Køer og klima

Landbruget udleder store mængder klimagasser. Nu har dansk forsker fundet et stof, der markant kan reducere metanudslip fra vores malkekøer. Tang vil sandsynligvis også kunne reducere metanudslip og hjælpe landbruget i mere klimavenlig retning.

Landbruget står for en stor, og faktisk stigende, andel af den samlede udledning af klimagasser i Danmark. På 10 år er udledningen vokset fra at udgøre 15,6 procent til i dag at udgøre over 22 procent. Og det forventes at andelen vil stige, hvis der ikke i de kommende år bliver taget væsentlige initiativer til at reducere udledningen.

En meget stor del af klimagasserne kommer fra husdyrproduktionen og særligt fra køer. En ko bøvser ikke mindre end 500 -700 liter metan op i døgnet. Metan er en drivhusgas, der har ca. 23 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. Så hvis man kan sænke metanudslippet fra køerne, vil det hjælpe landbrugets klimaomstilling betydeligt. Derfor bliver der også flere steder forsket i, hvordan det kan lade sig gøre.

Drivhusgasser fra landbruget

Landbruget udleder tre typer drivhusgasser: Metan (CH4), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2).

Metanen kommer fra køernes bøvser, prutter og kokasser

Lattergas kommer fra brugen af gødning på markerne og opbevaring af gylle

Kuldioxid kommer fra energiforbruget, primært el og diesel, samt energi til produktion af kunstgødning

Noget tyder på at et gennembrud kan være på vej. Ved Københavns Universitet viste 3 forskere, adjunkt Morteza Mansouryar, professor Mette Olaf Nielsen (nu ansat ved Århus Universitet) og lektor Hanne Helene Hansen, at et særligt stof helt kunne fjerne metandannelsen i laboratorieforsøg, hvor man kan efterligne foderets omsætning i vommen hos køer.

Hvad, det er for et stof, bliver indtil videre hemmeligholdt, da der er danske foderstofvirksomheder, der er interesserede i at købe brugsrettighederne og gå videre med det, når og hvis stoffet bliver godkendt som tilsætningsstof til foderet.

Mette Olaf Nielsen er professor på Aarhus Universitet

Mette Olaf Nielsen kan dog fortælle, at stoffet allerede er godkendt til brug i fødevareindustrien, så hun har stor forhåbning til, at det også vil kunne godkendes til at blande i foder til køer.

– Vi har ved Københavns Universitet i laboratorieforsøg testet alle mulig planter, hvor vi formodede, at de havde nogle bioaktive stoffer, vi har testet ekstrakter fra planter og også nogle rene kemiske forbindelser. Alt muligt forskelligt. Og der fandt vi pludselig et stof, som fuldstændigt eliminerede metandannelsen. Det er selvfølgelig spændende. Det næste var, at man selvfølgelig er interesseret i, om man på nogen måde kunne få testet det her stof af i levende køer, siger Mette Olaf Nielsen.

Første dyreforsøg viste klar reduktion af metan

Mette Olaf Nielsen arbejder nu på Aarhus Universitet, og her fik gruppen for nylig mulighed for at teste stoffet på levende køer.

– Det er et stof, der mig bekendt ikke har været afprøvet på den her måde nogensinde før. Så derfor er man altid meget forsigtig. Men der var to køer, der ikke skulle bruges mere, og der fik vi lov til dagen inden, de skulle sættes ud, at give det her stof og sætte dem i et respirationskammer, hvor vi kunne måle metan dannelsen – og det virkede.

– Vi opnåede et sted mellem 30 – 50% reduktion i metandannelsen over en otte timers periode, når vi hældte det direkte ind i vommen. Det var blandet op i 10 milliliter væske, så det blev ikke fordelt jævnt. Men at vi kunne få så markant en reduktion på den måde – det er meget opløftende, siger Mette Olaf Nielsen.

Malkekøer

Der er omkring 570.000 malkekøer i Danmark. Hver ko yder i gennemsnit 26 liter mælk om dagen i 10 måneder om året. Den æder mellem 60 og 80 kilo og drikker 100 liter vand om dagen.

Koens bøvser og prutter udleder mellem 5 -700 liter metan om dagen. Det svarer til ca. 6% af den energi, der er i foderet.

I alt er der 1,5 mill. kvæg inklusive kalve, kvier, tyrer, stude, kødkvæg og malkekøer i Danmark. Der er halvt så mange som i 1980 hvor bestanden var på 3 millioner.

I virkeligheden er det ikke køerne, der danner metanen, men en særlig slags mikroorganisme, de såkaldte arkæer. Deres stofskifte bliver drevet ved, at de omdanner brint og CO2 til metan. Brinten dannes i forgærings processer, hvor foderet nedbrydes, og det er en anden type mikroorganismer, nemlig bakterier der er ansvarlig for det.

– Jeg har aldrig set noget tegn eller bevis eller dokumentation for, at det skulle have nogen effekt for koen, at de der arkæer ikke er der.  Jeg ser dem som nogle naboer, der er der, fordi de kan. Så hvis vi laver levevilkårene lidt mindre gavnlige for dem, så forsvinder de ud af vommen, og så får vi ikke lavet metanen. Så er der nogle andre mikroorganismer, der kan tage over og bruge brinten i stedet.

Det vil faktisk kunne forbedre koens udnyttelse af det foder den spiser, for den energi der går tabt med metan når det bøvses op, det ville koen kunne udnytte hvis brinten i stedet blev kanaliseret over i nogle næringsstoffer, som koen kan udnytte.

Videnskabelige forsøg og godkendelse

Der er dog stadig et stykke vej til at landmændene kan benytte sig af det hemmelige stof i foderblandingerne. For at få en godkendelse skal det først testes i kontrollerede forsøg med levende køer i respirationskamre, hvor det videnskabeligt kan undersøges, hvordan stoffet virker over en længere periode, hvordan det bliver absorberet og om det påvirker koens stofskifte eller dannelsen af andre stoffer.

– Der er alle mulige forhold, der skal screenes. For skal man have sådan en godkendelse i EU til at måtte bruge et stof som foderadditiv, skal man kunne vise, at det har en virkning, og at det ikke er sundhedsskadeligt for koen eller skadeligt for mennesker, der spiser eller drikker produkter fra koen. Og det handler også om kvalitetsegenskaber – hvordan smager mælken og kødet. Det ligger også inde i et projekt, siger Mette Olaf Nielsen, der netop er ansøgt om midler fra Innovationsfonden.

Hendes forventning er, at der allerede i slutningen af i år kan være dokumentation for, om stoffet rent faktisk vil kunne bruges. Derfra er der ikke langt til, at produktet kan være i handel. Og stoffet bliver ikke dyrt.

– Jeg tror, det er realistisk, at vi inden for en meget kort årrække, kan opnå en reduktion på 50% af metanudslippet fra køer. Det tror jeg på, siger Mette Olaf Nielsen.

Tang som foder – og metan reduktion

I flere andre forskningsprojekter arbejdes der med, hvordan metanudslippet fra køer kan reduceres. Et, Mette Olaf Nielsen også er involveret i, handler om tang. Projektet Climate Feed løber over fire år og blev sat i gang i 2019. Det er et samarbejde mellem flere universiteter og virksomheder, og bliver ledet af Teknologisk Institut. Man vil undersøge, om det er muligt at finde bioaktive stoffer i nordiske tangarter, der kan undertrykke metandannelsen hos køer, hvis det bliver givet som fodertilskud.

Tang har været brugt som foder lige så længe, der har været dyrehold blandt mennesker, typisk som foder om vinteren, hvor man har samlet tang på stranden. Inden for de seneste årtier er der imidlertid udviklet metoder til at dyrke tang, blandt andet i de iltrige havområder i Nordatlanten. Der findes tusindvis af tangarter, og en del af dem vil kunne bruges til foder.

Potentielt kan der dyrkes meget store mængder, og det vil i sig selv være en fordel, hvis tang kunne erstatte fx importerede sojabønner, og det vil samtidigt nedsætte presset på landbrugsjorden. Tang har desuden den fordel, at det hverken kræver gødning eller ferskvand, faktisk optager det en del af de næringsstoffer, der er blevet udledt fra land- og havbrug.

I australske forsøg med en tropisk tangart har man fundet bioaktive stoffer, som nærmest helt kan fjerne metandannelsen hos køer, hvis det bliver givet som fodertilskud. I imidlertid har det vist sig, at de bioaktive stoffer i præcis den tangart indeholder nogle brom- og klorforbindelser, der er skadelige og kan være kræftfremkaldende. Det har medført et forbud i Australien mod at bruge de stoffer som fodertilskud.

I det danske projekt leder man efter tangarter, som har udviklet andre stoffer uden negative effekter, og som stadig undertrykker metan dannelsen.

– Min formodning er, at når man kigger rundt i planteriget og ser, hvor mange forskellige strategier planter har udviklet for at beskytte sig, så kunne vi være heldige finde nogle andre tangarter, der har valgt at beskytte sig med nogle andre stoffer, der ikke er så skadelige. Det er dem vi leder efter. Vi har fundet nogle nordiske tangarter, der reducerer metan, men vi ved ikke på nuværende tidspunkt om det også skyldes brom og klorforbindelser. Men projektet er jo også lige startet, siger Mette Olaf Nielsen.

Andre metoder til at udgå metan

I Holland har en virksomhed udviklet et stof, 3NOP bliver det kaldt, der kan reducere metandannelsen hos køer med op til 39%. Det er ved at blive godkendt i EU som fodertilsætning og forventes på markedet om et til to år. Et par gram pr ko om dagen skulle være nok. Men det skal testes på danske besætninger for at undersøge, hvor godt det virker her. Til forskel fra de bioaktive stoffer fra tang kan det dog ikke bruges i økologiske bedrifter, da det er ren kemi.

En anden vej at gå er at fremavle køer, der udleder mindre metan. Virksomheden Viking Genetics har sammen med forskere fra Aarhus Universitet fundet ud af, at metanudledningen er arvelig hos køer. Ved avlsarbejde er det lykkedes at fremavle køer, der udleder 5 % mindre metan. Det lyder ikke af så meget, men Jan Lassen fra Viking Genetics peger på, at det kan have stor betydning ved eksport af tyresæd. For mange andre lande har højere udslip af metan fra deres kvæg. Klimavenlig tyresæd fra Danmark vil derfor kunne reducere deres udslip med 15 – 20% over en årrække.

Denne uge:

Køer og klima

Landbruget udleder store mængder klimagasser. Nu har dansk forsker fundet et stof, der markant kan reducere metanudslip fra vores malkekøer. Tang vil sandsynligvis også kunne reducere metanudslip og hjælpe landbruget i mere klimavenlig retning.

Landbruget står for en stor, og faktisk stigende, andel af den samlede udledning af klimagasser i Danmark. På 10 år er udledningen vokset fra at udgøre 15,6 procent til i dag at udgøre over 22 procent. Og det forventes at andelen vil stige, hvis der ikke i de kommende år bliver taget væsentlige initiativer til at reducere udledningen.

En meget stor del af klimagasserne kommer fra husdyrproduktionen og særligt fra køer. En ko bøvser ikke mindre end 500 -700 liter metan op i døgnet. Metan er en drivhusgas, der har ca. 23 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. Så hvis man kan sænke metanudslippet fra køerne, vil det hjælpe landbrugets klimaomstilling betydeligt. Derfor bliver der også flere steder forsket i, hvordan det kan lade sig gøre.

Drivhusgasser fra landbruget

Landbruget udleder tre typer drivhusgasser: Metan (CH4), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2).

Metanen kommer fra køernes bøvser, prutter og kokasser

Lattergas kommer fra brugen af gødning på markerne og opbevaring af gylle

Kuldioxid kommer fra energiforbruget, primært el og diesel, samt energi til produktion af kunstgødning

Noget tyder på at et gennembrud kan være på vej. Ved Københavns Universitet viste 3 forskere, adjunkt Morteza Mansouryar, professor Mette Olaf Nielsen (nu ansat ved Århus Universitet) og lektor Hanne Helene Hansen, at et særligt stof helt kunne fjerne metandannelsen i laboratorieforsøg, hvor man kan efterligne foderets omsætning i vommen hos køer.

Hvad, det er for et stof, bliver indtil videre hemmeligholdt, da der er danske foderstofvirksomheder, der er interesserede i at købe brugsrettighederne og gå videre med det, når og hvis stoffet bliver godkendt som tilsætningsstof til foderet.

Mette Olaf Nielsen er professor på Aarhus Universitet

Mette Olaf Nielsen kan dog fortælle, at stoffet allerede er godkendt til brug i fødevareindustrien, så hun har stor forhåbning til, at det også vil kunne godkendes til at blande i foder til køer.

– Vi har ved Københavns Universitet i laboratorieforsøg testet alle mulig planter, hvor vi formodede, at de havde nogle bioaktive stoffer, vi har testet ekstrakter fra planter og også nogle rene kemiske forbindelser. Alt muligt forskelligt. Og der fandt vi pludselig et stof, som fuldstændigt eliminerede metandannelsen. Det er selvfølgelig spændende. Det næste var, at man selvfølgelig er interesseret i, om man på nogen måde kunne få testet det her stof af i levende køer, siger Mette Olaf Nielsen.

Første dyreforsøg viste klar reduktion af metan

Mette Olaf Nielsen arbejder nu på Aarhus Universitet, og her fik gruppen for nylig mulighed for at teste stoffet på levende køer.

– Det er et stof, der mig bekendt ikke har været afprøvet på den her måde nogensinde før. Så derfor er man altid meget forsigtig. Men der var to køer, der ikke skulle bruges mere, og der fik vi lov til dagen inden, de skulle sættes ud, at give det her stof og sætte dem i et respirationskammer, hvor vi kunne måle metan dannelsen – og det virkede.

– Vi opnåede et sted mellem 30 – 50% reduktion i metandannelsen over en otte timers periode, når vi hældte det direkte ind i vommen. Det var blandet op i 10 milliliter væske, så det blev ikke fordelt jævnt. Men at vi kunne få så markant en reduktion på den måde – det er meget opløftende, siger Mette Olaf Nielsen.

Malkekøer

Der er omkring 570.000 malkekøer i Danmark. Hver ko yder i gennemsnit 26 liter mælk om dagen i 10 måneder om året. Den æder mellem 60 og 80 kilo og drikker 100 liter vand om dagen.

Koens bøvser og prutter udleder mellem 5 -700 liter metan om dagen. Det svarer til ca. 6% af den energi, der er i foderet.

I alt er der 1,5 mill. kvæg inklusive kalve, kvier, tyrer, stude, kødkvæg og malkekøer i Danmark. Der er halvt så mange som i 1980 hvor bestanden var på 3 millioner.

I virkeligheden er det ikke køerne, der danner metanen, men en særlig slags mikroorganisme, de såkaldte arkæer. Deres stofskifte bliver drevet ved, at de omdanner brint og CO2 til metan. Brinten dannes i forgærings processer, hvor foderet nedbrydes, og det er en anden type mikroorganismer, nemlig bakterier der er ansvarlig for det.

– Jeg har aldrig set noget tegn eller bevis eller dokumentation for, at det skulle have nogen effekt for koen, at de der arkæer ikke er der.  Jeg ser dem som nogle naboer, der er der, fordi de kan. Så hvis vi laver levevilkårene lidt mindre gavnlige for dem, så forsvinder de ud af vommen, og så får vi ikke lavet metanen. Så er der nogle andre mikroorganismer, der kan tage over og bruge brinten i stedet.

Det vil faktisk kunne forbedre koens udnyttelse af det foder den spiser, for den energi der går tabt med metan når det bøvses op, det ville koen kunne udnytte hvis brinten i stedet blev kanaliseret over i nogle næringsstoffer, som koen kan udnytte.

Videnskabelige forsøg og godkendelse

Der er dog stadig et stykke vej til at landmændene kan benytte sig af det hemmelige stof i foderblandingerne. For at få en godkendelse skal det først testes i kontrollerede forsøg med levende køer i respirationskamre, hvor det videnskabeligt kan undersøges, hvordan stoffet virker over en længere periode, hvordan det bliver absorberet og om det påvirker koens stofskifte eller dannelsen af andre stoffer.

– Der er alle mulige forhold, der skal screenes. For skal man have sådan en godkendelse i EU til at måtte bruge et stof som foderadditiv, skal man kunne vise, at det har en virkning, og at det ikke er sundhedsskadeligt for koen eller skadeligt for mennesker, der spiser eller drikker produkter fra koen. Og det handler også om kvalitetsegenskaber – hvordan smager mælken og kødet. Det ligger også inde i et projekt, siger Mette Olaf Nielsen, der netop er ansøgt om midler fra Innovationsfonden.

Hendes forventning er, at der allerede i slutningen af i år kan være dokumentation for, om stoffet rent faktisk vil kunne bruges. Derfra er der ikke langt til, at produktet kan være i handel. Og stoffet bliver ikke dyrt.

– Jeg tror, det er realistisk, at vi inden for en meget kort årrække, kan opnå en reduktion på 50% af metanudslippet fra køer. Det tror jeg på, siger Mette Olaf Nielsen.

Tang som foder – og metan reduktion

I flere andre forskningsprojekter arbejdes der med, hvordan metanudslippet fra køer kan reduceres. Et, Mette Olaf Nielsen også er involveret i, handler om tang. Projektet Climate Feed løber over fire år og blev sat i gang i 2019. Det er et samarbejde mellem flere universiteter og virksomheder, og bliver ledet af Teknologisk Institut. Man vil undersøge, om det er muligt at finde bioaktive stoffer i nordiske tangarter, der kan undertrykke metandannelsen hos køer, hvis det bliver givet som fodertilskud.

Tang har været brugt som foder lige så længe, der har været dyrehold blandt mennesker, typisk som foder om vinteren, hvor man har samlet tang på stranden. Inden for de seneste årtier er der imidlertid udviklet metoder til at dyrke tang, blandt andet i de iltrige havområder i Nordatlanten. Der findes tusindvis af tangarter, og en del af dem vil kunne bruges til foder.

Potentielt kan der dyrkes meget store mængder, og det vil i sig selv være en fordel, hvis tang kunne erstatte fx importerede sojabønner, og det vil samtidigt nedsætte presset på landbrugsjorden. Tang har desuden den fordel, at det hverken kræver gødning eller ferskvand, faktisk optager det en del af de næringsstoffer, der er blevet udledt fra land- og havbrug.

I australske forsøg med en tropisk tangart har man fundet bioaktive stoffer, som nærmest helt kan fjerne metandannelsen hos køer, hvis det bliver givet som fodertilskud. I imidlertid har det vist sig, at de bioaktive stoffer i præcis den tangart indeholder nogle brom- og klorforbindelser, der er skadelige og kan være kræftfremkaldende. Det har medført et forbud i Australien mod at bruge de stoffer som fodertilskud.

I det danske projekt leder man efter tangarter, som har udviklet andre stoffer uden negative effekter, og som stadig undertrykker metan dannelsen.

– Min formodning er, at når man kigger rundt i planteriget og ser, hvor mange forskellige strategier planter har udviklet for at beskytte sig, så kunne vi være heldige finde nogle andre tangarter, der har valgt at beskytte sig med nogle andre stoffer, der ikke er så skadelige. Det er dem vi leder efter. Vi har fundet nogle nordiske tangarter, der reducerer metan, men vi ved ikke på nuværende tidspunkt om det også skyldes brom og klorforbindelser. Men projektet er jo også lige startet, siger Mette Olaf Nielsen.

Andre metoder til at udgå metan

I Holland har en virksomhed udviklet et stof, 3NOP bliver det kaldt, der kan reducere metandannelsen hos køer med op til 39%. Det er ved at blive godkendt i EU som fodertilsætning og forventes på markedet om et til to år. Et par gram pr ko om dagen skulle være nok. Men det skal testes på danske besætninger for at undersøge, hvor godt det virker her. Til forskel fra de bioaktive stoffer fra tang kan det dog ikke bruges i økologiske bedrifter, da det er ren kemi.

En anden vej at gå er at fremavle køer, der udleder mindre metan. Virksomheden Viking Genetics har sammen med forskere fra Aarhus Universitet fundet ud af, at metanudledningen er arvelig hos køer. Ved avlsarbejde er det lykkedes at fremavle køer, der udleder 5 % mindre metan. Det lyder ikke af så meget, men Jan Lassen fra Viking Genetics peger på, at det kan have stor betydning ved eksport af tyresæd. For mange andre lande har højere udslip af metan fra deres kvæg. Klimavenlig tyresæd fra Danmark vil derfor kunne reducere deres udslip med 15 – 20% over en årrække.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: