Internettet splintrer

Internettet og World Wide Web er i forandring. Kina og Rusland spærrer eller overvåger bestemte webtjenester. Saudi-Arabien og Nordkorea har nationale udgaver af det fysiske internet, så man ikke kan komme i kontakt. I USA indsamler tech giganterne vores data, og i Europa lovgiver man for at sikre privatlivets fred. Er det slut med internettets frie og åbne dialog?

Da forløberen til World Wide Web blev foreslået af den engelske software ingeniør Tim Berners-Lee, som et system til at lade forskerne på hans arbejdsplads CERN dele filer, beskeder og anden indbyrdes kommunikation, havde verden nok ikke forudset, hvilken revolution det skulle føre med sig inden for kommunikation. Forskning, handel, politik, privat – alle steder har internettet fuldstændig ændret forudsætningerne og skabt nye muligheder på godt og ondt.

Nogle af de ting, som verdenswebbet har ført med sig, er mulighederne for dataindsamling og overvågning. Det kan være virksomheder, især repræsenteret af store tech virksomheder, det kan være politi og efterretningstjenester, myndigheder og forskere. Som med al anden teknologi noget, der fører både store muligheder og store problemer med sig.

Tim Berners-Lee

I de seneste år, er flere og flere lande med en stærk central stat, som fx Kina, Rusland, Saudi-Arabien, Iran og Cuba begyndt enten at implementere censur på hvilke sider man kan tilgå online, eller erstatte tjenester, som kommer fra vestlige lande, for at sikre en form for ’informationssuverænitet’.

Internettet bliver dermed splittet op i en række digitale motorveje, som ikke umiddelbart har afkørsler der forbinder hinanden. Det som med et populært ord kaldes Splinternettet.

Forskel på internet og World Wide Web

Lad os allerførst slå fast, at når vi taler ’nettet’, så er der tale om to forskellige ting, der ofte slås sammen. Der er internettet og der er World Wide Web (www).

Internettet er det fysiske netværk mellem computere og devises, som kan komme i kontakt med hinanden via en internetforbindelse. Internettet består af kabelforbindelser (i dag fiberoptiske kabler) og nogle knudepunkter (core-routere). Også telefonlinjer og satellitforbindelser er en del af internettet. De sørger for at sende data fra det ene punkt til det andet.

Det fysiske netværk ejes af de lande, hvor kabler og hardware befinder sig, eller af private virksomheder fx TDC i Danmark.

Grafisk illustration af en fraktion af www med hyperlinks

Www er den teknologi, som gør at alle computere kan hente bestemt information. Hvis du skal se en hjemmeside, bruger du typisk en browser (et softwareprogram), som anmoder om og henter informationer fra den webserver der lagrer hjemmesiden. Derefter afleverer browseren hjemmesiden på din skærm. Informationerne ’løber’ altså i kabler/satellitter via internettet, mens bestilling, afhentning og aflevering af informationer går via www. Forsimplet kan det forklares som, at internettet er ligesom veje der forbinder byer, mens www er biler, busser og andre transportmidler, der samler folk op, og kører dem det rigtige sted hen, via vejene.

Når man taler om splinternettet, kan det være det fysiske netværk, som kan begrænse, hvem der overhovedet får adgang til forbindelserne. Med G5 netværket, kan man fx sørge for, at det kun er mobiltelefoner med bestemt G5-software, der kan få adgang til det fysiske netværk. Og der kan lægges fiberkabler, der ikke er forbundet til resten af verden.

Men splinternettet kan også tolkes som begrænsninger for www, hvor adgangen til bestemte websider eller tjenester blokeres eller kun gives til dem, der opfylder bestemte kriterier. Eftersom www blev udviklet ud fra en ideologi om fri deling af information, bekymrer denne udvikling de, som ser nettet som en teknologi til åbenhed.

Eksempler på forskellige landes splintring af nettet

Det er tydeligt, at åbenhed og opsamling af data bekymrer. Men hvordan det håndteres er meget forskelligt fra land til land og region til region.

Kina er et kendt eksempel. Den berømte kinesiske mur, der isolerede Kina fra de omgivende lande er i dag suppleret med ’den store kinesiske firewall’, der er et sæt af love, policies og teknologier, der kan blokere udvalgt information fra udlandet og censurere hvad brugerne af det kinesiske net kan se. Kina er også i gang med forsøg med overvågning og pointsystemer, som skal adfærdsregulere landets borgere. Endnu er det dog ikke indført som permanente ordninger.

Et andet eksempel er Rusland, hvor de russiske myndigheder igennem de sidste år i bund og grund har udfaset online anonymitet og privat kommunikation. Alle nyhedssider der ikke er russiske, skal registreres, og bliver i stigende grad blokeret. Det gør det svært for befolkningen at orientere sig i resten af verden, og det gør det også lettere for staten, at komme ud med de meddelelser de ønsker og skjule det for andre.

EU har sine egne løsninger, og forsøger at beskytte borgernes privatliv mod tech giganterne med lovgivning som GDPR, Copyright direktivet og ’Retten til at blive glemt’, som forlanger af søgemaskinerne, at de sletter bestemte websider. Det bliver andre steder tolket som, at EU forårsager en krænkelse af ytringsfriheden, og at det fører til et ukorrekt billede af hvad der foregår i verden. Desuden kan GDPR reglerne betyde, at mindre virksomheder ikke længere tør handle med europæiske lande, og det afkodes af nogle som en indirekte form for protektionisme.

Saudi-Arabien, Iran, Syrien, Tyrkiet, Tunesien, Eritrea, Etiopien, Nordkorea, Vietnam og Myanmar er alle eksempler på lande hvor der i stigende grad eksisterer separate, nationale internet, som censurerer, overvåger og blokerer adgang for udenlandske brugere.

Blochchain for dummies

Blockchain er en række ’blokke’ som overfører data fra en afsender til en modtager. Hver blok har sin egen unikke stykke kode (kaldet hash), et slags fingeraftryk. Blok 1 sender data til blok 2, som sender data til blok 3 og så videre.

Når en blok sender data videre, sender blokken samtidig sit fingeraftryk videre til den næste i rækken. Hvis en hacker går ind og ændrer på data i blok 2, ændres dets fingeraftryk. Men nu passer fingeraftrykket ikke med det, som blok 3 havde fået tilsendt, og det gør alle følgende blokke ugyldige. På den måde, kan uautoriserede ikke gå ind og opsnappe data, uden at det opdages.

Forsvinder internettet?

Efterhånden som internettet splintres og data bliver overvåget og kontrolleret over hele kloden, er der risiko for, at vi kommer til at se en forringelse af demokratiske systemer, øget protektionisme og propaganda i form af målrettet fake news. Men selvom det ser ud til, at tendensen til at internettet deles op (fysisk) i mindre regionale stykker, er det ikke nødvendigvis slut med det globale internet som sådan.

Verdenshandlen består i dag i stort omfang af forsyningskæder, der netop kører på globale it-løsninger, som får kommunikationen, samarbejdet og handlen til at flyde. Hvis dette erstattes af nationale netværk, vil det dæmpe handlen. Derfor er det mest sandsynlige, at der fortsat vil være et fysisk globalt netværk, hvor e-handlen kan blomstre.

Men der er brug for nye systemer, som kan sikre anonymitet og overflødiggøre de nationale intranet. En løsning som er oppe i tiden, er blockchain, som sikrer, at data kan flyde uforstyrret i digitale kæder, uden at udefrakommende kan blande sig – eller i det mindste uden, at det går upåagtet hen, hvis kæden hackes eller overvåges.

Denne artikel blev udgivet første gang 17. oktober 2019

Denne uge:

Internettet splintrer

Internettet og World Wide Web er i forandring. Kina og Rusland spærrer eller overvåger bestemte webtjenester. Saudi-Arabien og Nordkorea har nationale udgaver af det fysiske internet, så man ikke kan komme i kontakt. I USA indsamler tech giganterne vores data, og i Europa lovgiver man for at sikre privatlivets fred. Er det slut med internettets frie og åbne dialog?

Da forløberen til World Wide Web blev foreslået af den engelske software ingeniør Tim Berners-Lee, som et system til at lade forskerne på hans arbejdsplads CERN dele filer, beskeder og anden indbyrdes kommunikation, havde verden nok ikke forudset, hvilken revolution det skulle føre med sig inden for kommunikation. Forskning, handel, politik, privat – alle steder har internettet fuldstændig ændret forudsætningerne og skabt nye muligheder på godt og ondt.

Nogle af de ting, som verdenswebbet har ført med sig, er mulighederne for dataindsamling og overvågning. Det kan være virksomheder, især repræsenteret af store tech virksomheder, det kan være politi og efterretningstjenester, myndigheder og forskere. Som med al anden teknologi noget, der fører både store muligheder og store problemer med sig.

Tim Berners-Lee

I de seneste år, er flere og flere lande med en stærk central stat, som fx Kina, Rusland, Saudi-Arabien, Iran og Cuba begyndt enten at implementere censur på hvilke sider man kan tilgå online, eller erstatte tjenester, som kommer fra vestlige lande, for at sikre en form for ’informationssuverænitet’.

Internettet bliver dermed splittet op i en række digitale motorveje, som ikke umiddelbart har afkørsler der forbinder hinanden. Det som med et populært ord kaldes Splinternettet.

Forskel på internet og World Wide Web

Lad os allerførst slå fast, at når vi taler ’nettet’, så er der tale om to forskellige ting, der ofte slås sammen. Der er internettet og der er World Wide Web (www).

Internettet er det fysiske netværk mellem computere og devises, som kan komme i kontakt med hinanden via en internetforbindelse. Internettet består af kabelforbindelser (i dag fiberoptiske kabler) og nogle knudepunkter (core-routere). Også telefonlinjer og satellitforbindelser er en del af internettet. De sørger for at sende data fra det ene punkt til det andet.

Det fysiske netværk ejes af de lande, hvor kabler og hardware befinder sig, eller af private virksomheder fx TDC i Danmark.

Grafisk illustration af en fraktion af www med hyperlinks

Www er den teknologi, som gør at alle computere kan hente bestemt information. Hvis du skal se en hjemmeside, bruger du typisk en browser (et softwareprogram), som anmoder om og henter informationer fra den webserver der lagrer hjemmesiden. Derefter afleverer browseren hjemmesiden på din skærm. Informationerne ’løber’ altså i kabler/satellitter via internettet, mens bestilling, afhentning og aflevering af informationer går via www. Forsimplet kan det forklares som, at internettet er ligesom veje der forbinder byer, mens www er biler, busser og andre transportmidler, der samler folk op, og kører dem det rigtige sted hen, via vejene.

Når man taler om splinternettet, kan det være det fysiske netværk, som kan begrænse, hvem der overhovedet får adgang til forbindelserne. Med G5 netværket, kan man fx sørge for, at det kun er mobiltelefoner med bestemt G5-software, der kan få adgang til det fysiske netværk. Og der kan lægges fiberkabler, der ikke er forbundet til resten af verden.

Men splinternettet kan også tolkes som begrænsninger for www, hvor adgangen til bestemte websider eller tjenester blokeres eller kun gives til dem, der opfylder bestemte kriterier. Eftersom www blev udviklet ud fra en ideologi om fri deling af information, bekymrer denne udvikling de, som ser nettet som en teknologi til åbenhed.

Eksempler på forskellige landes splintring af nettet

Det er tydeligt, at åbenhed og opsamling af data bekymrer. Men hvordan det håndteres er meget forskelligt fra land til land og region til region.

Kina er et kendt eksempel. Den berømte kinesiske mur, der isolerede Kina fra de omgivende lande er i dag suppleret med ’den store kinesiske firewall’, der er et sæt af love, policies og teknologier, der kan blokere udvalgt information fra udlandet og censurere hvad brugerne af det kinesiske net kan se. Kina er også i gang med forsøg med overvågning og pointsystemer, som skal adfærdsregulere landets borgere. Endnu er det dog ikke indført som permanente ordninger.

Et andet eksempel er Rusland, hvor de russiske myndigheder igennem de sidste år i bund og grund har udfaset online anonymitet og privat kommunikation. Alle nyhedssider der ikke er russiske, skal registreres, og bliver i stigende grad blokeret. Det gør det svært for befolkningen at orientere sig i resten af verden, og det gør det også lettere for staten, at komme ud med de meddelelser de ønsker og skjule det for andre.

EU har sine egne løsninger, og forsøger at beskytte borgernes privatliv mod tech giganterne med lovgivning som GDPR, Copyright direktivet og ’Retten til at blive glemt’, som forlanger af søgemaskinerne, at de sletter bestemte websider. Det bliver andre steder tolket som, at EU forårsager en krænkelse af ytringsfriheden, og at det fører til et ukorrekt billede af hvad der foregår i verden. Desuden kan GDPR reglerne betyde, at mindre virksomheder ikke længere tør handle med europæiske lande, og det afkodes af nogle som en indirekte form for protektionisme.

Saudi-Arabien, Iran, Syrien, Tyrkiet, Tunesien, Eritrea, Etiopien, Nordkorea, Vietnam og Myanmar er alle eksempler på lande hvor der i stigende grad eksisterer separate, nationale internet, som censurerer, overvåger og blokerer adgang for udenlandske brugere.

Blochchain for dummies

Blockchain er en række ’blokke’ som overfører data fra en afsender til en modtager. Hver blok har sin egen unikke stykke kode (kaldet hash), et slags fingeraftryk. Blok 1 sender data til blok 2, som sender data til blok 3 og så videre.

Når en blok sender data videre, sender blokken samtidig sit fingeraftryk videre til den næste i rækken. Hvis en hacker går ind og ændrer på data i blok 2, ændres dets fingeraftryk. Men nu passer fingeraftrykket ikke med det, som blok 3 havde fået tilsendt, og det gør alle følgende blokke ugyldige. På den måde, kan uautoriserede ikke gå ind og opsnappe data, uden at det opdages.

Forsvinder internettet?

Efterhånden som internettet splintres og data bliver overvåget og kontrolleret over hele kloden, er der risiko for, at vi kommer til at se en forringelse af demokratiske systemer, øget protektionisme og propaganda i form af målrettet fake news. Men selvom det ser ud til, at tendensen til at internettet deles op (fysisk) i mindre regionale stykker, er det ikke nødvendigvis slut med det globale internet som sådan.

Verdenshandlen består i dag i stort omfang af forsyningskæder, der netop kører på globale it-løsninger, som får kommunikationen, samarbejdet og handlen til at flyde. Hvis dette erstattes af nationale netværk, vil det dæmpe handlen. Derfor er det mest sandsynlige, at der fortsat vil være et fysisk globalt netværk, hvor e-handlen kan blomstre.

Men der er brug for nye systemer, som kan sikre anonymitet og overflødiggøre de nationale intranet. En løsning som er oppe i tiden, er blockchain, som sikrer, at data kan flyde uforstyrret i digitale kæder, uden at udefrakommende kan blande sig – eller i det mindste uden, at det går upåagtet hen, hvis kæden hackes eller overvåges.

Denne artikel blev udgivet første gang 17. oktober 2019

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: