Globalt

Globalt for 3. September 2020

Vi har samlet nogle af ugens nyheder fra internationale medier.

Amazons droner godkendt til luftfart

Amazon har taget et stort skridt mod at blive en luftbåren leverandør. Kun en håndfuld virksomheder er certificeret af den amerikanske regering til at fungere som et droneflyselskab, skriver Bloomberg.

Amazon Prime Air drone – pressefoto

Federal Aviation Administrations godkendelse gør det muligt for Amazon at begynde sine første kommercielle leverancer i USA under et forsøgsprogram. Godkendelsen viser, at myndighederne er overbevist om, at virksomheden kan operere i den stærkt regulerede luftfartssektor. Amazon har dokumenteret alt fra pilotuddannelsesprogrammer til narkotikatest for at opnå sin FAA-certificering.

Godkendelserne har til tider givet problemer for FAA, fordi reglerne var designet til fly med mennesker ombord, ikke ubemandede droner. Amazon har været nødt til at søge undtagelse fra regler om, at en pilot skal bære sikkerhedssele, eller at stewardesser skal være til stede på nogle flyvninger.

Godkendelsen kommer, fordi Amazons forretning er vokset under covid-19-pandemien, da forbrugerne køber online frem for i traditionelle butikker. Det er dog foreløbig kun mindre pakker, dronerne må transportere hen over beboede områder.

Læs mere på Bloomberg

/JM


Færøernes havtang kan blive fremtidens føde og brændstof

BBC har været på Færøerne for at høre, hvordan havtang kan danne basis for en fremtidig produktion af fødevarer og brændstof.

Lav Klørtang – Fucus Spiralis

Tangplanterne vokser på liner der hænger lodret ned i havet med en meters mellemrum fra en vandretliggende line. Dyrkningsriggen er forankret til havbunden og består af 50.000 meter gitterlignende reb konstrueret til at modstå nordatlantens havforhold. Hovedgitteret er 10 m nede for at undgå de største bølger. På trods af beliggenheden er det dybe, næringsrige vand velegnet til dyrkning af tang med en stabil temperatur på mellem 6 og 11 grader.

På høstbåden styrer skipperen en mekanisk arm, der løfter linerne op fra vandet. Tangen bliver hakket fri og fyldt i containere. Linerne sættes ud igen, så tangen kan vokse videre. I år høstes ca. 200 tons.

Det mest af den dyrkede tang indgår i fødevarer, men ekstrakter bruges i en lang række produkter. Uanset om det er tandpasta, kosmetik, medicin eller mad til kæledyr. Andre firmaer arbejder på tekstiler og plastalternativer, herunder biologisk nedbrydelig emballage, vandkapsler og sugerør.

Ocean Rainforest, som det færøske tangfirma hedder, er ét i en bølge af tangbedrifter, der er vokset op i Europa og Nordamerika, ansporet af en voksende efterspørgsel fra fødevareindustrien og andre brancher. Biomasse kan bruges til mad og foder, og det erstatter fossilbaserede produkter som plast til emballage. Tangen er hurtigt voksende alger. De bruger energi fra sollys og optager næringsstoffer og kuldioxid fra havvandet. Forskere mener, at tang kan hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer og opveje kulstofudledning.

Ocean Rainforest vandt for nylig finansiering fra US Department of Energy til at opbygge et tilsvarende system i Californien, hvor der også er interesse for at udvikle industrialiseret tangproduktion til fremtidige biobrændstoffer.

Læs mere på BBC

/JM


At bekæmpe en orkan

Norske oceanografer har en ide til at tage farten af eller helt undgå de store orkaner i den Mexicanske Golf. De foreslår at trække et nedsænket ’boblenet’ hen over det spor stormende følger.

Orkanen Laura fotograferet den 26. august over den Mexicanske Golf, hvor den internationale rumstation er i kredsløb. Foto: NASA, Chris Cassidy.

Direktør for det norske OceanTherm, Olav Hollingsæter, mener, at en orkans ødelæggende spor kan bremses eller endda undgås ved hjælp af en teknik, der har holdt norske fjorde isfri siden slutningen af 1960’erne.

Man skal forestille sig et langt, tyndt, fleksibelt rør udstrakt mellem to skibe. Røret er fortøjet et par hundrede meter under overfladen, og fungerer som hovedet på en bruser. En massiv strøm af bobler pumpes ud af røret og danner en skummende hvid strøm, på vej op til overfladen. Orkaner får deres energi fra varmt overfladevand. Det norske team mener, at den opadgående strøm af bobler vil skubbe køligere vand op til havoverfladen og i teorien fratage orkanen dens energi.

I Norge bruger OceanTherm sin boble-netteknologi til at holde vandet ved to kraftværker isfri. I de norske fjorde fungerer bobleteknologien omvendt. Et overfladeskib presser trykluft ind i et nedsænket metalrør. Bobler stiger op og blander varmere og mere salt vand fra dybden med koldere ferskvand i overfladen.

Den norske ide opererer med udspænde boblenettet over den 135 kilometer brede Yucatan-kanal mellem Cuba og Mexico, som er et energipunkt for orkanerne. Her trænger vand fra Atlanterhavet ind i Den Mexicanske Golf, og er det perfekte sted at indsætte et kæmpe boblenet.

Læs mere på Wired

/JM

Denne uge:

Globalt

Globalt for 3. September 2020

Amazons droner godkendt til luftfart

Amazon har taget et stort skridt mod at blive en luftbåren leverandør. Kun en håndfuld virksomheder er certificeret af den amerikanske regering til at fungere som et droneflyselskab, skriver Bloomberg.

Amazon Prime Air drone – pressefoto

Federal Aviation Administrations godkendelse gør det muligt for Amazon at begynde sine første kommercielle leverancer i USA under et forsøgsprogram. Godkendelsen viser, at myndighederne er overbevist om, at virksomheden kan operere i den stærkt regulerede luftfartssektor. Amazon har dokumenteret alt fra pilotuddannelsesprogrammer til narkotikatest for at opnå sin FAA-certificering.

Godkendelserne har til tider givet problemer for FAA, fordi reglerne var designet til fly med mennesker ombord, ikke ubemandede droner. Amazon har været nødt til at søge undtagelse fra regler om, at en pilot skal bære sikkerhedssele, eller at stewardesser skal være til stede på nogle flyvninger.

Godkendelsen kommer, fordi Amazons forretning er vokset under covid-19-pandemien, da forbrugerne køber online frem for i traditionelle butikker. Det er dog foreløbig kun mindre pakker, dronerne må transportere hen over beboede områder.

Læs mere på Bloomberg

/JM


Færøernes havtang kan blive fremtidens føde og brændstof

BBC har været på Færøerne for at høre, hvordan havtang kan danne basis for en fremtidig produktion af fødevarer og brændstof.

Lav Klørtang – Fucus Spiralis

Tangplanterne vokser på liner der hænger lodret ned i havet med en meters mellemrum fra en vandretliggende line. Dyrkningsriggen er forankret til havbunden og består af 50.000 meter gitterlignende reb konstrueret til at modstå nordatlantens havforhold. Hovedgitteret er 10 m nede for at undgå de største bølger. På trods af beliggenheden er det dybe, næringsrige vand velegnet til dyrkning af tang med en stabil temperatur på mellem 6 og 11 grader.

På høstbåden styrer skipperen en mekanisk arm, der løfter linerne op fra vandet. Tangen bliver hakket fri og fyldt i containere. Linerne sættes ud igen, så tangen kan vokse videre. I år høstes ca. 200 tons.

Det mest af den dyrkede tang indgår i fødevarer, men ekstrakter bruges i en lang række produkter. Uanset om det er tandpasta, kosmetik, medicin eller mad til kæledyr. Andre firmaer arbejder på tekstiler og plastalternativer, herunder biologisk nedbrydelig emballage, vandkapsler og sugerør.

Ocean Rainforest, som det færøske tangfirma hedder, er ét i en bølge af tangbedrifter, der er vokset op i Europa og Nordamerika, ansporet af en voksende efterspørgsel fra fødevareindustrien og andre brancher. Biomasse kan bruges til mad og foder, og det erstatter fossilbaserede produkter som plast til emballage. Tangen er hurtigt voksende alger. De bruger energi fra sollys og optager næringsstoffer og kuldioxid fra havvandet. Forskere mener, at tang kan hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer og opveje kulstofudledning.

Ocean Rainforest vandt for nylig finansiering fra US Department of Energy til at opbygge et tilsvarende system i Californien, hvor der også er interesse for at udvikle industrialiseret tangproduktion til fremtidige biobrændstoffer.

Læs mere på BBC

/JM


At bekæmpe en orkan

Norske oceanografer har en ide til at tage farten af eller helt undgå de store orkaner i den Mexicanske Golf. De foreslår at trække et nedsænket ’boblenet’ hen over det spor stormende følger.

Orkanen Laura fotograferet den 26. august over den Mexicanske Golf, hvor den internationale rumstation er i kredsløb. Foto: NASA, Chris Cassidy.

Direktør for det norske OceanTherm, Olav Hollingsæter, mener, at en orkans ødelæggende spor kan bremses eller endda undgås ved hjælp af en teknik, der har holdt norske fjorde isfri siden slutningen af 1960’erne.

Man skal forestille sig et langt, tyndt, fleksibelt rør udstrakt mellem to skibe. Røret er fortøjet et par hundrede meter under overfladen, og fungerer som hovedet på en bruser. En massiv strøm af bobler pumpes ud af røret og danner en skummende hvid strøm, på vej op til overfladen. Orkaner får deres energi fra varmt overfladevand. Det norske team mener, at den opadgående strøm af bobler vil skubbe køligere vand op til havoverfladen og i teorien fratage orkanen dens energi.

I Norge bruger OceanTherm sin boble-netteknologi til at holde vandet ved to kraftværker isfri. I de norske fjorde fungerer bobleteknologien omvendt. Et overfladeskib presser trykluft ind i et nedsænket metalrør. Bobler stiger op og blander varmere og mere salt vand fra dybden med koldere ferskvand i overfladen.

Den norske ide opererer med udspænde boblenettet over den 135 kilometer brede Yucatan-kanal mellem Cuba og Mexico, som er et energipunkt for orkanerne. Her trænger vand fra Atlanterhavet ind i Den Mexicanske Golf, og er det perfekte sted at indsætte et kæmpe boblenet.

Læs mere på Wired

/JM

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: