Mindst 1.600 døde og en ødelagt by

Den amerikansk ledede koalition mod Islamisk Stat har kaldt den kampagne, der førte til, at Islamisk Stat i 2017 blev smidt ud af Raqqa i Syrien, for den ’mest præcise militærkampagne i historien’. Ikke en eneste civil mistede livet – hvis man skal tro koalitionen. Det gjorde Amnesty International ikke. I stedet startede de et kæmpe researcharbejde for at afdække, hvad der skete med de civile, da koalitionen drev Islamisk Stat ud af deres hovedby.

3.101 decoders

I Politikens hus tager Annette Stubkjær Rimmer, der er politisk rådgiver i Amnesty International imod. Hun er der for at vise mig udstillingen ’Krigen i Raqqa – retorik vs. virkelighed’, som viser, hvad Amnesty International fandt, da de undersøgte, hvad der faktisk skete i Raqqa i 2017.

Annette Stubkjær Rimmer viser, hvor mange huse i Raqqa, der blev bombet. Alle de røde felter på billeder repræsenterer et udbombet hus.

— Vi var interesserede i at finde ud af, hvilke konsekvenser den amerikansk ledede koalitions angreb havde for Raqqa, siger Annette Stubkjær Rimmer. — Vi kritiserer ikke selve ideen i at lave en militær kampagne, for Islamisk Stat skulle væk, men koalitionen har ikke fulgt op på, hvad konsekvenserne har været for befolkningen.

Det har Amnesty International til gengæld. De sendte Donatella Rovera, som er en garvet researcher, til Raqqa. Hun har lavet 400 interviews i de ruiner, byen blev efterladt i, hvor de overlevende fortæller om deres oplevelser af bombeangrebene.

— Den amerikanske koalition sagde, at det var den mest præcise militær operation i nyere tid, og at de kun havde ramt Islamisk Stat krigere, siger Annette Stubkjær Rimmer. — De benægtede, at der var nogen civile, der var døde. Det var vi kritiske omkring og sagde: Lad os, se hvor mange det egentlig er gået ud over, og om de har brug for hjælp. Donatella Rovera har fundet ud af helt præcist, hvilke bygninger der blev bombet, og hvem der boede i de bygninger. Var det civile? Var det folk fra Islamisk Stat?

— Og så fik vi hjælp af en masse frivillige ’decoders’. Vi fik over 3.000 frivillige over hele verden til at hjælpe med at analysere satellitbilleder. Vi brugte Google Earth og andre satellitbilleder til at zoome ind og se billeder fra før og efter bombekampagnen fandt sted. På den måde kan man se i hvilken tidsperiode bygningen er bombet.

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

Nede i Raqqa kunne Donatella Rovera så gå rundt i ruinerne og se, om der var bomberester eller andet, der kunne afsløre, om det var amerikanske, tyske eller franske fly, der havde bombet. Og hun snakkede med overlevende og naboer, og på den måde fandt Amnesty International ud af, at mindst 1.600 civile døde under kampagnen. Det er, hvad, de har fundet ud af med deres begrænsede midler. Der er stadig masser af bygninger og ofre, som ikke er undersøgt.

Mere end 2 millioner billeder

Det, Amnesty Internationals såkaldte ´decoders’ gør, er at gennemse serier af daterede satellitbilleder af de bygninger, der blev ødelagt i 2017, for at finde ud af hvornår bygningen er ødelagt. Man har en serie på fx 10 billeder, der starter 8. januar 2017. Fire til fem billeder længere fremme er man nået til 4. august 2017. Her står bygningen stadig, men på næste billede, som er fra 11. august, er bygningen ødelagt. På den måde kan man fastslå i hvilket tidsrum bygningen er ødelagt, og om ødelæggelserne er sket under koalitionens kampagne.

Lidt statistik på den kæmpe indsats Amnestys frivillige ’decoders’ har bidraget med.

FN-data viser, at mere end 10.000 bygninger i Raqqa blev ødelagt eller beskadiget i løbet af slaget om Raqqa. Det betyder, at omfanget af ødelæggelser er så stort, at Amnesty ikke havde kapacitet til alene at analysere den stor mængde af satellitbilleder.

Enhver med en mobiltelefon eller computer kunne bidrage, og i Raqqa var 3.101 decoders med til at analysere mere end 2 mio. satellitbilleder. Hver bygning blev analyseret af flere decoders, så man kunne være sikker på resultatet. Du kan selv blive decoder på andre af Amnestys projekter og se en prøve på, hvordan det virker her

Men trods den omfattende dokumentation, som Amnesty International kunne fremlægge om mindst 1.600 dræbte civile, har koalitionen kun anerkendt at være årsag til 102 civile dødsfald.

Tidslinie over Amnestys arbejde i Raqqa

Juni-oktober 2017. Amnestys research begynder

August 2017. Amnesty rapporterer om civile drab. Koalitionen nægter at påtage sig et ansvar.

Februar 2018. De første fordrevne civile vender tilbage til Raqqa. Amnesty øger sin research i området.

Juni-juli 2018. Rapporten War of Annihilation udgives. Koalitionen nægter at anerkende indholdet.

Juli 2018. Koalitionen påtager sig ansvaret for 77 civile drab med henvisning til Amnestys research.

November 2018. Tusindvis af ’decoders’ hjælper til med at udvide Amnestys research

Februar 2019. Koalitionen påtager sig ansvaret for yderligere 25 civile drab med henvisning til Amnestys research.

80% af Raqqa er i ruiner

— I dag er der ikke nogen hjælp til de civile i Raqqa. Der er ikke nogen fra den amerikanske koalition, der har været dernede for at undersøge, hvad der skete, siger Annette Stubkjær Rimmer. — Hvis vi ikke havde været dernede og lavet den her research, havde historien været ’Den mest præcise militærkampagne i historien’. Donatella Rovera har lavet 18 måneders intensiv research i Raqqa, og så har der været en masse både it-eksperter og militærfolk til at analysere de bombematerialer, hun fandt på jorden. Og så har alle de frivillige været med til at finde ud af, i hvilken tidsperiode bombardementet fandt sted.

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

— Det, vi har fundet ud af, er en lille flig af sandheden, der er brug for mange flere undersøgelser for at finde ud af mere. Også fordi vi gerne vil have, at man lærer af erfaringerne, for som sagt: Vi er ikke imod, at man bruger militære midler, nogle gange er det nødvendigt. Men man er nødt til at lære af de erfaringer, man har gjort. Så man næste gang, der er kampagne i Syrien eller Yemen, eller hvor det nu er, prøver at være lidt mere præcise i bombeangrebene.

— Vi ved jo at Islamisk Stat brugte civile som bombeskjold, så det har også været en svær opgave, det anerkender vi, fortsætter Annette Stubkjær Rimmer. – Men vi har set tilfælde af bombede huse, hvor der ikke var nogle Islamisk Stats personer eller materiel i bygningen, så lidt mere præcision ville være godt. Islamisk Stat har også dræbt civile, men de har ikke haft bombefly, så det vi har været interesserede i, er specifikt at finde ud af, hvad er det for nogen bombeangreb, der har dræbt civile og linke det til den amerikanske koalition.

Annette Stubkjær Rimmer kan også fortælle, at mens koalitionen bombede byen, forhandlede de samtidig med Islamisk Stat om en våbenhvile, så man kunne få IS—krigerne ud af byen. Man endte med at lave en aftale om, at de IS-krigere, der ville nedlægge deres våben, fik frit lejde og en sikker passage ud af byen, men man gav ikke nogen civile fri passage.

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

døde børn i baghaven

På udstillingen bruger Amnesty International Virtual Reality for at bringe besøgende tæt på de overlevende i Raqqa, og det er rystende at høre de overlevende fortælle og følges med dem ind i ruinerne af det, der engang var deres hjem.

Man kan møde blandt andre Bassam Al—Hassan, som efter et bombardement, måtte begrave sine to børn i haven, fordi det ikke var muligt at komme til en begravelsesplads. Han mistede i alt fem familiemedlemmer i bombardementet 14. august 2017. I ruinerne af hans hus ligger der stadig rester af børnenes tøj, og legetøj og en iturevet tegneserie. Og i en anden film, kan man se en pige, der har mistet sit ben i et bombardement, som kostede resten af familien livet, og en lille dreng, der finder sin døde brors bamse i ruinerne.

— Jeg ved ikke, hvad folk lever af i dag, siger Annette Stubkjær Rimmer til slut. — Nogen kan finde rester af ledninger og rør og sælge, men alt er sønderbombet og de får ingen hjælp overhovedet til genopbygning. Det syriske regime har, så vidt vi ved, prioriteret at genopbygge nogen monumenter, som har en symbolsk betydning, men ikke hospitaler, skoler og almindelige bygninger. Og koalitionen har ikke villet anerkende, hvor stort et tab, de har været årsag til.

Derfor er det Amnestys mål at koalitionen erkender sit ansvar, siger undskyld til befolkningen i Raqqa og sender nogen penge til genopbygningen.

Udstillingen kan ikke længere ses, men man kan læse, se film og høre om de forfærdelige tragedier i Raqqa her

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

Denne uge:

Mindst 1.600 døde og en ødelagt by

Den amerikansk ledede koalition mod Islamisk Stat har kaldt den kampagne, der førte til, at Islamisk Stat i 2017 blev smidt ud af Raqqa i Syrien, for den ’mest præcise militærkampagne i historien’. Ikke en eneste civil mistede livet – hvis man skal tro koalitionen. Det gjorde Amnesty International ikke. I stedet startede de et kæmpe researcharbejde for at afdække, hvad der skete med de civile, da koalitionen drev Islamisk Stat ud af deres hovedby.

3.101 decoders

I Politikens hus tager Annette Stubkjær Rimmer, der er politisk rådgiver i Amnesty International imod. Hun er der for at vise mig udstillingen ’Krigen i Raqqa – retorik vs. virkelighed’, som viser, hvad Amnesty International fandt, da de undersøgte, hvad der faktisk skete i Raqqa i 2017.

Annette Stubkjær Rimmer viser, hvor mange huse i Raqqa, der blev bombet. Alle de røde felter på billeder repræsenterer et udbombet hus.

— Vi var interesserede i at finde ud af, hvilke konsekvenser den amerikansk ledede koalitions angreb havde for Raqqa, siger Annette Stubkjær Rimmer. — Vi kritiserer ikke selve ideen i at lave en militær kampagne, for Islamisk Stat skulle væk, men koalitionen har ikke fulgt op på, hvad konsekvenserne har været for befolkningen.

Det har Amnesty International til gengæld. De sendte Donatella Rovera, som er en garvet researcher, til Raqqa. Hun har lavet 400 interviews i de ruiner, byen blev efterladt i, hvor de overlevende fortæller om deres oplevelser af bombeangrebene.

— Den amerikanske koalition sagde, at det var den mest præcise militær operation i nyere tid, og at de kun havde ramt Islamisk Stat krigere, siger Annette Stubkjær Rimmer. — De benægtede, at der var nogen civile, der var døde. Det var vi kritiske omkring og sagde: Lad os, se hvor mange det egentlig er gået ud over, og om de har brug for hjælp. Donatella Rovera har fundet ud af helt præcist, hvilke bygninger der blev bombet, og hvem der boede i de bygninger. Var det civile? Var det folk fra Islamisk Stat?

— Og så fik vi hjælp af en masse frivillige ’decoders’. Vi fik over 3.000 frivillige over hele verden til at hjælpe med at analysere satellitbilleder. Vi brugte Google Earth og andre satellitbilleder til at zoome ind og se billeder fra før og efter bombekampagnen fandt sted. På den måde kan man se i hvilken tidsperiode bygningen er bombet.

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

Nede i Raqqa kunne Donatella Rovera så gå rundt i ruinerne og se, om der var bomberester eller andet, der kunne afsløre, om det var amerikanske, tyske eller franske fly, der havde bombet. Og hun snakkede med overlevende og naboer, og på den måde fandt Amnesty International ud af, at mindst 1.600 civile døde under kampagnen. Det er, hvad, de har fundet ud af med deres begrænsede midler. Der er stadig masser af bygninger og ofre, som ikke er undersøgt.

Mere end 2 millioner billeder

Det, Amnesty Internationals såkaldte ´decoders’ gør, er at gennemse serier af daterede satellitbilleder af de bygninger, der blev ødelagt i 2017, for at finde ud af hvornår bygningen er ødelagt. Man har en serie på fx 10 billeder, der starter 8. januar 2017. Fire til fem billeder længere fremme er man nået til 4. august 2017. Her står bygningen stadig, men på næste billede, som er fra 11. august, er bygningen ødelagt. På den måde kan man fastslå i hvilket tidsrum bygningen er ødelagt, og om ødelæggelserne er sket under koalitionens kampagne.

Lidt statistik på den kæmpe indsats Amnestys frivillige ’decoders’ har bidraget med.

FN-data viser, at mere end 10.000 bygninger i Raqqa blev ødelagt eller beskadiget i løbet af slaget om Raqqa. Det betyder, at omfanget af ødelæggelser er så stort, at Amnesty ikke havde kapacitet til alene at analysere den stor mængde af satellitbilleder.

Enhver med en mobiltelefon eller computer kunne bidrage, og i Raqqa var 3.101 decoders med til at analysere mere end 2 mio. satellitbilleder. Hver bygning blev analyseret af flere decoders, så man kunne være sikker på resultatet. Du kan selv blive decoder på andre af Amnestys projekter og se en prøve på, hvordan det virker her

Men trods den omfattende dokumentation, som Amnesty International kunne fremlægge om mindst 1.600 dræbte civile, har koalitionen kun anerkendt at være årsag til 102 civile dødsfald.

Tidslinie over Amnestys arbejde i Raqqa

Juni-oktober 2017. Amnestys research begynder

August 2017. Amnesty rapporterer om civile drab. Koalitionen nægter at påtage sig et ansvar.

Februar 2018. De første fordrevne civile vender tilbage til Raqqa. Amnesty øger sin research i området.

Juni-juli 2018. Rapporten War of Annihilation udgives. Koalitionen nægter at anerkende indholdet.

Juli 2018. Koalitionen påtager sig ansvaret for 77 civile drab med henvisning til Amnestys research.

November 2018. Tusindvis af ’decoders’ hjælper til med at udvide Amnestys research

Februar 2019. Koalitionen påtager sig ansvaret for yderligere 25 civile drab med henvisning til Amnestys research.

80% af Raqqa er i ruiner

— I dag er der ikke nogen hjælp til de civile i Raqqa. Der er ikke nogen fra den amerikanske koalition, der har været dernede for at undersøge, hvad der skete, siger Annette Stubkjær Rimmer. — Hvis vi ikke havde været dernede og lavet den her research, havde historien været ’Den mest præcise militærkampagne i historien’. Donatella Rovera har lavet 18 måneders intensiv research i Raqqa, og så har der været en masse både it-eksperter og militærfolk til at analysere de bombematerialer, hun fandt på jorden. Og så har alle de frivillige været med til at finde ud af, i hvilken tidsperiode bombardementet fandt sted.

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

— Det, vi har fundet ud af, er en lille flig af sandheden, der er brug for mange flere undersøgelser for at finde ud af mere. Også fordi vi gerne vil have, at man lærer af erfaringerne, for som sagt: Vi er ikke imod, at man bruger militære midler, nogle gange er det nødvendigt. Men man er nødt til at lære af de erfaringer, man har gjort. Så man næste gang, der er kampagne i Syrien eller Yemen, eller hvor det nu er, prøver at være lidt mere præcise i bombeangrebene.

— Vi ved jo at Islamisk Stat brugte civile som bombeskjold, så det har også været en svær opgave, det anerkender vi, fortsætter Annette Stubkjær Rimmer. – Men vi har set tilfælde af bombede huse, hvor der ikke var nogle Islamisk Stats personer eller materiel i bygningen, så lidt mere præcision ville være godt. Islamisk Stat har også dræbt civile, men de har ikke haft bombefly, så det vi har været interesserede i, er specifikt at finde ud af, hvad er det for nogen bombeangreb, der har dræbt civile og linke det til den amerikanske koalition.

Annette Stubkjær Rimmer kan også fortælle, at mens koalitionen bombede byen, forhandlede de samtidig med Islamisk Stat om en våbenhvile, så man kunne få IS—krigerne ud af byen. Man endte med at lave en aftale om, at de IS-krigere, der ville nedlægge deres våben, fik frit lejde og en sikker passage ud af byen, men man gav ikke nogen civile fri passage.

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

døde børn i baghaven

På udstillingen bruger Amnesty International Virtual Reality for at bringe besøgende tæt på de overlevende i Raqqa, og det er rystende at høre de overlevende fortælle og følges med dem ind i ruinerne af det, der engang var deres hjem.

Man kan møde blandt andre Bassam Al—Hassan, som efter et bombardement, måtte begrave sine to børn i haven, fordi det ikke var muligt at komme til en begravelsesplads. Han mistede i alt fem familiemedlemmer i bombardementet 14. august 2017. I ruinerne af hans hus ligger der stadig rester af børnenes tøj, og legetøj og en iturevet tegneserie. Og i en anden film, kan man se en pige, der har mistet sit ben i et bombardement, som kostede resten af familien livet, og en lille dreng, der finder sin døde brors bamse i ruinerne.

— Jeg ved ikke, hvad folk lever af i dag, siger Annette Stubkjær Rimmer til slut. — Nogen kan finde rester af ledninger og rør og sælge, men alt er sønderbombet og de får ingen hjælp overhovedet til genopbygning. Det syriske regime har, så vidt vi ved, prioriteret at genopbygge nogen monumenter, som har en symbolsk betydning, men ikke hospitaler, skoler og almindelige bygninger. Og koalitionen har ikke villet anerkende, hvor stort et tab, de har været årsag til.

Derfor er det Amnestys mål at koalitionen erkender sit ansvar, siger undskyld til befolkningen i Raqqa og sender nogen penge til genopbygningen.

Udstillingen kan ikke længere ses, men man kan læse, se film og høre om de forfærdelige tragedier i Raqqa her

Foto: Donatella Rovera/Amnesty International

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: