Fire alternativer til den nuværende creepy digitale reklamemodel

En ny rapport fra Panoptykon Foundation peger på, at vi ikke behøver finde os i techgiganternes reklamemodel. Frem for Chrome kan man browsere som Safari og Firefox, som blokerer for tredjeparts cookies. Og en anden annoncemodel kan endda øge virksomhedernes omsætning.

Pernille Tranberg underviser, holder foredrag og rådgiver om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.

Hun er medstifter af den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu https://dataethics.eu/, der fremmer etisk ansvarlig brug af persondata.

Hun har skrevet 7 bøger og er tidligere journalist på Politiken og chefredaktør på Tænk

Klummen udtrykker alene skribentens holdninger.

Enten holder vi os til den nuværende digitale reklame infrastuktur (som er ulovlig ifølge bl.a. de belgiske datamyndigheder), hvor detaljerede data om os indsamles til brug af mikromålrettede reklamer, eller også må vi betale for indhold.

Dette er den konventionelle tænkning, enten eller. Men en rapport fra Panoptykon Foundation peger på fire alternativer modeller, som publicistiske medier kunne vælge for at komme ud af den nuværende model, der for mange brugere er creepy, fordi de deler data om deres kunder med tusindvis af andre enheder i modellen, som kort kaldes AdTech.

Nedenfor vises de fire modeller;

  1. Den sikkerhedsorienterede målretning
  2. Brug af førstepartscookies til målretning
  3. Udgiversamarbejder
  4. Kontekstuel målretning.

Den sikkerhedsorienterede målretning

Sikkerhedsorienteret målretning handler om at målrette annoncer mod interessegrupper fremfor mod enkeltpersoner. Det kan være virksomheden bag en browser eller en uafhængig organisation, som er ansvarlig for at overvåge og analysere mønstre for brugernes adfærd på tværs af forskellige websteder og skabe kohorter af lignende brugere (’flokke’).

Google arbejder på dette med ‘Privacy Sandbox’ og vil have browsere (og dermed sig selv) til at være ansvarlige, mens konkurrenten Criteo, der arbejder med projektet Sparrow, argumenterer for en uafhængig gatekeeper for at lette auktioner over for flokken fremfor at det er Google, som så kommer til at kontrollere det meste, da deres browser Chrome sidder på klart den største markedsandel.

Brave-browseren har for et år siden introduceret en model, der kombinerer sikkerhedsorienteret reklame og mikro-betalinger, hvor data ikke deles med annoncører. Panoptykon-rapporten siger, at denne løsning ikke adresserer de bekymringer, mange har såsom diskrimination, uretfærdighed eller manglende gennemsigtighed, og forbrugeren kan sagtens opleve modellen som creepy.

Brug af førsteparts cookies til målretning

Browsere som Safari og Firefox (som stærkt anbefales fremfor Chrome) blokerer allerede som udgangspunkt (by default) for tredjeparts cookies (også kaldet marketing-cookies, der deler data). I kølvandet på disse tiltag fra Apple (ejer Safari) og Mozilla (ejer Firefox), har Google meddelt, at Chrome vil gøre det samme i 2022.

I stedet kan man bruge førstepart cookies. Det er cookies, som bruges til at huske din adgangskode eller hvad du lægger i din indkøbskurv, og det er data, et websted får direkte fra brugeren, og som det ikke deler med andre. Det er baseret på et direkte forhold mellem hjemmesiden og brugeren, og kan bruges til mindre påtrængende målretning, skriver Panoptykon. Ifølge rapporten er Zeus Insights en målretningsplatform, der er udviklet af Washington Post, og et lignende eksempel er Forte bygget af Vox Media.

Udgiversamarbejder

Udgivere kan gå sammen om fælles annoncørplatforme og løsrive sig fra det nuværende system, hvor udgivere ofte får mindre end 30% af annonceringsbudgettet, mens spillere som Google og Facebook får det meste. Der findes allerede sådanne udgiversamarbejder i form af fx TrustX, der ejes af Digital Content Next – en non-profit forlagsbrancheorganisation i USA samt The Ozone-projektet med over 90 af Storbritanniens største udgivere, såsom The Guardian eller The Telegraph. Samarbejde om datadeling og fælles reklameplatforme findes også i Frankrig (La Place Media), Tjekkiet (CPEx) og Danmark (DPN).

MEN dette alternativ er ifølge rapporten ikke nødvendigvis bedre end det nuværende, da den kan skabe endnu mere konkurrence om brugernes data og ikke løser de kæmpe ulemper for brugerne ved den nuværende model. Tværtimod – den kan yderligere forværre dem, ifølge rapporten.

Kontekstuel målretning.

Kontekstuel målretning blev i vid udstrækning brugt inden cookies og realtime bidding overtog. Her er annoncer målrettet mod de nøgleord, vi søger efter på hjemmesiden. Søger du på italiensk vin, får du en reklame for italiensk vin – ikke en reklame der er baseret på detaljeret viden om dig. Data bruges altså ikke til profilering og målretning, og metoden er GDPR-kompatibel og er dermed attraktiv for mange.

Søgemaskiner som Qwant og Duckduckgo og danske Givero bruger kontekstuel målretning. Rapporten henviser til nogle konkrete beviser på fordelene ved denne model: Efter at have valgt kontekstuel målretning modellen, oplevede det hollandske offentlige TV en 68% månedlig gennemsnitlig omsætningsstigning, og norske udgivere, der gjorde det samme blev i gennemsnit betalt 2,3 gange mere for kontekstuelle annoncer end for adfærdsmæssige annoncer.

Læs den fulde rapport, der er sponsoreret af Mozilla Foundation her

Ifølge Panoptykon bliver ad tech-branchen gransket af databeskyttelsesmyndigheder i 17 EU-jurisdiktioner (og i Belgien er metoden blevet forbudt), men de fleste fortsætter som normalt, fordi tilsynsmyndighederne ikke gør nok, mener Rapporten, der anbefaler følgende:

’For at bryde denne onde cirkel, bør EU – bortset fra at håndhæve GDPR – vedtage et systemisk reguleringssvar, der sigter mod at løse grundårsagen og ikke symptomerne på problemet. En sammenhængende lovgivningsramme vil omfatte både

1) et forbud mod sporing og mikromålretning på tværs af websteder i ePrivacy-forordningen, og

2) en effektiv begrænsning af onlineplatformenes magt til at indsamle data i Digital Services Act-pakken.’

Denne uge:

Fire alternativer til den nuværende creepy digitale reklamemodel

En ny rapport fra Panoptykon Foundation peger på, at vi ikke behøver finde os i techgiganternes reklamemodel. Frem for Chrome kan man browsere som Safari og Firefox, som blokerer for tredjeparts cookies. Og en anden annoncemodel kan endda øge virksomhedernes omsætning.

Pernille Tranberg underviser, holder foredrag og rådgiver om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.

Hun er medstifter af den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu https://dataethics.eu/, der fremmer etisk ansvarlig brug af persondata.

Hun har skrevet 7 bøger og er tidligere journalist på Politiken og chefredaktør på Tænk

Klummen udtrykker alene skribentens holdninger.

Enten holder vi os til den nuværende digitale reklame infrastuktur (som er ulovlig ifølge bl.a. de belgiske datamyndigheder), hvor detaljerede data om os indsamles til brug af mikromålrettede reklamer, eller også må vi betale for indhold.

Dette er den konventionelle tænkning, enten eller. Men en rapport fra Panoptykon Foundation peger på fire alternativer modeller, som publicistiske medier kunne vælge for at komme ud af den nuværende model, der for mange brugere er creepy, fordi de deler data om deres kunder med tusindvis af andre enheder i modellen, som kort kaldes AdTech.

Nedenfor vises de fire modeller;

  1. Den sikkerhedsorienterede målretning
  2. Brug af førstepartscookies til målretning
  3. Udgiversamarbejder
  4. Kontekstuel målretning.

Den sikkerhedsorienterede målretning

Sikkerhedsorienteret målretning handler om at målrette annoncer mod interessegrupper fremfor mod enkeltpersoner. Det kan være virksomheden bag en browser eller en uafhængig organisation, som er ansvarlig for at overvåge og analysere mønstre for brugernes adfærd på tværs af forskellige websteder og skabe kohorter af lignende brugere (’flokke’).

Google arbejder på dette med ‘Privacy Sandbox’ og vil have browsere (og dermed sig selv) til at være ansvarlige, mens konkurrenten Criteo, der arbejder med projektet Sparrow, argumenterer for en uafhængig gatekeeper for at lette auktioner over for flokken fremfor at det er Google, som så kommer til at kontrollere det meste, da deres browser Chrome sidder på klart den største markedsandel.

Brave-browseren har for et år siden introduceret en model, der kombinerer sikkerhedsorienteret reklame og mikro-betalinger, hvor data ikke deles med annoncører. Panoptykon-rapporten siger, at denne løsning ikke adresserer de bekymringer, mange har såsom diskrimination, uretfærdighed eller manglende gennemsigtighed, og forbrugeren kan sagtens opleve modellen som creepy.

Brug af førsteparts cookies til målretning

Browsere som Safari og Firefox (som stærkt anbefales fremfor Chrome) blokerer allerede som udgangspunkt (by default) for tredjeparts cookies (også kaldet marketing-cookies, der deler data). I kølvandet på disse tiltag fra Apple (ejer Safari) og Mozilla (ejer Firefox), har Google meddelt, at Chrome vil gøre det samme i 2022.

I stedet kan man bruge førstepart cookies. Det er cookies, som bruges til at huske din adgangskode eller hvad du lægger i din indkøbskurv, og det er data, et websted får direkte fra brugeren, og som det ikke deler med andre. Det er baseret på et direkte forhold mellem hjemmesiden og brugeren, og kan bruges til mindre påtrængende målretning, skriver Panoptykon. Ifølge rapporten er Zeus Insights en målretningsplatform, der er udviklet af Washington Post, og et lignende eksempel er Forte bygget af Vox Media.

Udgiversamarbejder

Udgivere kan gå sammen om fælles annoncørplatforme og løsrive sig fra det nuværende system, hvor udgivere ofte får mindre end 30% af annonceringsbudgettet, mens spillere som Google og Facebook får det meste. Der findes allerede sådanne udgiversamarbejder i form af fx TrustX, der ejes af Digital Content Next – en non-profit forlagsbrancheorganisation i USA samt The Ozone-projektet med over 90 af Storbritanniens største udgivere, såsom The Guardian eller The Telegraph. Samarbejde om datadeling og fælles reklameplatforme findes også i Frankrig (La Place Media), Tjekkiet (CPEx) og Danmark (DPN).

MEN dette alternativ er ifølge rapporten ikke nødvendigvis bedre end det nuværende, da den kan skabe endnu mere konkurrence om brugernes data og ikke løser de kæmpe ulemper for brugerne ved den nuværende model. Tværtimod – den kan yderligere forværre dem, ifølge rapporten.

Kontekstuel målretning.

Kontekstuel målretning blev i vid udstrækning brugt inden cookies og realtime bidding overtog. Her er annoncer målrettet mod de nøgleord, vi søger efter på hjemmesiden. Søger du på italiensk vin, får du en reklame for italiensk vin – ikke en reklame der er baseret på detaljeret viden om dig. Data bruges altså ikke til profilering og målretning, og metoden er GDPR-kompatibel og er dermed attraktiv for mange.

Søgemaskiner som Qwant og Duckduckgo og danske Givero bruger kontekstuel målretning. Rapporten henviser til nogle konkrete beviser på fordelene ved denne model: Efter at have valgt kontekstuel målretning modellen, oplevede det hollandske offentlige TV en 68% månedlig gennemsnitlig omsætningsstigning, og norske udgivere, der gjorde det samme blev i gennemsnit betalt 2,3 gange mere for kontekstuelle annoncer end for adfærdsmæssige annoncer.

Læs den fulde rapport, der er sponsoreret af Mozilla Foundation her

Ifølge Panoptykon bliver ad tech-branchen gransket af databeskyttelsesmyndigheder i 17 EU-jurisdiktioner (og i Belgien er metoden blevet forbudt), men de fleste fortsætter som normalt, fordi tilsynsmyndighederne ikke gør nok, mener Rapporten, der anbefaler følgende:

’For at bryde denne onde cirkel, bør EU – bortset fra at håndhæve GDPR – vedtage et systemisk reguleringssvar, der sigter mod at løse grundårsagen og ikke symptomerne på problemet. En sammenhængende lovgivningsramme vil omfatte både

1) et forbud mod sporing og mikromålretning på tværs af websteder i ePrivacy-forordningen, og

2) en effektiv begrænsning af onlineplatformenes magt til at indsamle data i Digital Services Act-pakken.’

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: