Fremtidens arbejde efter corona

Følgerne af den globale coronavirus ser ud til at ændre verden – måske for altid. Landenes nedlukninger af hele samfund og indelukning af borgerne kan resultere i brud på vaner og adfærd. Det kan føre til gennemgribende teknologiske forandringer i vores måde at omgås hinanden på.

Forandringerne som følge af coronaepidemien viser sig stadig hurtigere. Mønsteret er næsten ens i de fleste vestlige lande. Myndighederne lukker virksomheder og steder, hvor mennesker samles i stort tal, og i grelle tilfælde udsteder de også udgangsforbud. Udviklingen medfører enorme problemer i virksomheder der er afhængige af, at folk er til stede i stort antal: Luftfartsselskaber, underholdningsbranchen, hotel- og restaurationsbranchen og sport for at nævne de første og hårdest ramte. Samtidig med at en stor del af både samfund og borgere oplever en ukendt situation med fuldt stop i hverdagens arbejde og bortfald af indtjenings- og livsgrundlag, er andre brancher begyndt at opruste eller operere på nye teknologiske platforme.

Små virksomheder og enkeltmands virksomheder leverer ydelser over nettet til det fænomen, der har fået betegnelsen ’shut-in økonomi: Fitness-centre sælger udstyr og træningstimer online, restauranter er begyndt at levere take-away via apps, og videoprogrammer med undervisningstilbud på nettet vokser med stor hast. Men det bliver tech-virksomhederne som virkelig kommer til at ændre fremtidens erhvervsliv. De store teknologifirmaer har været nogle af de første, der skiftede til fjern- eller hjemmearbejde, fordi de allerede bygger på eksisterende infrastruktur, som chatgrupper, distanceadgang til unik software, og det faktum at meget vidensarbejde kan udføres eksternt.

Nye vaner

Andre brancher har det vanskeligere, og den nye situation kræver omlægning i stor stil. Virksomhedsrutiner som møder og konferencer, der normalt er indarbejdet i faste tider og steder, skal nu, hvis det kan lade sig gøre, foregå enten i webinarer, skærmkonsultationer eller via videokonferencer, som kræver ny viden og ny disciplin for at fungere. Selv store internationale konferencer bliver nu hasteomlagt til at foregå på skærme. Alt sammen viden til en ændret drift af fremtidens virksomhedspraksis.

Krydstogtskib, St. Thomas. Foto: Sigurd Tao Lyngse

Det samme gælder i høj grad undervisningsverdenen. Undervisere i de lande som teknologisk kan gennemføre fjern- eller hjemmeundervisning har nærmest helt uforberedt skullet vænne sig til at sidde foran deres elever eller studerende via en skærm. Situationen har affødt mange spørgsmål og overraskelser, men hjemlige tilbagemeldinger er foreløbig, at både lærere, elever, studerende og teknologien klarer det bedre for hver dag hjemmeskolen fungerer, selvom de fleste ønsker sig tilbage til den tidligere hverdag. Spørgsmålet er nu, om coronakrisen vil kaste så meget øvelse og erfaring af sig, at hjemmeundervisning og studentervejledning vil forblive en større del af fremtidens undervisning.

Sundhedssystemerne

Telemedicin er blevet et centralt omdrejningspunkt som følge af krisen. Alle kan forstå baggrunden for, at man ikke skal møde op i lægens venteværelse på grund af smitterisikoen, og villigheden til at lære at bruge nettets videomuligheder er vokset markant. Det er utænkeligt at et primært sundhedssystem som de praktiserende læger vil falde tilbage til overfyldte venteværelser og tidnød i forhold til alt for store patientantal, der kan betjenes mere effektivt med netkonsultationer. Der er dog det problem, at de ældre som oftest har brug for lægekontakt har det vanskeligt med de digitale teknologier, men hvis gevinsten i form af effektivitet og forhåbentlig tilfredshed er stor nok, vil netkonsultationer blive bedre designet og have et langt større potentiale end det hidtidige niveau.

Hvad kan vi ellers vente os af sundhedsteknologierne? Bedre sundhedsplejesystemer med pandemiske responsenheder, der hurtigt kan bevæge sig for at identificere og indkapsle udbrud, før de begynder at sprede sig, og evnen til hurtigt at forbedre produktionen af medicinsk udstyr, testkits og lægemidler. Det er for sent at stoppe Covid-19, men erfaringen kan hjælpe med fremtidige pandemier.

Tendenser i tech-virksomhederne

Væksten i hjemmearbejdet viser, at udviklingen rummer udfordringer såvel som muligheder. Både startup-virksomheder som Slacks kommunikationssoftware til virksomheder og Zooms software til videokonferencer samt etablerede giganter, som Google og Microsoft udgiver deres værktøjer gratis i håb om, at folk, der begynder at bruge dem i krisen, vil fortsætte, når en ny normalitet indfinder sig. Nogle af de store tech-virksomheder overser imidlertid også en risiko for, at deres ansatte befinder sig så godt med en fin ny hjemmearbejdsplads, de har fået installeret i forbindelse med coronakrisen, at de vil foretrække den tilværelse, når hverdagen vender tilbage.

Hjemmearbejdende – tirsdag 31.03.2020 kl. 13.30 Værløse

Det ser i stigende grad ud som om situationen ikke vil vende tilbage til, hvordan den var. Mange ansatte i virksomheder, der har sendt alt personale hjem på grund af krisen, begynder allerede at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de behøver at være på kontoret i det hele taget. Og tech-virksomhederne fremmer tendensen; ledelsen af web-redigeringsprogrammet WordPress fremskriver ændringerne, som kan give mulighed for at mange virksomheder nu kan opbygge en kultur, der udvider medarbejdernes arbejdsfleksibilitet. Store grupper på arbejdsmarkedet vil få mulighed for at opleve dage uden langvarige pendlerrejser eller en ufleksibel hverdag ved et arbejde langt fra hjemadressen, når et familiemedlem er sygt. Den nuværende situation kan være en chance for en stor nulstilling med hensyn til, hvordan vi arbejder, mener flere af de store tech-virksomheder. Slack er fuldt forberedt og har meldt samme budskab ud.

Konsekvenser for andre end tech-giganterne

Krisen fører til ny adfærd, og når ’shut-in’ bliver til en tendens, er konsekvensen at virksomheder der står for udbringning, får stor betydning for at holde samfundene i gang, som det viste sig i Wuhan i Kina. I San Francisco begynder folk nu at holde sig væk fra mulige udsatte steder – eller helt afholde sig fra at tage af sted. Flere mennesker bestiller dagligvarer eller menuer hellere end at udsætte sig for risiko. Den aktuelle kriseudvikling er imidlertid usikker for store dele af gig-økonomien, og fx ser det ud til at freelancere, små selvstændige og sæsonarbejdere vil få problemer med at fastholde en nogenlunde stabil kontakt til arbejdsmarkedet eller bare til samfundet.

Brancher der varetager persontransport, kommer også til at opleve vedvarende forandringer. Erfaringen fra de globale smitteveje via fly eller smittekoncentrationen på krydstogtskibene vil medføre helt nye metoder til kontrol og begrænsning af smittemuligheder, ligesom angrebet på World Trade Center fuldstændig ændrede luftfarten efter 11. september 2001. De to transportbrancher vil opleve, at der kommer til at gå lang tid før normale tilstande vender tilbage, hvis nogensinde. Krisen er så gennemgribende, at mange rejser, ikke vil blive foretaget af økonomiske årsager i en lang fremtid, men også forsigtighed og fravær af egentlig lyst til at rejse langt vil få indflydelse på beslutningerne. Konsekvensen af en sandsynlig modvilje mod at flyve eller opholde sig på et krydstogtskib kan blive en nulstilling af turisme i mange lande, som ellers har et livsvigtigt økonomisk grundlag i netop turistindustrien.

Læren af covid-19

Måske en verden, hvor man skal tilmeldes en service, der sporer ens bevægelser via mobiltelefonen før en flyvning. Flyselskabet vil ikke kunne se, hvor man har befundet sig, men selskabet vil få en advarsel, hvis man har været tæt på kendte inficerede personer eller har opholdt sig i hotspots for smitsomme sygdomme. Der kan også komme tilsvarende krav ved indgangen til store spillesteder, regeringsbygninger eller til offentlig transport. Det er ikke usandsynligt, at der fremover bliver etableret temperaturskannere overalt, og at ens arbejdsplads muligvis vil kræve, at man bærer en sensor, som måler ens temperatur eller andre fysiske signaler – hvis man altså ikke er på hjemmearbejde.

Når natklubber og spillesteder beder om bevis for alder, kan de i fremtiden bede om bevis for immunitet – et identitetskort eller en slags digital verifikation via din telefon, der viser, at du allerede er kommet dig efter eller er blevet vaccineret mod de nyeste virusstammer.

En utopi efter corona

Når verdens hovedstæder holder stille uden biltrafik og flyene står på jorden, så kan NASAs vejrsatellitter måle, hvordan kloden ville have det i en fremtid med ingen eller meget mindre CO2. Kan vi nu forvente, at de store industrinationers regeringer vil prioritere virksomhedernes overlevelse før deres befolkningers, og sætte fuld aktivitet i gang for at nå business as usual så hurtigt som muligt? Eller kan man forestille sig, en verden med færre forretningsrejser og konferencer, færre fly og krydstogtskibe, flere el-biler, flere cyklister, færre røde bøffer og meget mindre brug af fossile brændstoffer?

Denne uge:

Fremtidens arbejde efter corona

Følgerne af den globale coronavirus ser ud til at ændre verden – måske for altid. Landenes nedlukninger af hele samfund og indelukning af borgerne kan resultere i brud på vaner og adfærd. Det kan føre til gennemgribende teknologiske forandringer i vores måde at omgås hinanden på.

Forandringerne som følge af coronaepidemien viser sig stadig hurtigere. Mønsteret er næsten ens i de fleste vestlige lande. Myndighederne lukker virksomheder og steder, hvor mennesker samles i stort tal, og i grelle tilfælde udsteder de også udgangsforbud. Udviklingen medfører enorme problemer i virksomheder der er afhængige af, at folk er til stede i stort antal: Luftfartsselskaber, underholdningsbranchen, hotel- og restaurationsbranchen og sport for at nævne de første og hårdest ramte. Samtidig med at en stor del af både samfund og borgere oplever en ukendt situation med fuldt stop i hverdagens arbejde og bortfald af indtjenings- og livsgrundlag, er andre brancher begyndt at opruste eller operere på nye teknologiske platforme.

Små virksomheder og enkeltmands virksomheder leverer ydelser over nettet til det fænomen, der har fået betegnelsen ’shut-in økonomi: Fitness-centre sælger udstyr og træningstimer online, restauranter er begyndt at levere take-away via apps, og videoprogrammer med undervisningstilbud på nettet vokser med stor hast. Men det bliver tech-virksomhederne som virkelig kommer til at ændre fremtidens erhvervsliv. De store teknologifirmaer har været nogle af de første, der skiftede til fjern- eller hjemmearbejde, fordi de allerede bygger på eksisterende infrastruktur, som chatgrupper, distanceadgang til unik software, og det faktum at meget vidensarbejde kan udføres eksternt.

Nye vaner

Andre brancher har det vanskeligere, og den nye situation kræver omlægning i stor stil. Virksomhedsrutiner som møder og konferencer, der normalt er indarbejdet i faste tider og steder, skal nu, hvis det kan lade sig gøre, foregå enten i webinarer, skærmkonsultationer eller via videokonferencer, som kræver ny viden og ny disciplin for at fungere. Selv store internationale konferencer bliver nu hasteomlagt til at foregå på skærme. Alt sammen viden til en ændret drift af fremtidens virksomhedspraksis.

Krydstogtskib, St. Thomas. Foto: Sigurd Tao Lyngse

Det samme gælder i høj grad undervisningsverdenen. Undervisere i de lande som teknologisk kan gennemføre fjern- eller hjemmeundervisning har nærmest helt uforberedt skullet vænne sig til at sidde foran deres elever eller studerende via en skærm. Situationen har affødt mange spørgsmål og overraskelser, men hjemlige tilbagemeldinger er foreløbig, at både lærere, elever, studerende og teknologien klarer det bedre for hver dag hjemmeskolen fungerer, selvom de fleste ønsker sig tilbage til den tidligere hverdag. Spørgsmålet er nu, om coronakrisen vil kaste så meget øvelse og erfaring af sig, at hjemmeundervisning og studentervejledning vil forblive en større del af fremtidens undervisning.

Sundhedssystemerne

Telemedicin er blevet et centralt omdrejningspunkt som følge af krisen. Alle kan forstå baggrunden for, at man ikke skal møde op i lægens venteværelse på grund af smitterisikoen, og villigheden til at lære at bruge nettets videomuligheder er vokset markant. Det er utænkeligt at et primært sundhedssystem som de praktiserende læger vil falde tilbage til overfyldte venteværelser og tidnød i forhold til alt for store patientantal, der kan betjenes mere effektivt med netkonsultationer. Der er dog det problem, at de ældre som oftest har brug for lægekontakt har det vanskeligt med de digitale teknologier, men hvis gevinsten i form af effektivitet og forhåbentlig tilfredshed er stor nok, vil netkonsultationer blive bedre designet og have et langt større potentiale end det hidtidige niveau.

Hvad kan vi ellers vente os af sundhedsteknologierne? Bedre sundhedsplejesystemer med pandemiske responsenheder, der hurtigt kan bevæge sig for at identificere og indkapsle udbrud, før de begynder at sprede sig, og evnen til hurtigt at forbedre produktionen af medicinsk udstyr, testkits og lægemidler. Det er for sent at stoppe Covid-19, men erfaringen kan hjælpe med fremtidige pandemier.

Tendenser i tech-virksomhederne

Væksten i hjemmearbejdet viser, at udviklingen rummer udfordringer såvel som muligheder. Både startup-virksomheder som Slacks kommunikationssoftware til virksomheder og Zooms software til videokonferencer samt etablerede giganter, som Google og Microsoft udgiver deres værktøjer gratis i håb om, at folk, der begynder at bruge dem i krisen, vil fortsætte, når en ny normalitet indfinder sig. Nogle af de store tech-virksomheder overser imidlertid også en risiko for, at deres ansatte befinder sig så godt med en fin ny hjemmearbejdsplads, de har fået installeret i forbindelse med coronakrisen, at de vil foretrække den tilværelse, når hverdagen vender tilbage.

Hjemmearbejdende – tirsdag 31.03.2020 kl. 13.30 Værløse

Det ser i stigende grad ud som om situationen ikke vil vende tilbage til, hvordan den var. Mange ansatte i virksomheder, der har sendt alt personale hjem på grund af krisen, begynder allerede at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de behøver at være på kontoret i det hele taget. Og tech-virksomhederne fremmer tendensen; ledelsen af web-redigeringsprogrammet WordPress fremskriver ændringerne, som kan give mulighed for at mange virksomheder nu kan opbygge en kultur, der udvider medarbejdernes arbejdsfleksibilitet. Store grupper på arbejdsmarkedet vil få mulighed for at opleve dage uden langvarige pendlerrejser eller en ufleksibel hverdag ved et arbejde langt fra hjemadressen, når et familiemedlem er sygt. Den nuværende situation kan være en chance for en stor nulstilling med hensyn til, hvordan vi arbejder, mener flere af de store tech-virksomheder. Slack er fuldt forberedt og har meldt samme budskab ud.

Konsekvenser for andre end tech-giganterne

Krisen fører til ny adfærd, og når ’shut-in’ bliver til en tendens, er konsekvensen at virksomheder der står for udbringning, får stor betydning for at holde samfundene i gang, som det viste sig i Wuhan i Kina. I San Francisco begynder folk nu at holde sig væk fra mulige udsatte steder – eller helt afholde sig fra at tage af sted. Flere mennesker bestiller dagligvarer eller menuer hellere end at udsætte sig for risiko. Den aktuelle kriseudvikling er imidlertid usikker for store dele af gig-økonomien, og fx ser det ud til at freelancere, små selvstændige og sæsonarbejdere vil få problemer med at fastholde en nogenlunde stabil kontakt til arbejdsmarkedet eller bare til samfundet.

Brancher der varetager persontransport, kommer også til at opleve vedvarende forandringer. Erfaringen fra de globale smitteveje via fly eller smittekoncentrationen på krydstogtskibene vil medføre helt nye metoder til kontrol og begrænsning af smittemuligheder, ligesom angrebet på World Trade Center fuldstændig ændrede luftfarten efter 11. september 2001. De to transportbrancher vil opleve, at der kommer til at gå lang tid før normale tilstande vender tilbage, hvis nogensinde. Krisen er så gennemgribende, at mange rejser, ikke vil blive foretaget af økonomiske årsager i en lang fremtid, men også forsigtighed og fravær af egentlig lyst til at rejse langt vil få indflydelse på beslutningerne. Konsekvensen af en sandsynlig modvilje mod at flyve eller opholde sig på et krydstogtskib kan blive en nulstilling af turisme i mange lande, som ellers har et livsvigtigt økonomisk grundlag i netop turistindustrien.

Læren af covid-19

Måske en verden, hvor man skal tilmeldes en service, der sporer ens bevægelser via mobiltelefonen før en flyvning. Flyselskabet vil ikke kunne se, hvor man har befundet sig, men selskabet vil få en advarsel, hvis man har været tæt på kendte inficerede personer eller har opholdt sig i hotspots for smitsomme sygdomme. Der kan også komme tilsvarende krav ved indgangen til store spillesteder, regeringsbygninger eller til offentlig transport. Det er ikke usandsynligt, at der fremover bliver etableret temperaturskannere overalt, og at ens arbejdsplads muligvis vil kræve, at man bærer en sensor, som måler ens temperatur eller andre fysiske signaler – hvis man altså ikke er på hjemmearbejde.

Når natklubber og spillesteder beder om bevis for alder, kan de i fremtiden bede om bevis for immunitet – et identitetskort eller en slags digital verifikation via din telefon, der viser, at du allerede er kommet dig efter eller er blevet vaccineret mod de nyeste virusstammer.

En utopi efter corona

Når verdens hovedstæder holder stille uden biltrafik og flyene står på jorden, så kan NASAs vejrsatellitter måle, hvordan kloden ville have det i en fremtid med ingen eller meget mindre CO2. Kan vi nu forvente, at de store industrinationers regeringer vil prioritere virksomhedernes overlevelse før deres befolkningers, og sætte fuld aktivitet i gang for at nå business as usual så hurtigt som muligt? Eller kan man forestille sig, en verden med færre forretningsrejser og konferencer, færre fly og krydstogtskibe, flere el-biler, flere cyklister, færre røde bøffer og meget mindre brug af fossile brændstoffer?

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: