Kort nyt

Kort nyt for 25. Februar 2021

Vi har samlet nogle af ugens mest interessante nyheder fra pressemeddelelser og andre medier.

Europas største P2X-anlæg på vej til Esbjerg

Planen for Europas største Power-to-X-anlæg, som skal bygges i Esbjerg, er blevet offentliggjort af selskabet bag, Copenhagen Infrastructure Partners, CIP.

Anlægget kommer til at koste ca. 7,5 mia. kr. og forventes at stå færdigt i 2026, hvorefter det skal omdanne havvindmøllestrøm til CO2-fri ammoniak, som kan indgå i produktionen af CO2-fri gødning til landbruget og CO2-frit grønt brændstof til skibsfart.

– Det er en markant milepæl for den grønne omstilling i Danmark. Power-to-X-anlægget i Esbjerg bliver et mærkbart løft for udbygningen af Power-to-X i Danmark, som vil tage fart i den kommende tid. Sammen med vores samarbejdspartnere inden for landbrug og fødevarer og i skibsfarten vil vi med projektet kunne bidrage til at reducere CO2-aftrykket fra landbrug og skibsfart, siger Christian Skakkebæk, Senior Partner i CIP.

Overskudsvarmen fra anlægget vil blive brugt til at opvarme op mod en tredjedel af husstandene i Esbjerg. Samlet set forventes anlægget at kunne reducere CO2-udledningen med op til 1,5 millioner tons årligt – eller hvad der svarer til at fjerne 730.000 biler fra vejene.

Anlægget i Esbjerg har kapacitet til at erstatte hele den danske landbrugssektors forbrug af fossilbaseret kunstgødning med CO2-fri kunstgødning. Tilsvarende har skibsfarten behov for nye grønne brændstoffer, som kan erstatte de eksisterende fossile brændsler.

Læs mere hos CIP

/UL


Fremtidens robotter opdrages med kunstig intelligens

Mobile robotter bliver i fremtiden en større del af vores hverdag. Derfor er det vigtigt, at de rullende hjælpere naturligt kan afkode deres omgivelser og forstyrre mennesker mindst muligt.

I et projekt, SoCoBot undersøger Teknologisk Institut sammen med en række partnere hvordan det kan lade sig gøre, blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens.

– I projektet har vi sammen sat fokus på integrationen mellem mobile robotter og kunstig intelligens. Vi har udforsket de fremtidige muligheder i at få kamerasystemer til at tolke ansigtsudtryk og adfærd, så robotterne kan bevæge sig på en måde, der gør det nemmere og mere sikkert for mennesker, som færdes omkring de mobile robotter, siger Jonas Bæch, der er konsulent hos Teknologisk Institut.

Med kombinationen af kunstig intelligens og kamerateknologi er det muligt at detektere ikke kun mennesker, men også hvordan mennesker er orienteret og positioneret. Tillægger man her evnen til også at afkode menneskelig ansigtsmimik, vil man på sigt kunne lære robotter at navigere blandt mennesker med endnu større forståelse af social kontekst.

– Det nye er, at vi kan integrere den kunstige intelligens direkte ind i navigationen. Det skaber en ny mulighed for at opbygge mange forskellige typer adfærd. Det kunne for eksempel være at sætte hastigheden ned omkring mennesker eller køre udenom en gruppe af mennesker i stedet for imellem dem. Det kunne også være at lave et bestemt bevægelsesmønster, der gør, at mennesket ved, at robotten har set dig, siger Jonas Bæch.

Læs mere hos Teknologisk Institut

/UL


Studerende sætter fart på cirkulær økonomi og bæredygtighed

Tekniske universiteter i Norden går sammen om at uddanne studerende og medarbejdere i virksomheder til at sætte fart på bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Studerende og medarbejdere i virksomheder skal uddannes til at være katalysatorer for omstilling til bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det er tanken i et nyt partnerskab mellem de tekniske universiteter i Norden, som vil udbyde kurser, workshops og en bred vifte af samarbejdsprojekter, der skal fremme cirkulær økonomi.

–De nordiske lande har potentialet til at være frontløbere i den cirkulære økonomi. Udfordringen er at få omstillingen op i tempo. Her kan de studerende spille en afgørende rolle ved at udarbejde konkrete bud på løsninger til virksomheder, der vil indgå i samarbejder om cirkulær økonomi. Det vil bringe DTU´s forskning og innovation i spil og bidrage til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s verdensmål, siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab på DTU.

Cirkulær økonomi beskriver en værdikæde, hvor man så vidt muligt vil bruge tidligere anvendte materialer eller komponenter til produktionen. Genanvendelse af materialer og værdier er tænkt ind i designet fra starten, og forretningsmodellen rummer mulighed for, at produktet engang kan anvendes til nye formål.

Cirkulær økonomi står i modsætning til den konventionelle økonomi, som er er lineær: Man udvinder råstoffer for at fremstille et produkt, forbruger det og smider det væk, når det ikke skal eller kan bruges mere.

Læs mere hos DTU

/UL

Denne uge:

Kort nyt

Kort nyt for 25. Februar 2021

Europas største P2X-anlæg på vej til Esbjerg

Planen for Europas største Power-to-X-anlæg, som skal bygges i Esbjerg, er blevet offentliggjort af selskabet bag, Copenhagen Infrastructure Partners, CIP.

Anlægget kommer til at koste ca. 7,5 mia. kr. og forventes at stå færdigt i 2026, hvorefter det skal omdanne havvindmøllestrøm til CO2-fri ammoniak, som kan indgå i produktionen af CO2-fri gødning til landbruget og CO2-frit grønt brændstof til skibsfart.

– Det er en markant milepæl for den grønne omstilling i Danmark. Power-to-X-anlægget i Esbjerg bliver et mærkbart løft for udbygningen af Power-to-X i Danmark, som vil tage fart i den kommende tid. Sammen med vores samarbejdspartnere inden for landbrug og fødevarer og i skibsfarten vil vi med projektet kunne bidrage til at reducere CO2-aftrykket fra landbrug og skibsfart, siger Christian Skakkebæk, Senior Partner i CIP.

Overskudsvarmen fra anlægget vil blive brugt til at opvarme op mod en tredjedel af husstandene i Esbjerg. Samlet set forventes anlægget at kunne reducere CO2-udledningen med op til 1,5 millioner tons årligt – eller hvad der svarer til at fjerne 730.000 biler fra vejene.

Anlægget i Esbjerg har kapacitet til at erstatte hele den danske landbrugssektors forbrug af fossilbaseret kunstgødning med CO2-fri kunstgødning. Tilsvarende har skibsfarten behov for nye grønne brændstoffer, som kan erstatte de eksisterende fossile brændsler.

Læs mere hos CIP

/UL


Fremtidens robotter opdrages med kunstig intelligens

Mobile robotter bliver i fremtiden en større del af vores hverdag. Derfor er det vigtigt, at de rullende hjælpere naturligt kan afkode deres omgivelser og forstyrre mennesker mindst muligt.

I et projekt, SoCoBot undersøger Teknologisk Institut sammen med en række partnere hvordan det kan lade sig gøre, blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens.

– I projektet har vi sammen sat fokus på integrationen mellem mobile robotter og kunstig intelligens. Vi har udforsket de fremtidige muligheder i at få kamerasystemer til at tolke ansigtsudtryk og adfærd, så robotterne kan bevæge sig på en måde, der gør det nemmere og mere sikkert for mennesker, som færdes omkring de mobile robotter, siger Jonas Bæch, der er konsulent hos Teknologisk Institut.

Med kombinationen af kunstig intelligens og kamerateknologi er det muligt at detektere ikke kun mennesker, men også hvordan mennesker er orienteret og positioneret. Tillægger man her evnen til også at afkode menneskelig ansigtsmimik, vil man på sigt kunne lære robotter at navigere blandt mennesker med endnu større forståelse af social kontekst.

– Det nye er, at vi kan integrere den kunstige intelligens direkte ind i navigationen. Det skaber en ny mulighed for at opbygge mange forskellige typer adfærd. Det kunne for eksempel være at sætte hastigheden ned omkring mennesker eller køre udenom en gruppe af mennesker i stedet for imellem dem. Det kunne også være at lave et bestemt bevægelsesmønster, der gør, at mennesket ved, at robotten har set dig, siger Jonas Bæch.

Læs mere hos Teknologisk Institut

/UL


Studerende sætter fart på cirkulær økonomi og bæredygtighed

Tekniske universiteter i Norden går sammen om at uddanne studerende og medarbejdere i virksomheder til at sætte fart på bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Studerende og medarbejdere i virksomheder skal uddannes til at være katalysatorer for omstilling til bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det er tanken i et nyt partnerskab mellem de tekniske universiteter i Norden, som vil udbyde kurser, workshops og en bred vifte af samarbejdsprojekter, der skal fremme cirkulær økonomi.

–De nordiske lande har potentialet til at være frontløbere i den cirkulære økonomi. Udfordringen er at få omstillingen op i tempo. Her kan de studerende spille en afgørende rolle ved at udarbejde konkrete bud på løsninger til virksomheder, der vil indgå i samarbejder om cirkulær økonomi. Det vil bringe DTU´s forskning og innovation i spil og bidrage til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s verdensmål, siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab på DTU.

Cirkulær økonomi beskriver en værdikæde, hvor man så vidt muligt vil bruge tidligere anvendte materialer eller komponenter til produktionen. Genanvendelse af materialer og værdier er tænkt ind i designet fra starten, og forretningsmodellen rummer mulighed for, at produktet engang kan anvendes til nye formål.

Cirkulær økonomi står i modsætning til den konventionelle økonomi, som er er lineær: Man udvinder råstoffer for at fremstille et produkt, forbruger det og smider det væk, når det ikke skal eller kan bruges mere.

Læs mere hos DTU

/UL

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort