Kort nyt

Kort nyt for 14. Januar 2021

Vi har samlet nogle af ugens mest interessante nyheder fra pressemeddelelser og andre medier.

AI i akutberedskabet opdager flere hjertestop

Et forskningsprojekt viser, at kunstig intelligens (AI) erkender 10 procent flere hjertestop og gør det ti sekunder hurtigere, når AI ’lytter’ med på opkaldene.

Hver gang Akutberedskabet modtager et sundhedsfagligt 1-1-2 opkald, giver AI-modellen en alarm, når den skønner, at der sandsynligvis er tale om et hjertestop. Det kan den, fordi den er blevet trænet gennem mere end 150.000 opkald og derfor kan genkende beskrivelser og mønstre i samtalen.

– Vi har nu i mere end et år analyseret alle opkald og dermed testet og bevist, at vores AI-model faktisk virker i den virkelige verden og ikke kun i testlaboratoriet. Det er en banebrydende nyhed, siger Stig Nikolaj Blomberg, som er ph.d.-studerende og arbejder med AI i Akutberedskabet.

Modellen er videreudviklet i tæt samarbejde med den danske virksomhed Corti, der er førende inden for AI og teknologiløsninger på området, og er nu fuldt implementeret i Akutberedskabet.

Læs også artiklen Hjertestop kan spottes af kunstig intelligens.

Når AI-modellen registrerer risiko for hjertestop, popper en rød alarmboks op på skærmen, og gør den sundhedsfaglige visitator opmærksom på, at der er risiko for hjertestop. Visitatoren kan så spørge grundigt ind til, om det drejer sig om hjertestop. Er det tilfældet, kan visitator hurtigt vejlede den, der har ringet op, i at yde livreddende førstehjælp og straks sende hjerteløbere, en ambulance og akutlægebil med udrykning afsted.

– Vi ser frem til fortsat at udvikle AI-modellen. Det kommer til at ændre hele den måde, vi driver akutberedskab på i Danmark og i resten af verden, siger Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab.

Det er ambitionen at udvikle metoden med brug af AI til at identificere andre tidskritiske akutopkald, som fx stroke og meningitis men også COVID, og desuden også bruge AI på Akutberedskabets Akuttelefon 1813.

Læs mere hos Region Hovedstadens Akutberedskab

/UL


Intelligent alarmsystem hjælper patienter med covid-19

Et nyt kunstig intelligens-system med trådløs døgnovervågning af patienter vil gøre det nemmere for landets hospitaler at holde øje med, om tilstanden hos patienter med covid-19 pludselig bliver forværret.

I første omgang er det ved at blive taget i brug på Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Men Danske Regioner har bevilget penge til op mod 250 enheder af systemet, så det kan aflaste personalet på sengeafdelinger i hele landet og sikre, at patienterne får den bedst mulige hjælp.

Det er forskere fra DTU, der i samarbejde med eksperter og forskere fra de tre hospitaler, har udviklet systemet.

Forskerne har designet videnbaserede algoritmer, der i real-time kan følge udviklingen i tilstanden hos den enkelte patient og slå alarm, når der sker kritisk sygdomsudvikling. Systemet kan blive et vigtigt redskab i kampen mod covid-19, men også til kritisk syge som helhed, forklarer Eske Kvanner Aasvang, som er forskningsansvarlig overlæge ved Anæstesiafdelingen på Rigshospitalet og en af udviklerne af WARD, der er navnet på systemet.

– En erfaren læge kan typisk godt vurdere, hvornår en patients tilstand forværres, men midt i en pandemi mangler der ofte både læger og sygeplejersker til at holde øje alle døgnets timer. Vi bruger derfor nu vores trådløse alarmsystem, så sygeplejersker automatisk bliver kontaktet på deres dedikerede telefoner med alarmer, hvis den kunstige intelligens har vurderet, at en patient er i en kritisk nok tilstand. Der er et kæmpe potentiale i videnbaserede systemer, der udnytter trådløse sensorer, og vi tror på, at koblingen til kunstig intelligens i et system som vores kan redde mange menneskeliv, fordi vi kan opdage forværringer meget tidligt, siger han.

Læs mere hos DTU

/UL


Dit bio-skrald skal bruges som gødning

Det er på tide, at vi finder nogle mere bæredygtige måder at gøde vores afgrøder på. Sådan lyder det fra en række internationale forskere bag et nyt EU-projekt. Og hvorfor ikke bruge noget, vi har lige ved hånden, eller i hvert fald under køkkenvasken, nemlig bioaffald.

– Europas byer producerer mere end 100 millioner ton bioaffald hvert år. Langt de fleste lande håndterer dog affaldet dårligt eller ineffektivt, hvilket udleder drivhusgasser og ammoniak, som bl.a. skader klimaet og vores sundhed. Derfor vil det være genialt, hvis vi kan finde nogle bedre og mere effektive måder at genbruge affaldet på, eksempelvis som gødning på markerne, siger Lars Stoumann Jensen, der er professor på Københavns Universitet og leder af det store forskningsprojekt med navnet FertiCycle.

Lige nu gøder de fleste landmænd i Europa deres marker med handelsgødning, der består af uorganisk kvælstof, fosfor og kalium – en ideel cocktail for vores planter, men desværre belaster produktionen af handelsgødningen vores klima og miljø.

Skraldet i vores grønne bioposer indeholder helt naturligt de 14 essentielle plante-næringsstoffer, blandt andre kalium, kvælstof, fosfor, jern og svovl, der skal være til stede for, at vores afgrøder kan gro og er derfor et perfekt alternativ til handelsgødning, der laves via klimabelastende fossile brændstoffer, forklarer Lars Stoumann Jensen.

– Affaldet kan for eksempel sendes en tur gennem et biogasanlæg, hvor det først producerer klimaneutral energi og derefter kan laves om til et tørret produkt, der kan spredes som gødning ud på markerne. Vi skal også bruge restprodukter fra industrien som eksempelvis gærrester fra bryggerier eller produktion af medicin, saften fra produktion af kartoffelstivelse, slagteriaffald og andre restprodukter fra fødevarevirksomheder samt gylle fra landbruget, siger Lars Stoumann Jensen.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL

Denne uge:

Kort nyt

Kort nyt for 14. Januar 2021

AI i akutberedskabet opdager flere hjertestop

Et forskningsprojekt viser, at kunstig intelligens (AI) erkender 10 procent flere hjertestop og gør det ti sekunder hurtigere, når AI ’lytter’ med på opkaldene.

Hver gang Akutberedskabet modtager et sundhedsfagligt 1-1-2 opkald, giver AI-modellen en alarm, når den skønner, at der sandsynligvis er tale om et hjertestop. Det kan den, fordi den er blevet trænet gennem mere end 150.000 opkald og derfor kan genkende beskrivelser og mønstre i samtalen.

– Vi har nu i mere end et år analyseret alle opkald og dermed testet og bevist, at vores AI-model faktisk virker i den virkelige verden og ikke kun i testlaboratoriet. Det er en banebrydende nyhed, siger Stig Nikolaj Blomberg, som er ph.d.-studerende og arbejder med AI i Akutberedskabet.

Modellen er videreudviklet i tæt samarbejde med den danske virksomhed Corti, der er førende inden for AI og teknologiløsninger på området, og er nu fuldt implementeret i Akutberedskabet.

Læs også artiklen Hjertestop kan spottes af kunstig intelligens.

Når AI-modellen registrerer risiko for hjertestop, popper en rød alarmboks op på skærmen, og gør den sundhedsfaglige visitator opmærksom på, at der er risiko for hjertestop. Visitatoren kan så spørge grundigt ind til, om det drejer sig om hjertestop. Er det tilfældet, kan visitator hurtigt vejlede den, der har ringet op, i at yde livreddende førstehjælp og straks sende hjerteløbere, en ambulance og akutlægebil med udrykning afsted.

– Vi ser frem til fortsat at udvikle AI-modellen. Det kommer til at ændre hele den måde, vi driver akutberedskab på i Danmark og i resten af verden, siger Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab.

Det er ambitionen at udvikle metoden med brug af AI til at identificere andre tidskritiske akutopkald, som fx stroke og meningitis men også COVID, og desuden også bruge AI på Akutberedskabets Akuttelefon 1813.

Læs mere hos Region Hovedstadens Akutberedskab

/UL


Intelligent alarmsystem hjælper patienter med covid-19

Et nyt kunstig intelligens-system med trådløs døgnovervågning af patienter vil gøre det nemmere for landets hospitaler at holde øje med, om tilstanden hos patienter med covid-19 pludselig bliver forværret.

I første omgang er det ved at blive taget i brug på Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Men Danske Regioner har bevilget penge til op mod 250 enheder af systemet, så det kan aflaste personalet på sengeafdelinger i hele landet og sikre, at patienterne får den bedst mulige hjælp.

Det er forskere fra DTU, der i samarbejde med eksperter og forskere fra de tre hospitaler, har udviklet systemet.

Forskerne har designet videnbaserede algoritmer, der i real-time kan følge udviklingen i tilstanden hos den enkelte patient og slå alarm, når der sker kritisk sygdomsudvikling. Systemet kan blive et vigtigt redskab i kampen mod covid-19, men også til kritisk syge som helhed, forklarer Eske Kvanner Aasvang, som er forskningsansvarlig overlæge ved Anæstesiafdelingen på Rigshospitalet og en af udviklerne af WARD, der er navnet på systemet.

– En erfaren læge kan typisk godt vurdere, hvornår en patients tilstand forværres, men midt i en pandemi mangler der ofte både læger og sygeplejersker til at holde øje alle døgnets timer. Vi bruger derfor nu vores trådløse alarmsystem, så sygeplejersker automatisk bliver kontaktet på deres dedikerede telefoner med alarmer, hvis den kunstige intelligens har vurderet, at en patient er i en kritisk nok tilstand. Der er et kæmpe potentiale i videnbaserede systemer, der udnytter trådløse sensorer, og vi tror på, at koblingen til kunstig intelligens i et system som vores kan redde mange menneskeliv, fordi vi kan opdage forværringer meget tidligt, siger han.

Læs mere hos DTU

/UL


Dit bio-skrald skal bruges som gødning

Det er på tide, at vi finder nogle mere bæredygtige måder at gøde vores afgrøder på. Sådan lyder det fra en række internationale forskere bag et nyt EU-projekt. Og hvorfor ikke bruge noget, vi har lige ved hånden, eller i hvert fald under køkkenvasken, nemlig bioaffald.

– Europas byer producerer mere end 100 millioner ton bioaffald hvert år. Langt de fleste lande håndterer dog affaldet dårligt eller ineffektivt, hvilket udleder drivhusgasser og ammoniak, som bl.a. skader klimaet og vores sundhed. Derfor vil det være genialt, hvis vi kan finde nogle bedre og mere effektive måder at genbruge affaldet på, eksempelvis som gødning på markerne, siger Lars Stoumann Jensen, der er professor på Københavns Universitet og leder af det store forskningsprojekt med navnet FertiCycle.

Lige nu gøder de fleste landmænd i Europa deres marker med handelsgødning, der består af uorganisk kvælstof, fosfor og kalium – en ideel cocktail for vores planter, men desværre belaster produktionen af handelsgødningen vores klima og miljø.

Skraldet i vores grønne bioposer indeholder helt naturligt de 14 essentielle plante-næringsstoffer, blandt andre kalium, kvælstof, fosfor, jern og svovl, der skal være til stede for, at vores afgrøder kan gro og er derfor et perfekt alternativ til handelsgødning, der laves via klimabelastende fossile brændstoffer, forklarer Lars Stoumann Jensen.

– Affaldet kan for eksempel sendes en tur gennem et biogasanlæg, hvor det først producerer klimaneutral energi og derefter kan laves om til et tørret produkt, der kan spredes som gødning ud på markerne. Vi skal også bruge restprodukter fra industrien som eksempelvis gærrester fra bryggerier eller produktion af medicin, saften fra produktion af kartoffelstivelse, slagteriaffald og andre restprodukter fra fødevarevirksomheder samt gylle fra landbruget, siger Lars Stoumann Jensen.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: