Hvad mener du om brugen af kunstig intelligens?

Nu får alle mulighed for at diskutere og give deres mening til kende om brug af kunstig intelligens. I de kommende uger vil der blive afholdt en række dialogmøder, hvor interesserede kan give deres holdning til kende. Teknologirådet, der står bag initiativet, søger dialogværter til miniborgermøder i private hjem.

Der er ikke mange der er i tvivl om, at brug af kunstig intelligens fremover kommer til at spille en endnu større rolle, end det gør nu. I dag anbefaler computeralgoritmer hvilke produkter vi bør købe, hvilken musik vi skal lytte til og hvilke ruter, vi bør rejse efter. Vi bliver mødt af kunstig intelligens i kommunens digitale borgerservice og i medicinsk diagnostik.

Men der mangler en bredere folkelig debat om, hvad kunstig intelligens kan og skal bruges til. Det mener Teknologirådet. En folkelig dialog om kunstig intelligens er vigtig, fordi vi bør sikre, at teknologien udnyttes til formål, som er gavnlige for samfundet. Men også for at få øje på de negative konsekvenser, der måtte være. Dialogen og diskussionerne skal tages nu, mens teknologien stadig er under udvikling.

Vælg selv tid og sted – ny form for borgerinddragelse

Teknologirådet vil derfor i oktober og november invitere til dialogmøder. Det foregår på den måde, at en dialogvært samler 4 – 8 venner, kollegaer eller familie hjemme, på arbejdspladsen eller i fx sportsklubben til et møde på 2,5 time. På mødet diskuterer man i flere korte runder ud fra en række videoer og spørgsmål udarbejdet af Teknologirådet.

Efter hver runde er der en elektronisk afstemning over nettet, hvor hver deltager svarer på et eller flere spørgsmål. Hverken dialogvært eller de øvrige mødedeltagere behøver vide noget om emnet på forhånd. Det eneste der kræves er, at der er mulighed for at se videoerne med lyd på værtens computer og at alle deltagere kan stemme via deres mobil, tablet eller computer.

Nicklas Bådum, projektleder i Teknologirådet, siger:

Nicklas Bang Bådum er projektleder

– Vi prøver at gøre værtens rolle så lille så muligt. Værtens rolle er blot at lave en mini forsamling, der vil diskutere det her, så guider vi via videoer, spørgsmål og online afstemninger. Det er en fleksibel metode, folk kan selv bestemme, hvor de vil holde mødet og hvornår. Det er første gang vi prøver denne her form, så vi er selv lidt spændte på, om den fungerer i praksis.

Europæisk projekt

Det er ikke kun i Danmark Teknologirådet gennemfører dialogmøder. Den danske undersøgelse er en del af EuropeSay, hvor 14 EU lande deltagere.

Marie Louise Jørgensen, seniorprojektleder i Teknologirådet, siger:

Vil du være dialog vært?

Du kan læse mere om dialogmøderne og tilmelde dig via http://www.tekno.dk/article/eusay-ai/

Teknologirådet vil sørge for at mindst 10 møder bliver repræsentativt sammensat i forhold til køn, alder, geografi og uddannelse, men alle er velkomne og kan deltage.

– Det er jo en borgerinddragelse, vi ikke bare foretager i Danmark, men også i 13 andre lande. Og det er de samme spørgsmål, der bliver diskuteret i alle lande. Så spørgsmålene er ikke rettet direkte mod forhold i Danmark, men er i høj grad relevante for den virkelighed, vi står i.

I dag findes der ikke meget viden om hvad almindelige mennesker egentlig mener om kunstig intelligens. Det har overrasket projektlederne, for i betragtning af hvor udbredt kunstig intelligens allerede er, og hvor stort potentialet er for den fremtidige brug, har der været meget lidt offentlig debat og få muligheder for at blande sig i udviklingen.

Der mangler viden om, hvordan folk har det med de mange områder, hvor teknologien allerede har indflydelse på vores hverdagsliv. Men også om, hvad europæerne tænker om de utallige nye måder, kunstig intelligens i fremtiden kan komme til at påvirke deres liv.

Nicklas Bådum fortæller, at der kun er lavet enkelte undersøgelser i England og Canada. Men generelt er det ikke undersøgt hvad folk generelt synes om kunstig intelligens og de etiske dilemmaer, der opstår.

– Indholdet i EuropeSay – de videoer vi har produceret, og de spørgsmål vi rejser, er delvist baseret på en ekspert workshop vi afholdt i marts måned med en række eksperter indenfor forskellige faglige områder. Nogle arbejdede med de juridiske konsekvenser, andre med de samfundsmæssige konsekvenser, de politiske og de økonomiske konsekvenser. Det har så ført frem til de tematikker vi tager op.

– Så man kan sige, at vores undersøgelse søger at komme bredt ud og tegne de større linjer for, hvad folk mener om kunstig intelligens. Der er nogle konkrete eksempler vi fremhæver, men vi er optaget afat få et helhedsbillede af, hvad borgerne mener om det, og så slutter vi af med en diskussion om regulering af kunstig intelligens.

Hvad handler spørgsmålene om?

Marie Louise Jørgensen er seniorprojektleder

Et af undersøgelsen mål er at afdække, hvor folks grænser går, og hvad man finder acceptabelt eller hensigtsmæssigt. Marie Louise Jørgensen mener, at det sagtens kan være anderledes hvad vi måske regner med. Der kan være forhold, som vi forventer folk vil være skeptiske over for, men som de egentlig synes er positive og omvendt.

Fonden Teknologirådet

Tidligere hed det Teknologirådet og var primært offentlig finansieret. I dag er det en almennyttig fond, der arbejde som konsulent- og metode hus med særlige kompetencer inden for borgerinddragelse. Fonden Teknologirådet skriver at de ’arbejder for, at samfundets udvikling bliver formet i oplyst og fremsynet samarbejde mellem borgere, eksperter, interessenter og beslutningstagere’.

http://www.tekno.dk/

– Så derfor spørger vi blandt andet om udviklingen af kunstig intelligens foregår på en etisk forsvarlig måde, og om hvem der har ansvaret for, at det sker. Er det de enkelte virksomheder? Er det op til forbrugerne selv hvad de vil acceptere – eller er det lovgivningen, der skal bestemme? Og vi spørger til, hvem der skal definere reglerne for, hvad der er acceptabelt, siger Marie Louise Jørgensen.

Andre temaer vil være tech giganternes udveksling og salg af brugernes private data og eventuel regulering på det område.

Der er spørgsmålet om, i hvor høj grad det er i orden, at offentlige myndigheder bruger kunstig intelligens til forudsigelser om borgerne.

– Et af vores eksempler handler om mulighederne for med avancerede fremskrivninger inden for sundhedsdata og medicin at kunne fremskrive folks helbred og sygdomme over længere tid. Det vil de fleste nok finde acceptabelt, men så begynder du også at kunne gøre det inden for andre områder, for eksempel det sociale område. Er det i orden? spørger Nicklas Bådum.

Hvad får borgerne ud af det?

Deltagerne i dialog møderne får hverken præmier eller pokaler, men får mulighed for at deltage i en europæiske samtale.

– De får forhåbentlig en god aften eller nogle timer med nogle spændende diskussioner, som vedrør os alle. Måske bliver de klogere både på emnet, og egne holdninger og måske også på, at det ikke altid er nemt at træffe beslutninger, fordi der er noget der trækker i den ene retning, og noget der trækker i den anden, siger Marie Louise Jørgensen.

Deltagerne vil ikke kunne se resultatet af deres afstemninger med det samme, men må vente til alle dialogmøder har været afholdt. Man har mulighed for at deltage anonymt, men opgiver man sin e-mail vil man får information om resultatet via nyhedsbreve fra Teknologirådet når projektet er slut.

– Den enkelte borgers stemme vil blive samlet, og vi vil bringe det videre i det europæiske system, i vores nyhedsbreve og i sidste ende til EU-kommissionen. Vi er en del af det store EU-projekt, The Human Brain Project, der har løbet i flere år. Der er vi med i underområdet ’Etik og samfund’, hvor vi står for borgerinddragelsen. Sammen med vores europæiske partnere udgiver vi i starten af det nye år en såkaldt ’opinion’ omkring kunstig intelligens og relaterede teknologier. Her vil resultatet af dialogmøderne også indgå, slutter Marie Louise Jørgensen.

Vores serie om kunstig intelligens:

I de seneste uger har techst bragt en række artikler under overskriften ’Kunstig intelligens og etik’

Har du ikke fået læst dem kan du finde dem her:

Rødmer Siri når hun lytter

Start med skat, ikke udsatte børn

Kan dommere erstattes af robotter?

Patientens rejse skal være kort og virtuel

Har vi lov til at lade være?

Overvågning eller hjælp?

Denne uge:

Hvad mener du om brugen af kunstig intelligens?

Nu får alle mulighed for at diskutere og give deres mening til kende om brug af kunstig intelligens. I de kommende uger vil der blive afholdt en række dialogmøder, hvor interesserede kan give deres holdning til kende. Teknologirådet, der står bag initiativet, søger dialogværter til miniborgermøder i private hjem.

Der er ikke mange der er i tvivl om, at brug af kunstig intelligens fremover kommer til at spille en endnu større rolle, end det gør nu. I dag anbefaler computeralgoritmer hvilke produkter vi bør købe, hvilken musik vi skal lytte til og hvilke ruter, vi bør rejse efter. Vi bliver mødt af kunstig intelligens i kommunens digitale borgerservice og i medicinsk diagnostik.

Men der mangler en bredere folkelig debat om, hvad kunstig intelligens kan og skal bruges til. Det mener Teknologirådet. En folkelig dialog om kunstig intelligens er vigtig, fordi vi bør sikre, at teknologien udnyttes til formål, som er gavnlige for samfundet. Men også for at få øje på de negative konsekvenser, der måtte være. Dialogen og diskussionerne skal tages nu, mens teknologien stadig er under udvikling.

Vælg selv tid og sted – ny form for borgerinddragelse

Teknologirådet vil derfor i oktober og november invitere til dialogmøder. Det foregår på den måde, at en dialogvært samler 4 – 8 venner, kollegaer eller familie hjemme, på arbejdspladsen eller i fx sportsklubben til et møde på 2,5 time. På mødet diskuterer man i flere korte runder ud fra en række videoer og spørgsmål udarbejdet af Teknologirådet.

Efter hver runde er der en elektronisk afstemning over nettet, hvor hver deltager svarer på et eller flere spørgsmål. Hverken dialogvært eller de øvrige mødedeltagere behøver vide noget om emnet på forhånd. Det eneste der kræves er, at der er mulighed for at se videoerne med lyd på værtens computer og at alle deltagere kan stemme via deres mobil, tablet eller computer.

Nicklas Bådum, projektleder i Teknologirådet, siger:

Nicklas Bang Bådum er projektleder

– Vi prøver at gøre værtens rolle så lille så muligt. Værtens rolle er blot at lave en mini forsamling, der vil diskutere det her, så guider vi via videoer, spørgsmål og online afstemninger. Det er en fleksibel metode, folk kan selv bestemme, hvor de vil holde mødet og hvornår. Det er første gang vi prøver denne her form, så vi er selv lidt spændte på, om den fungerer i praksis.

Europæisk projekt

Det er ikke kun i Danmark Teknologirådet gennemfører dialogmøder. Den danske undersøgelse er en del af EuropeSay, hvor 14 EU lande deltagere.

Marie Louise Jørgensen, seniorprojektleder i Teknologirådet, siger:

Vil du være dialog vært?

Du kan læse mere om dialogmøderne og tilmelde dig via http://www.tekno.dk/article/eusay-ai/

Teknologirådet vil sørge for at mindst 10 møder bliver repræsentativt sammensat i forhold til køn, alder, geografi og uddannelse, men alle er velkomne og kan deltage.

– Det er jo en borgerinddragelse, vi ikke bare foretager i Danmark, men også i 13 andre lande. Og det er de samme spørgsmål, der bliver diskuteret i alle lande. Så spørgsmålene er ikke rettet direkte mod forhold i Danmark, men er i høj grad relevante for den virkelighed, vi står i.

I dag findes der ikke meget viden om hvad almindelige mennesker egentlig mener om kunstig intelligens. Det har overrasket projektlederne, for i betragtning af hvor udbredt kunstig intelligens allerede er, og hvor stort potentialet er for den fremtidige brug, har der været meget lidt offentlig debat og få muligheder for at blande sig i udviklingen.

Der mangler viden om, hvordan folk har det med de mange områder, hvor teknologien allerede har indflydelse på vores hverdagsliv. Men også om, hvad europæerne tænker om de utallige nye måder, kunstig intelligens i fremtiden kan komme til at påvirke deres liv.

Nicklas Bådum fortæller, at der kun er lavet enkelte undersøgelser i England og Canada. Men generelt er det ikke undersøgt hvad folk generelt synes om kunstig intelligens og de etiske dilemmaer, der opstår.

– Indholdet i EuropeSay – de videoer vi har produceret, og de spørgsmål vi rejser, er delvist baseret på en ekspert workshop vi afholdt i marts måned med en række eksperter indenfor forskellige faglige områder. Nogle arbejdede med de juridiske konsekvenser, andre med de samfundsmæssige konsekvenser, de politiske og de økonomiske konsekvenser. Det har så ført frem til de tematikker vi tager op.

– Så man kan sige, at vores undersøgelse søger at komme bredt ud og tegne de større linjer for, hvad folk mener om kunstig intelligens. Der er nogle konkrete eksempler vi fremhæver, men vi er optaget afat få et helhedsbillede af, hvad borgerne mener om det, og så slutter vi af med en diskussion om regulering af kunstig intelligens.

Hvad handler spørgsmålene om?

Marie Louise Jørgensen er seniorprojektleder

Et af undersøgelsen mål er at afdække, hvor folks grænser går, og hvad man finder acceptabelt eller hensigtsmæssigt. Marie Louise Jørgensen mener, at det sagtens kan være anderledes hvad vi måske regner med. Der kan være forhold, som vi forventer folk vil være skeptiske over for, men som de egentlig synes er positive og omvendt.

Fonden Teknologirådet

Tidligere hed det Teknologirådet og var primært offentlig finansieret. I dag er det en almennyttig fond, der arbejde som konsulent- og metode hus med særlige kompetencer inden for borgerinddragelse. Fonden Teknologirådet skriver at de ’arbejder for, at samfundets udvikling bliver formet i oplyst og fremsynet samarbejde mellem borgere, eksperter, interessenter og beslutningstagere’.

http://www.tekno.dk/

– Så derfor spørger vi blandt andet om udviklingen af kunstig intelligens foregår på en etisk forsvarlig måde, og om hvem der har ansvaret for, at det sker. Er det de enkelte virksomheder? Er det op til forbrugerne selv hvad de vil acceptere – eller er det lovgivningen, der skal bestemme? Og vi spørger til, hvem der skal definere reglerne for, hvad der er acceptabelt, siger Marie Louise Jørgensen.

Andre temaer vil være tech giganternes udveksling og salg af brugernes private data og eventuel regulering på det område.

Der er spørgsmålet om, i hvor høj grad det er i orden, at offentlige myndigheder bruger kunstig intelligens til forudsigelser om borgerne.

– Et af vores eksempler handler om mulighederne for med avancerede fremskrivninger inden for sundhedsdata og medicin at kunne fremskrive folks helbred og sygdomme over længere tid. Det vil de fleste nok finde acceptabelt, men så begynder du også at kunne gøre det inden for andre områder, for eksempel det sociale område. Er det i orden? spørger Nicklas Bådum.

Hvad får borgerne ud af det?

Deltagerne i dialog møderne får hverken præmier eller pokaler, men får mulighed for at deltage i en europæiske samtale.

– De får forhåbentlig en god aften eller nogle timer med nogle spændende diskussioner, som vedrør os alle. Måske bliver de klogere både på emnet, og egne holdninger og måske også på, at det ikke altid er nemt at træffe beslutninger, fordi der er noget der trækker i den ene retning, og noget der trækker i den anden, siger Marie Louise Jørgensen.

Deltagerne vil ikke kunne se resultatet af deres afstemninger med det samme, men må vente til alle dialogmøder har været afholdt. Man har mulighed for at deltage anonymt, men opgiver man sin e-mail vil man får information om resultatet via nyhedsbreve fra Teknologirådet når projektet er slut.

– Den enkelte borgers stemme vil blive samlet, og vi vil bringe det videre i det europæiske system, i vores nyhedsbreve og i sidste ende til EU-kommissionen. Vi er en del af det store EU-projekt, The Human Brain Project, der har løbet i flere år. Der er vi med i underområdet ’Etik og samfund’, hvor vi står for borgerinddragelsen. Sammen med vores europæiske partnere udgiver vi i starten af det nye år en såkaldt ’opinion’ omkring kunstig intelligens og relaterede teknologier. Her vil resultatet af dialogmøderne også indgå, slutter Marie Louise Jørgensen.

Vores serie om kunstig intelligens:

I de seneste uger har techst bragt en række artikler under overskriften ’Kunstig intelligens og etik’

Har du ikke fået læst dem kan du finde dem her:

Rødmer Siri når hun lytter

Start med skat, ikke udsatte børn

Kan dommere erstattes af robotter?

Patientens rejse skal være kort og virtuel

Har vi lov til at lade være?

Overvågning eller hjælp?

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: