Klimapartnerskaber – nu er anbefalingerne afleveret

Energi- og forsyningsområdet vil kunne bidrage med halvdelen af de C02 reduktioner der er nødvendige for at nå 70% målet i 2030. Der skal investeres kraftigt udbygningen af den vedvarende energi. Det gælder både vind, sol og biogas. Og så skal elnettet udbygges betydeligt.

Næsten alt handler forståeligt nok om coronavirus i de her dage. Der sker dog også andet. Uden særlig stor bevågenhed har de fleste af regeringens 13 klimapartnerskaber afleveret deres anbefalinger til regeringen mandag den 16. marts. Partnerskabet for luftfart har dog i den kritiske situation branchen står i, valgt at udsætte afleveringen af deres anbefalinger.

Flybranchen er voldsomt mærket af coronakrisen og SAS har været tvunget til at reducere antallet af medarbejdere med 10.000, hvilket svarer til 90 procent af selskabets ansatte.

– Jeg tror ikke, nogen kan være i tvivl om, at flybranchen i den grad er udfordret på det her. Derfor giver det ingen mening, at vi kommer med klimaanbefalinger nu, siger Michael Svane, formand for luftfartens klimapartnerskab til Altinget.

Der bliver heller ingen stor lancering af anbefalingerne fra de andre klimapartnerskaber, som regeringen ellers havde lagt op til. Det må komme på et andet tidspunkt, selvom regeringen ønsker at fastholde fremdriften på klimaområdet, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet meldt ud.

Hvad taler vi om

Hele øvelsen med de 13 klimapartnerskaber, som regeringen indgik i efteråret, går på at få idéer og vurderinger af, hvordan og hvor meget hver sektor i dansk erhvervsliv forestiller sig, de kan reducere CO2-udledningerne med. Klimaloven, som blev vedtaget af et meget bredt flertal i folketinget kort før jul, sætter som mål, at Danmark skal reducere udledninger med 70% i 2030 målt i forhold til udledningerne i 1990.

I dag udleder vi i Danmark omkring 47 mio. ton CO2.

Siden 1990 har vi reduceret udledningerne med 24 millioner tons svarende til 34% fra 1990 til i dag. Målsætningen om at reducere med 70% i 2030 betyder, at Danmark skal reducere med yderligere 26 millioner ton CO2 fra i dag og frem til 2030. Det svarer til, at Danmark de næste 10 år skal reducere med tæt på samme mængde CO2, som Danmark har formået at reducere de foregående 30 år. En pænt stor opgave, som alle dele af samfundet kommer til at bidrage til, hvis det skal lykkedes.

Energi og forsyning

Klimapartnerskab for Energi og Forsyning er et af de mest centrale og vigtigste, for her har vi med hele energiforsyningen at gøre – produktion af el, naturgas og varme samt affaldshåndtering. Derfor kigger vi lidt nærmere på deres anbefalinger. Anbefalingerne fra de andre klimapartnerskaber ser vi nærmere på i kommende artikler.

I Klimapartnerskab for Energi og Forsynings rapport lægges der op til, at sektoren kan reducere dens egen udledning med 13 millioner tons CO2, altså halvdelen af den samlede reduktion, der er nødvendig for at nå 70% reduktionsmålet. Det skal ske ved en næsten fuldstændig udfasning af brug af kul, olie og naturgas fra produktionen af el og fjernvarme og en fuld udfasning af olie og naturgas fra den individuelle opvarmning.

Der er fortsat tre kulkraftfyrede kraftværker i Danmark.

Det største bidrag vil komme ved helt at opgive kul. I dag har vi fortsat tre kraftværker, der fyrer med kul. Ved en udfasning, som eventuelt kan fremskyndes, vil der kunne reduceres med 6 millioner tons CO2, Udfasning af naturgas og olie i fjernvarmen vil kunne give en million tons, mens olie og naturgas til individuel rumvarme vil kunne bidrage med 3 millioner tons. Det handler om, at de ca. 100.000 olie- og naturgas-fyr, der fortsat findes i Danmark, skal erstattes med elektrisk drevne varmepumper og – eller biogas. En bedre udsortering af plast i affaldsforbrændingerne vil kunne give en million. De sidste to millioner tons skal findes ved at elektrificere olieproduktionen i Nordsøen i stedet for at bruge naturgas, som man gør i dag, og ved direkte fangst af CO2 fra affaldsforbrændingerne.

De resterende reduktioner, de andre 13 millioner tons, skal ifølge rapportens analyser komme fra landbrug, transport, industri og bygninger. De centrale virkemidler vil være yderligere energibesparelser, en øget elektrificering, øget brug af biogas, langt flere elbiler på vejene og nye grønne transportbrændsler baseret på grøn elektricitet. Samlet set forventes det derfor, at elforbruget i Danmark vil fordobles.

En fordobling af elproduktionen vil kræve store investeringer i elnettet.

Hvad skal ind? – sol og vind

Derfor bliver det nødvendigt med en kraftig udbygning med grøn el fra både landvind, havvind og solceller. Desuden skal biogaskapaciteten i Danmark udbygges markant som erstatning for naturgas i industri og boliger og til anvendelse i tung transport. Rapporten peger på, at der bør tages hurtige beslutninger, for det tager for eksempel 8 år i gennemsnit at etablere en havvindmøllepark.

Det øgede forbrug af grøn elektricitet og de stigende mængder af vedvarende energi vil kræve, at der også investeres i en betydelig udbygning af den danske el-infrastruktur. For at gøre behovet for udbygning af vedvarende energi og el-infrastruktur mindst muligt vil det være afgørende, at forbruget gøres mere fleksibelt og intelligent, så produktionen fra vind- og solenergi udnyttes bedst muligt, og spidsbelastningerne i infrastrukturen bredes mest muligt ud over døgnets timer.

På en række områder, som for eksempel den tunge transport, fly og skibe, er det vanskeligere at erstatte de fossile brændsler med el eller biogas. Her peger man på, at der vil være behov for at udvikle grønne brændsler baseret på brint, de såkaldte Power-to-X-brændsler. Her anvender man grøn elektricitet i en elektrolyseproces til at producere brint eller mere avancerede grønne brændsler baseret på brint.

Der skal findes løsninger på hvordan den tunge transport, fly og skibe kan gøres CO2 frie. En mulighed er Power-to-X, hvor man ved hjælp af grøn strøm vil producere bæredygtige brændstoffer.

Produktionen af Power-to-X-brændsler giver samtidig muligheden for lagring af energi i stor skala. Derfor bør forskning og udvikling af disse teknologier opprioriteres. De vil ikke give det store bidrag inden 2030, men vil være nødvendige for at nedbringe udledningerne yderligere efter 2030 – for at nå de sidste 30% frem mod et klimaneutralt samfund i 2050. Se tidligere artikler i techst om Power-to-X: Grøn strøm kan blive til CO2 neutrale brændstoffer og Den uundgåelige CO2 skal fanges

Store investeringer nødvendige

Rapporten estimerer, at der årligt skal investeres 32 mia. kr. ekstra i grøn energi, elektrificering og infrastruktur frem mod 2030. Den samlede meromkostning for samfundet i 2030 forventes at være ca. 15 mia. kr., svarende til ca. 5.000 kr. om året pr. husstand. Et stort beløb, men da man forventer at danskernes indkomster vil stige markant i løbet af 10-året vil energiudgifterne i 2030 udgøre en mindre del af husholdningsbudgettet end i dag.

Staten har i dag store indtægter fra skat på olie, benzin og naturgas. De vil falde væk. Derfor opfordrer partnerskabet til, at der gennemføres en skattereform, som understøtter en grønne omstilling.

Rapporten konkluderer, at Danmark har en unik mulighed for at bidrage til den internationale grønne omstilling gennem eksport af store mængder grøn elektricitet, og dermed bygge videre på Danmarks position som grøn pionernation og bidrage markant til klimaneutralitet i EU i 2050. Desuden vil eksport af grøn teknologi og rådgivning skabe indtægter og arbejdspladser i Danmark.

I ugens løb er det kommet frem, at ikke alle de brancheforeninger, der indgår i Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning, er enige i rapportens anbefalinger. Således mener Dansk Affaldsforening, som organiserer affaldsforbrændingsanlæg og affaldsselskaber, at der er for lidt fokus på energieffektiviseringer, og at der findes andre muligheder end den forholdsvis dyre og endnu ikke afprøvende teknik med CO2 fangst – såkaldt CCS – Carbon Capture & Storage. Dansk Fjernvarme vil i løbet af næste uge aflevere deres egne anbefalinger til, hvordan varmesektoren bør udvikle sig, og hvordan boligopvarmning skal finde sted i fremtiden.

Hele rapporten fra Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning er på 131 sider og kan downloades på Forsyningsministeriets hjemmeside

Rapporten indeholder en lang række anbefalinger til hvilke initiativer, regelsæt og lovgivning regeringen bør foretage for at den kraftige udbygning af vind- sol- og biogasenergi kan realiseres.

Denne uge:

Klimapartnerskaber – nu er anbefalingerne afleveret

Energi- og forsyningsområdet vil kunne bidrage med halvdelen af de C02 reduktioner der er nødvendige for at nå 70% målet i 2030. Der skal investeres kraftigt udbygningen af den vedvarende energi. Det gælder både vind, sol og biogas. Og så skal elnettet udbygges betydeligt.

Næsten alt handler forståeligt nok om coronavirus i de her dage. Der sker dog også andet. Uden særlig stor bevågenhed har de fleste af regeringens 13 klimapartnerskaber afleveret deres anbefalinger til regeringen mandag den 16. marts. Partnerskabet for luftfart har dog i den kritiske situation branchen står i, valgt at udsætte afleveringen af deres anbefalinger.

Flybranchen er voldsomt mærket af coronakrisen og SAS har været tvunget til at reducere antallet af medarbejdere med 10.000, hvilket svarer til 90 procent af selskabets ansatte.

– Jeg tror ikke, nogen kan være i tvivl om, at flybranchen i den grad er udfordret på det her. Derfor giver det ingen mening, at vi kommer med klimaanbefalinger nu, siger Michael Svane, formand for luftfartens klimapartnerskab til Altinget.

Der bliver heller ingen stor lancering af anbefalingerne fra de andre klimapartnerskaber, som regeringen ellers havde lagt op til. Det må komme på et andet tidspunkt, selvom regeringen ønsker at fastholde fremdriften på klimaområdet, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet meldt ud.

Hvad taler vi om

Hele øvelsen med de 13 klimapartnerskaber, som regeringen indgik i efteråret, går på at få idéer og vurderinger af, hvordan og hvor meget hver sektor i dansk erhvervsliv forestiller sig, de kan reducere CO2-udledningerne med. Klimaloven, som blev vedtaget af et meget bredt flertal i folketinget kort før jul, sætter som mål, at Danmark skal reducere udledninger med 70% i 2030 målt i forhold til udledningerne i 1990.

I dag udleder vi i Danmark omkring 47 mio. ton CO2.

Siden 1990 har vi reduceret udledningerne med 24 millioner tons svarende til 34% fra 1990 til i dag. Målsætningen om at reducere med 70% i 2030 betyder, at Danmark skal reducere med yderligere 26 millioner ton CO2 fra i dag og frem til 2030. Det svarer til, at Danmark de næste 10 år skal reducere med tæt på samme mængde CO2, som Danmark har formået at reducere de foregående 30 år. En pænt stor opgave, som alle dele af samfundet kommer til at bidrage til, hvis det skal lykkedes.

Energi og forsyning

Klimapartnerskab for Energi og Forsyning er et af de mest centrale og vigtigste, for her har vi med hele energiforsyningen at gøre – produktion af el, naturgas og varme samt affaldshåndtering. Derfor kigger vi lidt nærmere på deres anbefalinger. Anbefalingerne fra de andre klimapartnerskaber ser vi nærmere på i kommende artikler.

I Klimapartnerskab for Energi og Forsynings rapport lægges der op til, at sektoren kan reducere dens egen udledning med 13 millioner tons CO2, altså halvdelen af den samlede reduktion, der er nødvendig for at nå 70% reduktionsmålet. Det skal ske ved en næsten fuldstændig udfasning af brug af kul, olie og naturgas fra produktionen af el og fjernvarme og en fuld udfasning af olie og naturgas fra den individuelle opvarmning.

Der er fortsat tre kulkraftfyrede kraftværker i Danmark.

Det største bidrag vil komme ved helt at opgive kul. I dag har vi fortsat tre kraftværker, der fyrer med kul. Ved en udfasning, som eventuelt kan fremskyndes, vil der kunne reduceres med 6 millioner tons CO2, Udfasning af naturgas og olie i fjernvarmen vil kunne give en million tons, mens olie og naturgas til individuel rumvarme vil kunne bidrage med 3 millioner tons. Det handler om, at de ca. 100.000 olie- og naturgas-fyr, der fortsat findes i Danmark, skal erstattes med elektrisk drevne varmepumper og – eller biogas. En bedre udsortering af plast i affaldsforbrændingerne vil kunne give en million. De sidste to millioner tons skal findes ved at elektrificere olieproduktionen i Nordsøen i stedet for at bruge naturgas, som man gør i dag, og ved direkte fangst af CO2 fra affaldsforbrændingerne.

De resterende reduktioner, de andre 13 millioner tons, skal ifølge rapportens analyser komme fra landbrug, transport, industri og bygninger. De centrale virkemidler vil være yderligere energibesparelser, en øget elektrificering, øget brug af biogas, langt flere elbiler på vejene og nye grønne transportbrændsler baseret på grøn elektricitet. Samlet set forventes det derfor, at elforbruget i Danmark vil fordobles.

En fordobling af elproduktionen vil kræve store investeringer i elnettet.

Hvad skal ind? – sol og vind

Derfor bliver det nødvendigt med en kraftig udbygning med grøn el fra både landvind, havvind og solceller. Desuden skal biogaskapaciteten i Danmark udbygges markant som erstatning for naturgas i industri og boliger og til anvendelse i tung transport. Rapporten peger på, at der bør tages hurtige beslutninger, for det tager for eksempel 8 år i gennemsnit at etablere en havvindmøllepark.

Det øgede forbrug af grøn elektricitet og de stigende mængder af vedvarende energi vil kræve, at der også investeres i en betydelig udbygning af den danske el-infrastruktur. For at gøre behovet for udbygning af vedvarende energi og el-infrastruktur mindst muligt vil det være afgørende, at forbruget gøres mere fleksibelt og intelligent, så produktionen fra vind- og solenergi udnyttes bedst muligt, og spidsbelastningerne i infrastrukturen bredes mest muligt ud over døgnets timer.

På en række områder, som for eksempel den tunge transport, fly og skibe, er det vanskeligere at erstatte de fossile brændsler med el eller biogas. Her peger man på, at der vil være behov for at udvikle grønne brændsler baseret på brint, de såkaldte Power-to-X-brændsler. Her anvender man grøn elektricitet i en elektrolyseproces til at producere brint eller mere avancerede grønne brændsler baseret på brint.

Der skal findes løsninger på hvordan den tunge transport, fly og skibe kan gøres CO2 frie. En mulighed er Power-to-X, hvor man ved hjælp af grøn strøm vil producere bæredygtige brændstoffer.

Produktionen af Power-to-X-brændsler giver samtidig muligheden for lagring af energi i stor skala. Derfor bør forskning og udvikling af disse teknologier opprioriteres. De vil ikke give det store bidrag inden 2030, men vil være nødvendige for at nedbringe udledningerne yderligere efter 2030 – for at nå de sidste 30% frem mod et klimaneutralt samfund i 2050. Se tidligere artikler i techst om Power-to-X: Grøn strøm kan blive til CO2 neutrale brændstoffer og Den uundgåelige CO2 skal fanges

Store investeringer nødvendige

Rapporten estimerer, at der årligt skal investeres 32 mia. kr. ekstra i grøn energi, elektrificering og infrastruktur frem mod 2030. Den samlede meromkostning for samfundet i 2030 forventes at være ca. 15 mia. kr., svarende til ca. 5.000 kr. om året pr. husstand. Et stort beløb, men da man forventer at danskernes indkomster vil stige markant i løbet af 10-året vil energiudgifterne i 2030 udgøre en mindre del af husholdningsbudgettet end i dag.

Staten har i dag store indtægter fra skat på olie, benzin og naturgas. De vil falde væk. Derfor opfordrer partnerskabet til, at der gennemføres en skattereform, som understøtter en grønne omstilling.

Rapporten konkluderer, at Danmark har en unik mulighed for at bidrage til den internationale grønne omstilling gennem eksport af store mængder grøn elektricitet, og dermed bygge videre på Danmarks position som grøn pionernation og bidrage markant til klimaneutralitet i EU i 2050. Desuden vil eksport af grøn teknologi og rådgivning skabe indtægter og arbejdspladser i Danmark.

I ugens løb er det kommet frem, at ikke alle de brancheforeninger, der indgår i Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning, er enige i rapportens anbefalinger. Således mener Dansk Affaldsforening, som organiserer affaldsforbrændingsanlæg og affaldsselskaber, at der er for lidt fokus på energieffektiviseringer, og at der findes andre muligheder end den forholdsvis dyre og endnu ikke afprøvende teknik med CO2 fangst – såkaldt CCS – Carbon Capture & Storage. Dansk Fjernvarme vil i løbet af næste uge aflevere deres egne anbefalinger til, hvordan varmesektoren bør udvikle sig, og hvordan boligopvarmning skal finde sted i fremtiden.

Hele rapporten fra Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning er på 131 sider og kan downloades på Forsyningsministeriets hjemmeside

Rapporten indeholder en lang række anbefalinger til hvilke initiativer, regelsæt og lovgivning regeringen bør foretage for at den kraftige udbygning af vind- sol- og biogasenergi kan realiseres.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: