Kan robotter blive socialt intelligente?

H.C. Ørsted medaljen for fremragende forskningsformidling blev mandag uddelt til professor på DTU, Thomas Bolander, der forsker i kunstig intelligens og brænder for den formidling, han får prisen for. techst var til prisuddeling med et underholdende og inspirerende foredrag om socialt kompetente robotter.

Det er ikke så tit H.C. Ørsted medaljen af sølv for fremragende forskningsformidling bliver uddelt. Sidst, den blev uddelt, var for tre år siden til astrofysikeren, professor Anja Andersen og før hende skal vi helt tilbage til år 2000, hvor den blev tildelt astrofysikeren Jens Martin Knudsen.

Medaljen blev overrakt af Bertel Haarder, som også holdt en tale for Thomas Bolander, hvor han fremhævede Thomas Bolanders formidable evne til at gøre meget vanskeligt stof tilgængeligt, og nævnte den lange række af institutioner og publikationer, hvor Thomas Bolander har bidraget med foredrag og artikler. Bertel Haarder fremhævede også den forskning, der ligger bag. Og så sagde han:

– Modtageren af dette års H.C. Ørsted Medalje kan andet end sin naturvidenskab. Han kan også spille klaver, og det vil vi få demonstreret inden så længe.

Derefter sang salen med på I Danmark er jeg født til Thomas Bolanders akkompagnement. Denne aften med et tillægsvers skrevet af H.C. Ørsted, som nok ikke syntes, at H.C. Andersen havde givet naturvidenskab den credit, den bør have. Verset er måske ikke så smukt som Andersens, men Ørsted får udtrykt, hvad han vil:

Se tankelyn gik ud fra danske hjerner,
og lyste for den hele vide jord.
De vendte øjet op mod himlens stjerner,
og ned i løndomskraftens dunkle spor.

Hvad er social intelligens?

Thomas Bolander startede sit foredrag med at definere social intelligens som evnen til at sætte sig i andres sted. En evne som kunstige intelligenser ikke har, og som det er meget svært at få robotter eller kunstige intelligenser til at ’forstå’ eller arbejde med.

Thomas Bolander og R2DTU

Et eksempel er hospitalsrobotten Tug, som er en autonom selvkørende enhed, som kan aflevere breve, blodprøver, mad eller laboratorieresultater. En kendt joke omkring Tug er, at den skulle aflevere et brev til en lægesekretær, og den kører ind på hendes kontor og siger: ’Tug er ankommet’ uden at ænse, at hun er midt i en telefonsamtale. Hun taler videre, og Tug bliver ved med at sige: ’Tug er ankommet’, ’Tug er ankommet’, ’Tug er ankommet’. Til sidst bliver hun så træt at den, at hun råber: ’Jeg taler i telefon, og hvis du siger ’Tug er ankommet’ en gang til, sparker jeg dig i kameraet.’

Den slags vil man gerne undgå, og det kan man gøre ved at lære Tug, hvornår folk taler i telefon. Men det løser ikke problemet med, at Tug også kan finde på at gå ind i en elevator foran nogle reddere, der skal ind med en båre.

– Det nytter ikke at løse den slags case by case, siger Thomas Bolander. – Der skal findes en generel løsning på det. Mennesker har en generel evne til at sætte sig i andres sted. Man forstyrrer ikke én, der er i gang med en telefonsamtale, med mindre det brev man har, er vigtigere end telefonsamtalen. Det kan man kun, hvis man har evnen til at sætte sig i andres sted.

At mennesker har sådan en generel evne, har de blandt andet vist på Max Planck Instituttet i Leipzig, med et eksperiment, hvor en række 18 måneder gamle børn blev sat i forskellige situationer, hvor de kunne se andre have bruge for hjælp. Fx ville en mand lægge nogle papirer i et skab, men kunne ikke åbne døren. Barnet løber hen og hjælper ham, som det ses i denne video.

– Det er præcis sådan noget, vi prøver at få robotter til, siger Thomas Bolander. Vi forsøger at få dem til at sætte sig i andres sted og forstå, hvordan andre opfatter verden.


Theory of Mind

Evnen til at forstå og forudsige andre menneskers tanker, viden og intentioner kaldes Theory of Mind. Børnene med autisme har meget svært ved at bestå en Theory of Mind-test. Sally-Anne testen er en simpel psykologisk test, man bruger for at finde ud af, om børn er i stand til at sætte sig i andres sted. Barnet bliver præsenteret for to dukker Sally og Anne. Sally har en kurv og Anne har en kasse. Sally tager en klods og lægger i sin kurv, og derefter går hun ud for at lege. Mens hun er væk, tager Anne klodsen og lægger over i sin kasse.

Så kommer Sally tilbage og barnet bliver nu spurgt, hvor Sally vil lede efter sin klods. Hvis barnet er i stand til at sætte sig i andres sted, vil det sige i kurven, for Sally var ude, da Anne flyttede klodsen, og hun kan ikke vide, at klodsen er i kassen.
Hvad kan man bruge det til?

Det helt simple eksperiment, som i virkeligheden kræver en ret kompliceret evne til at sætte sig i andres sted, viste Thomas Bolander med DTUs robot R2DTU og to testpersoner: Anja og Lasse. Efter lidt problemer med R2DTUs talegenkendelse lykkedes det for den at bestå prøven, og ovenikøbet at fortælle Lasse, hvis klods var blevet væk, hvor den var.

Anja og R2DTU

Det kan jo være ret ligegyldigt om en computer kan fortælle en person, hvilken æske en klods er i, men hvis man forestiller sig, at det kan bringes i anvendelse på en arbejdsplads, kan en robotassistent fortælle én, hvor man selv eller andre har lagt et stykke værktøj, hvis det ikke er, hvor det plejer at være.

Eller en smart hjemmerobot kan fortælle en, hvor man har lagt nøglerne, når de ikke er der, hvor man plejer at lægge dem. Man gider jo ikke få at vide, at de ligger, hvor de plejer jævnfør Tug, der hele tiden sagde noget, lægesekretæren havde opdaget for lang tid siden, og kun irriterede hende.

Hvordan fungerer det?

Hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre? Robotten skal kunne genkende mønstre og billeder. Hvilket den kan gennem neurale netværk. Hvordan sådan et fungerer, forklarer Berit Viuf på glimrende vis i artiklen Kan robotter holde tiden?

Et neuralt netværk genkender billeder, tale eller tekst og kan dermed også bruges til at forudsige hændelser. Det er dog stadig ikke helt i top, hvilket illustreres af Thomas Bolanders forsøg på at få en kunstig intelligens til at skrive dronningens næste nytårstale ved at fodre den, men alle de tidligere. Jeg holder især meget af følgende citat: ’For et par år siden startede Danmark en sport, der er meget gammel, men stadig meget vigtig. Det er en lille turnering kaldet Svenskninge’.

Men robotten skal også have mere komplekse forståelser end mønstergenkendelse. Den kunstige intelligens skal kunne forstå, hvordan andre kan opfatte en situation på andre måder end den selv. Den skal have theory of mind. Den skal lære hvilket billede af verden, den selv har, hvilket Sally har og hvilket Anne har. Og det er meget mere komplekst end mønstergenkendelse.

– Robotten ser verden som tilstande og begivenheder, forklarede Thomas Bolander. Og begivenheder ændrer tilstande.

Det er de erkendelser, Bolander bruger til at få R2DTU til at forstå, at den samme situation kan forstås på flere måder og ses fra mange vinkler. Hvis man har tre klodser, hvor der står henholdsvis A, B og C på en af klodsens sider, vil det ikke være alle i et rum, der kan se, hvor A, B og C er. Det er forskelligt, hvad man kan se alt efter, hvor man er placeret i rummet. Hvis man så flytter en af klodserne, er der sket en begivenhed, som betyder, at det nu er nogen andre i rummet, der kan se klodsens bogstav. Fuldstændig som i Sally-Anne testen.

De forskellige tilstande kan lære en kunstig intelligens at se verden på mange måder og fra andres perspektiv end sit eget.

Bliver robotter klogere end os?

Testen er en uhyre simple gengivelse af, hvad theory of mind betyder for samværet mellem mennesker. Der er langt til, at en kunstig intelligens kan forstå fx følelsesmæssige aspekter i samværet mellem mennesker. Det er de fleste godt klar over.

Da vi kom ind i lokalet, kunne publikum i højre side besvare følgende spørgsmål på Menti – et program til indsamling af svar fra publikum: Hvor mange år tror du der går, inden vi har en komplet forståelse af den menneskelige hjerne?

Venstre side af salen kunne svare på: Hvor mange år tror du der går, inden vi har kunstig intelligens på menneskeligt niveau?

Resultatet viste, at på begge spørgsmål, lå flertallet et sted omkring 30 år. Thomas Bolander sluttede med at sige, at flertallet af dem, der får stillet de to spørgsmål, hvad enten det er lægfolk eller forskere, lægger sig et sted omkring 30 år, og det har de gjort siden 1960erne.

Og det betyder, at ingen reelt ved det.

Denne uge:

Kan robotter blive socialt intelligente?

H.C. Ørsted medaljen for fremragende forskningsformidling blev mandag uddelt til professor på DTU, Thomas Bolander, der forsker i kunstig intelligens og brænder for den formidling, han får prisen for. techst var til prisuddeling med et underholdende og inspirerende foredrag om socialt kompetente robotter.

Det er ikke så tit H.C. Ørsted medaljen af sølv for fremragende forskningsformidling bliver uddelt. Sidst, den blev uddelt, var for tre år siden til astrofysikeren, professor Anja Andersen og før hende skal vi helt tilbage til år 2000, hvor den blev tildelt astrofysikeren Jens Martin Knudsen.

Medaljen blev overrakt af Bertel Haarder, som også holdt en tale for Thomas Bolander, hvor han fremhævede Thomas Bolanders formidable evne til at gøre meget vanskeligt stof tilgængeligt, og nævnte den lange række af institutioner og publikationer, hvor Thomas Bolander har bidraget med foredrag og artikler. Bertel Haarder fremhævede også den forskning, der ligger bag. Og så sagde han:

– Modtageren af dette års H.C. Ørsted Medalje kan andet end sin naturvidenskab. Han kan også spille klaver, og det vil vi få demonstreret inden så længe.

Derefter sang salen med på I Danmark er jeg født til Thomas Bolanders akkompagnement. Denne aften med et tillægsvers skrevet af H.C. Ørsted, som nok ikke syntes, at H.C. Andersen havde givet naturvidenskab den credit, den bør have. Verset er måske ikke så smukt som Andersens, men Ørsted får udtrykt, hvad han vil:

Se tankelyn gik ud fra danske hjerner,
og lyste for den hele vide jord.
De vendte øjet op mod himlens stjerner,
og ned i løndomskraftens dunkle spor.

Hvad er social intelligens?

Thomas Bolander startede sit foredrag med at definere social intelligens som evnen til at sætte sig i andres sted. En evne som kunstige intelligenser ikke har, og som det er meget svært at få robotter eller kunstige intelligenser til at ’forstå’ eller arbejde med.

Thomas Bolander og R2DTU

Et eksempel er hospitalsrobotten Tug, som er en autonom selvkørende enhed, som kan aflevere breve, blodprøver, mad eller laboratorieresultater. En kendt joke omkring Tug er, at den skulle aflevere et brev til en lægesekretær, og den kører ind på hendes kontor og siger: ’Tug er ankommet’ uden at ænse, at hun er midt i en telefonsamtale. Hun taler videre, og Tug bliver ved med at sige: ’Tug er ankommet’, ’Tug er ankommet’, ’Tug er ankommet’. Til sidst bliver hun så træt at den, at hun råber: ’Jeg taler i telefon, og hvis du siger ’Tug er ankommet’ en gang til, sparker jeg dig i kameraet.’

Den slags vil man gerne undgå, og det kan man gøre ved at lære Tug, hvornår folk taler i telefon. Men det løser ikke problemet med, at Tug også kan finde på at gå ind i en elevator foran nogle reddere, der skal ind med en båre.

– Det nytter ikke at løse den slags case by case, siger Thomas Bolander. – Der skal findes en generel løsning på det. Mennesker har en generel evne til at sætte sig i andres sted. Man forstyrrer ikke én, der er i gang med en telefonsamtale, med mindre det brev man har, er vigtigere end telefonsamtalen. Det kan man kun, hvis man har evnen til at sætte sig i andres sted.

At mennesker har sådan en generel evne, har de blandt andet vist på Max Planck Instituttet i Leipzig, med et eksperiment, hvor en række 18 måneder gamle børn blev sat i forskellige situationer, hvor de kunne se andre have bruge for hjælp. Fx ville en mand lægge nogle papirer i et skab, men kunne ikke åbne døren. Barnet løber hen og hjælper ham, som det ses i denne video.

– Det er præcis sådan noget, vi prøver at få robotter til, siger Thomas Bolander. Vi forsøger at få dem til at sætte sig i andres sted og forstå, hvordan andre opfatter verden.


Theory of Mind

Evnen til at forstå og forudsige andre menneskers tanker, viden og intentioner kaldes Theory of Mind. Børnene med autisme har meget svært ved at bestå en Theory of Mind-test. Sally-Anne testen er en simpel psykologisk test, man bruger for at finde ud af, om børn er i stand til at sætte sig i andres sted. Barnet bliver præsenteret for to dukker Sally og Anne. Sally har en kurv og Anne har en kasse. Sally tager en klods og lægger i sin kurv, og derefter går hun ud for at lege. Mens hun er væk, tager Anne klodsen og lægger over i sin kasse.

Så kommer Sally tilbage og barnet bliver nu spurgt, hvor Sally vil lede efter sin klods. Hvis barnet er i stand til at sætte sig i andres sted, vil det sige i kurven, for Sally var ude, da Anne flyttede klodsen, og hun kan ikke vide, at klodsen er i kassen.
Hvad kan man bruge det til?

Det helt simple eksperiment, som i virkeligheden kræver en ret kompliceret evne til at sætte sig i andres sted, viste Thomas Bolander med DTUs robot R2DTU og to testpersoner: Anja og Lasse. Efter lidt problemer med R2DTUs talegenkendelse lykkedes det for den at bestå prøven, og ovenikøbet at fortælle Lasse, hvis klods var blevet væk, hvor den var.

Anja og R2DTU

Det kan jo være ret ligegyldigt om en computer kan fortælle en person, hvilken æske en klods er i, men hvis man forestiller sig, at det kan bringes i anvendelse på en arbejdsplads, kan en robotassistent fortælle én, hvor man selv eller andre har lagt et stykke værktøj, hvis det ikke er, hvor det plejer at være.

Eller en smart hjemmerobot kan fortælle en, hvor man har lagt nøglerne, når de ikke er der, hvor man plejer at lægge dem. Man gider jo ikke få at vide, at de ligger, hvor de plejer jævnfør Tug, der hele tiden sagde noget, lægesekretæren havde opdaget for lang tid siden, og kun irriterede hende.

Hvordan fungerer det?

Hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre? Robotten skal kunne genkende mønstre og billeder. Hvilket den kan gennem neurale netværk. Hvordan sådan et fungerer, forklarer Berit Viuf på glimrende vis i artiklen Kan robotter holde tiden?

Et neuralt netværk genkender billeder, tale eller tekst og kan dermed også bruges til at forudsige hændelser. Det er dog stadig ikke helt i top, hvilket illustreres af Thomas Bolanders forsøg på at få en kunstig intelligens til at skrive dronningens næste nytårstale ved at fodre den, men alle de tidligere. Jeg holder især meget af følgende citat: ’For et par år siden startede Danmark en sport, der er meget gammel, men stadig meget vigtig. Det er en lille turnering kaldet Svenskninge’.

Men robotten skal også have mere komplekse forståelser end mønstergenkendelse. Den kunstige intelligens skal kunne forstå, hvordan andre kan opfatte en situation på andre måder end den selv. Den skal have theory of mind. Den skal lære hvilket billede af verden, den selv har, hvilket Sally har og hvilket Anne har. Og det er meget mere komplekst end mønstergenkendelse.

– Robotten ser verden som tilstande og begivenheder, forklarede Thomas Bolander. Og begivenheder ændrer tilstande.

Det er de erkendelser, Bolander bruger til at få R2DTU til at forstå, at den samme situation kan forstås på flere måder og ses fra mange vinkler. Hvis man har tre klodser, hvor der står henholdsvis A, B og C på en af klodsens sider, vil det ikke være alle i et rum, der kan se, hvor A, B og C er. Det er forskelligt, hvad man kan se alt efter, hvor man er placeret i rummet. Hvis man så flytter en af klodserne, er der sket en begivenhed, som betyder, at det nu er nogen andre i rummet, der kan se klodsens bogstav. Fuldstændig som i Sally-Anne testen.

De forskellige tilstande kan lære en kunstig intelligens at se verden på mange måder og fra andres perspektiv end sit eget.

Bliver robotter klogere end os?

Testen er en uhyre simple gengivelse af, hvad theory of mind betyder for samværet mellem mennesker. Der er langt til, at en kunstig intelligens kan forstå fx følelsesmæssige aspekter i samværet mellem mennesker. Det er de fleste godt klar over.

Da vi kom ind i lokalet, kunne publikum i højre side besvare følgende spørgsmål på Menti – et program til indsamling af svar fra publikum: Hvor mange år tror du der går, inden vi har en komplet forståelse af den menneskelige hjerne?

Venstre side af salen kunne svare på: Hvor mange år tror du der går, inden vi har kunstig intelligens på menneskeligt niveau?

Resultatet viste, at på begge spørgsmål, lå flertallet et sted omkring 30 år. Thomas Bolander sluttede med at sige, at flertallet af dem, der får stillet de to spørgsmål, hvad enten det er lægfolk eller forskere, lægger sig et sted omkring 30 år, og det har de gjort siden 1960erne.

Og det betyder, at ingen reelt ved det.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: