Kort nyt

Kort nyt for 12. November 2020

Vi har samlet nogle af ugens mest interessante nyheder fra pressemeddelelser og andre medier.

Kæmpe EU-bevilling til alternative klimaløsninger

Alternative teknologier til at bekæmpe den globale opvarmning skal undersøges til bunds i stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. Forskningsprojektet kommer til at have fokus på to områder, nemlig Negative Emissions Technologies (NETs) og den kontroversielle geoengineering-teknologi.

Førstnævnte handler om at trække CO2 ud af luften, hvor den mest velkendte tilgang er noget så basalt

som genplanting af træer. Geoengineering er derimod en mere ekstrem teknologi, hvor man går ind og ændrer eller modificerer selve jordkloden eller dens atmosfære til at bedre kunne modstå klimaforandringer.

I den kuriøse ende af geoengineering taler man om at sende milliarder af spejle 1,5 millioner kilometer ud i rummet. Spejlene skal reflektere solens stråler, så de aldrig rammer jordkloden. I den mere håndholdte version af teknologien arbejder man bl.a. med forslag om gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så̊ havet kan optage mere CO2 fra luften eller spredning af svovlpartikler i atmosfæren, så̊ en del af sollyset tilbageholdes.

– Der er tale om yderliggående løsninger, der enten kan redde planeten eller måske totalt ødelægge den, siger professor Benjamin Sovacool, der er leder af projektet.

– Det er formentligt for sent at lovgive sig ud af klimaforandringerne, og der investeres langt fra hurtigt nok i bæredygtige energiformer til, at det gør nogen reel forskel. Derfor er vi nødt til at kigge på mere radikale løsninger, mener Benjamin Sovacool.

Læs mere hos Aarhus Universitet

/UL


Forskere verden over får hjælp fra dansk AI-værktøj

Forskere fra Københavns Universitet har med kunstig intelligens løst et problem, som indtil nu har været stopklods for vigtig proteinforskning i dynamikkerne bag sygdomme som cancer, Alzheimers og Parkinsons samt i udviklingen af grøn, bæredygtig kemi og ny genteknologi.

Nikos Hatzakis og Simon Bo Jensen fra Københavns Universitet betjener det avancerede fluorescens-mikroskop. Foto: Shunliang Wu

Det har nemlig været et både tidskrævende og vanskeligt arbejde at analysere de kæmpe datamængder, som forskerne indsamler, når de ved hjælp af mikroskopi og teknikken FRET undersøger, hvordan proteiner bevæger sig og interagerer med deres omgivelser. Samtidig kræver opgaven høj ekspertise. Derfor har det hobet sig op med fyldte servere og harddiske. Nu har forskere fra Kemisk Institut og Niels Bohr Instituttet udviklet en machine learning-algoritme til at tage det tunge slæb.

Algoritmen har lært at genkende mønstre i proteinernes bevægelser, så den på få sekunder kan klassificere datasæt, som det normalt kan tage eksperter flere dage at komme igennem.

– Vi har hidtil siddet med en masse rådata i form af tusindvis af mønstre, som vi har måttet sortere manuelt ét efter ét. Dermed blev vi flaskehalsen i vores egen forskning. Og selv for eksperter er det svært at gøre arbejdet konsistent og nå samme konklusion hver gang, fordi vi jo bare er mennesker, der bliver trætte og laver fejl, siger Simon Bo Jensen.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL


Nu kan lucerne produceres uden bismag af kostald

Vi har tidligere skrevet om mulighederne for at trække protein ud af græs og bruge det som føde både til dyr og mennesker, se artiklen Græs til grise – og mennesker?

Et af de store problemer ved det har været, at protein udvundet fra lucerne smager af hø – eller kostald. Men nu er forskere på DTU kommet et stort skridt videre i forsøget på at fjerne den uønskede bismag (!)

I hvert fald er det lykkes for forskere fra DTU Fødevareinstituttet at fjerne næsten al lugt af hø og smagen af kostald ved at behandle proteinmasse fra lucerne i et superkritisk CO2-anlæg.

Et superkritisk CO2-system fungerer ved at bringe CO2 i en superkritisk fase ved at bringe gassen over 70 bars tryk og over 33°C. I denne fase skifter CO2 hele tiden mellem at være i gas og væskefase. Det gør gassen i stand til at gennemtrænge partikler – såsom det grønne protein – og trække smag og aromastoffer ud af proteinet uden at ændre på de funktionelle egenskaber.

Teknikken er faktisk ikke ny, men har været anvendt på sikker vis i et halvt århundrede til bl.a. at fjerne koffein fra kaffe og aromastoffer fra humle. Når proteinet fra den grønne biomasse har været en tur i anlægget, kan det bruges i fødevarer, hvor sojaprotein indtil nu har været den primære kilde. Ombytningen reducerer fødevarernes klimabelastning.

Det grønne protein er endnu ikke fødevaregodkendt, men på DTU Fødevareinstituttet forudser forskerne ikke, at vejen dertil er så lang som for andre nye fødevarer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har nemlig allerede sagt god for, at hele lucerneplanten er sikker for mennesker at spise, og at et proteinkoncentrat fra den kan bruges som kosttilskud.

Læs mere hos DTU

/UL

Denne uge:

Kort nyt

Kort nyt for 12. November 2020

Kæmpe EU-bevilling til alternative klimaløsninger

Alternative teknologier til at bekæmpe den globale opvarmning skal undersøges til bunds i stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. Forskningsprojektet kommer til at have fokus på to områder, nemlig Negative Emissions Technologies (NETs) og den kontroversielle geoengineering-teknologi.

Førstnævnte handler om at trække CO2 ud af luften, hvor den mest velkendte tilgang er noget så basalt

som genplanting af træer. Geoengineering er derimod en mere ekstrem teknologi, hvor man går ind og ændrer eller modificerer selve jordkloden eller dens atmosfære til at bedre kunne modstå klimaforandringer.

I den kuriøse ende af geoengineering taler man om at sende milliarder af spejle 1,5 millioner kilometer ud i rummet. Spejlene skal reflektere solens stråler, så de aldrig rammer jordkloden. I den mere håndholdte version af teknologien arbejder man bl.a. med forslag om gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så̊ havet kan optage mere CO2 fra luften eller spredning af svovlpartikler i atmosfæren, så̊ en del af sollyset tilbageholdes.

– Der er tale om yderliggående løsninger, der enten kan redde planeten eller måske totalt ødelægge den, siger professor Benjamin Sovacool, der er leder af projektet.

– Det er formentligt for sent at lovgive sig ud af klimaforandringerne, og der investeres langt fra hurtigt nok i bæredygtige energiformer til, at det gør nogen reel forskel. Derfor er vi nødt til at kigge på mere radikale løsninger, mener Benjamin Sovacool.

Læs mere hos Aarhus Universitet

/UL


Forskere verden over får hjælp fra dansk AI-værktøj

Forskere fra Københavns Universitet har med kunstig intelligens løst et problem, som indtil nu har været stopklods for vigtig proteinforskning i dynamikkerne bag sygdomme som cancer, Alzheimers og Parkinsons samt i udviklingen af grøn, bæredygtig kemi og ny genteknologi.

Nikos Hatzakis og Simon Bo Jensen fra Københavns Universitet betjener det avancerede fluorescens-mikroskop. Foto: Shunliang Wu

Det har nemlig været et både tidskrævende og vanskeligt arbejde at analysere de kæmpe datamængder, som forskerne indsamler, når de ved hjælp af mikroskopi og teknikken FRET undersøger, hvordan proteiner bevæger sig og interagerer med deres omgivelser. Samtidig kræver opgaven høj ekspertise. Derfor har det hobet sig op med fyldte servere og harddiske. Nu har forskere fra Kemisk Institut og Niels Bohr Instituttet udviklet en machine learning-algoritme til at tage det tunge slæb.

Algoritmen har lært at genkende mønstre i proteinernes bevægelser, så den på få sekunder kan klassificere datasæt, som det normalt kan tage eksperter flere dage at komme igennem.

– Vi har hidtil siddet med en masse rådata i form af tusindvis af mønstre, som vi har måttet sortere manuelt ét efter ét. Dermed blev vi flaskehalsen i vores egen forskning. Og selv for eksperter er det svært at gøre arbejdet konsistent og nå samme konklusion hver gang, fordi vi jo bare er mennesker, der bliver trætte og laver fejl, siger Simon Bo Jensen.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL


Nu kan lucerne produceres uden bismag af kostald

Vi har tidligere skrevet om mulighederne for at trække protein ud af græs og bruge det som føde både til dyr og mennesker, se artiklen Græs til grise – og mennesker?

Et af de store problemer ved det har været, at protein udvundet fra lucerne smager af hø – eller kostald. Men nu er forskere på DTU kommet et stort skridt videre i forsøget på at fjerne den uønskede bismag (!)

I hvert fald er det lykkes for forskere fra DTU Fødevareinstituttet at fjerne næsten al lugt af hø og smagen af kostald ved at behandle proteinmasse fra lucerne i et superkritisk CO2-anlæg.

Et superkritisk CO2-system fungerer ved at bringe CO2 i en superkritisk fase ved at bringe gassen over 70 bars tryk og over 33°C. I denne fase skifter CO2 hele tiden mellem at være i gas og væskefase. Det gør gassen i stand til at gennemtrænge partikler – såsom det grønne protein – og trække smag og aromastoffer ud af proteinet uden at ændre på de funktionelle egenskaber.

Teknikken er faktisk ikke ny, men har været anvendt på sikker vis i et halvt århundrede til bl.a. at fjerne koffein fra kaffe og aromastoffer fra humle. Når proteinet fra den grønne biomasse har været en tur i anlægget, kan det bruges i fødevarer, hvor sojaprotein indtil nu har været den primære kilde. Ombytningen reducerer fødevarernes klimabelastning.

Det grønne protein er endnu ikke fødevaregodkendt, men på DTU Fødevareinstituttet forudser forskerne ikke, at vejen dertil er så lang som for andre nye fødevarer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har nemlig allerede sagt god for, at hele lucerneplanten er sikker for mennesker at spise, og at et proteinkoncentrat fra den kan bruges som kosttilskud.

Læs mere hos DTU

/UL

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: