‘Offerfrit’ kød og celledryppende vampyrtænder

Hvad er bevidsthed, og kan vi redde planeten med teknologiske hurtigløsninger? Biokunsten rejser de spørgsmål, som ellers kan gå tabt i laboratorierutiner og jagten på udvikling. techst har talt med kunsthistoriker Pernille Leth-Espensen om kunstens bidrag og perspektiv på den bioteknologiske udvikling.

Først lyder den sprøde klang fra en hi-hat. Dernæst følger en slags rungende sitren, der stammer fra verdens første neurale synthesizer. I værket cellF kobler biokunstner Guy Ben-Ary celler i en petriskål op på højtalere og et trommesæt, der via elektriske stimulationer rammer cellerne og bliver til sød musik.

De musikalske celler i petriskålen er hjerneceller. Men det har de ikke altid været.

De kommer nemlig oprindeligt fra kunstnerens håndled, hvorfra de via teknologien iPS – Induced Pluripotent Stem Cells – er blevet omdannet først til stamceller og siden hjerneceller.

– Det er ret vildt at tænke på, at man kan omdanne en type celler til en anden, siger Pernille Leth-Espensen og peger på et forstørret billede af en af disse hjerneceller.

Pernille Leth-Espensen

Pernille Leth-Espensen er kunsthistoriker og arbejder til dagligt på Aarhus Universitet. Her har hun igennem flere år som først ph.d-studerende og siden postdoc forsket i såkaldt biokunst – dvs. kunst, der er skabt med naturvidenskabelige teknologier fra fx molekylærbiologi, cellebiologi, nanoteknologi og neurobiologi.

I sit postdoc-projekt har hun haft særligt fokus på kunst, skabt med celle- og vævskultursteknologier. Blandt de værker hun har haft under luppen, finder man Guy Ben-Arys cellF, der har vundet flere priser de senere år.

Og det er der er god grund til, mener Pernille Leth-Espensen:

– Der er så meget på spil i det her værk. Ben-Ary tager celler fra sin krop og forholder sig til, hvilken status de får, når de ikke længere er en del af ham. Er de stadig ham eller er de ikke? Og han bruger en teknologi, som mange ikke engang er opmærksomme på findes og får os til at reflektere over, hvad den her teknologiske udvikling gør for vores opfattelse af, hvad et subjekt er? Og hvad bevidsthed egentlig er?

Mellem kunst, teknologi og videnskab

Biokunsten opstod som et lille felt 1990erne med værker, der fortrinsvist blev vist på kunst og teknologi-specifikke festivaler. Siden har feltet vokset sig større og har fundet vej til kunstens højborge såsom Georges Pompidou-centret i Paris, hvor man sidste år kunne opleve biokunstudstillingen La Fabrique du vivant/Designing the Living.

Den stigende interesse er formentlig en naturlig følge af en teknologisk udvikling, der brager derudad og påvirker vores liv på stadig flere og nye måder. Derudover – og i sammenhæng dermed – er det blevet både nemmere og billigere at bruge teknologierne for lægfolk uden for universiteterne, hvor konceptet Do it yourself biology (DIY biology) har manifesteret sig som f.eks. åbne bioværksteder i Aarhus og København.

Kendetegnet for biokunsten er, at den befinder sig i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og naturvidenskab.

Celler fra kunstnerens håndled er omdannet til hjerneceller i Guy Ben-Arys værk cellF, der er verdens første neurale synthesizer. Guy Ben-Ary og samarbejdspartnere. cellF, systemdiagram. Fra kunstnerens hjemmeside.

Selvom den føromtalte kunstner Guy Ben-Ary er hjernen og hjernecelleleverandør bag det ovennævnte kunstværk, er cellF f.eks. kommet til verden med hjælp fra kræfter fra både naturvidenskabens, teknologiens og kunstens verden.

Værket er dermed et godt eksempel på, hvordan biokunsten ofte interagerer med videnskaben. Det gør den hovedsageligt ved at belyse dimensioner og problemstillinger, som ellers kan gå tabt i laboratorierutiner og i udviklingens navn.

– Kunstnerne ser det ikke som deres primære formål at bidrage til forskningen. Deres primære formål er at skabe god kunst, fortæller Pernille Leth-Espensen. – Men der er en form for samspil, fordi kunstnerne kan belyse nogle af de overvejelser, som naturvidenskabelige forskere ikke nødvendigvis stopper op og tænker over i det daglige. Kunstnerne interesserer sig også i højere grad for de historiske processer og celleteknologiens udvikling. Dermed har de måske blik for noget forskningen ikke har og kan få os til at reflektere over de filosofiske og etiske aspekter af den teknologiske udvikling.

Fingrene i teknologien

Guy Ben-Ary har fået hjælp til cellF fra videnskabelige eksperter. Men ligesom mange andre kunstnere har han også selv tilbragt en del timer i laboratoriet på institutionen ‘SymbioticA – Centre of Excellence in the Biological Arts’, der er en kunstskole og en forskningsinstitution, etableret af biokunstnere og forskere.

Her er filosofien, at man skal have fingrene nede i teknologierne for overhovedet at forstå dem.

– Det er vigtigt for mange af de her kunstnere, at de får hands-on erfaringer i laboratoriet. Fordi det først er, når man arbejder med teknologierne, at man helt forstår, hvordan de virker, og hvad implikationerne er, fortæller Pernille Leth-Espensen, der i sin udforskning af feltet selv har været på længere ophold på SymbioticA tre gange. Her blev det tydeligt for hende, hvilke etiske og miljømæssige problemer, man bliver opmærksom på, når man som kunstnerne står i laboratoriet.

– For eksempel blev jeg opmærksom på, at man bruger vildt meget plastik, når man arbejder med celler i laboratoriet. Og det er den slags kunstnerne også får øje på og som nogle af dem arbejder med at problematisere eller i hvert fald belyse med deres værker.

Teknologiske quickfixes

Netop miljømæssige og etiske spørgsmål kan måske være særligt interessante at rejse i forhold til teknologier, der slår sig op på at ville skabe en bedre verden.

Og det er netop hvad de gør i kunstnergruppen The Tissue Culture & Art Project (TC&A), som siden midt-halvfemserne har beskæftiget sig med formålsorienterede celle- og vævsteknologier.

Et af de emner, som har interesseret gruppen kontinuerligt, er idéen om laboratoriedyrket kød. I år 2000 fremstillede de for eksempel deres egen laboratoriebøf, dyrket på fåreceller, der gik under navnet Semi-living steak. Nogle år senere udstillede de værket Victimless Leather, en lille levende jakke, dyrket af cellekulturer fra mus og mennesker på et bionedbrydeligt polymerstillads.

– Ordet ‘victimless’ skal her forstås ironisk, forklarer Pernille Leth-Espensen og peger på, at kunstnerne, for at kunne dyrke værkerne, skulle bruge både kalvefosterserum og celler fra dyr.

Dermed problematiserer TC&A tanken om, at man kan producere dyrefrit kød og forholder sig samtidig kritisk til idéen om, at man via teknologiens vej nemt kan løse samfundets problemer.

– De er skeptiske over for det, de betragter som teknologiske quickfixes. At man bare sådan lige skulle kunne løse klima- og dyreetiske problemer ved at lave kød i en petriskål uden selv at ændre vaner. Og så mener de generelt, at medierne kan have en tendens til at overdrive, hvad der kan lade sig gøre inden for en kort tidshorisont, siger Pernille Leth-Espensen.

– I flere år har man for eksempel sagt, at man lige om lidt ville kunne dyrke organer fra bunden, men det viser sig ikke at være så let, som man har troet eller fremstillet det som. Kunstnerne afviser ikke, at det kan lade sig gøre, de gør bare opmærksom på processerne bag og er skeptiske over for den ofte overdrevne hype.

Mennesket bag cellerne

Men til trods for den kritiske brod i mange af værkerne, er biokunstnerne som regel langt fra afvisende over for de nye teknologier. Mange af kunstnerne befinder sig ifølge Pernille Leth-Espensen et sted mellem fascination, kritik og refleksion, og om de bedste værker kan man som en generel regel sige, at de stiller spørgsmål om teknologierne frem for at levere svar.

Alicia King. The Vision Splendid, VISCERAL udstilling, Science Gallery, Dublin, 2011. Specialfremstillet transportabel bioreaktor, hvori der er dyrket væv fra et menneske (Hs 53. T-celler), biologisk nedbrydeligt stillads, vækstmedie, håndlavede glasknogler, fiberglas, MDF. Foto: Patrick Bolger

Det gælder blandt andre for værket The Vision Splendid af Alicia King, som blev udstillet på Science Gallery i Dublin tilbage i 2011.

I The Vision Splendid har King dyrket menneskeceller fra en 13-årig afroamerikansk pige over et biologisk stillads, formet som vampyrtænder. Herunder ligger en lille bunke glasknogler. Værket er udstillet i en glasmontre, der fungerer som en bioreaktor, der holder cellerne sterile og som kontinuerligt drypper vækstmedium ned for at holde dem i live og få dem til at gro.

Til værket har King købt en cellelinje online hos cellebanken ATCC. På cellebankens hjemmeside fremgår typen af celler, deres oprindelsesår, pigens etnicitet og navnet på den sygdom, der tog livet af hende. Ellers er cellerne anonyme.

Men det retter The Vision Splendid på en måde op på.

– Værket forholder sig til den dehumanisering, der finder sted, når det er muligt at købe væv fra et menneske, der engang har levet og har bidraget til videnskaben uden selv at være klar over det eller som aldrig har givet samtykke. På den måde kan man sige, at værket giver cellerne deres menneskelighed tilbage og ærer personen bag cellerne, siger Pernille Leth Espensen og udpeger The Vision Splendid som godt eksempel på, hvordan biokunsterne både dyrker og forholder sig skeptisk over for de teknologiske processer.

–The Vision Splendid udstiller på en måde en fascination over, at man kan holde celler fra mennesker i live efter en person er død. Det er jo en vild teknologisk bedrift. Men samtidig fremhæver værket også, at disse celler ikke kun er et biologisk produkt, man kan bruge i forskningen, men at de stammer fra et menneske som dig og mig. Biokunsten peger tilbage på mennesket.

Denne uge:

‘Offerfrit’ kød og celledryppende vampyrtænder

Hvad er bevidsthed, og kan vi redde planeten med teknologiske hurtigløsninger? Biokunsten rejser de spørgsmål, som ellers kan gå tabt i laboratorierutiner og jagten på udvikling. techst har talt med kunsthistoriker Pernille Leth-Espensen om kunstens bidrag og perspektiv på den bioteknologiske udvikling.

Først lyder den sprøde klang fra en hi-hat. Dernæst følger en slags rungende sitren, der stammer fra verdens første neurale synthesizer. I værket cellF kobler biokunstner Guy Ben-Ary celler i en petriskål op på højtalere og et trommesæt, der via elektriske stimulationer rammer cellerne og bliver til sød musik.

De musikalske celler i petriskålen er hjerneceller. Men det har de ikke altid været.

De kommer nemlig oprindeligt fra kunstnerens håndled, hvorfra de via teknologien iPS – Induced Pluripotent Stem Cells – er blevet omdannet først til stamceller og siden hjerneceller.

– Det er ret vildt at tænke på, at man kan omdanne en type celler til en anden, siger Pernille Leth-Espensen og peger på et forstørret billede af en af disse hjerneceller.

Pernille Leth-Espensen

Pernille Leth-Espensen er kunsthistoriker og arbejder til dagligt på Aarhus Universitet. Her har hun igennem flere år som først ph.d-studerende og siden postdoc forsket i såkaldt biokunst – dvs. kunst, der er skabt med naturvidenskabelige teknologier fra fx molekylærbiologi, cellebiologi, nanoteknologi og neurobiologi.

I sit postdoc-projekt har hun haft særligt fokus på kunst, skabt med celle- og vævskultursteknologier. Blandt de værker hun har haft under luppen, finder man Guy Ben-Arys cellF, der har vundet flere priser de senere år.

Og det er der er god grund til, mener Pernille Leth-Espensen:

– Der er så meget på spil i det her værk. Ben-Ary tager celler fra sin krop og forholder sig til, hvilken status de får, når de ikke længere er en del af ham. Er de stadig ham eller er de ikke? Og han bruger en teknologi, som mange ikke engang er opmærksomme på findes og får os til at reflektere over, hvad den her teknologiske udvikling gør for vores opfattelse af, hvad et subjekt er? Og hvad bevidsthed egentlig er?

Mellem kunst, teknologi og videnskab

Biokunsten opstod som et lille felt 1990erne med værker, der fortrinsvist blev vist på kunst og teknologi-specifikke festivaler. Siden har feltet vokset sig større og har fundet vej til kunstens højborge såsom Georges Pompidou-centret i Paris, hvor man sidste år kunne opleve biokunstudstillingen La Fabrique du vivant/Designing the Living.

Den stigende interesse er formentlig en naturlig følge af en teknologisk udvikling, der brager derudad og påvirker vores liv på stadig flere og nye måder. Derudover – og i sammenhæng dermed – er det blevet både nemmere og billigere at bruge teknologierne for lægfolk uden for universiteterne, hvor konceptet Do it yourself biology (DIY biology) har manifesteret sig som f.eks. åbne bioværksteder i Aarhus og København.

Kendetegnet for biokunsten er, at den befinder sig i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og naturvidenskab.

Celler fra kunstnerens håndled er omdannet til hjerneceller i Guy Ben-Arys værk cellF, der er verdens første neurale synthesizer. Guy Ben-Ary og samarbejdspartnere. cellF, systemdiagram. Fra kunstnerens hjemmeside.

Selvom den føromtalte kunstner Guy Ben-Ary er hjernen og hjernecelleleverandør bag det ovennævnte kunstværk, er cellF f.eks. kommet til verden med hjælp fra kræfter fra både naturvidenskabens, teknologiens og kunstens verden.

Værket er dermed et godt eksempel på, hvordan biokunsten ofte interagerer med videnskaben. Det gør den hovedsageligt ved at belyse dimensioner og problemstillinger, som ellers kan gå tabt i laboratorierutiner og i udviklingens navn.

– Kunstnerne ser det ikke som deres primære formål at bidrage til forskningen. Deres primære formål er at skabe god kunst, fortæller Pernille Leth-Espensen. – Men der er en form for samspil, fordi kunstnerne kan belyse nogle af de overvejelser, som naturvidenskabelige forskere ikke nødvendigvis stopper op og tænker over i det daglige. Kunstnerne interesserer sig også i højere grad for de historiske processer og celleteknologiens udvikling. Dermed har de måske blik for noget forskningen ikke har og kan få os til at reflektere over de filosofiske og etiske aspekter af den teknologiske udvikling.

Fingrene i teknologien

Guy Ben-Ary har fået hjælp til cellF fra videnskabelige eksperter. Men ligesom mange andre kunstnere har han også selv tilbragt en del timer i laboratoriet på institutionen ‘SymbioticA – Centre of Excellence in the Biological Arts’, der er en kunstskole og en forskningsinstitution, etableret af biokunstnere og forskere.

Her er filosofien, at man skal have fingrene nede i teknologierne for overhovedet at forstå dem.

– Det er vigtigt for mange af de her kunstnere, at de får hands-on erfaringer i laboratoriet. Fordi det først er, når man arbejder med teknologierne, at man helt forstår, hvordan de virker, og hvad implikationerne er, fortæller Pernille Leth-Espensen, der i sin udforskning af feltet selv har været på længere ophold på SymbioticA tre gange. Her blev det tydeligt for hende, hvilke etiske og miljømæssige problemer, man bliver opmærksom på, når man som kunstnerne står i laboratoriet.

– For eksempel blev jeg opmærksom på, at man bruger vildt meget plastik, når man arbejder med celler i laboratoriet. Og det er den slags kunstnerne også får øje på og som nogle af dem arbejder med at problematisere eller i hvert fald belyse med deres værker.

Teknologiske quickfixes

Netop miljømæssige og etiske spørgsmål kan måske være særligt interessante at rejse i forhold til teknologier, der slår sig op på at ville skabe en bedre verden.

Og det er netop hvad de gør i kunstnergruppen The Tissue Culture & Art Project (TC&A), som siden midt-halvfemserne har beskæftiget sig med formålsorienterede celle- og vævsteknologier.

Et af de emner, som har interesseret gruppen kontinuerligt, er idéen om laboratoriedyrket kød. I år 2000 fremstillede de for eksempel deres egen laboratoriebøf, dyrket på fåreceller, der gik under navnet Semi-living steak. Nogle år senere udstillede de værket Victimless Leather, en lille levende jakke, dyrket af cellekulturer fra mus og mennesker på et bionedbrydeligt polymerstillads.

– Ordet ‘victimless’ skal her forstås ironisk, forklarer Pernille Leth-Espensen og peger på, at kunstnerne, for at kunne dyrke værkerne, skulle bruge både kalvefosterserum og celler fra dyr.

Dermed problematiserer TC&A tanken om, at man kan producere dyrefrit kød og forholder sig samtidig kritisk til idéen om, at man via teknologiens vej nemt kan løse samfundets problemer.

– De er skeptiske over for det, de betragter som teknologiske quickfixes. At man bare sådan lige skulle kunne løse klima- og dyreetiske problemer ved at lave kød i en petriskål uden selv at ændre vaner. Og så mener de generelt, at medierne kan have en tendens til at overdrive, hvad der kan lade sig gøre inden for en kort tidshorisont, siger Pernille Leth-Espensen.

– I flere år har man for eksempel sagt, at man lige om lidt ville kunne dyrke organer fra bunden, men det viser sig ikke at være så let, som man har troet eller fremstillet det som. Kunstnerne afviser ikke, at det kan lade sig gøre, de gør bare opmærksom på processerne bag og er skeptiske over for den ofte overdrevne hype.

Mennesket bag cellerne

Men til trods for den kritiske brod i mange af værkerne, er biokunstnerne som regel langt fra afvisende over for de nye teknologier. Mange af kunstnerne befinder sig ifølge Pernille Leth-Espensen et sted mellem fascination, kritik og refleksion, og om de bedste værker kan man som en generel regel sige, at de stiller spørgsmål om teknologierne frem for at levere svar.

Alicia King. The Vision Splendid, VISCERAL udstilling, Science Gallery, Dublin, 2011. Specialfremstillet transportabel bioreaktor, hvori der er dyrket væv fra et menneske (Hs 53. T-celler), biologisk nedbrydeligt stillads, vækstmedie, håndlavede glasknogler, fiberglas, MDF. Foto: Patrick Bolger

Det gælder blandt andre for værket The Vision Splendid af Alicia King, som blev udstillet på Science Gallery i Dublin tilbage i 2011.

I The Vision Splendid har King dyrket menneskeceller fra en 13-årig afroamerikansk pige over et biologisk stillads, formet som vampyrtænder. Herunder ligger en lille bunke glasknogler. Værket er udstillet i en glasmontre, der fungerer som en bioreaktor, der holder cellerne sterile og som kontinuerligt drypper vækstmedium ned for at holde dem i live og få dem til at gro.

Til værket har King købt en cellelinje online hos cellebanken ATCC. På cellebankens hjemmeside fremgår typen af celler, deres oprindelsesår, pigens etnicitet og navnet på den sygdom, der tog livet af hende. Ellers er cellerne anonyme.

Men det retter The Vision Splendid på en måde op på.

– Værket forholder sig til den dehumanisering, der finder sted, når det er muligt at købe væv fra et menneske, der engang har levet og har bidraget til videnskaben uden selv at være klar over det eller som aldrig har givet samtykke. På den måde kan man sige, at værket giver cellerne deres menneskelighed tilbage og ærer personen bag cellerne, siger Pernille Leth Espensen og udpeger The Vision Splendid som godt eksempel på, hvordan biokunsterne både dyrker og forholder sig skeptisk over for de teknologiske processer.

–The Vision Splendid udstiller på en måde en fascination over, at man kan holde celler fra mennesker i live efter en person er død. Det er jo en vild teknologisk bedrift. Men samtidig fremhæver værket også, at disse celler ikke kun er et biologisk produkt, man kan bruge i forskningen, men at de stammer fra et menneske som dig og mig. Biokunsten peger tilbage på mennesket.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: