Fremtidens føde gror på Amager

Visionen for fremtidens gift-, gødningsfrie og bæredygtige vækster til fødevarer gror på Amager i bakker og på hylder. Virksomheden Seasony udvikler teknologi til automatiserede væksthuse.

Den lille start-up-virksomhed Seasony producerer helt særlige krydderurter til flere af Københavns restauranter, især de asiatisk inspirerede. Lige nu er det den japanske urt shiso som står på hylderne i det lille højteknologiske væksthus på Amager. Den dyrkningsteknik, som Seasony anvender, betegnes vertical farming – eller ’lodret landbrug’ – og er en produktionsmetode til at dyrke afgrøder på hylder eller i lag, der er stablet lodret. Teknikken omfatter et væksthus, som fungerer med nøje kontrol af miljøet.

Ideen bag vertical farming er at optimere plantevækst med landbrugsteknikker, som fungerer uden jord såsom hydroponics, der gror i en flydende næringsopløsning. Aquaponics er planter, der gror i vand som fx har været anvendt til fiskeopdræt, og aeroponics som er planter der optager væske fra luften.

Seasony har som mål at give verden bedre mad til en bæredygtig økonomi. Ikke mindst med tanke på, at verdens hurtigt voksende befolkning er på vej mod 9,7 mia. i 2050, som FN anslår. Seasonys vision er en fremtid med store indendørs gårde, der leverer sund mad til store byer rundt om i verden med København som begyndelsen. Seasonys kerne er automatisering og de tre initiativtagere mener, at teknologi kommer til at levere løsninger til et fødevareproduktionssystem, der er i vanskeligheder med pesticider, vandmangel og CO2-emission.

Seasony har et fuldstændigt kontrolleret vækstmiljø, og kan med det lodrette landbrug producere grønnere ved hjælp af 95% mindre vand end konventionelt landbrug og uden landbrugskemikalier som pesticider. I det regulerede vækstmiljø kan Seasony producere grøntsager og urter fra hele verden. Virksomheden frembringer nye smagsoplevelser til kokke og forbrugere. Et andet væsentligt forhold er Seasonys fokus på at være lokal leverandør af friske, økologiske, bæredygtige og eksotiske råvarer, der ellers skulle transporteres over virkelig lange afstande, fx fra Japan.

Astronautføde på Amager

Servet Coskun, Erkan Taskiran og Christopher Weis Thomasen er de tre iværksættere bag Seasony. De har kendt hinanden siden folkeskolen og har vedligeholdt bekendtskabet blandt andet på DTU. Den oprindelige ide udsprang af et ønske om at producere astronautføde og i sidste ende grønne vækster, som kan vokse på Mars.

Christopher Weis Thomasen tjekker en vækstbakke med shisoplanter

– Lige nu arbejder vi under Innovationsfondens program ’Innofounder graduate’ til unge, der lige er kommet ud af universitetet, fortæller Christopher Weis Thomasen. – Projektet her er startet op i september, og hvis man skal karakterisere forskellen på Seasonys indoor work farming, eller hydroponics, og en traditionel produktionsform, så recirkulerer vi hele tiden vandet, og vi har ikke jord, som kan bringe bakterier med ind. Resultatet er, at vi kan have et rent miljø, og vi kan spare en masse vand.

– Det rene miljø bevirker, at vi ikke behøver bruge pesticider, herbicider eller alle de her giftstoffer, så det kan vi holde ude. Vandbesparelsen er åbenlys. Der er tale om 95 % mindre end ved konventionelt landbrug, og det bevirker, at man bruger meget færre næringsstoffer. Alt det Seasony ikke får brugt i produktionen, går videre til et spildevandsanlæg, så det ikke går ud i naturen. Der er fx ingen kvælstofudvaskning, som man har i normalt landbrug.

Energikrævende lamper

– Produktionen skal fungere med meget lys, og, som Christopher Weis Thomasen forklarer, de mange hylder med rækker af planter oplyses af led-lamper, som er specielt udviklet til formålet, dels af hensyn til planternes vækst og dels af besparelseshensyn. Lamperne har en fin rødlig tone, fordi flere farver i lysspektrum ikke er nødvendige, og derfor er fjernet for at spare energi. Ca. 23 % af de operationelle omkosninger går til strøm. I et traditionelt drivhus bruges der lidt mindre strøm, men til gengæld meget på varme. Det bruges typisk fra fjernvarme, eller som i hollandske kæmpedrivhuse der bliver varmet op af en skibsmotor eller en stor dieselmotor. Det er ikke særligt grønne processer, og det kan godt være, at fjernvarme er baseret på biomasse, men Seasony bruger kun strøm, og det kan vi købe fra vindmøller og solenergianlæg.

Christopher Weis Thomasen fortæller om iværksætternes baggrund, at de to er ingeniører med lidt forskellige kandidatoverbygninger blandt andet med økonomi, men virksomhedens faglige baggrund er primært maskinteknik, automation og erfaring med robotter, som er den del, der kommer til at bære virksomheden i fremtiden. Den tredje iværksætter er fra CBS. For at få mere bioviden ind i virksomheden, er en ny medarbejder med baggrund i ESA, European Space Agency, blevet ansat fornylig, netop med viden om hydroponics. – ESA udvikler netop et modul, hvor de dyrker tomater og grønsager, som vandes ved at genindvinde astronauternes urin.

Produktion eller udvikling

Seasony bruger rigtig meget tid til udvikling. Produktionen står den biologiske medarbejder for, og han bruger måske 10 timer om ugen på det, men selve produktion i det indendørs væksthus på Amager kører næsten af sig selv.

Christopher Weis Thomasen forklarer videre, at produktionsfaciliteten på Amager er helt bevidst holdt i en lille skala for at undgå et økonomisk eller salgsmæssigt nedbrud ved for tidlig produktion i stor skala, men Seasony kan stadig forsyne restauranter i København. Den produktion, der står på hylderne lige nu, skal køres til en cateringdel af en dansk kæde af sushirestauranter til deres nytårsmenuer den 27. december.

Ellers er hele produktionen automatiseret, dosering af ph og næringsstoffer sker helt automatisk. En lille lokal computer styrer processerne i væksthuset og sender samtidig alle oplysninger videre til en server, hvorfra medarbejderne kan overvåge anlægget. Styringen foregår via sensorer, der er koblet til den vandtank, som forsyner hele produktionen med vand. Sensorerne måler hvor meget næring der er i vandet, hvad ph-værdien er, hvad iltniveauet er og meget mere.

Christopher Weis Thomasen fortæller, – Så snart vi har sat planterne op, kan vi egentlig gå fra dem og komme tilbage en måned efter, når de skal høstes. Lige nu bliver de små planter sat i gang på særlige hylder, og bliver så flyttet til bedre plads, når de blive store, men lige præcis det, er også noget Seasony arbejder på at automatisere sammen med andre grupper på DTU. Her bruger man computer-vision, altså kameraer til at vurdere planternes størrelse, og hvornår de skal flyttes til en større plads.

Balance mellem know-how og hardware

Christopher Weis Thomasen finder arbejdet med at få penge til det hele, som nok den største barriere. En stor mængde dyr hardware og bare lidt løn til medarbejderne har været ret svært. Sammenligner man med en software-virksomhed skal man bruge en medabejder og en computer til 3.000 kr., og så kan man bare gå i gang. Hver af de mange LED-lamper her koster fx 800 kr.

– Det er jo ikke det eneste, vi producerer. Vi laver robotter og automation til anlæg som det her. Det er tanken, at der kører robotter rundt og flytter bakkerne med planter, så det hele fungerer automatisk, men det kræver, at man kan flytte bakkerne rundt, uden at vandet løber ud over det hele.

– Egentlig er det tanken, fortsætter Christopher Weis Thomasen, at der kommer til at køre en robot rundt og tager bakkerne ned, for derefter at køre dem til et sted, hvor planterne skal høstes.

Shiso på hylderne

Med en lille virksomhed gælder det om at få så meget ud af det som muligt, og derfor er det ikke basilikum, vi dyrker, men shiso, som også kaldes japansk bladmynte. Den er meget anvendt i det japanske køkken, men ikke så meget i Danmark, den er svær at komme i nærheden af, kvaliteten er dårlig og prisen er høj, og det er her Seasony ser en mulighed.

Bladmynte er en populær krydderurt i japansk mad og bruges blandt andet til sushiretter, da den siges at virke som modgift på rå, fordærvet fisk. Af frøene presses en olie, der bruges til mad. Frø kan spires og bruges i mad på samme måde som bønnespirer.

Det er også en del af Seasonys forretningsplan at levere nøglefærdige vækstanlæg. Aktuelt er potentielle købere afventende. Teknologien er ny og evt. kunder vil gerne sikre sig, at det virker, og at det er økonomisk bæredygtigt. Mange virksomheder er startet op meget stort med store anlæg, så går der to år, hvorefter de begynder at halte og lukker ned.

I Seasony mener medarbejderne, at problemerne i virkeligheden ikke bare drejer sig om en væksthusproduktion, men også om en logistikoperation. Når man skal have plantebakker i syvende etage hundrede meter nede i en stor lagerhal, så er det ikke længere bare en væksthusopgave. At sætte en mand op en sakselift til at gøre det hele, tager rigtig lang tid.

Perspektiverne for virksomheder som Seasony, der arbejder med vertical farming, er lovende, når man ser på fremtidens behov for et mindre gødnings- og giftdrevet konventionelt landbrug, samtidig med en stadig tydeligere indsats for at fremme grøn energi.

Denne artikel blev udgivet første gang 19. december 2019.

Denne uge:

Fremtidens føde gror på Amager

Visionen for fremtidens gift-, gødningsfrie og bæredygtige vækster til fødevarer gror på Amager i bakker og på hylder. Virksomheden Seasony udvikler teknologi til automatiserede væksthuse.

Den lille start-up-virksomhed Seasony producerer helt særlige krydderurter til flere af Københavns restauranter, især de asiatisk inspirerede. Lige nu er det den japanske urt shiso som står på hylderne i det lille højteknologiske væksthus på Amager. Den dyrkningsteknik, som Seasony anvender, betegnes vertical farming – eller ’lodret landbrug’ – og er en produktionsmetode til at dyrke afgrøder på hylder eller i lag, der er stablet lodret. Teknikken omfatter et væksthus, som fungerer med nøje kontrol af miljøet.

Ideen bag vertical farming er at optimere plantevækst med landbrugsteknikker, som fungerer uden jord såsom hydroponics, der gror i en flydende næringsopløsning. Aquaponics er planter, der gror i vand som fx har været anvendt til fiskeopdræt, og aeroponics som er planter der optager væske fra luften.

Seasony har som mål at give verden bedre mad til en bæredygtig økonomi. Ikke mindst med tanke på, at verdens hurtigt voksende befolkning er på vej mod 9,7 mia. i 2050, som FN anslår. Seasonys vision er en fremtid med store indendørs gårde, der leverer sund mad til store byer rundt om i verden med København som begyndelsen. Seasonys kerne er automatisering og de tre initiativtagere mener, at teknologi kommer til at levere løsninger til et fødevareproduktionssystem, der er i vanskeligheder med pesticider, vandmangel og CO2-emission.

Seasony har et fuldstændigt kontrolleret vækstmiljø, og kan med det lodrette landbrug producere grønnere ved hjælp af 95% mindre vand end konventionelt landbrug og uden landbrugskemikalier som pesticider. I det regulerede vækstmiljø kan Seasony producere grøntsager og urter fra hele verden. Virksomheden frembringer nye smagsoplevelser til kokke og forbrugere. Et andet væsentligt forhold er Seasonys fokus på at være lokal leverandør af friske, økologiske, bæredygtige og eksotiske råvarer, der ellers skulle transporteres over virkelig lange afstande, fx fra Japan.

Astronautføde på Amager

Servet Coskun, Erkan Taskiran og Christopher Weis Thomasen er de tre iværksættere bag Seasony. De har kendt hinanden siden folkeskolen og har vedligeholdt bekendtskabet blandt andet på DTU. Den oprindelige ide udsprang af et ønske om at producere astronautføde og i sidste ende grønne vækster, som kan vokse på Mars.

Christopher Weis Thomasen tjekker en vækstbakke med shisoplanter

– Lige nu arbejder vi under Innovationsfondens program ’Innofounder graduate’ til unge, der lige er kommet ud af universitetet, fortæller Christopher Weis Thomasen. – Projektet her er startet op i september, og hvis man skal karakterisere forskellen på Seasonys indoor work farming, eller hydroponics, og en traditionel produktionsform, så recirkulerer vi hele tiden vandet, og vi har ikke jord, som kan bringe bakterier med ind. Resultatet er, at vi kan have et rent miljø, og vi kan spare en masse vand.

– Det rene miljø bevirker, at vi ikke behøver bruge pesticider, herbicider eller alle de her giftstoffer, så det kan vi holde ude. Vandbesparelsen er åbenlys. Der er tale om 95 % mindre end ved konventionelt landbrug, og det bevirker, at man bruger meget færre næringsstoffer. Alt det Seasony ikke får brugt i produktionen, går videre til et spildevandsanlæg, så det ikke går ud i naturen. Der er fx ingen kvælstofudvaskning, som man har i normalt landbrug.

Energikrævende lamper

– Produktionen skal fungere med meget lys, og, som Christopher Weis Thomasen forklarer, de mange hylder med rækker af planter oplyses af led-lamper, som er specielt udviklet til formålet, dels af hensyn til planternes vækst og dels af besparelseshensyn. Lamperne har en fin rødlig tone, fordi flere farver i lysspektrum ikke er nødvendige, og derfor er fjernet for at spare energi. Ca. 23 % af de operationelle omkosninger går til strøm. I et traditionelt drivhus bruges der lidt mindre strøm, men til gengæld meget på varme. Det bruges typisk fra fjernvarme, eller som i hollandske kæmpedrivhuse der bliver varmet op af en skibsmotor eller en stor dieselmotor. Det er ikke særligt grønne processer, og det kan godt være, at fjernvarme er baseret på biomasse, men Seasony bruger kun strøm, og det kan vi købe fra vindmøller og solenergianlæg.

Christopher Weis Thomasen fortæller om iværksætternes baggrund, at de to er ingeniører med lidt forskellige kandidatoverbygninger blandt andet med økonomi, men virksomhedens faglige baggrund er primært maskinteknik, automation og erfaring med robotter, som er den del, der kommer til at bære virksomheden i fremtiden. Den tredje iværksætter er fra CBS. For at få mere bioviden ind i virksomheden, er en ny medarbejder med baggrund i ESA, European Space Agency, blevet ansat fornylig, netop med viden om hydroponics. – ESA udvikler netop et modul, hvor de dyrker tomater og grønsager, som vandes ved at genindvinde astronauternes urin.

Produktion eller udvikling

Seasony bruger rigtig meget tid til udvikling. Produktionen står den biologiske medarbejder for, og han bruger måske 10 timer om ugen på det, men selve produktion i det indendørs væksthus på Amager kører næsten af sig selv.

Christopher Weis Thomasen forklarer videre, at produktionsfaciliteten på Amager er helt bevidst holdt i en lille skala for at undgå et økonomisk eller salgsmæssigt nedbrud ved for tidlig produktion i stor skala, men Seasony kan stadig forsyne restauranter i København. Den produktion, der står på hylderne lige nu, skal køres til en cateringdel af en dansk kæde af sushirestauranter til deres nytårsmenuer den 27. december.

Ellers er hele produktionen automatiseret, dosering af ph og næringsstoffer sker helt automatisk. En lille lokal computer styrer processerne i væksthuset og sender samtidig alle oplysninger videre til en server, hvorfra medarbejderne kan overvåge anlægget. Styringen foregår via sensorer, der er koblet til den vandtank, som forsyner hele produktionen med vand. Sensorerne måler hvor meget næring der er i vandet, hvad ph-værdien er, hvad iltniveauet er og meget mere.

Christopher Weis Thomasen fortæller, – Så snart vi har sat planterne op, kan vi egentlig gå fra dem og komme tilbage en måned efter, når de skal høstes. Lige nu bliver de små planter sat i gang på særlige hylder, og bliver så flyttet til bedre plads, når de blive store, men lige præcis det, er også noget Seasony arbejder på at automatisere sammen med andre grupper på DTU. Her bruger man computer-vision, altså kameraer til at vurdere planternes størrelse, og hvornår de skal flyttes til en større plads.

Balance mellem know-how og hardware

Christopher Weis Thomasen finder arbejdet med at få penge til det hele, som nok den største barriere. En stor mængde dyr hardware og bare lidt løn til medarbejderne har været ret svært. Sammenligner man med en software-virksomhed skal man bruge en medabejder og en computer til 3.000 kr., og så kan man bare gå i gang. Hver af de mange LED-lamper her koster fx 800 kr.

– Det er jo ikke det eneste, vi producerer. Vi laver robotter og automation til anlæg som det her. Det er tanken, at der kører robotter rundt og flytter bakkerne med planter, så det hele fungerer automatisk, men det kræver, at man kan flytte bakkerne rundt, uden at vandet løber ud over det hele.

– Egentlig er det tanken, fortsætter Christopher Weis Thomasen, at der kommer til at køre en robot rundt og tager bakkerne ned, for derefter at køre dem til et sted, hvor planterne skal høstes.

Shiso på hylderne

Med en lille virksomhed gælder det om at få så meget ud af det som muligt, og derfor er det ikke basilikum, vi dyrker, men shiso, som også kaldes japansk bladmynte. Den er meget anvendt i det japanske køkken, men ikke så meget i Danmark, den er svær at komme i nærheden af, kvaliteten er dårlig og prisen er høj, og det er her Seasony ser en mulighed.

Bladmynte er en populær krydderurt i japansk mad og bruges blandt andet til sushiretter, da den siges at virke som modgift på rå, fordærvet fisk. Af frøene presses en olie, der bruges til mad. Frø kan spires og bruges i mad på samme måde som bønnespirer.

Det er også en del af Seasonys forretningsplan at levere nøglefærdige vækstanlæg. Aktuelt er potentielle købere afventende. Teknologien er ny og evt. kunder vil gerne sikre sig, at det virker, og at det er økonomisk bæredygtigt. Mange virksomheder er startet op meget stort med store anlæg, så går der to år, hvorefter de begynder at halte og lukker ned.

I Seasony mener medarbejderne, at problemerne i virkeligheden ikke bare drejer sig om en væksthusproduktion, men også om en logistikoperation. Når man skal have plantebakker i syvende etage hundrede meter nede i en stor lagerhal, så er det ikke længere bare en væksthusopgave. At sætte en mand op en sakselift til at gøre det hele, tager rigtig lang tid.

Perspektiverne for virksomheder som Seasony, der arbejder med vertical farming, er lovende, når man ser på fremtidens behov for et mindre gødnings- og giftdrevet konventionelt landbrug, samtidig med en stadig tydeligere indsats for at fremme grøn energi.

Denne artikel blev udgivet første gang 19. december 2019.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: