der forsker i kunstig intelligens og etik og senere forlod Google, var også med til at organisere en en-dages strejke, hvor 20.000 Google medarbejdere krævede en ordentlig behandling af firmaets kontraktansatte medarbejdere, der nu overstiger antallet af fastansatte. Og så krævede de, at Google ændrer adfærd i mange af de skandaler, som firmaet har været en del af: Gentagne beskyldninger om seksuel chikane, de omtalte militære kontrakter og arbejdet med en censureret søgemaskine til Kina.

I 2019 prøvede Google at oprette en komite, der skulle rådgive firmet omkring etiske spørgsmål, men det endte også i en skandale, som vi tidligere har omtalt i techst

Facebook er en kujon

Facebooks værste år var utvivlsomt 2018, hvor skandalen omkring Cambridge Analytica eksploderede. Cambridge Analytica udnyttede huller i Facebooks sikkerhed til at høste data fra 87 millioner brugere. Cambridge Analytica, som arbejdede både for Donald Trump og Leave-kampagnen under Brexit afstemningen i UK, brugte de indsamlede data til at lave en psykologisk profil på de pågældende Facebook-brugere, som fik tilsendt målrettet materiale, der skulle få dem til at stemme for Trump og Brexit.

Da skandalen eksploderede i 2018 varede det flere dage før Facebooks grundlægger og topchef, Mark Zuckerberg erkendte, at selskabet havde begået fejl. ’Jeg ønsker at takke jer alle, som fortsat tror på vores mission og vores arbejde på at opbygge dette samfund sammen’, skrev han på Facebook i en total mangel på erkendelse af, at Facebook, som de andre techgiganter, er virksomheder, der tjener penge til deres ejere og ikke velgørende organisationer.

Cambridge Analytica skandalen førte til en offentlig selvransagelse, og Mark Zuckerberg forklarede sig for både den amerikanske kongres og Europa Parlamentet, men det hele førte kun til kosmetiske ændringer i Facebooks forretningsmetoder.

Og senere i 2018 var den gal igen, da FN beskyldte Facebook for at give magthaverne i Myanmar en platform for udbredelse af had mod Rohingyaerne op til fordrivelsen og folkemordet.

Aggressive Amazon

Amazon har ikke lyst til at betale sine medarbejdere en ordentlig løn. Samtidig med, at Amazons ejer og grundlægger Jeff Bezos kunne fejre den aktiestigning, der gjorde ham til verdenshistoriens rigeste person, sagde Amazon i Europa, at en løn på 90 kr. i timen er en god løn efter to års ansættelse. Alligevel viser en søgning på Google et utal af arbejdsnedlæggelser i Europa i 2018 bl.a. i Italien, Spanien, Polen og Tyskland.

Amazon er også kendt for et notorisk dårligt arbejdsmiljø. Et eksempel er fra Minnesota, hvor lagerarbejdere i 2018 gik i strejke på grund af et arbejdstempo, hvor de skulle tage 300 genstande i timen fra de robotter, der finder dem på lagerets hylder, og sende dem videre til de medarbejdere, der pakkede dem. I England fortalte Amazon-arbejdere, at de tissede i flasker for ikke at komme under Amazons produktivitetskrav. Og det kom frem, at Amazons chauffører, der skal levere 999 ud af 1.000 pakker til tiden, har været involveret i alvorlige trafikulykker.

Det går heller ikke godt med Amazon og klimaet. I september lancerede Jeff Bezos en række tiltag, der skulle reducere virksomhedens CO2-fodaftryk, bl.a. ville Amazon købe 100.000 eldrevne lastbiler. Meddelelsen kom dagen før godt 1.500 Amazon-arbejdere planlagde en en-dages strejke i protest mod Amazon manglende handling i forhold til klimakrisen. Dengang skrev Wired, at Amazons nye klimaforpligtelser ikke vil stoppe medarbejdernes protester. Og Wired fik ret, som man kan læse i denne uges globalt

Hemmelighedsfulde Apple

Det kan godt være, at Apple selv er hemmelighedsfuld, men det får brugerne af Apples personlige assistent Siri ikke lov til at være, for hun lytter altid med ligesom Amazons Alexa eller Googles Assistant. Det er især pinligt fordi Tim Cook, direktør i Apple med direkte adresse til Facebook og Google har udtalt, at ’Vi i Apple mener, at privatlivets fred er en grundlæggende menneskerettighed. Men vi erkender også, at ikke alle ser på det på samme måde. At man vægter overskud over privatlivets fred, er ikke nyt.’

Men gennem Siri har Apple lyttet til og videresendt optagelser med private samtaler mellem læger og patienter, forretningsaftaler, kriminelle forhold, seksuelt samvær osv. Optagelser var ledsaget af brugerdata, der viser placering og kontaktoplysninger.

Batterygate er et udtryk, der bruges til at beskrive det forhold, at nogle iPhone ejere, der har ældre modeller, i 2016 oplevede at deres telefoner lukkede uden grund eller blev meget langsomme. Mange fik mistanke om, at det var planlagt fra Apple side, for at få brugerne til at købe nye telefoner. I 2017 måtte Apple indrømme, at de havde sænket ydeevnen på telefoner med ældre batterier. Det skulle være sket for at undgå, at de lukkede uventet. Bestemt ikke, sagde de, for at tilskynde til køb af nyere modeller.

Microsoft er hverken respektabel eller kedelig

Antagelsen om, at Microsoft skulle være respektabel, er langt fra virkeligheden, for firmaet har været involveret i flere korruptionssager i det forløbne årti. I 2013 og 2014 solgte Microsoft softwareprogrammer som fx Word og Excel til mellemhandlere i Ungarn med kæmpe nedslag i prisen. Mellemhandlerne solgte derefter softwaren videre til de ungarske myndigheder til fuld pris, og fortjenesten blev brugt til bestikkelse af dem, der besluttede at købe Microsofts produkter.

I juli 2019 betalte Microsoft en bøde på mere end 25 millioner dollar til de føderale myndigheder i USA for at afslutte sagen. Microsofts direktør Brad Smith skrev I den forbindelse I et brev til medarbejderne, at den form for forretningsmetoder var totalt uacceptable og kun involverede nogle få ansatte.

Det kan undre, for de amerikanske myndigheder har fundet tegn på tilsvarende forretningsmetoder i Microsoft-kontorer i Saudi-Arabien, Thailand, Tyrkiet, Kina, Rumænien, Italien, Rusland og Pakistan.

Sexchikane er åbenbart en integreret del af miljøet i Sillicon Vally, som også Microsoft har oplevet sin del af. I 2015 blev Microsoft sagsøgt af en kvindelig ingeniør for at være diskriminerende overfor kvinder, og det første til en lang række klager om sexisme og seksuel chikane. I 2018 kom der så en rapport, der afslørede, at i tidsrummet fra 2010 til 2016 var der indgivet over 200 klager over sexchikane mod kvinder i Microsoft. Det fik virksomheden til at ændre sin personalepolitik for at undgå chikanesager.

Men i 2019 var den gal igen. Medierne bragte flere historier om sexisme og chikane i Microsoft og kunne afsløre mere end 90 sider med e-mails skrevet af kvinder, der klagede over seksuel chikane. Fx fra kvinder, der var blevet tvunget til at sidde på mandlige kollegers skød. Svaret fra ledere og personaleafdelingen i Microsoft var ofte, at det bare var udtryk for flirt eller det blev ignoreret på grund af manglende beviser. Microsoft har igen lovet bod og bedring.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: