Globalt

Globalt for 29. April 2021

Vi har samlet nogle af ugens nyheder fra internationale medier.

Flere satellitter – mere rumskrot

Den London-baserede satellitoperatør OneWeb har opsendt sin sjette pakke af internetsatellitter, fortæller BBC. 36 nye platforme er blevet sendt op fra Ruslands Vostok Cosmodrome, hvilket bringer den samlede konstellation i kredsløb op på 182. Yderligere to pakker forventes opsendt til positioner over 50 grader nordlig bredde ved årets udgang, og satellitterne kommer dermed til at dække Storbritannien, det nordlige kontinentale Europa, Alaska, Grønland, Island, Canada og Det Arktiske Ocean.

AstriaGraph som konstant overvåger satellitpositionerne omkring Jorden

Hvis satellitterne skal møde den globale efterspørgsel, vil det kræve endnu flere satellitter. Derfor var megakonstellationer og bredbåndsinternet et centralt diskussionsemne på sidste uges 8. europæiske konference om rumaffald.

Der er en erkendelse af, at disse netværk – og der er mange, der planlægges og gennemføres – vil ændre rummiljøets natur. Den Europæiske Rumorganisation, ESA, som konstant overvåger trafikken i nærheden af sine kredsløbsmissioner, siger, at halvdelen af episoderne som er tæt på sammenstød nu involverer aktive satellitter imod tidligere kun egentligt rumskrot.

OneWeb’s største konkurrent på internettets megakonstellationer er Starlink som tilhører Elon Musks raketselskab SpaceX. Starlink har mere end 1.300 satellitter i kredsløb på nuværende tidspunkt med tusindvis flere på vej.

Andre store projekter under udvikling i denne særlige sektor omfatter Kuiper, et datterselskab af Amazon; og Lightspeed, en megakonstellationsplan fra det canadiske satellitkommunikationsselskab Telesat. EU og den kinesiske regering taler også om deres egne store netværk.

Læs mere på BBC

/JM


Kartograf fra oven

Instrumentingeniør Cristina Sans Coll flyver i polaregnene for at måle klimaændringerne. Nature har bragt et portræt af ingeniøren som har speciale indenfor videnskabelige instrumenter ved Alfred Wegener Instituttet, Helmholtz-Zentrum für Polar and Meerforschung i Bremen, Tyskland.

Cristina Sans Coll på mission for Alfred Wegner-Instituttet / YouTube

Som instrumentingeniør arbejder Cristina Sans Coll på fly, der bruges til forskningsflyvninger på Nord- og Sydpolen. Flyene er moderniserede udgaver af fly fra 1940’erne med ombyggede kabiner, der kan rumme og give strøm til videnskabeligt udstyr, der opfanger data om havis og andre klimarelaterede fænomener.

I det aktuelle IceBird-projekt registrerer forskerne tykkelsen af den arktiske havis. Piloterne skal flyve 61 meter over isen, mens de trækker en ‘fuglesensor’ kun 15 meter over den. ’Fuglen’ måler den samlede tykkelse af sne og is på flyveruten. Isen bliver også registreret med et kamera i maven på flyet.

IceBird flyvninger er meget intense. Flyvningen foregår ofte lavt over åbent vand og i overlevelsesdragter i tilfælde af, at flyet skulle nødlande i vandet. Kun piloterne og ’fugleoperatøren’ taler, indtil registreringen er færdig og flyet kan stige højere op. Hvis der sker noget med fuglen, skal operatøren klippe kablet og slippe det.

På grund af klimaændringerne opvarmes polarområderne ca. tre gange så hurtigt som resten af verden. Forskere har brug for flere data – og det er det, forskningsinstituttet og Cristina Sans Coll forsøger at levere.

Læs mere på Nature

/JM


At spotte elefanter med deep learning – fra rummet

Forskere fra University of Oxford bruger satellitobservation og deep learning til at opdage og tælle elefanter i Sydafrika, skriver The Forecast. Deep learning er en samling af algoritmer, der arbejder med data på højt niveau i mange proceslag.

Elefant i Sydafrika – Wiki Commons

Forskere i vild natur bruger fx også satellitbilleder til at tælle arter som hvaler, pingviner, isbjørne og flamingoer, fordi det er væsentligt at kunne spore populationer af truede dyrearter i naturen. Men at gøre det ved at være tilstede kan være dyrt og tidskrævende, når enkeltindivider, der skal observeres, er spredt over tusinder af kvadratkilometer, især på steder hvor de er godt indpasset ind i deres miljø.

Satellitbilleder i høje opløsninger er langt mere effektive end metoder der kræver, at forskere befinder sig på stedet og gør det muligt at foretage undersøgelser på tværs af landegrænser uden bureaukrati. For eksempel kan Worldview-3 satellit dække op til 260.000 kvadratmiles indenfor 24 timer, med en opløsning på 1 fod.

Det kræver dog stadig uddannede observatører at udvælge dyr fra de digitale billeder. Resultaterne kan vise sig inkonsekvente og indeholde fejl, især når baggrunden ikke er ensartet som sne eller vand. Nye satellitter med samme opløsning som Worldview-3 vil blive lanceret i 2021, hvilket giver mulighed for at vælge mange flere målgrupper af dyr.

Læs mere på The Forecast

/JM

Denne uge:

Globalt

Globalt for 29. April 2021

Flere satellitter – mere rumskrot

Den London-baserede satellitoperatør OneWeb har opsendt sin sjette pakke af internetsatellitter, fortæller BBC. 36 nye platforme er blevet sendt op fra Ruslands Vostok Cosmodrome, hvilket bringer den samlede konstellation i kredsløb op på 182. Yderligere to pakker forventes opsendt til positioner over 50 grader nordlig bredde ved årets udgang, og satellitterne kommer dermed til at dække Storbritannien, det nordlige kontinentale Europa, Alaska, Grønland, Island, Canada og Det Arktiske Ocean.

AstriaGraph som konstant overvåger satellitpositionerne omkring Jorden

Hvis satellitterne skal møde den globale efterspørgsel, vil det kræve endnu flere satellitter. Derfor var megakonstellationer og bredbåndsinternet et centralt diskussionsemne på sidste uges 8. europæiske konference om rumaffald.

Der er en erkendelse af, at disse netværk – og der er mange, der planlægges og gennemføres – vil ændre rummiljøets natur. Den Europæiske Rumorganisation, ESA, som konstant overvåger trafikken i nærheden af sine kredsløbsmissioner, siger, at halvdelen af episoderne som er tæt på sammenstød nu involverer aktive satellitter imod tidligere kun egentligt rumskrot.

OneWeb’s største konkurrent på internettets megakonstellationer er Starlink som tilhører Elon Musks raketselskab SpaceX. Starlink har mere end 1.300 satellitter i kredsløb på nuværende tidspunkt med tusindvis flere på vej.

Andre store projekter under udvikling i denne særlige sektor omfatter Kuiper, et datterselskab af Amazon; og Lightspeed, en megakonstellationsplan fra det canadiske satellitkommunikationsselskab Telesat. EU og den kinesiske regering taler også om deres egne store netværk.

Læs mere på BBC

/JM


Kartograf fra oven

Instrumentingeniør Cristina Sans Coll flyver i polaregnene for at måle klimaændringerne. Nature har bragt et portræt af ingeniøren som har speciale indenfor videnskabelige instrumenter ved Alfred Wegener Instituttet, Helmholtz-Zentrum für Polar and Meerforschung i Bremen, Tyskland.

Cristina Sans Coll på mission for Alfred Wegner-Instituttet / YouTube

Som instrumentingeniør arbejder Cristina Sans Coll på fly, der bruges til forskningsflyvninger på Nord- og Sydpolen. Flyene er moderniserede udgaver af fly fra 1940’erne med ombyggede kabiner, der kan rumme og give strøm til videnskabeligt udstyr, der opfanger data om havis og andre klimarelaterede fænomener.

I det aktuelle IceBird-projekt registrerer forskerne tykkelsen af den arktiske havis. Piloterne skal flyve 61 meter over isen, mens de trækker en ‘fuglesensor’ kun 15 meter over den. ’Fuglen’ måler den samlede tykkelse af sne og is på flyveruten. Isen bliver også registreret med et kamera i maven på flyet.

IceBird flyvninger er meget intense. Flyvningen foregår ofte lavt over åbent vand og i overlevelsesdragter i tilfælde af, at flyet skulle nødlande i vandet. Kun piloterne og ’fugleoperatøren’ taler, indtil registreringen er færdig og flyet kan stige højere op. Hvis der sker noget med fuglen, skal operatøren klippe kablet og slippe det.

På grund af klimaændringerne opvarmes polarområderne ca. tre gange så hurtigt som resten af verden. Forskere har brug for flere data – og det er det, forskningsinstituttet og Cristina Sans Coll forsøger at levere.

Læs mere på Nature

/JM


At spotte elefanter med deep learning – fra rummet

Forskere fra University of Oxford bruger satellitobservation og deep learning til at opdage og tælle elefanter i Sydafrika, skriver The Forecast. Deep learning er en samling af algoritmer, der arbejder med data på højt niveau i mange proceslag.

Elefant i Sydafrika – Wiki Commons

Forskere i vild natur bruger fx også satellitbilleder til at tælle arter som hvaler, pingviner, isbjørne og flamingoer, fordi det er væsentligt at kunne spore populationer af truede dyrearter i naturen. Men at gøre det ved at være tilstede kan være dyrt og tidskrævende, når enkeltindivider, der skal observeres, er spredt over tusinder af kvadratkilometer, især på steder hvor de er godt indpasset ind i deres miljø.

Satellitbilleder i høje opløsninger er langt mere effektive end metoder der kræver, at forskere befinder sig på stedet og gør det muligt at foretage undersøgelser på tværs af landegrænser uden bureaukrati. For eksempel kan Worldview-3 satellit dække op til 260.000 kvadratmiles indenfor 24 timer, med en opløsning på 1 fod.

Det kræver dog stadig uddannede observatører at udvælge dyr fra de digitale billeder. Resultaterne kan vise sig inkonsekvente og indeholde fejl, især når baggrunden ikke er ensartet som sne eller vand. Nye satellitter med samme opløsning som Worldview-3 vil blive lanceret i 2021, hvilket giver mulighed for at vælge mange flere målgrupper af dyr.

Læs mere på The Forecast

/JM

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort