Hverdagen er analog

Statens Digitaliseringsstyrelse har en søsterstyrelse. Den hedder Analogiseringsstyrelsen og er nok landets mindste med kun tre fuldmægtige. Styrelsens formål er at skabe brudflader og nye perspektiver på samfund, teknologi og levet liv, uden at græde nostalgisk over de tabte gamle dage.

– Vi elsker vores computere, så hvis du forventer at tale med nogle sure mænd, der vil tilbage til tiden før computerne, har du ringet det forkerte sted hen, siger Anders Colding-Jørgensen, da jeg ringer for at få en aftale om et interview der skal handle om, hvad Analogiseringsstyrelsen er for noget.

Analogiseringsstyrelsen skriver om sig selv: Vi er en tænketank for konstruktiv digitaliseringskritik. Vores mål er at formulere en frem- og nutid, hvor analoge og digitale løsninger fungerer side om side, og hvor det digitale ikke altid ses som en opgradering af det analoge. Vi er en input-orienteret tænketank, som har som mål at overraske os selv.

Læs mere om Styrelsen

Det regnede jeg nu heller ikke med, for man skal ikke klikke mere end et par gange på Analogiseringsstyrelsens hjemmeside, før man er klar over, at styrelsen fuldmægtige ikke er sure. De tre er: Jesper Balslev, fuldmægtig og analogiseringsforsker, Anders Kjærulff, fuldmægtig og journalist samt Anders Colding-Jørgensen, som er fuldmægtig og adfærdspsykolog, og som jeg taler med om, hvorfor de har etableret Analogiseringsstyrelsen.

Analogiseringsstyrelsens tre fuldmægtige: Kjærulff, Colding-Jørgensen og Balslev.

Fjerde bølge digitaliseringskritik

– Vi har startet Analogiseringsstyrelsen for at kickstarte en ny bølge i digitaliseringskritikken, siger Anders Colding-Jørgensen. – Vi er i virkeligheden inspireret af fjerde bølge feminister. Unge kvinder, som gerne vil have lov at vise patter og fisse på billeder, men samtidig insisterer på at være feminister, at have retten til deres egen krop. Altså ikke en puritansk feminisme, hvor man lader som om der næsten ikke er nogen kønsforskelle, men at man går glad og konstruktiv ind i det. Det er hos os blevet til en fjerde bølge digitaliseringskritik, hvor den tredje bølge er de sure, der siger, nej, det vil vi ikke. Vi har lavet den her tænketank for at hjælpe os videre, for der er en masse digitalisering, som giver os ting, som vi elsker, så vi er ikke sure på det digitale i sig selv. Det vi går ind og kritiserer, er den måde vi taler om teknologi på.

– Selve ordet analogisering bruger vi i den her sammenhæng som et ord, der ikke kunne have eksisteret uden digitalisering, fortsætter Anders Colding-Jørgensen. – På samme måde som ordet fastnettelefon ikke eksisterede, da vi var unge. Det var først da mobiltelefonerne blev udbredt, at man var nødt til at finde et ord. Så ordet fastnettelefon tilhører mobilalderen.

Et andet ord Analogiseringsstyrelsen bruger er digitalisme. Digitalisme er ifølge styrelsen en grundlæggende antagelse om, at hvis man udskifter en analog løsning med en digital, så har man opgraderet. Og hvis man mener, at en analog løsning er en fejl, der ikke er blevet rettet med en app, så er man digitalist.

Er fremtiden og hverdagen digital?

– En anden antagelse er, at hverdagen og fremtiden er digital, og det mener vi er noget religiøst vrøvl. Fremtiden er fremtiden, og stort set alt hvad du siger om fremtiden ender med at se idiotisk ud, når du kommer derhen, siger Anders Colding-Jørgensen. – Så vi elsker computere, men vi er meget kritiske overfor digitalismen som en ideologi, der siger, at vi alle sammen bevæger os hen mod robotter, digitalisering og kunstig intelligens. Og der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Kan du se, hvor spøjst og interessant det må se ud udefra, at der er en art som selv frembringer nogen teknologier, men taler om dem, som om de er givet af noget udenfor arten selv. Antagelsen om, at hverdagen er digital, er ærlig talt noget vås. Meget af det, vi gør, er understøttet af noget digitalt, men det er også rigtig kraftigt understøttet af børneinstitutioner, kloakering og veje. Man kan lige så godt sige, at hverdagen er asfalteret eller kloakeret.

En af de ting styrelsen har meget lidt fidus til er planerne om digitalisering af sundhedskortet. Kritikken går bl.a. på, at hvis man falder om på gaden, skal folk kende koden til ens mobiltelefon, for at komme ind til den app, der skal afløse sundhedskortet, for at finde ud af om man bruger insulin eller kan tåle penicillin.

– Jeg var i en debat på radioens P1 med Sophie Løhde om digitalisering af sundhedskortet, siger Anders Colding-Jørgensen. – Værten spørger Sophie Løhde, hvordan det kan være, at det skal digitaliseres. Og så siger hun: danskerne forventer, at vi bliver ved med at udvikle de offentlige tjenester. Hun satte lighedstegn mellem udvikling og digitalisering, som om den eneste måde du kan bevæge dig fremad på er, ved at gøre noget digitalt. Vi siger: Vågn dog op. Man siger, at der stadig skal være en analog løsning til de handicappede, de evnesvage og de gamle. Dem som ikke kan. Logikken er, at hvis du ønsker en analog løsning, er du i stykker.

Analogiseringsstyrelsen mener, at selve ordet digitalisering er et religiøst ord. I digitalismens tidsalder kan man sige: der er et kæmpe potentiale i at digitalisere Folkeskolen, og så vil de fleste synes, at det er godt. Men måske burde man i stedet spørge, hvad man mener med digitalisering, siger Anders Colding-Jørgensen:

– Er det overhovedet muligt at være mindre præcis? Man taler om, at der er et potentiale, men hvilket potentiale? Digitalisering er et dårligt udtryk, for det er et religiøst udtryk. Folk siger også: vi skal jo ikke digitalisere for digitaliserings skyld. Vi skal kun digitalisere der, hvor det giver mening. Hvis jeg var dansklærer, og en elev havde skrevet sådan, havde jeg sagt: du skriver jo sort. For der bliver ikke sagt noget overhovedet.

Utopisk digitalisering

– Ideen om at digitalisering er 100% rationel kalder vi utopisk digitalisering, fortsætter Anders Colfing-Jørgensen. – Utopisk digitalisering gør det utrolig svært for én, der sidder i en forvaltning eller ude på en skole, at sige nej til digitalisering eller at problematisere det, for hvem pokker kan sige nej til noget, der præsenterer sig som 100 % rationelt og effektivt.

– Vi er blevet lovet en digital fremtid, hvor alt ville være friktionsfrit. I realiteten får man noget, der meget ofte indfører nogen andre problemer end dem, man havde i forvejen som fx Sundhedsplatformen. Og hele antagelsen om at ting skal være smarte handler om, at det gælder om at komme fra vugge til krukke så hurtigt, friktionsfrit og billigt som muligt. Men at fjerne friktion er at have en grundlæggende antagelse af mennesket som en organisme, der skal aflastes af mentale krykker for at få det godt. Men forestil dig, at nu behøver vi ikke gå på kommunen mere, det kan vi ordne på computeren hjemme, og du behøver ikke snakke med buschaufføren, når der kommer selvkørende busser. Så klipper vi lige til en ensom, måske ældre person, hvor punkterne med friktion var den eneste interaktion med andre mennesker, som vedkommende havde. Alle de steder, hvor du skal stå i kø, og selvom du ikke taler med nogen, bare det at stå i et lokale med en masse andre der står i kø, det tanker dig op som abe, som menneskeart. Ensomhed er jo tortur.

Analoge serviceydelser

Analogiseringsstyrelsen har en hjemmeside. – Vi er jo ikke idioter, siger Anders Colding-Jørgensen. – Men vi har ikke en tæller på vores hjemmeside. Vi aner ikke, hvor mange, der besøger den.

Hjemmesiden tilbyder forskellige serviceydelser som fx frihedscertifikatet som garanterer folk, at de er fri for videoovervågning og plakater og klistermærke, der viser, hvor man er udenfor kameraovervågning.

På hjemmeside har styrelsens tre fuldmægtige også fremsat nogle ønsker til analoge trends i det nye år, bl.a. vil vi genopdage skolelæreren. Styrelsen skriver: ’I 2020 opdager vi at vi har kigget det helt forkerte sted hen, i vores bestræbelser på at skabe verdens bedste uddannelsessystem gennem øget digitalisering. Der udbryder spontan jubel, da en praktikant i undervisningsministeriet opdager at man allerede har en uovertruffen læringsressource placeret ude hos alle danske skolebørn, som kan udvise empati, undervisningsdifferentiering og formidle komplekst stof på en spændende måde – nemlig en skolelærer’.

Styrelsen tror også, at:

• Vi får analoge løsninger, der ikke kun er til handicappede, såsom at kunne få et fysisk sygesikringsbevis i et lækkert og af bionedbrydeligt materiale.

• At vi i 2020 begynder at forstå, hvor effektivt det er at bidrage til reduktion af CO2–udledningen ved at maile mindre, se mindre Netflix og opbevare færre billeder på datacentre.

• At vi i takt med at flere vælger at sætte sunde grænser for det digital i deres hverdag, vil de også anskaffe en simpel mobiltelefon der kan ringe og modtage SMS.

• At 2020 bliver året hvor analogisering fortsætter sin udvikling som drivende kraft i samfundet. I takt med at AI-løsningernes magiske støv fordamper, vil der opstå nye markeder for analoge løsninger, som kan gøre en fysisk forskel i hverdagen.

• At en stigende forståelse i befolkningen af at overvågning og frihed er to modsætninger, fører til at det bliver det almindeligt at efterspørge frihed for overvågning til møder og sociale sammenkomster. Det vil selvfølgelig betyde en stigende efterspørgsel efter Analogiseringsstyrelsens plakater.

• At vi begynder at indse, hvad digitaliseringen tager fra os. Hvilke fysiske møder, berøringer, motion og tankevirksomhed man fjerner, hver gang man digitaliserer at område eller en funktion.

• At 2020 bliver året, hvor det går op for forbrugerne at formålet med mange online funktioner ikke er at gøre menneskers liv bedre, men at høste data.

Og som Analogiseringsstyrelsen skriver: ’Derfor bliver 2020 året hvor flere klipper forbindelsen til nettet, kræver løsninger der virker offline, vender sig mod hinanden og opdager at mennesket er smukt.’

Denne uge:

Hverdagen er analog

Statens Digitaliseringsstyrelse har en søsterstyrelse. Den hedder Analogiseringsstyrelsen og er nok landets mindste med kun tre fuldmægtige. Styrelsens formål er at skabe brudflader og nye perspektiver på samfund, teknologi og levet liv, uden at græde nostalgisk over de tabte gamle dage.

– Vi elsker vores computere, så hvis du forventer at tale med nogle sure mænd, der vil tilbage til tiden før computerne, har du ringet det forkerte sted hen, siger Anders Colding-Jørgensen, da jeg ringer for at få en aftale om et interview der skal handle om, hvad Analogiseringsstyrelsen er for noget.

Analogiseringsstyrelsen skriver om sig selv: Vi er en tænketank for konstruktiv digitaliseringskritik. Vores mål er at formulere en frem- og nutid, hvor analoge og digitale løsninger fungerer side om side, og hvor det digitale ikke altid ses som en opgradering af det analoge. Vi er en input-orienteret tænketank, som har som mål at overraske os selv.

Læs mere om Styrelsen

Det regnede jeg nu heller ikke med, for man skal ikke klikke mere end et par gange på Analogiseringsstyrelsens hjemmeside, før man er klar over, at styrelsen fuldmægtige ikke er sure. De tre er: Jesper Balslev, fuldmægtig og analogiseringsforsker, Anders Kjærulff, fuldmægtig og journalist samt Anders Colding-Jørgensen, som er fuldmægtig og adfærdspsykolog, og som jeg taler med om, hvorfor de har etableret Analogiseringsstyrelsen.

Analogiseringsstyrelsens tre fuldmægtige: Kjærulff, Colding-Jørgensen og Balslev.

Fjerde bølge digitaliseringskritik

– Vi har startet Analogiseringsstyrelsen for at kickstarte en ny bølge i digitaliseringskritikken, siger Anders Colding-Jørgensen. – Vi er i virkeligheden inspireret af fjerde bølge feminister. Unge kvinder, som gerne vil have lov at vise patter og fisse på billeder, men samtidig insisterer på at være feminister, at have retten til deres egen krop. Altså ikke en puritansk feminisme, hvor man lader som om der næsten ikke er nogen kønsforskelle, men at man går glad og konstruktiv ind i det. Det er hos os blevet til en fjerde bølge digitaliseringskritik, hvor den tredje bølge er de sure, der siger, nej, det vil vi ikke. Vi har lavet den her tænketank for at hjælpe os videre, for der er en masse digitalisering, som giver os ting, som vi elsker, så vi er ikke sure på det digitale i sig selv. Det vi går ind og kritiserer, er den måde vi taler om teknologi på.

– Selve ordet analogisering bruger vi i den her sammenhæng som et ord, der ikke kunne have eksisteret uden digitalisering, fortsætter Anders Colding-Jørgensen. – På samme måde som ordet fastnettelefon ikke eksisterede, da vi var unge. Det var først da mobiltelefonerne blev udbredt, at man var nødt til at finde et ord. Så ordet fastnettelefon tilhører mobilalderen.

Et andet ord Analogiseringsstyrelsen bruger er digitalisme. Digitalisme er ifølge styrelsen en grundlæggende antagelse om, at hvis man udskifter en analog løsning med en digital, så har man opgraderet. Og hvis man mener, at en analog løsning er en fejl, der ikke er blevet rettet med en app, så er man digitalist.

Er fremtiden og hverdagen digital?

– En anden antagelse er, at hverdagen og fremtiden er digital, og det mener vi er noget religiøst vrøvl. Fremtiden er fremtiden, og stort set alt hvad du siger om fremtiden ender med at se idiotisk ud, når du kommer derhen, siger Anders Colding-Jørgensen. – Så vi elsker computere, men vi er meget kritiske overfor digitalismen som en ideologi, der siger, at vi alle sammen bevæger os hen mod robotter, digitalisering og kunstig intelligens. Og der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Kan du se, hvor spøjst og interessant det må se ud udefra, at der er en art som selv frembringer nogen teknologier, men taler om dem, som om de er givet af noget udenfor arten selv. Antagelsen om, at hverdagen er digital, er ærlig talt noget vås. Meget af det, vi gør, er understøttet af noget digitalt, men det er også rigtig kraftigt understøttet af børneinstitutioner, kloakering og veje. Man kan lige så godt sige, at hverdagen er asfalteret eller kloakeret.

En af de ting styrelsen har meget lidt fidus til er planerne om digitalisering af sundhedskortet. Kritikken går bl.a. på, at hvis man falder om på gaden, skal folk kende koden til ens mobiltelefon, for at komme ind til den app, der skal afløse sundhedskortet, for at finde ud af om man bruger insulin eller kan tåle penicillin.

– Jeg var i en debat på radioens P1 med Sophie Løhde om digitalisering af sundhedskortet, siger Anders Colding-Jørgensen. – Værten spørger Sophie Løhde, hvordan det kan være, at det skal digitaliseres. Og så siger hun: danskerne forventer, at vi bliver ved med at udvikle de offentlige tjenester. Hun satte lighedstegn mellem udvikling og digitalisering, som om den eneste måde du kan bevæge dig fremad på er, ved at gøre noget digitalt. Vi siger: Vågn dog op. Man siger, at der stadig skal være en analog løsning til de handicappede, de evnesvage og de gamle. Dem som ikke kan. Logikken er, at hvis du ønsker en analog løsning, er du i stykker.

Analogiseringsstyrelsen mener, at selve ordet digitalisering er et religiøst ord. I digitalismens tidsalder kan man sige: der er et kæmpe potentiale i at digitalisere Folkeskolen, og så vil de fleste synes, at det er godt. Men måske burde man i stedet spørge, hvad man mener med digitalisering, siger Anders Colding-Jørgensen:

– Er det overhovedet muligt at være mindre præcis? Man taler om, at der er et potentiale, men hvilket potentiale? Digitalisering er et dårligt udtryk, for det er et religiøst udtryk. Folk siger også: vi skal jo ikke digitalisere for digitaliserings skyld. Vi skal kun digitalisere der, hvor det giver mening. Hvis jeg var dansklærer, og en elev havde skrevet sådan, havde jeg sagt: du skriver jo sort. For der bliver ikke sagt noget overhovedet.

Utopisk digitalisering

– Ideen om at digitalisering er 100% rationel kalder vi utopisk digitalisering, fortsætter Anders Colfing-Jørgensen. – Utopisk digitalisering gør det utrolig svært for én, der sidder i en forvaltning eller ude på en skole, at sige nej til digitalisering eller at problematisere det, for hvem pokker kan sige nej til noget, der præsenterer sig som 100 % rationelt og effektivt.

– Vi er blevet lovet en digital fremtid, hvor alt ville være friktionsfrit. I realiteten får man noget, der meget ofte indfører nogen andre problemer end dem, man havde i forvejen som fx Sundhedsplatformen. Og hele antagelsen om at ting skal være smarte handler om, at det gælder om at komme fra vugge til krukke så hurtigt, friktionsfrit og billigt som muligt. Men at fjerne friktion er at have en grundlæggende antagelse af mennesket som en organisme, der skal aflastes af mentale krykker for at få det godt. Men forestil dig, at nu behøver vi ikke gå på kommunen mere, det kan vi ordne på computeren hjemme, og du behøver ikke snakke med buschaufføren, når der kommer selvkørende busser. Så klipper vi lige til en ensom, måske ældre person, hvor punkterne med friktion var den eneste interaktion med andre mennesker, som vedkommende havde. Alle de steder, hvor du skal stå i kø, og selvom du ikke taler med nogen, bare det at stå i et lokale med en masse andre der står i kø, det tanker dig op som abe, som menneskeart. Ensomhed er jo tortur.

Analoge serviceydelser

Analogiseringsstyrelsen har en hjemmeside. – Vi er jo ikke idioter, siger Anders Colding-Jørgensen. – Men vi har ikke en tæller på vores hjemmeside. Vi aner ikke, hvor mange, der besøger den.

Hjemmesiden tilbyder forskellige serviceydelser som fx frihedscertifikatet som garanterer folk, at de er fri for videoovervågning og plakater og klistermærke, der viser, hvor man er udenfor kameraovervågning.

På hjemmeside har styrelsens tre fuldmægtige også fremsat nogle ønsker til analoge trends i det nye år, bl.a. vil vi genopdage skolelæreren. Styrelsen skriver: ’I 2020 opdager vi at vi har kigget det helt forkerte sted hen, i vores bestræbelser på at skabe verdens bedste uddannelsessystem gennem øget digitalisering. Der udbryder spontan jubel, da en praktikant i undervisningsministeriet opdager at man allerede har en uovertruffen læringsressource placeret ude hos alle danske skolebørn, som kan udvise empati, undervisningsdifferentiering og formidle komplekst stof på en spændende måde – nemlig en skolelærer’.

Styrelsen tror også, at:

• Vi får analoge løsninger, der ikke kun er til handicappede, såsom at kunne få et fysisk sygesikringsbevis i et lækkert og af bionedbrydeligt materiale.

• At vi i 2020 begynder at forstå, hvor effektivt det er at bidrage til reduktion af CO2–udledningen ved at maile mindre, se mindre Netflix og opbevare færre billeder på datacentre.

• At vi i takt med at flere vælger at sætte sunde grænser for det digital i deres hverdag, vil de også anskaffe en simpel mobiltelefon der kan ringe og modtage SMS.

• At 2020 bliver året hvor analogisering fortsætter sin udvikling som drivende kraft i samfundet. I takt med at AI-løsningernes magiske støv fordamper, vil der opstå nye markeder for analoge løsninger, som kan gøre en fysisk forskel i hverdagen.

• At en stigende forståelse i befolkningen af at overvågning og frihed er to modsætninger, fører til at det bliver det almindeligt at efterspørge frihed for overvågning til møder og sociale sammenkomster. Det vil selvfølgelig betyde en stigende efterspørgsel efter Analogiseringsstyrelsens plakater.

• At vi begynder at indse, hvad digitaliseringen tager fra os. Hvilke fysiske møder, berøringer, motion og tankevirksomhed man fjerner, hver gang man digitaliserer at område eller en funktion.

• At 2020 bliver året, hvor det går op for forbrugerne at formålet med mange online funktioner ikke er at gøre menneskers liv bedre, men at høste data.

Og som Analogiseringsstyrelsen skriver: ’Derfor bliver 2020 året hvor flere klipper forbindelsen til nettet, kræver løsninger der virker offline, vender sig mod hinanden og opdager at mennesket er smukt.’

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: