Kort nyt

Kort nyt for 8. Oktober 2020

Vi har samlet nogle af ugens mest interessante nyheder fra pressemeddelelser og andre medier.

Kunstig intelligens til undervandsrobotter

Intelligente undervandsrobotter åbner op for en lang række muligheder på de enorme områder under havoverfladen, der dækker mere end 70 pct. af jordens overflade. Men det kræver kunstig intelligens, vi kan stole på, når robotterne skal operere på egen hånd. Et nyt EU-støttet projekt vil tackle problemet.

Projektet, der går under navnet Remaro (Reliable AI for Marine Robotics), kobler eksperter inden for bl.a. kunstig intelligens (AI) og computer vision fra en lang række universiteter med virksomheder, der udvikler undervandsrobotter.

– I projektet vil vi for første gang nogensinde udvikle kunstig intelligens til undervandsrobotter med kvantificeret pålidelighed. Her fra Aarhus Universitet skal vi udvikle avancerede læringsalgoritmer inden for computer vision, der skal hjælpe undervandsrobotterne med at navigere og positionere sig sikkert og præcist under vandet, siger lektor Erdal Kayacan, ekspert i kunstig intelligens ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Undervandsrobotter kan operere på steder, hvor det kan være både dyrt og farligt for mennesker at opholde sig. På den måde skaber de fantastiske muligheder i de enorme områder under havoverfladen.

Eksempelvis kan de hjælpe med at producere mad på bunden af havet eller inspicere og vedligeholde skibe og platforme og bekæmpe offshore olieudslip eller anden forurening.

Havstrømme, vegetation, ringe synlighed, begrænsede muligheder for at kommunikere og det marine liv skaber alt sammen teknologiske barrierer, og derfor er robotterne i vid udstrækning nødt til at klare sig selv dernede i havets dyb uden menneskelig støtte.

Projektet bliver ledet af IT Universitet, der skal uddanne 15 europæiske eksperter inden for området

Læs mere hos Aarhus Universitet og IT Universitet

/UL


Elever prøver kræfter med kryptering, grøn energi og selvkørende busser

Hvordan bygger man en mini-vindmølle? Hvordan får man en bus til at køre uden chauffør? Og hvordan konstruerer man en maskine, der kan rense strandene for plast? Det er nogle af de problemstillinger, som folkeskoleelever fra hele landet dyster om at finde de mest innovative og kreative løsninger på til dette års Naturfagsmaraton.

Forløbet kulminerer i foråret, hvor eleverne skal vise og demonstrere deres hårde arbejde for hinanden og dommerne, der vil kåre en vinder i hver af de 53 deltagende kommuner.

Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton, samarbejder med virksomheder og brancher om at skabe en kobling mellem skolens fag og virksomheders praksis, blandt andet for at skabe synlighed omkring de mange job- og karrieremuligheder, der venter børnene senere i livet.

I år er to af de i alt seks opgaver udviklet i samarbejde med Microsoft, Fremstillingsindustrien og Vestas, så eleverne opnår en forståelse for sammenhængen mellem teknologi og bæredygtighed. Samtidig er håbet at skabe begejstring og engagement for naturvidenskab hos børnene gennem aktuelle problemstillinger.

I opgaven fra Microsoft skal eleverne tænke i koder, når de skal opfinde en maskine, man kan kryptere beskeder med. Og i opgaven fra Vestas står den på grøn energi, for her skal eleverne bygge en funktionel mini-vindmølle, som skal sættes op på det område på deres skole, hvor det blæser mest. Generelt er bæredygtighed en fællesnævner for opgaverne i Naturfagsmaraton, der alle tager udgangspunkt i den fiktive by, Grønby.

Læs mere hos Naturvidenskabernes hus

/UL


Del dine aktivitetsdata og hjælp forskerne med coronapandemien

Borgere kan i en ny app dele aktivitetsdata fra deres smartphone, smartwatch eller fitnessarmbånd, samt fortælle om deres eventuelle sygdomsforløb. Appen hedder COronaVIDen og skal hjælpe forskere fra Aarhus Universitet og praktiserende læger med at følge den nuværende udvikling, så erfaringer kan hjælpe fremtidige smittede bedst muligt.

Alle kan deltage – både raske, syge og tidligere smittede. I appen kan brugerne samtidigt få et overblik over udviklingen i deres eget forløb og se, hvordan det ser ud sammenlignet med alle de andre, som deltager i undersøgelsen.

Forskerne vil bruge appen til at indsamle og analysere aktivitetsdata og sygdomsforløb og sammenligne borgere, som de ved har været smittede eller syge, med borgere, som ikke har været det. Da det tyder på, at en stor del af de smittede ikke har haft symptomer – og at smittede ofte smitter mest, før de får symptomer – er de meget interesserede i, at så mange danskere som muligt deltager i undersøgelsen.

Projektet bag COronaVIDen udføres i et partnerskab mellem Aarhus Universitet (Institut for Folkesundhed og Institut for Datalogi), Alexandra Instituttet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Teknologisk Institut og MedTech Innovation Consortium.

Alle oplysninger behandles fortroligt og behandles af Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet i henhold til gældende lovgivning, og dataanalyser foretages kun af betroede forskere på Aarhus Universitet.

App’en kan hentes App Store og Google Play.

Læs mere hos Alexandra instituttet

/UL

Denne uge:

Kort nyt

Kort nyt for 8. Oktober 2020

Kunstig intelligens til undervandsrobotter

Intelligente undervandsrobotter åbner op for en lang række muligheder på de enorme områder under havoverfladen, der dækker mere end 70 pct. af jordens overflade. Men det kræver kunstig intelligens, vi kan stole på, når robotterne skal operere på egen hånd. Et nyt EU-støttet projekt vil tackle problemet.

Projektet, der går under navnet Remaro (Reliable AI for Marine Robotics), kobler eksperter inden for bl.a. kunstig intelligens (AI) og computer vision fra en lang række universiteter med virksomheder, der udvikler undervandsrobotter.

– I projektet vil vi for første gang nogensinde udvikle kunstig intelligens til undervandsrobotter med kvantificeret pålidelighed. Her fra Aarhus Universitet skal vi udvikle avancerede læringsalgoritmer inden for computer vision, der skal hjælpe undervandsrobotterne med at navigere og positionere sig sikkert og præcist under vandet, siger lektor Erdal Kayacan, ekspert i kunstig intelligens ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Undervandsrobotter kan operere på steder, hvor det kan være både dyrt og farligt for mennesker at opholde sig. På den måde skaber de fantastiske muligheder i de enorme områder under havoverfladen.

Eksempelvis kan de hjælpe med at producere mad på bunden af havet eller inspicere og vedligeholde skibe og platforme og bekæmpe offshore olieudslip eller anden forurening.

Havstrømme, vegetation, ringe synlighed, begrænsede muligheder for at kommunikere og det marine liv skaber alt sammen teknologiske barrierer, og derfor er robotterne i vid udstrækning nødt til at klare sig selv dernede i havets dyb uden menneskelig støtte.

Projektet bliver ledet af IT Universitet, der skal uddanne 15 europæiske eksperter inden for området

Læs mere hos Aarhus Universitet og IT Universitet

/UL


Elever prøver kræfter med kryptering, grøn energi og selvkørende busser

Hvordan bygger man en mini-vindmølle? Hvordan får man en bus til at køre uden chauffør? Og hvordan konstruerer man en maskine, der kan rense strandene for plast? Det er nogle af de problemstillinger, som folkeskoleelever fra hele landet dyster om at finde de mest innovative og kreative løsninger på til dette års Naturfagsmaraton.

Forløbet kulminerer i foråret, hvor eleverne skal vise og demonstrere deres hårde arbejde for hinanden og dommerne, der vil kåre en vinder i hver af de 53 deltagende kommuner.

Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton, samarbejder med virksomheder og brancher om at skabe en kobling mellem skolens fag og virksomheders praksis, blandt andet for at skabe synlighed omkring de mange job- og karrieremuligheder, der venter børnene senere i livet.

I år er to af de i alt seks opgaver udviklet i samarbejde med Microsoft, Fremstillingsindustrien og Vestas, så eleverne opnår en forståelse for sammenhængen mellem teknologi og bæredygtighed. Samtidig er håbet at skabe begejstring og engagement for naturvidenskab hos børnene gennem aktuelle problemstillinger.

I opgaven fra Microsoft skal eleverne tænke i koder, når de skal opfinde en maskine, man kan kryptere beskeder med. Og i opgaven fra Vestas står den på grøn energi, for her skal eleverne bygge en funktionel mini-vindmølle, som skal sættes op på det område på deres skole, hvor det blæser mest. Generelt er bæredygtighed en fællesnævner for opgaverne i Naturfagsmaraton, der alle tager udgangspunkt i den fiktive by, Grønby.

Læs mere hos Naturvidenskabernes hus

/UL


Del dine aktivitetsdata og hjælp forskerne med coronapandemien

Borgere kan i en ny app dele aktivitetsdata fra deres smartphone, smartwatch eller fitnessarmbånd, samt fortælle om deres eventuelle sygdomsforløb. Appen hedder COronaVIDen og skal hjælpe forskere fra Aarhus Universitet og praktiserende læger med at følge den nuværende udvikling, så erfaringer kan hjælpe fremtidige smittede bedst muligt.

Alle kan deltage – både raske, syge og tidligere smittede. I appen kan brugerne samtidigt få et overblik over udviklingen i deres eget forløb og se, hvordan det ser ud sammenlignet med alle de andre, som deltager i undersøgelsen.

Forskerne vil bruge appen til at indsamle og analysere aktivitetsdata og sygdomsforløb og sammenligne borgere, som de ved har været smittede eller syge, med borgere, som ikke har været det. Da det tyder på, at en stor del af de smittede ikke har haft symptomer – og at smittede ofte smitter mest, før de får symptomer – er de meget interesserede i, at så mange danskere som muligt deltager i undersøgelsen.

Projektet bag COronaVIDen udføres i et partnerskab mellem Aarhus Universitet (Institut for Folkesundhed og Institut for Datalogi), Alexandra Instituttet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Teknologisk Institut og MedTech Innovation Consortium.

Alle oplysninger behandles fortroligt og behandles af Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet i henhold til gældende lovgivning, og dataanalyser foretages kun af betroede forskere på Aarhus Universitet.

App’en kan hentes App Store og Google Play.

Læs mere hos Alexandra instituttet

/UL

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: