Hvad gør digitalisering ved skolen?

Danmarks Læringsfestival lagde rum til en diskussion om digitaliseringens direkte og indirekte effekter på skolens idégrundlag og vores pædagodiske tradition. Digitaliseringsoptimismen er afløst af mere vægt på eftertanke, dannelse og åndsfrihed. Og hvordan understøtter digitalisering det?

Bjarke Lindsø Andersen, moderator, tog afsæt i, hvad han betegnede som en vending i den politiske måde at tænke teknologi i skolen på. Ændringerne i det pædagogiske teknologisyn har flyttet sig fra at være meget teknologi- og digitaliseringsoptimistisk med tests, målstyring og kompetenceudvikling til den seneste udmelding fra regeringen med mere vægt på omtanke, sammenhængskraft, demokratiske sindelag, dannelse og åndsfrihed. Det giver anledning til en række nye spørgsmål om, hvordan de digitale teknologier underbygger og påvirker den tankegang.

Ordstyrer og paneldeltagere

• Bjarke Lindsø Andersen, ordstyrer, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon

• Lars Geer Hammershøj, ph.d. i sociologi, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

• Carsten Brinch Larsen, Co-Founder og CTO ved Memorix

• Heidi Brønsbjerg, lærer på Strandskolen i Greve og kandidat i didaktisk design.

Lars Geer Hammershøjs udgangspunkt var hans forskning i dannelse, kreativitet og innovation. Han stillede spørgsmålet – Hvor er vi på vej hen? Og hvis samfundet forandrer sig, er det måske også noget andet, vi skal lære i skolen. Hvad er det, der bliver brug for at lære? Carsten Brinch Larsen lagde ud med kort at præsentere sin virksomhed, Memorix der arbejder med hukommelsesproblemer og tager udspring i studerende som kæmper med at skulle lære en masse udenad, fx lægestuderende. Heidi Brønsbjerg har sit ståsted i praktisk forandring som underviser og påtog sig lærernes perspektiv i debatten.

Vestenvind i uddannelserne

Bjarke Lindsø Andersen sender et internationalt spørgsmål ind i diskussionen om, at den angelsaksiske undervisningstradition blæser kraftigt ind over både den danske og den nordiske tradition, og det gælder også indenfor uddannelse og læringsteknologi – ikke mindst fra Sillicon Valley i form af ’personalized learning’ eller personaliseret læring, som Zuckerberg arbejder med. Han beder panelet give deres opfattelse af personaliseret læring og adaptiv læring,

Fra v Bjarke Lindsø Andersen, Lars Geer Hammershøj, Carsten Brinch Larsen, Heidi Brønsbjerg

Carsten Brinch Larsen finder diskussionen teoretisk. Han mener, at den udvikling kommer til at ske hvad enten vi vil det eller ej.

Tingene bliver mere digitale, så muligheden for personalized learning kommer. – Jeg håber det bliver en europæisk uddannelsesvirksomhed, som kommer til at sætte retningen for, hvad vi skal gøre med al den data der bliver opsamlet omkring de studerendes læring, siger han. – Bliver det en asiatisk eller amerikansk virksomhed, så er jeg bekymret for, at det bliver meget mere drevet af kommercielle interesser, og ikke i så høj grad det af enkelte individs interesser.

Personlig eller adaptiv læring

Lars Geer Hammershøj finder de mange muligheder med adaptiv læring spændende. Det er bare ikke altid det fungerer, siger han, – det ved vi fra mange tests. Personalized learning er genialt til at udvikle færdigheder og kompetencer, fordi man gør det ved at øve sig, men det hjælper ikke på dannelsesdimensionen.

Videre mener Lars Geer Hammershøj, at man kun kan uddannes gennem mennesker: – Vi ved alle sammen, at de der har gjort rigtig indtryk på os, er undervisere, der har åbnet fag for os, som har vist os, hvordan man kunne, og som har troet på os. Lars Geer Hammershøj afbrydes her af et stort bifald fra salen, og fortsætter, – vi får brug for mennesker, men vi får også brug for teknologien. Og indtil da tror jeg, at den mest effektive teknologi vi har, er tekster. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi læser, og det er et problem at unge læser mindre og mindre i dag.

Heidi Brønsbjerg opfatter folkeskolen som et public service-organ, og hun synes vi skal interessere os lidt mindre for, hvad børn gerne vil lære og mere for, hvad de har brug for at lære. Der behov for guidelines til lærere om, hvordan de skal agere som undervisere for at støtte eleverne i, hvad der er gode teknologiske valg, og hvordan lærere kan vurdere hvilke apps, der er gode i forhold til de opgaver, lærere skal løse.

Alle ved at børn ikke ved, hvad der er bedst for dem selv, og Heidi Brønsbjer bruger sig selv som eksempel: – Hvis jeg havde bestemt selv, havde jeg kun skrevet opgaver om Celine Dion, og jeg tvivler på hvor meget jeg så havde bidraget til samfundet.

Carsten Brinch Larsen tilslutter sig Heidi Brønsbjergs synspunkt: – At lære færdigheder, er det man kan bruge teknologien til, og der behøver man ikke nødvendigvis at have en lærer i nærheden, men anvendelsen af de færdigheder, er det skolerne gør rigtig godt, som vi skal fokusere endnu mere på.

Demokratisk eller totalitær læring?

Som inspiration til næste debatemne citerer Bjarke Lindsø Andersen børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra en folketingsdebat i december om digitalisering og magtfordeling,

’[…] Så jeg synes også, vi er inde og pille ved noget af det, der i virkeligheden er den inderste forskel mellem totalitære regimer, hvor man bestemmer, hvad der bliver undervist i, og så demokratiske regimer, hvor man ikke gør.

[…]. Det får alle mine alarmklokker til at bimle, og det mener jeg vi i fællesskab her i Folketinget skal tage rigtig grundigt fat om.’

Bjarke Lindsø Andersen resumerer spørgsmålet til panelet: – Er det et totalitært regime, som er ved at korrumpere vores uddannelsesvæsen? Det kortest tænkelige svar falder promte fra Heidi Brønsbjerg: – Ja. Og hun fortsætter, – hvis lærerne ikke har værktøjer til at vurdere, hvad de skal bruge materialerne til, så vil det føre til et totalitært regime. Meget af det her afhænger af økonomi.

-Når en kommune vælger, hvilke digitale platforme de skal være til stede på, så handler det også om, hvem der giver det bedste tilbud, og det gør et eller andet privat firma, som så udvælger hvilke fem apps, man skal bruge. I næste skoleår er der færre penge, og så bestemmer kommunen noget andet man skal arbejde med. Så bliver resultatet at andre vælger for en. Den udfordring kan imødekommes ved at give lærerne de værktøjer, jeg har nævnt tidligere.

Lars Geer Hammershøj bakker op om Heidi Brønsbjergs indstilling: – Det er to forskellige typer tænkning. Der er den europæiske eller i hvert fald nordeuropæiske tænkning, hvor læreren bestemmer rigtig meget, og så er der den angelsaksiske tænkning, hvor det i højere grad er systembestemt, hvad man skal undervise i, og hvornår man skal undervise, men man sagtens lave digitale systemer, som passer her.

Heidi Brønsbjerg: – Måske skal man høre op med at tænke metodefrihed og i stedet tænke metodeansvar, sådan at læreren har ansvar for at finde metoder. På samme måde, synes jeg, at man skal tænke metodeansvar og metodepligt for at tænke digitaliseringen ind, hvor den giver mening. Det at læse en bog på Ipad er ikke digitalisering. Man er nødt til at bruge digitaliseringen til nogle nye ting, som man ikke kunne før.

Carsten Brinch Larsen sagde, at tech Danmark gør et godt stykke arbejde med at samle skoler, forskning og virksomheder, fordi Danmark er et lille marked. – For os som lille ed-techvirksomhed, eller uddannelsesteknologisk virksomhed, vil vi gerne gøre nogle gode ting for undervisningen i Danmark, siger han, – men det er stadig en ret lille forretning.

Spørgsmålet er, hvordan vi sammen kan bringe denne undervisningsfilosofi videre ud i Europa. Der bliver kigget meget til Norden lige nu. Men det er svært for ed-techvirksomheder, hvis vi ikke kan komme til at arbejde sammen med forskere og undervisningsinstitutioner om, hvordan vi kan lave nogen tilbud som giver god mening.

Vi vil gerne kunne sige, at det vi laver er udviklet i Norden sammen med undervisere og forskere, og det bygger på nordiske principper, som vi tror vi på, er den måde vi skal undervise på i fremtiden.

Fagligt eller kommercielt udbytte?

Bjarke Lindsø Andersen indskyder et spørgsmål om, at markedskræfter ikke behøver at drive udviklingen.

Carsten Brinch Larsen: – Nej, jeg tror godt, at vi kan påvirke udviklingen, hvis det er noget vi kan stå sammen om. Der er store it-virksomheder som vil komme udefra med tilbud, så hvis vi ikke kan få skabt et marked, hvor vi kan hjælpe ed-techvirksomheder med gode løsninger, så vil de komme udefra i stedet for.

Festivalen var velbesøgt – også af målgruppen

Lars Geer Hammershøj trækker en parallel: – Det ligger i lige forlængelse af velfærden, hvor vi selv skal erobre markedet. Der burde være EU-midler indenfor dette område. Ligesom EU støtter kulturen, kan der også være behov for at støtte en udvikling her i starten, fordi det så også kunne blive en salgsvare, som andre lande vil finde det intressant.

Bjarke Lindsø Andersen spørger Heidi Brønsbjerg om, hvordan det passer ind i en skole at skulle deltage i at udvikle de her værktøjer?

Heidi Brønsbjerg: – Det er svært at få til at passe ind, fordi vi hele tiden har det tunge åg, der hedder fælles mål hængende over hovedet, og fremtidens visioner er ikke skrevet ind i fælles mål. Men jeg oplever og ser mange eksempler på folkeskoleklasser, der samarbejder med mange forskellige virksomheder.

Det sker allerede at undervisere og programmører arbejder sammen, og vi er så heldige at leve i et land, hvor selv iværksættere har råd til at have et ønske om, at der skal være et fagligt udbytte og ikke kun et kommercielt udbytte. Det er et område som allerede spirer nu, og særligt er der mange biblioteker, som søger fondsmidler og som på alle mulige måder ønsker at styrke læsningen, samtidig med at de bringer digitalisering ind.

Artiklen er bragt første gang 12. marts 2020

Denne uge:

Hvad gør digitalisering ved skolen?

Danmarks Læringsfestival lagde rum til en diskussion om digitaliseringens direkte og indirekte effekter på skolens idégrundlag og vores pædagodiske tradition. Digitaliseringsoptimismen er afløst af mere vægt på eftertanke, dannelse og åndsfrihed. Og hvordan understøtter digitalisering det?

Bjarke Lindsø Andersen, moderator, tog afsæt i, hvad han betegnede som en vending i den politiske måde at tænke teknologi i skolen på. Ændringerne i det pædagogiske teknologisyn har flyttet sig fra at være meget teknologi- og digitaliseringsoptimistisk med tests, målstyring og kompetenceudvikling til den seneste udmelding fra regeringen med mere vægt på omtanke, sammenhængskraft, demokratiske sindelag, dannelse og åndsfrihed. Det giver anledning til en række nye spørgsmål om, hvordan de digitale teknologier underbygger og påvirker den tankegang.

Ordstyrer og paneldeltagere

• Bjarke Lindsø Andersen, ordstyrer, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon

• Lars Geer Hammershøj, ph.d. i sociologi, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

• Carsten Brinch Larsen, Co-Founder og CTO ved Memorix

• Heidi Brønsbjerg, lærer på Strandskolen i Greve og kandidat i didaktisk design.

Lars Geer Hammershøjs udgangspunkt var hans forskning i dannelse, kreativitet og innovation. Han stillede spørgsmålet – Hvor er vi på vej hen? Og hvis samfundet forandrer sig, er det måske også noget andet, vi skal lære i skolen. Hvad er det, der bliver brug for at lære? Carsten Brinch Larsen lagde ud med kort at præsentere sin virksomhed, Memorix der arbejder med hukommelsesproblemer og tager udspring i studerende som kæmper med at skulle lære en masse udenad, fx lægestuderende. Heidi Brønsbjerg har sit ståsted i praktisk forandring som underviser og påtog sig lærernes perspektiv i debatten.

Vestenvind i uddannelserne

Bjarke Lindsø Andersen sender et internationalt spørgsmål ind i diskussionen om, at den angelsaksiske undervisningstradition blæser kraftigt ind over både den danske og den nordiske tradition, og det gælder også indenfor uddannelse og læringsteknologi – ikke mindst fra Sillicon Valley i form af ’personalized learning’ eller personaliseret læring, som Zuckerberg arbejder med. Han beder panelet give deres opfattelse af personaliseret læring og adaptiv læring,

Fra v Bjarke Lindsø Andersen, Lars Geer Hammershøj, Carsten Brinch Larsen, Heidi Brønsbjerg

Carsten Brinch Larsen finder diskussionen teoretisk. Han mener, at den udvikling kommer til at ske hvad enten vi vil det eller ej.

Tingene bliver mere digitale, så muligheden for personalized learning kommer. – Jeg håber det bliver en europæisk uddannelsesvirksomhed, som kommer til at sætte retningen for, hvad vi skal gøre med al den data der bliver opsamlet omkring de studerendes læring, siger han. – Bliver det en asiatisk eller amerikansk virksomhed, så er jeg bekymret for, at det bliver meget mere drevet af kommercielle interesser, og ikke i så høj grad det af enkelte individs interesser.

Personlig eller adaptiv læring

Lars Geer Hammershøj finder de mange muligheder med adaptiv læring spændende. Det er bare ikke altid det fungerer, siger han, – det ved vi fra mange tests. Personalized learning er genialt til at udvikle færdigheder og kompetencer, fordi man gør det ved at øve sig, men det hjælper ikke på dannelsesdimensionen.

Videre mener Lars Geer Hammershøj, at man kun kan uddannes gennem mennesker: – Vi ved alle sammen, at de der har gjort rigtig indtryk på os, er undervisere, der har åbnet fag for os, som har vist os, hvordan man kunne, og som har troet på os. Lars Geer Hammershøj afbrydes her af et stort bifald fra salen, og fortsætter, – vi får brug for mennesker, men vi får også brug for teknologien. Og indtil da tror jeg, at den mest effektive teknologi vi har, er tekster. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi læser, og det er et problem at unge læser mindre og mindre i dag.

Heidi Brønsbjerg opfatter folkeskolen som et public service-organ, og hun synes vi skal interessere os lidt mindre for, hvad børn gerne vil lære og mere for, hvad de har brug for at lære. Der behov for guidelines til lærere om, hvordan de skal agere som undervisere for at støtte eleverne i, hvad der er gode teknologiske valg, og hvordan lærere kan vurdere hvilke apps, der er gode i forhold til de opgaver, lærere skal løse.

Alle ved at børn ikke ved, hvad der er bedst for dem selv, og Heidi Brønsbjer bruger sig selv som eksempel: – Hvis jeg havde bestemt selv, havde jeg kun skrevet opgaver om Celine Dion, og jeg tvivler på hvor meget jeg så havde bidraget til samfundet.

Carsten Brinch Larsen tilslutter sig Heidi Brønsbjergs synspunkt: – At lære færdigheder, er det man kan bruge teknologien til, og der behøver man ikke nødvendigvis at have en lærer i nærheden, men anvendelsen af de færdigheder, er det skolerne gør rigtig godt, som vi skal fokusere endnu mere på.

Demokratisk eller totalitær læring?

Som inspiration til næste debatemne citerer Bjarke Lindsø Andersen børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra en folketingsdebat i december om digitalisering og magtfordeling,

’[…] Så jeg synes også, vi er inde og pille ved noget af det, der i virkeligheden er den inderste forskel mellem totalitære regimer, hvor man bestemmer, hvad der bliver undervist i, og så demokratiske regimer, hvor man ikke gør.

[…]. Det får alle mine alarmklokker til at bimle, og det mener jeg vi i fællesskab her i Folketinget skal tage rigtig grundigt fat om.’

Bjarke Lindsø Andersen resumerer spørgsmålet til panelet: – Er det et totalitært regime, som er ved at korrumpere vores uddannelsesvæsen? Det kortest tænkelige svar falder promte fra Heidi Brønsbjerg: – Ja. Og hun fortsætter, – hvis lærerne ikke har værktøjer til at vurdere, hvad de skal bruge materialerne til, så vil det føre til et totalitært regime. Meget af det her afhænger af økonomi.

-Når en kommune vælger, hvilke digitale platforme de skal være til stede på, så handler det også om, hvem der giver det bedste tilbud, og det gør et eller andet privat firma, som så udvælger hvilke fem apps, man skal bruge. I næste skoleår er der færre penge, og så bestemmer kommunen noget andet man skal arbejde med. Så bliver resultatet at andre vælger for en. Den udfordring kan imødekommes ved at give lærerne de værktøjer, jeg har nævnt tidligere.

Lars Geer Hammershøj bakker op om Heidi Brønsbjergs indstilling: – Det er to forskellige typer tænkning. Der er den europæiske eller i hvert fald nordeuropæiske tænkning, hvor læreren bestemmer rigtig meget, og så er der den angelsaksiske tænkning, hvor det i højere grad er systembestemt, hvad man skal undervise i, og hvornår man skal undervise, men man sagtens lave digitale systemer, som passer her.

Heidi Brønsbjerg: – Måske skal man høre op med at tænke metodefrihed og i stedet tænke metodeansvar, sådan at læreren har ansvar for at finde metoder. På samme måde, synes jeg, at man skal tænke metodeansvar og metodepligt for at tænke digitaliseringen ind, hvor den giver mening. Det at læse en bog på Ipad er ikke digitalisering. Man er nødt til at bruge digitaliseringen til nogle nye ting, som man ikke kunne før.

Carsten Brinch Larsen sagde, at tech Danmark gør et godt stykke arbejde med at samle skoler, forskning og virksomheder, fordi Danmark er et lille marked. – For os som lille ed-techvirksomhed, eller uddannelsesteknologisk virksomhed, vil vi gerne gøre nogle gode ting for undervisningen i Danmark, siger han, – men det er stadig en ret lille forretning.

Spørgsmålet er, hvordan vi sammen kan bringe denne undervisningsfilosofi videre ud i Europa. Der bliver kigget meget til Norden lige nu. Men det er svært for ed-techvirksomheder, hvis vi ikke kan komme til at arbejde sammen med forskere og undervisningsinstitutioner om, hvordan vi kan lave nogen tilbud som giver god mening.

Vi vil gerne kunne sige, at det vi laver er udviklet i Norden sammen med undervisere og forskere, og det bygger på nordiske principper, som vi tror vi på, er den måde vi skal undervise på i fremtiden.

Fagligt eller kommercielt udbytte?

Bjarke Lindsø Andersen indskyder et spørgsmål om, at markedskræfter ikke behøver at drive udviklingen.

Carsten Brinch Larsen: – Nej, jeg tror godt, at vi kan påvirke udviklingen, hvis det er noget vi kan stå sammen om. Der er store it-virksomheder som vil komme udefra med tilbud, så hvis vi ikke kan få skabt et marked, hvor vi kan hjælpe ed-techvirksomheder med gode løsninger, så vil de komme udefra i stedet for.

Festivalen var velbesøgt – også af målgruppen

Lars Geer Hammershøj trækker en parallel: – Det ligger i lige forlængelse af velfærden, hvor vi selv skal erobre markedet. Der burde være EU-midler indenfor dette område. Ligesom EU støtter kulturen, kan der også være behov for at støtte en udvikling her i starten, fordi det så også kunne blive en salgsvare, som andre lande vil finde det intressant.

Bjarke Lindsø Andersen spørger Heidi Brønsbjerg om, hvordan det passer ind i en skole at skulle deltage i at udvikle de her værktøjer?

Heidi Brønsbjerg: – Det er svært at få til at passe ind, fordi vi hele tiden har det tunge åg, der hedder fælles mål hængende over hovedet, og fremtidens visioner er ikke skrevet ind i fælles mål. Men jeg oplever og ser mange eksempler på folkeskoleklasser, der samarbejder med mange forskellige virksomheder.

Det sker allerede at undervisere og programmører arbejder sammen, og vi er så heldige at leve i et land, hvor selv iværksættere har råd til at have et ønske om, at der skal være et fagligt udbytte og ikke kun et kommercielt udbytte. Det er et område som allerede spirer nu, og særligt er der mange biblioteker, som søger fondsmidler og som på alle mulige måder ønsker at styrke læsningen, samtidig med at de bringer digitalisering ind.

Artiklen er bragt første gang 12. marts 2020

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: