Hjemmeskole i en coronatid

Nedlukningen af Danmark fortsætter til efter påske, så skolerne må indrette sig. Og det gør de. Trods startvanskeligheder og sammenbrudte læringsplatforme er der i løbet af uge to kommet styr på den digitale undervisning. Men det er de ressourcesvage elever, der betaler prisen.

Henrik Poulsen er, som formand for udvalget for Skole- og ungdomsuddannelse i Furesø Kommune, ansvarlig for skolerne på det politiske niveau. Han er i daglig kontakt med kommunens skolechef om situationen.

Henrik Poulsen Foto: Ebbe Forup

– Lige nu er kommunens skolevæsen stærkt amputeret, siger han. – Men indtil nu er der tilfredshed hos både forvaltning, forældre og lærere. I fredags da lukningen blev udmeldt, var vi optaget af, hvor mange børn der ville møde op på kommunens syv skoler mandag morgen – kun 21 mødte på skolerne ud af i alt 5.000 elever. Det viser for mig, at forældrene tager et stort medansvar i denne svære tid.

En af dem, der blev hjemme er Anthon, som går i 3A på Lille Værløse Skole. techst har talt med ham over Skype om, hvordan hverdagen er, når man ikke skal i skole. Anthon fortæller, at de står tidligt op og spiser morgenmad, og klokken otte går han i gang med matematikbogen i 45 minutter.

– Vi får beskeder og opgaver over programmet Aula, som vi skal svare på hver dag, fortsætter han. – Vi har kontakt med næsten alle lærerne, men vi ser dem ikke på skærmen, kun beskederne. Vi laver matematik på en hjemmeside der hedder emat.dk. Lærerne skriver hvilke opgaver vi skal lave. Så laver man opgaverne i sin bog og skriver OK, når man er færdig, og så ved de, man har lavet dem.

Anthons lærermor passer skemaet

Skema i Anthons hjemmeskole

– Vi har matematik, dansk, natur- og teknik og engelsk herhjemme. Vi laver opgaver i bøger, men nogle gange er det også på computeren. Vi har også morgengymnastik – og så er der også pauser, forklarer Anthon.

– Men det sidste er noget, vi selv sørger for her, kommenterer Anthons mor, Simone fra sidelinjen. Hun er tilfældigvis og heldigvis også selv lærer.

Anthon synes det er svært at koncentrere sig, når man skal arbejde hjemme man har alt muligt andet i tankerne. techst spørger, hvad han synes bedst om i skolen

– Jeg kan bedst lide dansk, fordi det er nogen sjove ting vi laver. Fx når man skal skrive sin egen historie og selv være Gummi Tarzan, siger han og fortsætter med at fortælle, at han savner sine kammerater. – Jeg kan skrive sammen med dem. Jeg har også nogle af deres telefonnumre, så vi kan tale sammen. Men det er lidt kedeligt.

Anthon tænker meget over, hvad det er der er sket. – Det hele skete meget pludseligt, siger han.

Ingen brug for nødpasning

Niels Berendsen er skoleleder på Allerslev skole i Lejre, hvor de startede nedlukningen torsdag den 12. marts.

– Torsdag havde vi 39 elever. Vi sendte de medarbejdere hjem, der ikke behøvede at være der, og fredag morgen var vi én elev og 15 medarbejdere, fortæller Niels Berendsen. Vi ringede til elevens forældre og forklarede, at han var det eneste barn på skolen, og vedkommende blev hentet, og i den uge, der er gået nu, har vi ikke haft en eneste elev. De er blevet undervist hjemme alle sammen, og derfor har vi heller ikke nogen medarbejdere på arbejde.

Niels Berendsen i hjemmekontoret

Både Undervisningsministeriet og den kommunale forvaltning i Lejre har sendt besked ud om, at man forventer at alle elever bliver undervist, og også at skolelederne efterfølgende kan dokumentere, at det sker.

– Vi har aftalt med alle lærere, at de laver en eller anden form for undervisning, og at de skal rapportere tilbage til os om, hvad de sætter i gang, siger Niels Berendsen. – Nogen lærere har sendt links ud. Vi har jo en masse digitale læremidler, som vi er vant til at bruge, både dem vi abonnerer på, men også nogen af forlagenes hjemmesider, som tilbyder gratis undervisning. Og så er der nogen, der har sendt links ud til e-bøger, som børnene kunne læse i. En del lærere, der har sendt vejledninger ud til forældrene om, hvordan man laver hjemmeundervisning. Fx om hvordan man, hvis man bager med sit barn, kan gøre det til matematikundervisning.

Platforme og Unilogin går ned

Det største problem i den første periode af skolelukningen har været, at de digitale læringsmidlers portaler går ned, fordi der pludselig er alt for meget trafik på dem.

Tomt klasselokale på Allerslev skole

– Der har også været problemer med elevernes Uni login, fortæller Niels Berendsen. – Styrelsen for It og Læring havde planlagt, at alle elever i hele Danmark skulle skifte Uni login lige præcis i den her periode. Det har de heldigvis udsat, men der har været nogen udfordringer omkring det. Vi har sendt vejledninger ud til forældre om, hvad man gør, hvis Uni login ikke virker. Der har også været en del elever, der har hentet IPads på skolen for at kunne arbejde hjemme. Vi overvejer om de skal have lov til at tage deres skolecomputere med hjem. Men vi har ikke en til hver elev, og mange af dem har fastmonterede strømforsyninger, så det ville være noget af et projekt at afmontere og udlevere; det har vi ikke kastet os ud i endnu. Vi satser på, at der i mange hjem er digitale værktøjer.

I Furesø har de også oplevet at Aula og andre platforme har været nede men også at det går bedre, og at lærerne arbejder intensivt med eleverne. Henrik Poulsen fortæller, at det med lokal it-opfindsomhed er lykkedes at få stablet et par store it-universer på benene, som kan arbejde på tværs af fagene.

På flugt fra coronavirussen

Selvom skolelukningen officielt startede mandag den 15. marts, kom lærer Vibe Wåhlin Lund til en meget tom skole allerede om torsdagen. Hun arbejder på Charlotteskolen i Høje-Taastrup Kommune.

– Selvfølgelig var jeg klar over, at der kunne ske noget, men da jeg mødte torsdag eftermiddag, var skolen rømmet, og det var sket på få timer. Man havde åbenbart vurderet, at de få elever der var mødt frem, lige så godt kunne blive ringet hjem, siger Vibe Wåhlin Lund.

Vibe Wåhlin Lund i hjemmekontoret

– Der var ikke nogen, der nåede at give dem bøger med hjem eller give lærerne en halv time til at kopiere nogen ting, de kunne få med. Så det var meget pludseligt. For nogle blev det et problem, at de ikke fik deres computere eller iPads med, når de nu skulle hjem til fjernundervisning.

– Der kom et brev samme eftermiddag fra ledelsen om, at nu skulle fjernundervisningen køre. Så jeg sad hele søndagen og lagde opgaver ud på Meebook og sendte beskeder på Aula, og lagde links til de portaler som pludselig var åbne og alle kunne bruge, siger Vibe Wåhlin Lund.

På Charlotteskolen arbejdede hele skolen på et tværfagligt projekt, som skulle være færdig til påske. Vibe Wåhlin Lund underviser 7. årgang og deres projekt hed: På flugt fra katastrofen. Nu kalder de det i stedet På flugt fra coronavirussen, og så skriver eleverne dagbog. Men det første der skete mandag var, at mange af portalerne gik ned.

– Eleverne kunne ikke komme i gang med alt det man har lagt ud, siger Vibe Wåhlin Lund. – Eleverne blev frustrerede og skrev, chattede og ringede dagen lang, fordi de ikke kunne komme på, eller fordi de ikke forstod, hvad der skete. Telefonerne glødede også mellem kollegerne. Men så kom undervisningen i gang, selv om Uni Login røg midt i ugen.

– Mit indtryk er, at der er meget forskellige holdninger fra kolleger, ledelse og undervisningsministeren om, hvad forventningerne til fjernundervisningen er. Hvor stor skal mængden være? Er det kun dansk og matematik, der er forpligtet? Vi mangler stadig et overblik over, hvad der forventes af os.

Det er svært for de ressourcesvage

Charlotteskolen ligger i Charlotteager, der har været på listen over udsatte boligområder indtil december sidste år, så der går en del tosprogede og ressourcesvage elever på skolen.

– Vi er meget i kontakt med forældrene, fortæller Vibe Wåhlin Lund. – Vi lægger ugebreve og ugeplaner ud, så de kan se, hvad der foregår. Og vi har bedt forældrene om at lave nogen telefonkæder og skubbe til hinanden, for i løbet af den første uge har vi opdaget, at 50% af vores elever er på, men den anden halvdel er det sjældent eller slet ikke. Så vi har bedt både børn og forældre om som et minimum at tjekke Aula hver dag. Jeg kan se, at der allerede er flere elever på, så jeg håber det bliver bedre i næste uge. Men der har været meget store opstartsproblemer.

I Furesø har de især fokus på de udsatte børn, børn i specialforløb og børn hvor forældrene har svært ved at magte situationen, alligevel er de næsten alle hjemme.

– Næsten alle medarbejdere er sendt hjem og udfører telefonrådgivning hjemmefra, fortæller Henrik Poulsen. – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fungerer på de skoler, der har åbent for pasning. De næste skridt, der kan blive tale om, er tilbud om døgnåbne institutioner til børn, hvis forældre kan blive nødindkaldt til at varetage særlig vigtige samfundsfunktioner, hospitalspersonale fx

Får det betydning for fremtiden?

Skoleleder Niels Berendsen kan godt forestille sig, at problemerne vil vokse i takt med længden af den periode skolerne skal være lukket. – Der er nogen forældre, der løber tør for energi, ideer og overskud, siger han. – Det er en svær situation at være i. Det er der ikke nogen tvivl om. Det er også spændende at se, hvad der sker med afgangsprøverne. Der er et forslag om ikke at lave afgangsprøver i år. Det ville jeg personligt synes var en god ide, for det kan gå hen og blive meget presset. Men vi tager det som det kommer.

Niels Berendsen tror ikke at en længere periode med fjernundervisning kan komme til at ændre den måde man underviser på permanent, fordi man allerede bruger mange digitale redskaber i skolen. Vibe Våhlin Lund tror heller ikke, at der vil komme mere fjernundervisning, men hun er sikker på, at de digitale værktøjer vil blive brugt meget mere.

– Men det kan ikke erstatte den fysiske undervisning og slet ikke med de udfordrede børn, der skal have andre måder at lære på end at sidde koncentreret og i høj grad planlægge selv, siger hun. – Projektarbejde og 21st century skills er en stor udfordring for en stor del af vores elever. Det kan godt være, vi kan få noget af det til at lykkes over nettet, men rigtig meget fungerer bedre, når vi sidder overfor hinanden.

I Furesø regner de med at lære en masse af perioden med digital undervisning. – Der bliver meget at erfare om betydningen af socialt samvær i forbindelse med digital læring, siger Henrik Poulsen. – Hvilke platforme dur, hvilke ikke? Hvordan kan man opstille et community der ligner et klasselokale? Hvordan kan det digitale rum blive et demokratisk rum? Om gruppearbejde og om forældrenes rolle. Kommer de ressourcestærke bedst igennem denne tid og er meget mere aktive – og hvad resultatet bliver af det. Hvad sker der med de mindre ressourcestærke børn og deres forældre?

Denne uge:

Hjemmeskole i en coronatid

Nedlukningen af Danmark fortsætter til efter påske, så skolerne må indrette sig. Og det gør de. Trods startvanskeligheder og sammenbrudte læringsplatforme er der i løbet af uge to kommet styr på den digitale undervisning. Men det er de ressourcesvage elever, der betaler prisen.

Henrik Poulsen er, som formand for udvalget for Skole- og ungdomsuddannelse i Furesø Kommune, ansvarlig for skolerne på det politiske niveau. Han er i daglig kontakt med kommunens skolechef om situationen.

Henrik Poulsen Foto: Ebbe Forup

– Lige nu er kommunens skolevæsen stærkt amputeret, siger han. – Men indtil nu er der tilfredshed hos både forvaltning, forældre og lærere. I fredags da lukningen blev udmeldt, var vi optaget af, hvor mange børn der ville møde op på kommunens syv skoler mandag morgen – kun 21 mødte på skolerne ud af i alt 5.000 elever. Det viser for mig, at forældrene tager et stort medansvar i denne svære tid.

En af dem, der blev hjemme er Anthon, som går i 3A på Lille Værløse Skole. techst har talt med ham over Skype om, hvordan hverdagen er, når man ikke skal i skole. Anthon fortæller, at de står tidligt op og spiser morgenmad, og klokken otte går han i gang med matematikbogen i 45 minutter.

– Vi får beskeder og opgaver over programmet Aula, som vi skal svare på hver dag, fortsætter han. – Vi har kontakt med næsten alle lærerne, men vi ser dem ikke på skærmen, kun beskederne. Vi laver matematik på en hjemmeside der hedder emat.dk. Lærerne skriver hvilke opgaver vi skal lave. Så laver man opgaverne i sin bog og skriver OK, når man er færdig, og så ved de, man har lavet dem.

Anthons lærermor passer skemaet

Skema i Anthons hjemmeskole

– Vi har matematik, dansk, natur- og teknik og engelsk herhjemme. Vi laver opgaver i bøger, men nogle gange er det også på computeren. Vi har også morgengymnastik – og så er der også pauser, forklarer Anthon.

– Men det sidste er noget, vi selv sørger for her, kommenterer Anthons mor, Simone fra sidelinjen. Hun er tilfældigvis og heldigvis også selv lærer.

Anthon synes det er svært at koncentrere sig, når man skal arbejde hjemme man har alt muligt andet i tankerne. techst spørger, hvad han synes bedst om i skolen

– Jeg kan bedst lide dansk, fordi det er nogen sjove ting vi laver. Fx når man skal skrive sin egen historie og selv være Gummi Tarzan, siger han og fortsætter med at fortælle, at han savner sine kammerater. – Jeg kan skrive sammen med dem. Jeg har også nogle af deres telefonnumre, så vi kan tale sammen. Men det er lidt kedeligt.

Anthon tænker meget over, hvad det er der er sket. – Det hele skete meget pludseligt, siger han.

Ingen brug for nødpasning

Niels Berendsen er skoleleder på Allerslev skole i Lejre, hvor de startede nedlukningen torsdag den 12. marts.

– Torsdag havde vi 39 elever. Vi sendte de medarbejdere hjem, der ikke behøvede at være der, og fredag morgen var vi én elev og 15 medarbejdere, fortæller Niels Berendsen. Vi ringede til elevens forældre og forklarede, at han var det eneste barn på skolen, og vedkommende blev hentet, og i den uge, der er gået nu, har vi ikke haft en eneste elev. De er blevet undervist hjemme alle sammen, og derfor har vi heller ikke nogen medarbejdere på arbejde.

Niels Berendsen i hjemmekontoret

Både Undervisningsministeriet og den kommunale forvaltning i Lejre har sendt besked ud om, at man forventer at alle elever bliver undervist, og også at skolelederne efterfølgende kan dokumentere, at det sker.

– Vi har aftalt med alle lærere, at de laver en eller anden form for undervisning, og at de skal rapportere tilbage til os om, hvad de sætter i gang, siger Niels Berendsen. – Nogen lærere har sendt links ud. Vi har jo en masse digitale læremidler, som vi er vant til at bruge, både dem vi abonnerer på, men også nogen af forlagenes hjemmesider, som tilbyder gratis undervisning. Og så er der nogen, der har sendt links ud til e-bøger, som børnene kunne læse i. En del lærere, der har sendt vejledninger ud til forældrene om, hvordan man laver hjemmeundervisning. Fx om hvordan man, hvis man bager med sit barn, kan gøre det til matematikundervisning.

Platforme og Unilogin går ned

Det største problem i den første periode af skolelukningen har været, at de digitale læringsmidlers portaler går ned, fordi der pludselig er alt for meget trafik på dem.

Tomt klasselokale på Allerslev skole

– Der har også været problemer med elevernes Uni login, fortæller Niels Berendsen. – Styrelsen for It og Læring havde planlagt, at alle elever i hele Danmark skulle skifte Uni login lige præcis i den her periode. Det har de heldigvis udsat, men der har været nogen udfordringer omkring det. Vi har sendt vejledninger ud til forældre om, hvad man gør, hvis Uni login ikke virker. Der har også været en del elever, der har hentet IPads på skolen for at kunne arbejde hjemme. Vi overvejer om de skal have lov til at tage deres skolecomputere med hjem. Men vi har ikke en til hver elev, og mange af dem har fastmonterede strømforsyninger, så det ville være noget af et projekt at afmontere og udlevere; det har vi ikke kastet os ud i endnu. Vi satser på, at der i mange hjem er digitale værktøjer.

I Furesø har de også oplevet at Aula og andre platforme har været nede men også at det går bedre, og at lærerne arbejder intensivt med eleverne. Henrik Poulsen fortæller, at det med lokal it-opfindsomhed er lykkedes at få stablet et par store it-universer på benene, som kan arbejde på tværs af fagene.

På flugt fra coronavirussen

Selvom skolelukningen officielt startede mandag den 15. marts, kom lærer Vibe Wåhlin Lund til en meget tom skole allerede om torsdagen. Hun arbejder på Charlotteskolen i Høje-Taastrup Kommune.

– Selvfølgelig var jeg klar over, at der kunne ske noget, men da jeg mødte torsdag eftermiddag, var skolen rømmet, og det var sket på få timer. Man havde åbenbart vurderet, at de få elever der var mødt frem, lige så godt kunne blive ringet hjem, siger Vibe Wåhlin Lund.

Vibe Wåhlin Lund i hjemmekontoret

– Der var ikke nogen, der nåede at give dem bøger med hjem eller give lærerne en halv time til at kopiere nogen ting, de kunne få med. Så det var meget pludseligt. For nogle blev det et problem, at de ikke fik deres computere eller iPads med, når de nu skulle hjem til fjernundervisning.

– Der kom et brev samme eftermiddag fra ledelsen om, at nu skulle fjernundervisningen køre. Så jeg sad hele søndagen og lagde opgaver ud på Meebook og sendte beskeder på Aula, og lagde links til de portaler som pludselig var åbne og alle kunne bruge, siger Vibe Wåhlin Lund.

På Charlotteskolen arbejdede hele skolen på et tværfagligt projekt, som skulle være færdig til påske. Vibe Wåhlin Lund underviser 7. årgang og deres projekt hed: På flugt fra katastrofen. Nu kalder de det i stedet På flugt fra coronavirussen, og så skriver eleverne dagbog. Men det første der skete mandag var, at mange af portalerne gik ned.

– Eleverne kunne ikke komme i gang med alt det man har lagt ud, siger Vibe Wåhlin Lund. – Eleverne blev frustrerede og skrev, chattede og ringede dagen lang, fordi de ikke kunne komme på, eller fordi de ikke forstod, hvad der skete. Telefonerne glødede også mellem kollegerne. Men så kom undervisningen i gang, selv om Uni Login røg midt i ugen.

– Mit indtryk er, at der er meget forskellige holdninger fra kolleger, ledelse og undervisningsministeren om, hvad forventningerne til fjernundervisningen er. Hvor stor skal mængden være? Er det kun dansk og matematik, der er forpligtet? Vi mangler stadig et overblik over, hvad der forventes af os.

Det er svært for de ressourcesvage

Charlotteskolen ligger i Charlotteager, der har været på listen over udsatte boligområder indtil december sidste år, så der går en del tosprogede og ressourcesvage elever på skolen.

– Vi er meget i kontakt med forældrene, fortæller Vibe Wåhlin Lund. – Vi lægger ugebreve og ugeplaner ud, så de kan se, hvad der foregår. Og vi har bedt forældrene om at lave nogen telefonkæder og skubbe til hinanden, for i løbet af den første uge har vi opdaget, at 50% af vores elever er på, men den anden halvdel er det sjældent eller slet ikke. Så vi har bedt både børn og forældre om som et minimum at tjekke Aula hver dag. Jeg kan se, at der allerede er flere elever på, så jeg håber det bliver bedre i næste uge. Men der har været meget store opstartsproblemer.

I Furesø har de især fokus på de udsatte børn, børn i specialforløb og børn hvor forældrene har svært ved at magte situationen, alligevel er de næsten alle hjemme.

– Næsten alle medarbejdere er sendt hjem og udfører telefonrådgivning hjemmefra, fortæller Henrik Poulsen. – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fungerer på de skoler, der har åbent for pasning. De næste skridt, der kan blive tale om, er tilbud om døgnåbne institutioner til børn, hvis forældre kan blive nødindkaldt til at varetage særlig vigtige samfundsfunktioner, hospitalspersonale fx

Får det betydning for fremtiden?

Skoleleder Niels Berendsen kan godt forestille sig, at problemerne vil vokse i takt med længden af den periode skolerne skal være lukket. – Der er nogen forældre, der løber tør for energi, ideer og overskud, siger han. – Det er en svær situation at være i. Det er der ikke nogen tvivl om. Det er også spændende at se, hvad der sker med afgangsprøverne. Der er et forslag om ikke at lave afgangsprøver i år. Det ville jeg personligt synes var en god ide, for det kan gå hen og blive meget presset. Men vi tager det som det kommer.

Niels Berendsen tror ikke at en længere periode med fjernundervisning kan komme til at ændre den måde man underviser på permanent, fordi man allerede bruger mange digitale redskaber i skolen. Vibe Våhlin Lund tror heller ikke, at der vil komme mere fjernundervisning, men hun er sikker på, at de digitale værktøjer vil blive brugt meget mere.

– Men det kan ikke erstatte den fysiske undervisning og slet ikke med de udfordrede børn, der skal have andre måder at lære på end at sidde koncentreret og i høj grad planlægge selv, siger hun. – Projektarbejde og 21st century skills er en stor udfordring for en stor del af vores elever. Det kan godt være, vi kan få noget af det til at lykkes over nettet, men rigtig meget fungerer bedre, når vi sidder overfor hinanden.

I Furesø regner de med at lære en masse af perioden med digital undervisning. – Der bliver meget at erfare om betydningen af socialt samvær i forbindelse med digital læring, siger Henrik Poulsen. – Hvilke platforme dur, hvilke ikke? Hvordan kan man opstille et community der ligner et klasselokale? Hvordan kan det digitale rum blive et demokratisk rum? Om gruppearbejde og om forældrenes rolle. Kommer de ressourcestærke bedst igennem denne tid og er meget mere aktive – og hvad resultatet bliver af det. Hvad sker der med de mindre ressourcestærke børn og deres forældre?

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: