Meningsdannelse om fremtiden

Maja Horst er den første professor i ansvarlig teknologi på Danmarks Tekniske Universitet. DTUs ledelse mener, at der er brug for én, som ved noget om teknologiens betydning for samfundet og om at kommunikere om teknologien. techst har talt med Maja Horst om hendes nye job.

Hvorfor er der brug for sådan én som dig på DTU?

– Jeg opfatter, at jeg er blevet ansat på DTU, fordi man har øjne for, at det med ansvarlighed er en problemstilling som kræver flere ressourcer. Og så har man sagt: Der er én der, der ved noget om det. Det kan være vi skal ansætte hende, og så se hvad der kommer ud af det. Jeg oplever utrolig stor åbenhed, lydhørhed og interesse generelt på DTU.

DTU har lige vedtaget en ny strategi, som fokuserer meget på bæredygtighed og på teknologi for mennesker. ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, er også ved at vedtage en ny strategi, som har lidt af det samme fokus. Det ser jeg som udtryk for, at teknologiledere i Danmark, har fået en opfattelse af, at det er vigtigt, at teknologi også skal være samfundsmæssigt legitimt og virksomt, for at det kan blive implementeret på en god måde.

Hvad er din rolle som professor i ansvarlig teknologi?

– Min ide er at interagere med så mange forskellige kolleger som muligt på DTU. Jeg samler historier, dilemmaer og problemstillinger op, og så bruger jeg dem i andre sammenhænge. Jeg arbejder med det forskningsmæssigt, og jeg skriver også artikler. Men meget af mit arbejde lige nu handler om at tage noget fra én kontekst og bruge det i en anden, for så at se hvad der sker.

Vindmøller lang Holbæk Motorvejen – Foto: techst

Fx ved jeg godt, at der kan være problemer med at få plads til at stille vindmøller op i Danmark. Når jeg så taler med kolleger på DTU-Vind, så får den diskussion pludselig utroligt mange flere aspekter. Det bliver tydeligt for mig, at teknologien også har udviklet sig. Møllerne bliver større, og den måde vores politiske system regulerer nye vindmølleprojekter har ændret sig.

Der er blevet mere opmærksomhed i DTUs ledelse på nødvendigheden af at have integreret den slags funktioner. Det, som er kernen her, er, at i stedet for et kommunikationsprojekt med gode historier om DTU og fremtiden, så skal der nogle rammer til, som gør, at folk også kan diskutere dilemmaer og problemstillinger, muligheder, udfordringer og barrierer med hinanden og med folk udefra.

En anden af mine roller er at forklare, hvorfor folk ikke bare er uvidende, fordi de er skeptiske overfor ny teknologi. Hvorfor handler det ikke bare om ’nimby’ – not in my back yard – ikke her hos mig? Der kan faktisk være gode grunde til, at folk er skeptiske overfor nye teknologier og deres indflydelse på vores hverdag – fx klimaforandringer? Meningen er ikke, at jeg skal overbevise teknologerne om, at dem der er skeptiske, har ret. Meningen er, at vi skal blive bedre til at have den samtale i samfundet generelt. Så vi alle kan samarbejde om at lave god teknologi, der gør samfundet bedre.

Hvad er den sværeste del af jobbet?

– Den sværest del af jobbet er, at jeg kun er én person. Der er så meget man kan lave, og der er slet ikke timer nok i mit døgn til, at jeg kan nå det hele, eller alt det der skal gøres, eller alle de vigtige ting jeg kan kaste mig over, eller alle de mennesker der skal tales med, og alle de vigtige papers der skal skrives, og ansøgninger der skal formuleres. Hver dag er jeg nødt til at vælge alt muligt spændende fra. Det er klart det sværeste.

Jeg har også flyttet mig. Jeg er så tværdisciplinær, at jeg ikke rigtig har et sted, jeg kan gå hen og sige, her passer jeg fuldstændig ind. Men på DTU er jeg helt klart meget på udebane. Det er også lidt svært – men det er mest spændende. Tværdisciplinær forskning er utrolig vigtig, hvis vi skal løse de problemer, vi står overfor. Som professor har jeg en forpligtelse til at gøre det, der er svært i stedet for at gøre det, der er let. Selv om det er svært, er de kolleger, jeg taler med på DTU, utroligt imødekommende.

Har ingeniører et særligt behov for øget bevidsthed om ansvarlighed?

– Nej, sjovt nok, det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes, ingeniører er meget bevidste om at afveje mange hensyn. Det bygger jeg på det arbejde, jeg har været involveret i hos ATV. Jeg synes det er en fornøjelse at tale med de fleste ingeniører fordi de har så meget lyst til at forbedre ting. Der er selvfølgelig nogen ingeniører der synes, at skal vi ikke bare løse problemerne og holde op med at snakke. Men det er også rart, at der er nogen der koncentrerer sig om de tekniske løsninger. Det er ikke alting der bliver bedre fordi man taler om det.

Jeg tror, at jeg har noget at bidrage med om samarbejde. Jeg tænker, at der er mange ingeniører, der kan blive endnu bedre til at være effektive og virksomme i samfundet, hvis de også kender til det, jeg ved noget om. Men grundlæggende synes jeg ikke, at det største problem i samfundet er, at ingeniørerne ikke ved noget om humaniora og samfundsvidenskab. I virkeligheden synes jeg, at det er det omvendte. Der er for få af dem, som ved noget om samfundet og mennesker, som også interesserer sig for teknologi.

Undervisningsministeriet og flere organisationer arbejder på digital oprustning af os alle. Hvad tænker du om den tendens i forhold til DTU?

– Det er vigtigt, at DTU spiller ind i den debat. Jeg har selv tidligere interviewet forskningsledere om, hvordan de selv opfatter risiko. Og det er ret tydeligt, at de der har arbejdet med bioteknologi, er meget mere opmærksomme på, at det her også handler om værdier. De, der arbejder med digitalisering og it, har været vant til, at de bare lavede teknologi. Nu bliver de nødt til at forholde sig anderledes, og forholde sig til spørgsmål om ansvarlighed. Men der er mange af mine kolleger på DTU Compute, som er ret optagede af det her, og som blander sig i debatten om, hvordan man laver ansvarlig teknologi – Techløftet er i den forbindelse godt, men det er slet ikke er nok.

Jeg synes, at DTU som universitet i ret udstrakt grad har taget det her til sig på it-området. Der er også nogen, der har skrevet til mig: Nå, det er vel nok spændende, at du er den første professor i ansvarlig teknologi, og så går de ud fra, at det kun handler om it og digitalisering. Der er jo mange andre teknologier, som også er i spil og som også er kontroversielle.

Jeg skal finde ud af, hvordan vi – også systematisk og vidensbaseret – kan gøre kommunikation anderledes. Jeg skal bruge mig selv som forskningsredskab. Hvad sker der, hvis man siger sådan? Eller hvis jeg får disse mennesker til at tale om det her? Hvilken slags dialog udvikler der sig så? Hvad kommer der ud af den? Nytter det noget, eller går det baglæns? Det er jo i høj grad også erfaring og praksisbaseret viden.

DTU er ikke kendt som et miljø, hvor der færdes mange kvinder – er det også en del af opgaven at skabe andre værdier for ansvarlighed?

– Der er ingen der har italesat det direkte, men der er jo en opmærksomhed på DTU på, at man går glip af en ret stor del af talentmassen, hvis man ikke kan tiltrække flere kvinder. Jeg tror verden ville blive et bedre sted, hvis der var flere kvinder, der læste til ingeniør. Det står på min to-do-liste over de ting, jeg godt kunne tænke mig at være med til at gøre noget ved.

Jeg er ret optaget af, hvordan vi får italesat for unge kvinder, at det at læse til ingeniør er superspændende. Og vi vil rigtig gerne have dem, fordi de kan noget. De er meget dygtige ingeniører, og ikke bare fordi de er kvinder. Det er noget, vi skal finde en løsning på. Der er jo ingen på DTU der ikke vil have flere kvinder på uddannelserne.

Hvilke forskningsområder arbejder du med lige nu?

– Jeg arbejder teoretisk på at udvikle en model, der forstår kommunikation som en integreret del af hele innovationsprocessen og ikke noget, der klistres på til sidst. Specielt virksomhederne spiller jo en kæmpe rolle for den måde, vi tænker og taler om teknologi på. Den måde vi fx taler om kunstig intelligens på, siger en masse om, hvem vi er. Det er et godt sted at diskutere, hvad vi vil med et fremtidigt samfund, fordi det er et af de steder, hvor vores værdier mødes og kan brydes.

Solceller – Foto: techst

Så er jeg også rigtig interesseret i spørgsmålet om energi. Vindmøllerne, hvor skal de stå? Men det handler også om energilagring, centralt eller decentralt. Det handler om energisystemer. Der er nogle kæmpestore infrastrukturspørgsmål, som samtidig har konkret betydning for folks liv og hverdag. Vi er så vant til, at strømmen bare kommer ud af kontakterne, men hvis vi skal til at lave energilagring, og hvis vi skal omstille til vedvarende energi, så skal vi have et andet system, end det vi har nu.

Hele det bioteknologiske område er jo superinteressant. CRISPR-teknikken, hvad bliver det til? Fødevarer er jo et andet område, hvor der foregår rigtig meget interessant på DTU.

Altså hvis der kommer nogen og siger: Vi vil gerne snakke med dig, så er jeg fyr og flamme. Der er ikke noget teknologiske område, som jeg synes er kedeligt og irrelevant.

Denne uge:

Meningsdannelse om fremtiden

Maja Horst er den første professor i ansvarlig teknologi på Danmarks Tekniske Universitet. DTUs ledelse mener, at der er brug for én, som ved noget om teknologiens betydning for samfundet og om at kommunikere om teknologien. techst har talt med Maja Horst om hendes nye job.

Hvorfor er der brug for sådan én som dig på DTU?

– Jeg opfatter, at jeg er blevet ansat på DTU, fordi man har øjne for, at det med ansvarlighed er en problemstilling som kræver flere ressourcer. Og så har man sagt: Der er én der, der ved noget om det. Det kan være vi skal ansætte hende, og så se hvad der kommer ud af det. Jeg oplever utrolig stor åbenhed, lydhørhed og interesse generelt på DTU.

DTU har lige vedtaget en ny strategi, som fokuserer meget på bæredygtighed og på teknologi for mennesker. ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, er også ved at vedtage en ny strategi, som har lidt af det samme fokus. Det ser jeg som udtryk for, at teknologiledere i Danmark, har fået en opfattelse af, at det er vigtigt, at teknologi også skal være samfundsmæssigt legitimt og virksomt, for at det kan blive implementeret på en god måde.

Hvad er din rolle som professor i ansvarlig teknologi?

– Min ide er at interagere med så mange forskellige kolleger som muligt på DTU. Jeg samler historier, dilemmaer og problemstillinger op, og så bruger jeg dem i andre sammenhænge. Jeg arbejder med det forskningsmæssigt, og jeg skriver også artikler. Men meget af mit arbejde lige nu handler om at tage noget fra én kontekst og bruge det i en anden, for så at se hvad der sker.

Vindmøller lang Holbæk Motorvejen – Foto: techst

Fx ved jeg godt, at der kan være problemer med at få plads til at stille vindmøller op i Danmark. Når jeg så taler med kolleger på DTU-Vind, så får den diskussion pludselig utroligt mange flere aspekter. Det bliver tydeligt for mig, at teknologien også har udviklet sig. Møllerne bliver større, og den måde vores politiske system regulerer nye vindmølleprojekter har ændret sig.

Der er blevet mere opmærksomhed i DTUs ledelse på nødvendigheden af at have integreret den slags funktioner. Det, som er kernen her, er, at i stedet for et kommunikationsprojekt med gode historier om DTU og fremtiden, så skal der nogle rammer til, som gør, at folk også kan diskutere dilemmaer og problemstillinger, muligheder, udfordringer og barrierer med hinanden og med folk udefra.

En anden af mine roller er at forklare, hvorfor folk ikke bare er uvidende, fordi de er skeptiske overfor ny teknologi. Hvorfor handler det ikke bare om ’nimby’ – not in my back yard – ikke her hos mig? Der kan faktisk være gode grunde til, at folk er skeptiske overfor nye teknologier og deres indflydelse på vores hverdag – fx klimaforandringer? Meningen er ikke, at jeg skal overbevise teknologerne om, at dem der er skeptiske, har ret. Meningen er, at vi skal blive bedre til at have den samtale i samfundet generelt. Så vi alle kan samarbejde om at lave god teknologi, der gør samfundet bedre.

Hvad er den sværeste del af jobbet?

– Den sværest del af jobbet er, at jeg kun er én person. Der er så meget man kan lave, og der er slet ikke timer nok i mit døgn til, at jeg kan nå det hele, eller alt det der skal gøres, eller alle de vigtige ting jeg kan kaste mig over, eller alle de mennesker der skal tales med, og alle de vigtige papers der skal skrives, og ansøgninger der skal formuleres. Hver dag er jeg nødt til at vælge alt muligt spændende fra. Det er klart det sværeste.

Jeg har også flyttet mig. Jeg er så tværdisciplinær, at jeg ikke rigtig har et sted, jeg kan gå hen og sige, her passer jeg fuldstændig ind. Men på DTU er jeg helt klart meget på udebane. Det er også lidt svært – men det er mest spændende. Tværdisciplinær forskning er utrolig vigtig, hvis vi skal løse de problemer, vi står overfor. Som professor har jeg en forpligtelse til at gøre det, der er svært i stedet for at gøre det, der er let. Selv om det er svært, er de kolleger, jeg taler med på DTU, utroligt imødekommende.

Har ingeniører et særligt behov for øget bevidsthed om ansvarlighed?

– Nej, sjovt nok, det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes, ingeniører er meget bevidste om at afveje mange hensyn. Det bygger jeg på det arbejde, jeg har været involveret i hos ATV. Jeg synes det er en fornøjelse at tale med de fleste ingeniører fordi de har så meget lyst til at forbedre ting. Der er selvfølgelig nogen ingeniører der synes, at skal vi ikke bare løse problemerne og holde op med at snakke. Men det er også rart, at der er nogen der koncentrerer sig om de tekniske løsninger. Det er ikke alting der bliver bedre fordi man taler om det.

Jeg tror, at jeg har noget at bidrage med om samarbejde. Jeg tænker, at der er mange ingeniører, der kan blive endnu bedre til at være effektive og virksomme i samfundet, hvis de også kender til det, jeg ved noget om. Men grundlæggende synes jeg ikke, at det største problem i samfundet er, at ingeniørerne ikke ved noget om humaniora og samfundsvidenskab. I virkeligheden synes jeg, at det er det omvendte. Der er for få af dem, som ved noget om samfundet og mennesker, som også interesserer sig for teknologi.

Undervisningsministeriet og flere organisationer arbejder på digital oprustning af os alle. Hvad tænker du om den tendens i forhold til DTU?

– Det er vigtigt, at DTU spiller ind i den debat. Jeg har selv tidligere interviewet forskningsledere om, hvordan de selv opfatter risiko. Og det er ret tydeligt, at de der har arbejdet med bioteknologi, er meget mere opmærksomme på, at det her også handler om værdier. De, der arbejder med digitalisering og it, har været vant til, at de bare lavede teknologi. Nu bliver de nødt til at forholde sig anderledes, og forholde sig til spørgsmål om ansvarlighed. Men der er mange af mine kolleger på DTU Compute, som er ret optagede af det her, og som blander sig i debatten om, hvordan man laver ansvarlig teknologi – Techløftet er i den forbindelse godt, men det er slet ikke er nok.

Jeg synes, at DTU som universitet i ret udstrakt grad har taget det her til sig på it-området. Der er også nogen, der har skrevet til mig: Nå, det er vel nok spændende, at du er den første professor i ansvarlig teknologi, og så går de ud fra, at det kun handler om it og digitalisering. Der er jo mange andre teknologier, som også er i spil og som også er kontroversielle.

Jeg skal finde ud af, hvordan vi – også systematisk og vidensbaseret – kan gøre kommunikation anderledes. Jeg skal bruge mig selv som forskningsredskab. Hvad sker der, hvis man siger sådan? Eller hvis jeg får disse mennesker til at tale om det her? Hvilken slags dialog udvikler der sig så? Hvad kommer der ud af den? Nytter det noget, eller går det baglæns? Det er jo i høj grad også erfaring og praksisbaseret viden.

DTU er ikke kendt som et miljø, hvor der færdes mange kvinder – er det også en del af opgaven at skabe andre værdier for ansvarlighed?

– Der er ingen der har italesat det direkte, men der er jo en opmærksomhed på DTU på, at man går glip af en ret stor del af talentmassen, hvis man ikke kan tiltrække flere kvinder. Jeg tror verden ville blive et bedre sted, hvis der var flere kvinder, der læste til ingeniør. Det står på min to-do-liste over de ting, jeg godt kunne tænke mig at være med til at gøre noget ved.

Jeg er ret optaget af, hvordan vi får italesat for unge kvinder, at det at læse til ingeniør er superspændende. Og vi vil rigtig gerne have dem, fordi de kan noget. De er meget dygtige ingeniører, og ikke bare fordi de er kvinder. Det er noget, vi skal finde en løsning på. Der er jo ingen på DTU der ikke vil have flere kvinder på uddannelserne.

Hvilke forskningsområder arbejder du med lige nu?

– Jeg arbejder teoretisk på at udvikle en model, der forstår kommunikation som en integreret del af hele innovationsprocessen og ikke noget, der klistres på til sidst. Specielt virksomhederne spiller jo en kæmpe rolle for den måde, vi tænker og taler om teknologi på. Den måde vi fx taler om kunstig intelligens på, siger en masse om, hvem vi er. Det er et godt sted at diskutere, hvad vi vil med et fremtidigt samfund, fordi det er et af de steder, hvor vores værdier mødes og kan brydes.

Solceller – Foto: techst

Så er jeg også rigtig interesseret i spørgsmålet om energi. Vindmøllerne, hvor skal de stå? Men det handler også om energilagring, centralt eller decentralt. Det handler om energisystemer. Der er nogle kæmpestore infrastrukturspørgsmål, som samtidig har konkret betydning for folks liv og hverdag. Vi er så vant til, at strømmen bare kommer ud af kontakterne, men hvis vi skal til at lave energilagring, og hvis vi skal omstille til vedvarende energi, så skal vi have et andet system, end det vi har nu.

Hele det bioteknologiske område er jo superinteressant. CRISPR-teknikken, hvad bliver det til? Fødevarer er jo et andet område, hvor der foregår rigtig meget interessant på DTU.

Altså hvis der kommer nogen og siger: Vi vil gerne snakke med dig, så er jeg fyr og flamme. Der er ikke noget teknologiske område, som jeg synes er kedeligt og irrelevant.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: