I fremtiden kan du teste dig for corona på din telefon – her er hvordan

Irske forskere peger på, at det i fremtiden vil være muligt at bruge din smartphone til at opdage sygdomme. Mobile enheder kan omdannes til værktøjer, der hurtigt kan identificere en række sygdomsfremkaldende giftstoffer og mikroorganismer, herunder bakterier og virus, skriver professor Chris Elliott mfl. i The Coversation. techst har fået lov til at låne artiklen.

Der er allerede udviklet mobilbaserede tests, der kan påvise HIV, malaria, TB og forskellige former for fødevareforurening. Nu arbejdes der også på at bruge smartphones til at påvise COVID-19 – selvom der er en række spørgsmål omkring den praktiske brug og anvendelighed af at bruge teknologi på den måde.

Forskerne har været involveret i at udvikle metoder til at bruge smartphones til at overvåge fødevareforurening som en del af EU-projektet FoodSmartphone. I denne artikel overvejer de potentialet for at bruge denne spændende teknologi til at bekæmpe virussen.

Hvordan virker det?

En almindelig måde at teste med smartphones er at bruge dem sammen med specielt fremstillede labels, som er designet til at reagere på tilstedeværelsen af et specifikt stof, såsom en bestemt virus eller bakterier.

Chris Elliott er professor på Queen’s University Belfast, School of Biological Sciences, Institute for Global Food Security

For at teste noget, for eksempel væske fra en halspind eller blodprøve, tilføjer du det til en label, der er følsom over for det, du leder efter. Hvis det efterspurgte stof er der, kommer der en reaktion. Denne reaktion genererer et lys-, farve- eller elektrisk signal, som telefonen derefter registrerer og fortolker via sit kamera eller lyssensorer eller gennem en lille enhed, der kan tilsluttes telefonen. Resultater kan vises på en app på telefonen og kommunikeres straks til de relevante myndigheder.

For COVID-19 kan eksisterende labels tilpasses, så de kan reagere på nye materialer, fx SARS-CoV-2 genetisk materiale eller humane antistoffer mod virussen. En sådan videreudvikling af eksisterende teknologi er allerede blevet foreslået af andre forskere.

Men der er et stykke vej endnu før en test, der kan påvise coronavirus kan blive offentlig tilgængelig. De fleste smartphone-baserede tests er i øjeblikket kun i proof-of-concept-stadiet. De er stadig nødt til at gennemgå flere testrunder med patienter for at bevise, at de fungerer. Det kan tage år.

F.eks. Har mChip-donglen – en smartphone-baseret test til påvisning af HIV og syfilis – eksisteret siden 2015. Imidlertid er 2.-fase forsøg, hvor enheden blev testet til hjemmebrug, først afsluttet i april 2020. Vi afventer resultaterne, men selvom de skulle være gode, mangler der stadig en 3. fase af forsøg.

Alligevel kan det enorme pres for at få pandemien under kontrol i høj grad fremskynde udviklingen af en COVID-19-test. Vaccineudvikling mod infektionssygdomme tager generelt mere end et årti, men det har været fremme, at det er muligt at levere en COVID-19-vaccine inden for 12 til 18 måneder. Måske kan en lignede hurtig udvikling af smartphone-baseret test også ske.

Hvad ville vi bruge disse test til?

I forhold til COVID-19 kan smartphone-baserede enheder bruges på flere måder. For det første kan de detektere genetisk virusmateriale fra ens udånding, som er til stede i de første 2-3 uger af infektionen, og på den måde påvise om man er smittet.

For det andet kan de bruges til at detektere antistoffer udviklet mod virussen i blodet, hvilket viser, om vedkommende allerede har haft virussen. Oplysninger fra disse tests kan give os bedre information om asymptomatiske tilfælde og immunitet.

Endelig kan de bruges til at teste, hvad der er på overflader, for eksempel på mademballage. Det vil muligvis fungere bedst ved at bruge en lidt anden type tests, nemlig genetisk forstærkede tests, som kan øge styrken af det signal, der opnås ved en reaktion, og som generelt er mere følsomme. Dette skyldes, at der er lavere viruskoncentrationer og masser af andre stoffer på overflader.

Vil fordelene opveje potentiel skade?

Smarttelefon-baseret diagnose af COVID-19 vil kunne hjælpe folk til hurtigere at gå i selvisolation, forbedre dataindsamling og opsporing af “hot spots”-smitteområder. Desuden ved vi fra andre undersøgelser, at mange er interesserede i at bruge smartphone-baserede teknologier til sporing og diagnosticering af sygdomme – så det er sandsynligt, at en COVID-19-test på telefonen vil vinde udbredelse.

Hjemmetests vil også kunne frigøre ressourcer og forhindre COVID-19 i at belaste adgangen til hospitalet, hvilket ellers kan øge dødeligheden fra andre forhold.

Men hvis en sådan test bliver populær, vil det betyde at der potentielt vil kunne gennemføres et enormt antal test. Derfor skal metoden være meget nøjagtig og let at brug for at udgå at de udføres forkert. Hvis smartphone-test mislykkes på en af disse to fronter, kan det resultere i, at mange, mange mennesker bliver fejlagtigt diagnosticeret. Konsekvenserne kan variere fra tabt indkomst (fra falske positive) til fare for andre (fra falske negativer).

Disse risici er dog velkendte og er fælles for andre metoder til selvtest. En løsning kunne være at gennemføre flere samtidige test for at bekræfte fund. Noget der allerede diskuteres blandt forskere.

Et andet spørgsmål er, om det faktisk er relevant at foretage overfladetestning. En rapport offentliggjort i New England Journal of Medicine og i en endnu ikke offentliggjort forskningsartikel hævder begge, at COVID-19 kan overleve på forskellige overflader i op til syv dage. Der er dog ingen undersøgelser, der viser, at virussen forbliver smitsom i den periode. Udbredt overfladetestning kan forårsage uberettiget frygt ved at registrere viruspartikler, der udgør en meget lav risiko for infektion.

Mobil-baserede biosensorer kan vise sig yderst hjælpsomme til sporing og kontrol af COVID-19 smitte. Men teknologien skal være ekstremt sikker og pålidelig, da mange sikkert vil bruge den. Derfor bør det også meget tydeligt fremgå hvad en sådan test kan bruges til og hvilke begrænsninger der må være.

En forkert implementering af teknologien vil føre til et yderligere tab i den offentlige tillid til forskere. I betragtning af nogle af de høje profilerede skandaler, der allerede dukkede op i COVID-19-æraen, er dette ikke noget, vi har råd til.

Denne uge:

I fremtiden kan du teste dig for corona på din telefon – her er hvordan

Irske forskere peger på, at det i fremtiden vil være muligt at bruge din smartphone til at opdage sygdomme. Mobile enheder kan omdannes til værktøjer, der hurtigt kan identificere en række sygdomsfremkaldende giftstoffer og mikroorganismer, herunder bakterier og virus, skriver professor Chris Elliott mfl. i The Coversation. techst har fået lov til at låne artiklen.

Der er allerede udviklet mobilbaserede tests, der kan påvise HIV, malaria, TB og forskellige former for fødevareforurening. Nu arbejdes der også på at bruge smartphones til at påvise COVID-19 – selvom der er en række spørgsmål omkring den praktiske brug og anvendelighed af at bruge teknologi på den måde.

Forskerne har været involveret i at udvikle metoder til at bruge smartphones til at overvåge fødevareforurening som en del af EU-projektet FoodSmartphone. I denne artikel overvejer de potentialet for at bruge denne spændende teknologi til at bekæmpe virussen.

Hvordan virker det?

En almindelig måde at teste med smartphones er at bruge dem sammen med specielt fremstillede labels, som er designet til at reagere på tilstedeværelsen af et specifikt stof, såsom en bestemt virus eller bakterier.

Chris Elliott er professor på Queen’s University Belfast, School of Biological Sciences, Institute for Global Food Security

For at teste noget, for eksempel væske fra en halspind eller blodprøve, tilføjer du det til en label, der er følsom over for det, du leder efter. Hvis det efterspurgte stof er der, kommer der en reaktion. Denne reaktion genererer et lys-, farve- eller elektrisk signal, som telefonen derefter registrerer og fortolker via sit kamera eller lyssensorer eller gennem en lille enhed, der kan tilsluttes telefonen. Resultater kan vises på en app på telefonen og kommunikeres straks til de relevante myndigheder.

For COVID-19 kan eksisterende labels tilpasses, så de kan reagere på nye materialer, fx SARS-CoV-2 genetisk materiale eller humane antistoffer mod virussen. En sådan videreudvikling af eksisterende teknologi er allerede blevet foreslået af andre forskere.

Men der er et stykke vej endnu før en test, der kan påvise coronavirus kan blive offentlig tilgængelig. De fleste smartphone-baserede tests er i øjeblikket kun i proof-of-concept-stadiet. De er stadig nødt til at gennemgå flere testrunder med patienter for at bevise, at de fungerer. Det kan tage år.

F.eks. Har mChip-donglen – en smartphone-baseret test til påvisning af HIV og syfilis – eksisteret siden 2015. Imidlertid er 2.-fase forsøg, hvor enheden blev testet til hjemmebrug, først afsluttet i april 2020. Vi afventer resultaterne, men selvom de skulle være gode, mangler der stadig en 3. fase af forsøg.

Alligevel kan det enorme pres for at få pandemien under kontrol i høj grad fremskynde udviklingen af en COVID-19-test. Vaccineudvikling mod infektionssygdomme tager generelt mere end et årti, men det har været fremme, at det er muligt at levere en COVID-19-vaccine inden for 12 til 18 måneder. Måske kan en lignede hurtig udvikling af smartphone-baseret test også ske.

Hvad ville vi bruge disse test til?

I forhold til COVID-19 kan smartphone-baserede enheder bruges på flere måder. For det første kan de detektere genetisk virusmateriale fra ens udånding, som er til stede i de første 2-3 uger af infektionen, og på den måde påvise om man er smittet.

For det andet kan de bruges til at detektere antistoffer udviklet mod virussen i blodet, hvilket viser, om vedkommende allerede har haft virussen. Oplysninger fra disse tests kan give os bedre information om asymptomatiske tilfælde og immunitet.

Endelig kan de bruges til at teste, hvad der er på overflader, for eksempel på mademballage. Det vil muligvis fungere bedst ved at bruge en lidt anden type tests, nemlig genetisk forstærkede tests, som kan øge styrken af det signal, der opnås ved en reaktion, og som generelt er mere følsomme. Dette skyldes, at der er lavere viruskoncentrationer og masser af andre stoffer på overflader.

Vil fordelene opveje potentiel skade?

Smarttelefon-baseret diagnose af COVID-19 vil kunne hjælpe folk til hurtigere at gå i selvisolation, forbedre dataindsamling og opsporing af “hot spots”-smitteområder. Desuden ved vi fra andre undersøgelser, at mange er interesserede i at bruge smartphone-baserede teknologier til sporing og diagnosticering af sygdomme – så det er sandsynligt, at en COVID-19-test på telefonen vil vinde udbredelse.

Hjemmetests vil også kunne frigøre ressourcer og forhindre COVID-19 i at belaste adgangen til hospitalet, hvilket ellers kan øge dødeligheden fra andre forhold.

Men hvis en sådan test bliver populær, vil det betyde at der potentielt vil kunne gennemføres et enormt antal test. Derfor skal metoden være meget nøjagtig og let at brug for at udgå at de udføres forkert. Hvis smartphone-test mislykkes på en af disse to fronter, kan det resultere i, at mange, mange mennesker bliver fejlagtigt diagnosticeret. Konsekvenserne kan variere fra tabt indkomst (fra falske positive) til fare for andre (fra falske negativer).

Disse risici er dog velkendte og er fælles for andre metoder til selvtest. En løsning kunne være at gennemføre flere samtidige test for at bekræfte fund. Noget der allerede diskuteres blandt forskere.

Et andet spørgsmål er, om det faktisk er relevant at foretage overfladetestning. En rapport offentliggjort i New England Journal of Medicine og i en endnu ikke offentliggjort forskningsartikel hævder begge, at COVID-19 kan overleve på forskellige overflader i op til syv dage. Der er dog ingen undersøgelser, der viser, at virussen forbliver smitsom i den periode. Udbredt overfladetestning kan forårsage uberettiget frygt ved at registrere viruspartikler, der udgør en meget lav risiko for infektion.

Mobil-baserede biosensorer kan vise sig yderst hjælpsomme til sporing og kontrol af COVID-19 smitte. Men teknologien skal være ekstremt sikker og pålidelig, da mange sikkert vil bruge den. Derfor bør det også meget tydeligt fremgå hvad en sådan test kan bruges til og hvilke begrænsninger der må være.

En forkert implementering af teknologien vil føre til et yderligere tab i den offentlige tillid til forskere. I betragtning af nogle af de høje profilerede skandaler, der allerede dukkede op i COVID-19-æraen, er dette ikke noget, vi har råd til.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort