Kort nyt

Kort nyt for 20. Maj 2021

Vi har samlet nogle af ugens mest interessante nyheder fra pressemeddelelser og andre medier.

Computer kan gætte vores præferencer gennem hjernesignaler

Når vi er online, er vi efterhånden vant til, at algoritmer forsøger at gætte vores præferencer for alt fra film og musik til nyhedsartikler og detailvarer i webshops. Det er ikke kun baseret på, hvad vi tidligere har set, hørt eller søgt på, men også på hvor sammenlignelige vores aktiviteter er med andres. Samarbejdsfiltrering, som teknikken hedder, bruge skjulte mønstre i vores og andres online-adfærd til at forudsige hvilke ting, vi kan lide.

Men hvad nu hvis algoritmerne i stedet kunne aftappe signaler direkte fra vores hjerner? Det lyder måske ret sci-fi-agtigt, men et forskningsprojekt, der kombinerer datalogi og kognitiv neurovidenskab, har nu vist, at hjernebaseret samarbejdsfiltrering er muligt. Forskere fra Københavns Universitet og Helsinki Universitet er lykkedes med at forudsige hvilke typer ansigter, vi føler os tiltrukket af ved at få en algoritme til at matche de mønstre, den finder, i folks hjernesignaler.

I første omgang puttede forskerne EEG-elektroder på hovederne af en række forsøgspersoner, hvorefter de viste dem billeder af forskellige ansigter. De fik dernæst en maskinlærings-model til at udpege, hvilke ansigter, forsøgspersonerne fandt mest tiltrækkende alene baseret på elektriske impulser fra deres hjerner.

–Ved at sammenligne mønstret i én persons hjerneaktivitet med mønstrene i de andres har vi nu vist, at det også er muligt at forudsige hvilke ansigter, som den enkelte forsøgsperson vil finde tiltrækkende, inden at personen har set dem. På den måde kan vi lave pålidelige anbefalinger til brugeren – altså ligesom når streamingtjenester foreslår nye film eller serier ud fra flere brugeres historik, siger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet og fortsætter:

– Jeg betragter vores studie som et skridt hen imod den æra, nogle kalder ”mindful computing”, hvor man bruger kombinationen af computere og neurovidenskabelige teknikker til at få adgang til unik information om sig selv. På den måde kan såkaldt Brain-Computer-Interfacing blive et redskab til bedre at forstå sig selv.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL


Selvopløselig sensor måler trykket inde i kroppen

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har sat sig for at udvikle opløselige, printbare sensorer, der kan bruges inde i menneskekroppen. Planen er at udvikle et biokompatibelt og 100 pct. biologisk nedbrydeligt materiale, der kan fungere som implantérbar, fleksibel sensor til at måle tryk i organer.

Foto: Lars Kruse, AU Foto.

– Der er stigende behov for, at implanterede enheder er fleksible, biokompatible og biologisk nedbrydelige for at undgå kirurgiske indgreb, når de skal fjernes igen. Måling af trykket i for eksempel hjernen, blæren og hjertet kan sikre, at implantater fungerer korrekt og kan også være et tegn på kropslig sundhed, siger leder af projektet adjunkt Shweta Agarwala fra Institut for Elektro- og Computerteknologi.

Moderne implantérbare, bioelektroniske enheder er i dag udelukkende lavet af rigide, hårde komponenter, og det giver skaber problemer i interaktionen med blødt og fleksibelt væv. Samtidig er de ikke-opløselige, og når og hvis de skal ud af kroppen, er kirurgiske indgreb derfor nødvendige.

Men ved at kombinere Printet Elektronik-teknologi med biokompatible elektroniske materialer håber forskerholdet at åbne dørene til helt nye muligheder, eksempelvis sensorenheder, der kan overvåge implantater, nedbrydelige antennesystemer og drug-delivery-systemer til målrettet medicinsk behandling.

Læs mere hos Aarhus Universitet

/UL


Fuld genanvendelse af vindmøllevinger på vej

En gruppe førende virksomheder og vidensinstitutioner har udviklet en ny teknologi til fuld genanvendelse af kompositmaterialer, der bl.a. bruges til at lave vindmøllervinger. Med den nye teknologi kan det sidste skridt på vejen nu tages til en fuldt ud cirkulær værdikæde i vindmølleindustrien.

Teknologien består af to dele. Først bliver kompositmaterialerne skilt ad i glasfiber og epoxy. Herefter bliver epoxyen yderligere neddelt i grundbestanddele, der er af samme kvalitet som de jomfruelige materialer, en proces der kaldes kemisk genanvendelse, eller chemcycling. Disse bestanddele kan så genanvendes til produktion af nye vindmøllevinger og dermed gøre epoxyen fuldt genanvendelig.

Vindmøller er i dag 85-90% genanvendelige, og de sammensatte materialer i vingerne udgør den største forhindring for et fuldt cirkulært materialekredsløb. For at nå dertil er der behov for nye tilgange, der kan styrke genanvendeligheden af vingerne og deres design.

– I takt med at verden i stigende grad forpligter sig til en CO2-neutral fremtid, forventes det, at vindmølleindustrien vil opleve betydelig vækst i de kommende år. Derfor er det helt afgørende at sikre, at vores branche kan opskalere på bæredygtig vis, herunder ved at minimere vores eget aftryk på miljøet. Vestas har allerede forpligtet sig til nul-affalds vindmølleproduktion senest i 2040, og CETEC bliver en vigtig milepæl på vejen mod det, der potentielt set vil kunne løse problemet med deponering af vindmøllevinger, siger Allan Korsgaard Poulsen, Head of Sustainability and Advanced Materials, Vestas Innovation and Concepts.

Projektet er anført af Vestas og er delvist finansieret af Innovationsfonden. De øvrige partnere i projektet er Olin Corporation, der er verdens største epoxyproducent, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.

Læs mere hos Teknologisk Institut

/UL

Denne uge:

Kort nyt

Kort nyt for 20. Maj 2021

Computer kan gætte vores præferencer gennem hjernesignaler

Når vi er online, er vi efterhånden vant til, at algoritmer forsøger at gætte vores præferencer for alt fra film og musik til nyhedsartikler og detailvarer i webshops. Det er ikke kun baseret på, hvad vi tidligere har set, hørt eller søgt på, men også på hvor sammenlignelige vores aktiviteter er med andres. Samarbejdsfiltrering, som teknikken hedder, bruge skjulte mønstre i vores og andres online-adfærd til at forudsige hvilke ting, vi kan lide.

Men hvad nu hvis algoritmerne i stedet kunne aftappe signaler direkte fra vores hjerner? Det lyder måske ret sci-fi-agtigt, men et forskningsprojekt, der kombinerer datalogi og kognitiv neurovidenskab, har nu vist, at hjernebaseret samarbejdsfiltrering er muligt. Forskere fra Københavns Universitet og Helsinki Universitet er lykkedes med at forudsige hvilke typer ansigter, vi føler os tiltrukket af ved at få en algoritme til at matche de mønstre, den finder, i folks hjernesignaler.

I første omgang puttede forskerne EEG-elektroder på hovederne af en række forsøgspersoner, hvorefter de viste dem billeder af forskellige ansigter. De fik dernæst en maskinlærings-model til at udpege, hvilke ansigter, forsøgspersonerne fandt mest tiltrækkende alene baseret på elektriske impulser fra deres hjerner.

–Ved at sammenligne mønstret i én persons hjerneaktivitet med mønstrene i de andres har vi nu vist, at det også er muligt at forudsige hvilke ansigter, som den enkelte forsøgsperson vil finde tiltrækkende, inden at personen har set dem. På den måde kan vi lave pålidelige anbefalinger til brugeren – altså ligesom når streamingtjenester foreslår nye film eller serier ud fra flere brugeres historik, siger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet og fortsætter:

– Jeg betragter vores studie som et skridt hen imod den æra, nogle kalder ”mindful computing”, hvor man bruger kombinationen af computere og neurovidenskabelige teknikker til at få adgang til unik information om sig selv. På den måde kan såkaldt Brain-Computer-Interfacing blive et redskab til bedre at forstå sig selv.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL


Selvopløselig sensor måler trykket inde i kroppen

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har sat sig for at udvikle opløselige, printbare sensorer, der kan bruges inde i menneskekroppen. Planen er at udvikle et biokompatibelt og 100 pct. biologisk nedbrydeligt materiale, der kan fungere som implantérbar, fleksibel sensor til at måle tryk i organer.

Foto: Lars Kruse, AU Foto.

– Der er stigende behov for, at implanterede enheder er fleksible, biokompatible og biologisk nedbrydelige for at undgå kirurgiske indgreb, når de skal fjernes igen. Måling af trykket i for eksempel hjernen, blæren og hjertet kan sikre, at implantater fungerer korrekt og kan også være et tegn på kropslig sundhed, siger leder af projektet adjunkt Shweta Agarwala fra Institut for Elektro- og Computerteknologi.

Moderne implantérbare, bioelektroniske enheder er i dag udelukkende lavet af rigide, hårde komponenter, og det giver skaber problemer i interaktionen med blødt og fleksibelt væv. Samtidig er de ikke-opløselige, og når og hvis de skal ud af kroppen, er kirurgiske indgreb derfor nødvendige.

Men ved at kombinere Printet Elektronik-teknologi med biokompatible elektroniske materialer håber forskerholdet at åbne dørene til helt nye muligheder, eksempelvis sensorenheder, der kan overvåge implantater, nedbrydelige antennesystemer og drug-delivery-systemer til målrettet medicinsk behandling.

Læs mere hos Aarhus Universitet

/UL


Fuld genanvendelse af vindmøllevinger på vej

En gruppe førende virksomheder og vidensinstitutioner har udviklet en ny teknologi til fuld genanvendelse af kompositmaterialer, der bl.a. bruges til at lave vindmøllervinger. Med den nye teknologi kan det sidste skridt på vejen nu tages til en fuldt ud cirkulær værdikæde i vindmølleindustrien.

Teknologien består af to dele. Først bliver kompositmaterialerne skilt ad i glasfiber og epoxy. Herefter bliver epoxyen yderligere neddelt i grundbestanddele, der er af samme kvalitet som de jomfruelige materialer, en proces der kaldes kemisk genanvendelse, eller chemcycling. Disse bestanddele kan så genanvendes til produktion af nye vindmøllevinger og dermed gøre epoxyen fuldt genanvendelig.

Vindmøller er i dag 85-90% genanvendelige, og de sammensatte materialer i vingerne udgør den største forhindring for et fuldt cirkulært materialekredsløb. For at nå dertil er der behov for nye tilgange, der kan styrke genanvendeligheden af vingerne og deres design.

– I takt med at verden i stigende grad forpligter sig til en CO2-neutral fremtid, forventes det, at vindmølleindustrien vil opleve betydelig vækst i de kommende år. Derfor er det helt afgørende at sikre, at vores branche kan opskalere på bæredygtig vis, herunder ved at minimere vores eget aftryk på miljøet. Vestas har allerede forpligtet sig til nul-affalds vindmølleproduktion senest i 2040, og CETEC bliver en vigtig milepæl på vejen mod det, der potentielt set vil kunne løse problemet med deponering af vindmøllevinger, siger Allan Korsgaard Poulsen, Head of Sustainability and Advanced Materials, Vestas Innovation and Concepts.

Projektet er anført af Vestas og er delvist finansieret af Innovationsfonden. De øvrige partnere i projektet er Olin Corporation, der er verdens største epoxyproducent, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.

Læs mere hos Teknologisk Institut

/UL

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort