Kort nyt

Kort nyt for 29. April 2021

Vi har samlet nogle af ugens mest interessante nyheder fra pressemeddelelser og andre medier.

Salater og grønt dyrket i store haller til salg i supermarkeder

Fremover er det muligt at købe friske krydderurter og salater dyrket i vertikale farme – store haller, hvor afgrøderne dyrkes i op til 14 lag oven på hinanden. Salling Group har indledt et samarbejde med Nordic Harvest om at levere grønt til Føtex og Bilka over hele landet.

– Produkterne fra Nordic Harvest er unikke i smag og kvalitet. De er fremstillet uden brug af sprøjtegifte, med et ca. 250 gange mindre vandforbrug og gennem en helt optimal arealudnyttelse. Vi ved, at forbrugerne er interesseret i den grønne omstilling, fødevaresikkerhed og varer uden kemi, og vi er overbeviste om, at bæredygtige produkter i denne form bliver et hit, siger Stephan Bruhn, der er kategoridirektør i Salling Group.

På Nordic Harvests vertikale farm i Taastrup sker dyrkning af afgrøderne i etager, hvilket udnytter plads og sikrer en minimalt vandforbrug. Salaten og krydderurterne dyrkes i vand i et lukket og kontrolleret miljø, der giver planterne de optimale betingelser vækst, smag og næringsindhold. Og uden nogen former for sprøjtemidler.

Ifølge Nordic Harvest går der cirka 10 minutter fra høst til salaterne ligger pakket på køl. Fra frø til supermarked har de aldrig været i kontakt med jord, menneskehænder, bakterier, svampesporer eller skadedyr. Og de behøver derfor ikke blive skyllet, hverken når de pakkes, eller inden de skal bruges hjemme ved spisebordet. Der er altså ingenting undervejs, som nedbryder planten, og derfor har produkterne en imponerende holdbarhed, der minimerer madspild.

Læs mere hos Salling Group

/UL


Stort EU-projekt udvikler teknologier til CO2-fangst

DTU skal lede demonstrationsprojekter af teknologier til CO2-fangst, -anvendelse og -lagring. Partnere fra Danmark, Holland, Storbritannien, Rumænien, Grækenland, Kina og Canada er gået sammen om at muliggøre elektrokemisk reduktion af CO2-udledninger over hele verden.

DTU skal koordinere konstruktionen af mobile demonstrationsanlæg, som skal testes tre forskellige steder i EU; hos cementfabrikken Aalborg Portland, hos det græske mineselskab Grecian Magnesite og hos det rumænske raffinaderi OMV Petron. De tre virksomheder har det tilfælles, at deres produktion uomgængeligt medfører en stor CO2-udledning. Demonstrationsanlæggene forventes at kunne opsamle omkring 100 kg CO2 i timen, som derefter omdannes til brugbare kemikalier.

–Vi skal have sat en prop i skorstenene. CO2en skal fanges, og der er ingen vej udenom: Vi skal bruge strøm, og den skal komme fra vedvarende energikilder. Kemi i det 21. århundrede kommer til at være baseret på strøm, så selvfølgelig skal CO2-anvendelse og -lagring også være det, siger Philip Loldrup Fosbøl, lektor på DTU Kemiteknik.

Konkret vil CO2-opsamlingen foregå på den måde, at en basisk væske binder CO2en. Ved lav temperatur frigives CO2en elektrokemisk og opsamles. Væsken kan genbruges til at fange mere CO2.

Den opsamlede CO2 vil blive brugt til at fremstille myresyre, som har en række anvendelser inden for den kemiske industri – f.eks. som brintkilde i transportsektoren og som byggeklods i plastindustrien. Det forventes, at anvendelsen af myresyre kommer til at vokse i fremtiden.

Læs mere hos DTU

/UL


Big Data er nogle gange dummere end vi tror

Ny forskning rejser spørgsmål om værdien af digital overvågning og ’big data’. Faktisk kan traditionelle former for data, der er mindre indgribende over for den enkeltes privatliv, være langt bedre til at forudse vores adfærd, viser et studie blandt universitetsstuderende.

Sociale medier og internetannoncører har længe udnyttet disse ’big data’ til at tappe ind i vores drømme, og brugen af digitale spor spreder sig stærkt i resten af samfundet som en måde at forudsige menneskers adfærd.

Men står den digitale overvågning altid mål med gevinsten? Nej, konkluderer en gruppe forskere ved Københavns Universitet og DTU, som har undersøgt, i hvilken grad omfattende digital overvågning af studerendes studieliv på universitetet kunne bruges til at forudsige deres eksamensresultater. Resultatet var ikke imponerende.

I det konkrete studie har forskerne overvåget og kortlagt lidt over 500 DTU-studerendes studieadfærd gennem data fra deres mobiltelefoner, som bl.a. viste, hvor de befandt sig på campus, hvilke kurser de deltog i, hvilke medstuderende de omgikkes og disses faglige niveau. Den digitale overvågning blev suppleret med spørgeskemaundersøgelser, som tegnede et billede af den enkelte studerendes personlighedstræk.

Men selv når man lagde disse meget omfattende og private data ind i avancerede algoritmer og inddrog machine-learning (kunstig intelligens), kunne de kun i begrænset omfang forudsige de studerendes senere præstationer målt på eksamensresultater.

Faktisk viser studiet, at noget så simpelt som de studerendes folkeskole- og gymnasiekarakterer giver et langt mere præcist bud på, hvordan de senere klarer sig på universitetet.

– En vigtig lære af vores studie er derfor, at vi bør blive mere sikre på, om digital overvågning overhovedet virker, og om andre mindre følsomme data i virkeligheden er mere relevante, siger Andreas Bjerre Nielsen, der er adjunkt på Økonomisk Institut og Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL

Denne uge:

Kort nyt

Kort nyt for 29. April 2021

Salater og grønt dyrket i store haller til salg i supermarkeder

Fremover er det muligt at købe friske krydderurter og salater dyrket i vertikale farme – store haller, hvor afgrøderne dyrkes i op til 14 lag oven på hinanden. Salling Group har indledt et samarbejde med Nordic Harvest om at levere grønt til Føtex og Bilka over hele landet.

– Produkterne fra Nordic Harvest er unikke i smag og kvalitet. De er fremstillet uden brug af sprøjtegifte, med et ca. 250 gange mindre vandforbrug og gennem en helt optimal arealudnyttelse. Vi ved, at forbrugerne er interesseret i den grønne omstilling, fødevaresikkerhed og varer uden kemi, og vi er overbeviste om, at bæredygtige produkter i denne form bliver et hit, siger Stephan Bruhn, der er kategoridirektør i Salling Group.

På Nordic Harvests vertikale farm i Taastrup sker dyrkning af afgrøderne i etager, hvilket udnytter plads og sikrer en minimalt vandforbrug. Salaten og krydderurterne dyrkes i vand i et lukket og kontrolleret miljø, der giver planterne de optimale betingelser vækst, smag og næringsindhold. Og uden nogen former for sprøjtemidler.

Ifølge Nordic Harvest går der cirka 10 minutter fra høst til salaterne ligger pakket på køl. Fra frø til supermarked har de aldrig været i kontakt med jord, menneskehænder, bakterier, svampesporer eller skadedyr. Og de behøver derfor ikke blive skyllet, hverken når de pakkes, eller inden de skal bruges hjemme ved spisebordet. Der er altså ingenting undervejs, som nedbryder planten, og derfor har produkterne en imponerende holdbarhed, der minimerer madspild.

Læs mere hos Salling Group

/UL


Stort EU-projekt udvikler teknologier til CO2-fangst

DTU skal lede demonstrationsprojekter af teknologier til CO2-fangst, -anvendelse og -lagring. Partnere fra Danmark, Holland, Storbritannien, Rumænien, Grækenland, Kina og Canada er gået sammen om at muliggøre elektrokemisk reduktion af CO2-udledninger over hele verden.

DTU skal koordinere konstruktionen af mobile demonstrationsanlæg, som skal testes tre forskellige steder i EU; hos cementfabrikken Aalborg Portland, hos det græske mineselskab Grecian Magnesite og hos det rumænske raffinaderi OMV Petron. De tre virksomheder har det tilfælles, at deres produktion uomgængeligt medfører en stor CO2-udledning. Demonstrationsanlæggene forventes at kunne opsamle omkring 100 kg CO2 i timen, som derefter omdannes til brugbare kemikalier.

–Vi skal have sat en prop i skorstenene. CO2en skal fanges, og der er ingen vej udenom: Vi skal bruge strøm, og den skal komme fra vedvarende energikilder. Kemi i det 21. århundrede kommer til at være baseret på strøm, så selvfølgelig skal CO2-anvendelse og -lagring også være det, siger Philip Loldrup Fosbøl, lektor på DTU Kemiteknik.

Konkret vil CO2-opsamlingen foregå på den måde, at en basisk væske binder CO2en. Ved lav temperatur frigives CO2en elektrokemisk og opsamles. Væsken kan genbruges til at fange mere CO2.

Den opsamlede CO2 vil blive brugt til at fremstille myresyre, som har en række anvendelser inden for den kemiske industri – f.eks. som brintkilde i transportsektoren og som byggeklods i plastindustrien. Det forventes, at anvendelsen af myresyre kommer til at vokse i fremtiden.

Læs mere hos DTU

/UL


Big Data er nogle gange dummere end vi tror

Ny forskning rejser spørgsmål om værdien af digital overvågning og ’big data’. Faktisk kan traditionelle former for data, der er mindre indgribende over for den enkeltes privatliv, være langt bedre til at forudse vores adfærd, viser et studie blandt universitetsstuderende.

Sociale medier og internetannoncører har længe udnyttet disse ’big data’ til at tappe ind i vores drømme, og brugen af digitale spor spreder sig stærkt i resten af samfundet som en måde at forudsige menneskers adfærd.

Men står den digitale overvågning altid mål med gevinsten? Nej, konkluderer en gruppe forskere ved Københavns Universitet og DTU, som har undersøgt, i hvilken grad omfattende digital overvågning af studerendes studieliv på universitetet kunne bruges til at forudsige deres eksamensresultater. Resultatet var ikke imponerende.

I det konkrete studie har forskerne overvåget og kortlagt lidt over 500 DTU-studerendes studieadfærd gennem data fra deres mobiltelefoner, som bl.a. viste, hvor de befandt sig på campus, hvilke kurser de deltog i, hvilke medstuderende de omgikkes og disses faglige niveau. Den digitale overvågning blev suppleret med spørgeskemaundersøgelser, som tegnede et billede af den enkelte studerendes personlighedstræk.

Men selv når man lagde disse meget omfattende og private data ind i avancerede algoritmer og inddrog machine-learning (kunstig intelligens), kunne de kun i begrænset omfang forudsige de studerendes senere præstationer målt på eksamensresultater.

Faktisk viser studiet, at noget så simpelt som de studerendes folkeskole- og gymnasiekarakterer giver et langt mere præcist bud på, hvordan de senere klarer sig på universitetet.

– En vigtig lære af vores studie er derfor, at vi bør blive mere sikre på, om digital overvågning overhovedet virker, og om andre mindre følsomme data i virkeligheden er mere relevante, siger Andreas Bjerre Nielsen, der er adjunkt på Økonomisk Institut og Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.

Læs mere hos Københavns Universitet

/UL

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort