Med lov skal hav beskyttes

Et borgerpanel har arbejdet sig frem til konsensus om det danske havmiljø. I projektet ’Vores Hav’ har borgerne formuleret en række anbefalinger til politikerne på især Christiansborg om at passe bedre på de danske havområder. Vi nærmer os sidste mulighed for at handle på havets vegne. Der skal teknologi til.

– Vi opfatter fisk som en svømmende madpakke, siger Mickey Gjerris, teolog og ph.d. i bioetik, og det er hans skarpe replikker, som tydeligt udstikker rammen for den konsensuskonference Teknologirådet og Veluxfonden afviklede på Christiansborg. – Vores naturopfattelse er gal – vi har fået sat os selv ind som noget ganske særligt, og så er der alt det nedenunder, fortsætter Mickey Gjerris, – Den opfattelse, at havet er et hul i jorden med vand i, og hvad kan vi få ud af det? tager lang tid at ændre. Han svarer på et spørgsmål fra borgerpanelet, om det efter hans opfattelse vil være muligt at give havet juridiske rettigheder, som er et af konsensuskonferencens store spørgsmål.

Mickey Gjerris, oplægsholder på konferencen

Havet er ikke længere gratis

Havet har altid været en bærende del af landets eksistens i en nogenlunde naturlig balance mellem mennesker og natur, som informationsmaterialet til borgerpanelet oplyser. Danskerne og deres nabolande benytter, udnytter og forurener imidlertid de omliggende vandområder med teknologier og redskaber som i sidste ende kan nedbryde havets økosystemer. Vestens nytteopfattelse af menneskets ret til at udnytte al natur til egen vinding er kritisk for både mennesker og den natur, vi selv er en del af.

Danmarks havmiljø er i en ringe forfatning. Borgerpanelet har derfor fået til opgave at undersøge og pege på de mest påtrængende problemer i forbindelse med vores hav, og formulere løsningsforslag, som kan ændre havets tilstand til det bedre. Men hvorfor giver det mening, at 14 borgere uden faglig viden om hav og miljø vurderer komplekse problemer, udvælger relevante eksperter og formulerer strategispørgsmål og anbefalinger til landets politikere?

Marianne Fisker, medlem af borgerpanelet

Borgerinddragelse – et politisk skohorn

Teknologirådets koncept for konsensuskonferencen er ikke nyt. Metoden for at inddrage borgere i vanskelige problemstillinger har tidligere vist sig værdifuld, resultatorienteret og hjælpsom for politikere og beslutningstagere. Borgerne er udvalgt som et repræsentativt om end lille udsnit af den danske befolkning på køn, alder, uddannelse og geografi. De er ikke bundet af emnets dagsordner eller særlige politiske interesser. Ofte er borgerpanelet i stand til at hæve sig over aktuelle konflikter og fastlåste politiske opfattelser. Medlemmerne af panelet formår tit at stille helt anderledes spørgsmål og diskutere sig frem til løsninger, ingen før har tænkt på. Det er også sket i Vores Hav.

De tilstedeværende folketingspolitikere havde kun ros til de solidt begrundede anbefalinger, de fik overdraget. Også de tilstedeværende eksperter og journalister udtalte kun gode ord om proces og resultat, næsten.

Borgerpanelet

– Syv kvinder og syv mænd, har modtaget informationsmateriale på forhånd

– Panelet har mødtes to weekender til forberedelse og diskuteret benyttelse eller beskyttelse af havet.

– 26 indkaldte eksperter har besvaret formulerede spørgsmål fra panelets medlemmer på en konference

– Borgerpanelet har i konsus – enighed – formuleret anbefalingerne og overdraget dem til politikerne i slutdokumentet.

Landbruget er storslem

Konsensuskonferencen om det danske havmiljø er udarbejdet i en række overordnede temaer. Slutdokumentet sætter fokus på landbrugets udledning af næringsstoffer som den største af alle presfaktorer. Henholdsvis 90 % af kvælstof og 65 % af fosfor tilførslerne kommer fra landbruget. Hertil kommer udledning fra havbrug og rensningsanlæg.

Borgerpanelets anbefaling tager udgangspunkt i tal som de inkaldte eksperter opererer med, og panelet ønsker en regulering af næringsstofudledning på max 40.000 tons kvælstof pr. år. Ikke overraskende bestred Landbrug- og Fødevarer både omfanget og beregningsmetoden i debatten, som udviklede sig til en gold strid om tal. Borgerpanelet argumenterede for og valgte at følge sin egen nyvundne indsigt og indstillede til politikerne, at alle kendte virkemidler, økonomi, jordreformer og videnskab bliver taget i brug.

Miljøfremmede stoffer og marint affald

Borgerpanelet oplister tre påtrængende eksempler på affaldsstoffer som stammer fra menneskelige aktiviteter. Omfanget af plastikproduktion vokser, og det gør affaldsplastik i havet tilsvarende. Mikroplast er farlig for både mennesker og dyr, som kan pådrage sig fysiske skader. Makroplast er årsag til at fisk, havpattedyr og fugle dræbes, fordi plastikstykkerne ender i deres fordøjelsessystem.

Som anbefaling ønsker borgerne reduktion af plastforbruget og forbud mod plast i kosmetik og dagligvarer. Desuden national kontrol med industrielt brug af plastik og øgede forskning i nanoplast.

Dioxiner, PCB’er, bromerede flammehæmmere og flere andre miljøfarlige stoffer indgår også i panelets to-do-liste. Anbefalingen til politikerne sigter på miljømærkning, så valg af produkter ikke kun overlades til forbrugere. Hertil kommer ambitiøse mål for havvandskvalitet, og at industrien bruger forhåndsgodkendte kemikalier, og endelig at Danmark opfylder de internationale konventioner om miljøfremmede stoffer.

Øresund i benyttelse

Lige et par ubehageligheder yderligere, før vi skifter emne: Havnedrift og tankskylninger. I danske havne er der bundslam med giftstoffer, som stammer fra bundmaling og midler der forhindrer begroning af alger på skibene. Både erhvervs- og fritidsfartøjer bidrager. Når bundslammet graves op og dumpes, den tekniske betegnelse er klapning, kan det forårsage store skader på dyr og planter. Skibe der passerer uden for 12 sømilegrænsen må rengøre deres tanke med paraffin lovligt, selvom paraffinen skyller op på strandene og selvom rensningen ligeså godt kan foretages på land. I følge borgerpanelets anbefalingsliste må klapning fremover kun ske med analyseret slam og efter konsekvensvurdering af habitat og havbund.

Klima

Klimaets påvirkning af havet inddrages ikke i klimadebatten, og med stigende havtemperaturer kan havet opsamle mindre CO2. Den udvikling kan forstærke klimaforandringerne, hvilket vurderes som en negativ udvikling for mennesker. Derfor anbefaler borgerpanelet at havmiljøet får en langt større rolle i klimadebatten med målsætninger og forpligtende aftaler. Panelet foreslår etablering af erhvervsmuligheder med genoprettelse af havmiljøet.

Ditte Degnbol, Seniorprojektleder Teknologirådet

Fiskeri

Der er alt for få fisk i havet, skriver borgerpanelet i deres slutdokument. Siden 1950’erne er fiskebestandene svundet ind med 90 %. Udviklingen har flere årsager, men især fiskeri og fiskemetoder er væsentlige faktorer. Anbefalingen er, at fiskekvoterne justeres for at opnå bestande der ikke kun lige akkurat kan holdes på samme niveau.

Voldsomme fangstmetoder med bundtrawl ødelægger havbunden og skal reguleres kraftigere. Fiskeredskaber skal mærkes eventuelt med et pantsystem og herreløse fiskenet, der driver rundt og fanger fisk og sæler, skal indsamles med øget indsats. Vi er ikke vant til at medtænke dyrevelfærd i forbindelse med havdyr, men panelet foreslår, at havdyr indskrives i lov om dyrevelfærd. Endelig stiller panelet forslag om, at man skal kunne købe sig til fredninger af fisk og områder på samme måde, som man kender det fra de sydamerikanske regnskove.

Havets forvaltning og rettigheder

Konsensuskonferencens måske væsentligste kritik af det danske havmiljø er fraværet af ét ansvarsområde. Slutdokumentet fremhæver en lang række af ministerier, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af havet, så ansvaret kan skubbes rundt efter administrativ forgodtbefindende: Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Ligestilling, Ministeriet for Nordisk Samarbejde, Miljøministeren, Erhvervsministeren, Klima-, Energi og Forsyningsministeren, Transport- og Boligministeren og Sundhedsministeren.

Derfor anbefaler borgerne at én minister får det overordnede ansvar for havmiljøet – gerne Miljøministeren. Der bør desuden etableres et tværfagligt havforskningscenter til betjening af de involverede ministerier – og ikke mindst en uvildig, politisk uafhængig ombudsmand.

Under konferencen bliver muligheden for at give havet juridiske rettigheder fremhævet flere gange med reference til Vadehavets status i Holland og den store svenske indsø Vättern, som er på vej mod sig egen entitet – eller enhed. Det vil betyde, at der kan rejses retssager på havets vegne.

Bevågenhed

I Danmark er der ingen steder, hvor man er længere end 50 km fra havvand. Alle er nærmest født og opvokset med kyst og hav, men det er de færrest der har en faglig viden om havets virkelige tilstand og de komplekse problemstillinger, som havets økologi består af. Derfor er der brug for en langt større samfundsmæssig viden og bevidsthed, hvis havet fx skal opnå en stemme, når vi går til valg, ligesom klimaet gjorde ved det forrige valg. Borgerpanelet anbefaler et forstærket ejerskab til FNs Ocean Decade, som Danmark selv er initiativtager til. Meget mere oplysning på nye måder, skriver panelet, inddragelse af public service-kanaler og uddannelsesinitiativer er ønsket.

Og de folkevalgte

René Christensen (DF) problematiserede dog flere manglende sammenhænge i panelets slutdokument, blandt andet forholdet mellem energiforbrug og materialetyper. Det, der er sparet det ene sted, kan være en hård belastning et andet sted. Han vil også gerne prioritere penge internationalt på at afhjælpe plastikproblemet i de 10 kendte floder som afgiver 70 % af al plastik til havet. Mindre plastik giver et sundere hav, der producerer flere fisk – og dermed færre flygtninge.

René Christensen erindrede om stat og kommuner, som er blandt de største syndere, når det gælder udledning af spildevand, og pegede på hvor meget kommuner har snydt med opgørelser fra rensningsanlæg. Som slutreplik gav han udtryk for, at det et borgerpanel kan, er at tænke i sammenhænge i modsætning til politikere, der skal vælges.

Mai Villadsen (EL)

Mai Villadsen (EL), advarede mod at plastikforureningen kommer til at overskygge diskussionen om klima og andre miljøemner. Hun fremførte, at det ligeså vel er plastik der er produceret i Danmark som ender i Asien til affaldsdeponering.

Egil Hulgaard (KF) advarede mod snuptagsløsninger til bekæmpelse af forurening. Han argumenterer for, at der skal et langt sejt træk til. Vi kan ikke lykkes med at fjerne alle forureninger, dertil er der for mange.

Borgerpanelets lange ønskeseddel ligner en god drøm, men borgerne fremhæver selv, at de godt er klar over at det koster, men de finder, at det er på tide at betale havet tilbage, og at vi alle skal bidrage til et bedre havmiljø. Det kan blive dyrere at lade stå til.

Denne artikel blev bragt første gang 29. oktober 2020

Denne uge:

Med lov skal hav beskyttes

Et borgerpanel har arbejdet sig frem til konsensus om det danske havmiljø. I projektet ’Vores Hav’ har borgerne formuleret en række anbefalinger til politikerne på især Christiansborg om at passe bedre på de danske havområder. Vi nærmer os sidste mulighed for at handle på havets vegne. Der skal teknologi til.

– Vi opfatter fisk som en svømmende madpakke, siger Mickey Gjerris, teolog og ph.d. i bioetik, og det er hans skarpe replikker, som tydeligt udstikker rammen for den konsensuskonference Teknologirådet og Veluxfonden afviklede på Christiansborg. – Vores naturopfattelse er gal – vi har fået sat os selv ind som noget ganske særligt, og så er der alt det nedenunder, fortsætter Mickey Gjerris, – Den opfattelse, at havet er et hul i jorden med vand i, og hvad kan vi få ud af det? tager lang tid at ændre. Han svarer på et spørgsmål fra borgerpanelet, om det efter hans opfattelse vil være muligt at give havet juridiske rettigheder, som er et af konsensuskonferencens store spørgsmål.

Mickey Gjerris, oplægsholder på konferencen

Havet er ikke længere gratis

Havet har altid været en bærende del af landets eksistens i en nogenlunde naturlig balance mellem mennesker og natur, som informationsmaterialet til borgerpanelet oplyser. Danskerne og deres nabolande benytter, udnytter og forurener imidlertid de omliggende vandområder med teknologier og redskaber som i sidste ende kan nedbryde havets økosystemer. Vestens nytteopfattelse af menneskets ret til at udnytte al natur til egen vinding er kritisk for både mennesker og den natur, vi selv er en del af.

Danmarks havmiljø er i en ringe forfatning. Borgerpanelet har derfor fået til opgave at undersøge og pege på de mest påtrængende problemer i forbindelse med vores hav, og formulere løsningsforslag, som kan ændre havets tilstand til det bedre. Men hvorfor giver det mening, at 14 borgere uden faglig viden om hav og miljø vurderer komplekse problemer, udvælger relevante eksperter og formulerer strategispørgsmål og anbefalinger til landets politikere?

Marianne Fisker, medlem af borgerpanelet

Borgerinddragelse – et politisk skohorn

Teknologirådets koncept for konsensuskonferencen er ikke nyt. Metoden for at inddrage borgere i vanskelige problemstillinger har tidligere vist sig værdifuld, resultatorienteret og hjælpsom for politikere og beslutningstagere. Borgerne er udvalgt som et repræsentativt om end lille udsnit af den danske befolkning på køn, alder, uddannelse og geografi. De er ikke bundet af emnets dagsordner eller særlige politiske interesser. Ofte er borgerpanelet i stand til at hæve sig over aktuelle konflikter og fastlåste politiske opfattelser. Medlemmerne af panelet formår tit at stille helt anderledes spørgsmål og diskutere sig frem til løsninger, ingen før har tænkt på. Det er også sket i Vores Hav.

De tilstedeværende folketingspolitikere havde kun ros til de solidt begrundede anbefalinger, de fik overdraget. Også de tilstedeværende eksperter og journalister udtalte kun gode ord om proces og resultat, næsten.

Borgerpanelet

– Syv kvinder og syv mænd, har modtaget informationsmateriale på forhånd

– Panelet har mødtes to weekender til forberedelse og diskuteret benyttelse eller beskyttelse af havet.

– 26 indkaldte eksperter har besvaret formulerede spørgsmål fra panelets medlemmer på en konference

– Borgerpanelet har i konsus – enighed – formuleret anbefalingerne og overdraget dem til politikerne i slutdokumentet.

Landbruget er storslem

Konsensuskonferencen om det danske havmiljø er udarbejdet i en række overordnede temaer. Slutdokumentet sætter fokus på landbrugets udledning af næringsstoffer som den største af alle presfaktorer. Henholdsvis 90 % af kvælstof og 65 % af fosfor tilførslerne kommer fra landbruget. Hertil kommer udledning fra havbrug og rensningsanlæg.

Borgerpanelets anbefaling tager udgangspunkt i tal som de inkaldte eksperter opererer med, og panelet ønsker en regulering af næringsstofudledning på max 40.000 tons kvælstof pr. år. Ikke overraskende bestred Landbrug- og Fødevarer både omfanget og beregningsmetoden i debatten, som udviklede sig til en gold strid om tal. Borgerpanelet argumenterede for og valgte at følge sin egen nyvundne indsigt og indstillede til politikerne, at alle kendte virkemidler, økonomi, jordreformer og videnskab bliver taget i brug.

Miljøfremmede stoffer og marint affald

Borgerpanelet oplister tre påtrængende eksempler på affaldsstoffer som stammer fra menneskelige aktiviteter. Omfanget af plastikproduktion vokser, og det gør affaldsplastik i havet tilsvarende. Mikroplast er farlig for både mennesker og dyr, som kan pådrage sig fysiske skader. Makroplast er årsag til at fisk, havpattedyr og fugle dræbes, fordi plastikstykkerne ender i deres fordøjelsessystem.

Som anbefaling ønsker borgerne reduktion af plastforbruget og forbud mod plast i kosmetik og dagligvarer. Desuden national kontrol med industrielt brug af plastik og øgede forskning i nanoplast.

Dioxiner, PCB’er, bromerede flammehæmmere og flere andre miljøfarlige stoffer indgår også i panelets to-do-liste. Anbefalingen til politikerne sigter på miljømærkning, så valg af produkter ikke kun overlades til forbrugere. Hertil kommer ambitiøse mål for havvandskvalitet, og at industrien bruger forhåndsgodkendte kemikalier, og endelig at Danmark opfylder de internationale konventioner om miljøfremmede stoffer.

Øresund i benyttelse

Lige et par ubehageligheder yderligere, før vi skifter emne: Havnedrift og tankskylninger. I danske havne er der bundslam med giftstoffer, som stammer fra bundmaling og midler der forhindrer begroning af alger på skibene. Både erhvervs- og fritidsfartøjer bidrager. Når bundslammet graves op og dumpes, den tekniske betegnelse er klapning, kan det forårsage store skader på dyr og planter. Skibe der passerer uden for 12 sømilegrænsen må rengøre deres tanke med paraffin lovligt, selvom paraffinen skyller op på strandene og selvom rensningen ligeså godt kan foretages på land. I følge borgerpanelets anbefalingsliste må klapning fremover kun ske med analyseret slam og efter konsekvensvurdering af habitat og havbund.

Klima

Klimaets påvirkning af havet inddrages ikke i klimadebatten, og med stigende havtemperaturer kan havet opsamle mindre CO2. Den udvikling kan forstærke klimaforandringerne, hvilket vurderes som en negativ udvikling for mennesker. Derfor anbefaler borgerpanelet at havmiljøet får en langt større rolle i klimadebatten med målsætninger og forpligtende aftaler. Panelet foreslår etablering af erhvervsmuligheder med genoprettelse af havmiljøet.

Ditte Degnbol, Seniorprojektleder Teknologirådet

Fiskeri

Der er alt for få fisk i havet, skriver borgerpanelet i deres slutdokument. Siden 1950’erne er fiskebestandene svundet ind med 90 %. Udviklingen har flere årsager, men især fiskeri og fiskemetoder er væsentlige faktorer. Anbefalingen er, at fiskekvoterne justeres for at opnå bestande der ikke kun lige akkurat kan holdes på samme niveau.

Voldsomme fangstmetoder med bundtrawl ødelægger havbunden og skal reguleres kraftigere. Fiskeredskaber skal mærkes eventuelt med et pantsystem og herreløse fiskenet, der driver rundt og fanger fisk og sæler, skal indsamles med øget indsats. Vi er ikke vant til at medtænke dyrevelfærd i forbindelse med havdyr, men panelet foreslår, at havdyr indskrives i lov om dyrevelfærd. Endelig stiller panelet forslag om, at man skal kunne købe sig til fredninger af fisk og områder på samme måde, som man kender det fra de sydamerikanske regnskove.

Havets forvaltning og rettigheder

Konsensuskonferencens måske væsentligste kritik af det danske havmiljø er fraværet af ét ansvarsområde. Slutdokumentet fremhæver en lang række af ministerier, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af havet, så ansvaret kan skubbes rundt efter administrativ forgodtbefindende: Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Ligestilling, Ministeriet for Nordisk Samarbejde, Miljøministeren, Erhvervsministeren, Klima-, Energi og Forsyningsministeren, Transport- og Boligministeren og Sundhedsministeren.

Derfor anbefaler borgerne at én minister får det overordnede ansvar for havmiljøet – gerne Miljøministeren. Der bør desuden etableres et tværfagligt havforskningscenter til betjening af de involverede ministerier – og ikke mindst en uvildig, politisk uafhængig ombudsmand.

Under konferencen bliver muligheden for at give havet juridiske rettigheder fremhævet flere gange med reference til Vadehavets status i Holland og den store svenske indsø Vättern, som er på vej mod sig egen entitet – eller enhed. Det vil betyde, at der kan rejses retssager på havets vegne.

Bevågenhed

I Danmark er der ingen steder, hvor man er længere end 50 km fra havvand. Alle er nærmest født og opvokset med kyst og hav, men det er de færrest der har en faglig viden om havets virkelige tilstand og de komplekse problemstillinger, som havets økologi består af. Derfor er der brug for en langt større samfundsmæssig viden og bevidsthed, hvis havet fx skal opnå en stemme, når vi går til valg, ligesom klimaet gjorde ved det forrige valg. Borgerpanelet anbefaler et forstærket ejerskab til FNs Ocean Decade, som Danmark selv er initiativtager til. Meget mere oplysning på nye måder, skriver panelet, inddragelse af public service-kanaler og uddannelsesinitiativer er ønsket.

Og de folkevalgte

René Christensen (DF) problematiserede dog flere manglende sammenhænge i panelets slutdokument, blandt andet forholdet mellem energiforbrug og materialetyper. Det, der er sparet det ene sted, kan være en hård belastning et andet sted. Han vil også gerne prioritere penge internationalt på at afhjælpe plastikproblemet i de 10 kendte floder som afgiver 70 % af al plastik til havet. Mindre plastik giver et sundere hav, der producerer flere fisk – og dermed færre flygtninge.

René Christensen erindrede om stat og kommuner, som er blandt de største syndere, når det gælder udledning af spildevand, og pegede på hvor meget kommuner har snydt med opgørelser fra rensningsanlæg. Som slutreplik gav han udtryk for, at det et borgerpanel kan, er at tænke i sammenhænge i modsætning til politikere, der skal vælges.

Mai Villadsen (EL)

Mai Villadsen (EL), advarede mod at plastikforureningen kommer til at overskygge diskussionen om klima og andre miljøemner. Hun fremførte, at det ligeså vel er plastik der er produceret i Danmark som ender i Asien til affaldsdeponering.

Egil Hulgaard (KF) advarede mod snuptagsløsninger til bekæmpelse af forurening. Han argumenterer for, at der skal et langt sejt træk til. Vi kan ikke lykkes med at fjerne alle forureninger, dertil er der for mange.

Borgerpanelets lange ønskeseddel ligner en god drøm, men borgerne fremhæver selv, at de godt er klar over at det koster, men de finder, at det er på tide at betale havet tilbage, og at vi alle skal bidrage til et bedre havmiljø. Det kan blive dyrere at lade stå til.

Denne artikel blev bragt første gang 29. oktober 2020

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: