Patientens rejse skal være kort og virtuel

Medicinalindustrien verden over spytter apps ud, der bevæger sig ind på områder, der traditionelt har været lægernes: diagnostik og behandling. Fx arbejder danske LEO Innovation Lab med apps, der kan hjælpe læger og patienter. Men det kræver lettere adgang til sundhedsdata, og er vi villige til det?

Andrew Ng er tidligere vicedirektør og ledende forsker hos Baidu, en af Kinas største tech-virksomheder. Han er medstifter af Google Brain, en forskningsenhed i Google, der forsker i deep learning og kunstig intelligens. Andrew Ng er også bestyrelsesformand for Woebot, et firma, som har lanceret en app, der behandler depression og angst.

Woebot vil give alle billig adgang til psykologhjælp, siger de selv. Det koster også kun $39 om måneden, og så betaler man selvfølgelig også med alle de data, man taster ind i appen og alt det, man siger til den. At en mand som Andrew Ng er bestyrelsesformand for en startup som Woebot siger noget om, at apps som Woebot er en kommerciel succes, og noget vi kommer at se mere til.

LEO Innovation Lab

Mange vil sætte spørgsmålstegn ved etikken i at behandle psykiske sygdomme med en app, men i et økonomisk presset sundhedssystem leder man efter løsninger, der kræver mindre økonomi og færre varme hænder. Brug af kunstig intelligens kan effektivt diagnosticere mange sygdomme gennem billedgenkendelse, og det kan udvikle medicin hurtigere og tilpasse behandlinger til den enkelte patient.

Kristian Hart-Hansen
Leo Innovation Lab – Kristian Hart-Hansen

– Fremtiden er, at du downloader en app, tager et billede af din hud, og så fortæller appen, hvilken sygdom du har, og hvilken behandling, der vil være bedst for dig, baseret på tusindvis af andre med samme profil som dig, siger Kristian Hart-Hansen, direktør for LEO Innovation Lab, som arbejder med at udvikle teknologier, der kan hjælpe patienter med hudsygdomme.

– Så spørger appen: vil du have medicinen? Du trykker ja, og to timer senere er der én, der banker på døren med medicinen, fortsætter Kristian Hart-Hansen. – Og når du har uploadet billeder i appen af, hvor omfattende din hudsygdom er, kan den også forudsige, hvornår du har brug for mere medicin. Du kan se hvordan du bruger medicinen og eventuelt chatte med en læge eller en sygeplejerske. Det er fremtiden.

Medicinalvirksomheden LEO Pharma er ejet af en fond, der har som hovedformål at hjælpe folk med hudsygdomme til at få et bedre liv. LEO Pharma bliver drevet som en kommerciel virksomhed, men alt overskud bliver reinvesteret i firmaet eller går til forskning. Det er fonden, der betaler for LEO Innovation Lab

Men Kristian Hart-Hansen understreger også, at det er vigtigt, at etikken er på plads og at en kunstig intelligens i en app derfor minimum skal være på niveau med specialister, når det gælder diagnosticering. Lige nu arbejder LEO Innovation Lab med, at deres løsninger skal kunne forkorte det, de kalder patientrejsen. Målet er, at kun 10-20% med en hudsygdom kommer til at se en læge, så lægen har mere tid til den enkelte patient.

Den typiske patientrejse

Billedet over artiklen er en illustration af den typiske patientrejse. Ved en hudsygdom starter rejsen i dag med, at man opdager en plet på huden. Så kontakter man lægen, og her viser studier er der op til 50% fejldiagnoser på hudsygdomme, fordi der er op mod 3.000 forskellige hudsygdomme, og de er svære at skelne fra hinanden. Derfor er der risiko for, at den medicin man får, ikke virker. Det fører så til en henvisning til en hudlæge, hvor der er 4-6 måneders ventetid. Hos hudlægen er er der kun 10-15% fejldiagnoser, hvilket er en almindelig fejlmargen inden for specialer, og så får man som regel den rigtige medicin.

Men op mod 50% i den vestlige verden indløser aldrig deres recepter, og op mod 80% behandler sig ikke som lægen har sagt. Der er mange årsager: Man kommer ikke på apoteket. Medicinen er dyr. Hvis man har en kronisk sygdom, skal man tage medicinen hver dag, men man glemmer det, det er for besværligt eller man vælger det fra. Det er den situation LEO Innovation Lab vil være med til at ændre.

Den fremtidige patientrejse




Figuren fra LEO Innovation Lab illustrerer at en app kan skabe genveje, der betydet, at man ikke behøver at tage hele turen rundt i systemet.

Står det til LEO Innovation Lab, ser den fremtidige patientrejse helt anderledes ud. Her tager man et billede af pletten på huden, og en app kan hjælpe med diagnosen. Det betyder, at 60-70% med almindelige hudsygdomme ikke behøver at komme til en læge, for appen vil i fremtiden diagnosticere de fleste sygdomme mere præcist end de fleste læger.

– Men en kunstig intelligens er kun bedre til at diagnosticere end en læge, hvis den får tilstrækkeligt med data at arbejde med, siger Kristian Hart-Hansen. – Lige nu ligger vi på en succesrate på 91%, når det gælder psoriasis, 86% på eksem og 75% med akne, så allerede nu kan vi diagnosticere lige så godt som de fleste dermatologer og bedre end mange praktiserende læger.

Kristian Hart-Hansen understreger, at det her ikke handler om at gøre læger arbejdsløse, men om at give dem værktøjer til beslutningsstøtte og mere tid til de patienter, der har behov for at se lægen. Og han understreger også, at ved enhver mistanke om alvorlige sygdomme som fx kræft, vil appen med det samme sende brugerne til lægen.

Sundhedsdata skal i arbejde

Kunstig intelligens kræver store mængder af data. I Danmark har vi data om fem millioner menneskers sundhed og livsstil, som kunne bruges til udvikling af bedre og mere individualiseret medicin. Men som situationen er i dag, er det svært for industrien at komme til disse data. Det kræver lange komplicerede ansøgningsprocesser, og dataene ligger i forskellige ’kasser’ som det er svært at kombinere.

techst har talt med Henning Langberg, direktør i Data Redder Liv (DRL) under Copenhagen Healthtech Cluster om private virksomheders brug af sundhedsdata indsamlet af det offentlige. DRL har foretaget en undersøgelse, som viser at 85% af medlemmerne af patientforeningerne er villige til at lade deres data blive brugt, også af virksomheder, hvis det kan gavne deres egen eller andres sundhed.

Copenhagen Healthtech Cluster er etableret af Region Hovedstaden, og har skabt partnerskabet Data Redder Liv bestående af repræsentanter for det offentlige sundhedsvæsen og private virksomheder. Samtidig er mange af de store interesseorganisationer med i partnerskabet. Læs mere på www.dataredderliv.dk

– Jeg tror, at når man bliver patient, er man ret indstillet på at dele, siger Henning Langberg. – Hele den måde vi har opbygget vores sundhedssystem på, er jo, at sundhed er noget vi giver til hinanden. Dvs. at mine data selvfølgelig skal bruges til, at jeg bliver behandlet så godt som muligt, men også at den næste patient, bliver behandlet bedst muligt. DRL vil sikre, at de, der skal arbejde med data, har de rigtige kvalifikationer, at de forstår, hvad man må med data, og hvad man ikke må. Så skal det offentlige og det private udvikle løsninger på sundhedsområdet i fællesskab.

Certificering af privates brug af data

Kristian Hart-Hansen er enig i, at man skal passe på folks sundhedsdata, og LEO Innovation Lab har brug for store datamængder, men de behøver ikke vide, hvem der har leveret data.

– Vi er fløjtende ligeglade med, om det er fru Hansen eller hr Larsen, siger han. – Det vi er interesserede i er: Er det en kvinde eller mand, hvilken alder, bor de i byen eller på landet, sygdomshistorik, medicinering osv. Men intet er linket til et navn. Hos os er det kun to-tre ansatte, der kan linke data med personer. Selvom jeg er direktør, kan jeg ikke, for det har jeg ikke behov for, men jeg kan se på de anonymiserede data. Og al data indhentes naturligvis med samtykke.

– Det vi har foreslået er, at man skal have en særlig certificering for at få lov til at få adgang til offentlige sundhedsdata. Vi skal vise, at vi forstår at opbevare og behandle data ordentligt, og vi skal være villige til at blive set efter af myndigheder. Man bør sige til virksomheder i Danmark: I har lov til at få adgang til data, hvis I gør det på en sikker måde. I skal leve op til regler og regulativer, og så kommer vi en gang imellem for at se, om I lever op til reglerne. Hvis I ikke gør, trækker vi tilladelsen tilbage.

Borgerne skal have tillid til systemerne

– Der er så mange muligheder, men ofte er folk for bange til at se kunne dem, siger Kristian Hart-Hansen. – Som det er nu, er sundhedsvæsenet for dyrt for os, og vi kan ikke spare mere. Derfor skal fremtidens sundhedsvæsen være forebyggende i stedet for det behandlende sundhedsvæsen, vi har i dag. Det vil folk jo gerne have. Men det kræver, at vi har data til at lave forudsigelser.

Henning Langberg

Udfordringen er at udvikle systemer, hvor data bliver opbevaret og brugt på en sikker måde. Henning Langberg fra DRL mener, at vi i Danmark har god tradition for sikker omgang med data og i årevis har brugt data til forskning som er kommet mange patienter til gavn. Men vi skal overveje hvilke data vi deler med de store tech-virksomheder.

– Min personlige holdning er, at vi kan tro på det offentlige, siger han. – Selvfølgelig er der risiko for fejl, og vi skal hele tiden arbejde på at have så sikre systemer som overhoved muligt. Samtidig er transparens enormt vigtigt, og det er det også i det danske sundhedsvæsen. Det ville være godt med en hjemmeside, hvor man kunne slå op og se: Hvad bliver mine data brugt til? Det ville afmontere meget af den frygt for hvem der bruger sundhedsdata, og så ville vi forhåbentlig kunne få lov at gøre nogen af de ting med data, som kunne hjælpe rigtig mange patienter.

Henning Langberg mener også, der er en stor opgave i at informere de borgere, der har indgået i en undersøgelse eller i udviklingen af et lægemiddel. – Det offentlige og industrien bør samarbejde om at fortælle folk, at deres data er blevet brugt, og at det er kommet nogen patienter til gavn, siger han. – Når man tager den opgave alvorligt, får man virkelig meget credit for det. Det skal også være en del af fremtiden.

– Men politikerne er nødt til at komme i gang med at lave retningslinjer for brug og opbevaring af sundhedsdata, siger Kristian Hart-Hansen. – For politik tager lang tid, men udviklingen inden for digital sundhed kører meget hurtigt. Det er ikke ligesom i gamle dage da damplokomotivet kom. De store techvirksomheder som Google og Amazon buldrer allerede derudaf med massive indsatser inden for sundhed. Politikerne er nødt til at følge med, så sundhedsvæsenets fremtid ikke defineres af techgiganter, men bygges på et etisk grundlag, som vi kan stå inde for i EU.

Dette er den fjerde artikel i en serie på otte om etik og kunstig intelligens. Artiklen blev bragt første gang 19. september 2019. Da artiklen blev bragt første gang, var Henning Langberg direktør i Copenhagen Healthtech Cluster, nu er han innovationschef på Rigshospitalet.

Denne uge:

Patientens rejse skal være kort og virtuel

Medicinalindustrien verden over spytter apps ud, der bevæger sig ind på områder, der traditionelt har været lægernes: diagnostik og behandling. Fx arbejder danske LEO Innovation Lab med apps, der kan hjælpe læger og patienter. Men det kræver lettere adgang til sundhedsdata, og er vi villige til det?

Andrew Ng er tidligere vicedirektør og ledende forsker hos Baidu, en af Kinas største tech-virksomheder. Han er medstifter af Google Brain, en forskningsenhed i Google, der forsker i deep learning og kunstig intelligens. Andrew Ng er også bestyrelsesformand for Woebot, et firma, som har lanceret en app, der behandler depression og angst.

Woebot vil give alle billig adgang til psykologhjælp, siger de selv. Det koster også kun $39 om måneden, og så betaler man selvfølgelig også med alle de data, man taster ind i appen og alt det, man siger til den. At en mand som Andrew Ng er bestyrelsesformand for en startup som Woebot siger noget om, at apps som Woebot er en kommerciel succes, og noget vi kommer at se mere til.

LEO Innovation Lab

Mange vil sætte spørgsmålstegn ved etikken i at behandle psykiske sygdomme med en app, men i et økonomisk presset sundhedssystem leder man efter løsninger, der kræver mindre økonomi og færre varme hænder. Brug af kunstig intelligens kan effektivt diagnosticere mange sygdomme gennem billedgenkendelse, og det kan udvikle medicin hurtigere og tilpasse behandlinger til den enkelte patient.

Kristian Hart-Hansen
Leo Innovation Lab – Kristian Hart-Hansen

– Fremtiden er, at du downloader en app, tager et billede af din hud, og så fortæller appen, hvilken sygdom du har, og hvilken behandling, der vil være bedst for dig, baseret på tusindvis af andre med samme profil som dig, siger Kristian Hart-Hansen, direktør for LEO Innovation Lab, som arbejder med at udvikle teknologier, der kan hjælpe patienter med hudsygdomme.

– Så spørger appen: vil du have medicinen? Du trykker ja, og to timer senere er der én, der banker på døren med medicinen, fortsætter Kristian Hart-Hansen. – Og når du har uploadet billeder i appen af, hvor omfattende din hudsygdom er, kan den også forudsige, hvornår du har brug for mere medicin. Du kan se hvordan du bruger medicinen og eventuelt chatte med en læge eller en sygeplejerske. Det er fremtiden.

Medicinalvirksomheden LEO Pharma er ejet af en fond, der har som hovedformål at hjælpe folk med hudsygdomme til at få et bedre liv. LEO Pharma bliver drevet som en kommerciel virksomhed, men alt overskud bliver reinvesteret i firmaet eller går til forskning. Det er fonden, der betaler for LEO Innovation Lab

Men Kristian Hart-Hansen understreger også, at det er vigtigt, at etikken er på plads og at en kunstig intelligens i en app derfor minimum skal være på niveau med specialister, når det gælder diagnosticering. Lige nu arbejder LEO Innovation Lab med, at deres løsninger skal kunne forkorte det, de kalder patientrejsen. Målet er, at kun 10-20% med en hudsygdom kommer til at se en læge, så lægen har mere tid til den enkelte patient.

Den typiske patientrejse

Billedet over artiklen er en illustration af den typiske patientrejse. Ved en hudsygdom starter rejsen i dag med, at man opdager en plet på huden. Så kontakter man lægen, og her viser studier er der op til 50% fejldiagnoser på hudsygdomme, fordi der er op mod 3.000 forskellige hudsygdomme, og de er svære at skelne fra hinanden. Derfor er der risiko for, at den medicin man får, ikke virker. Det fører så til en henvisning til en hudlæge, hvor der er 4-6 måneders ventetid. Hos hudlægen er er der kun 10-15% fejldiagnoser, hvilket er en almindelig fejlmargen inden for specialer, og så får man som regel den rigtige medicin.

Men op mod 50% i den vestlige verden indløser aldrig deres recepter, og op mod 80% behandler sig ikke som lægen har sagt. Der er mange årsager: Man kommer ikke på apoteket. Medicinen er dyr. Hvis man har en kronisk sygdom, skal man tage medicinen hver dag, men man glemmer det, det er for besværligt eller man vælger det fra. Det er den situation LEO Innovation Lab vil være med til at ændre.

Den fremtidige patientrejse




Figuren fra LEO Innovation Lab illustrerer at en app kan skabe genveje, der betydet, at man ikke behøver at tage hele turen rundt i systemet.

Står det til LEO Innovation Lab, ser den fremtidige patientrejse helt anderledes ud. Her tager man et billede af pletten på huden, og en app kan hjælpe med diagnosen. Det betyder, at 60-70% med almindelige hudsygdomme ikke behøver at komme til en læge, for appen vil i fremtiden diagnosticere de fleste sygdomme mere præcist end de fleste læger.

– Men en kunstig intelligens er kun bedre til at diagnosticere end en læge, hvis den får tilstrækkeligt med data at arbejde med, siger Kristian Hart-Hansen. – Lige nu ligger vi på en succesrate på 91%, når det gælder psoriasis, 86% på eksem og 75% med akne, så allerede nu kan vi diagnosticere lige så godt som de fleste dermatologer og bedre end mange praktiserende læger.

Kristian Hart-Hansen understreger, at det her ikke handler om at gøre læger arbejdsløse, men om at give dem værktøjer til beslutningsstøtte og mere tid til de patienter, der har behov for at se lægen. Og han understreger også, at ved enhver mistanke om alvorlige sygdomme som fx kræft, vil appen med det samme sende brugerne til lægen.

Sundhedsdata skal i arbejde

Kunstig intelligens kræver store mængder af data. I Danmark har vi data om fem millioner menneskers sundhed og livsstil, som kunne bruges til udvikling af bedre og mere individualiseret medicin. Men som situationen er i dag, er det svært for industrien at komme til disse data. Det kræver lange komplicerede ansøgningsprocesser, og dataene ligger i forskellige ’kasser’ som det er svært at kombinere.

techst har talt med Henning Langberg, direktør i Data Redder Liv (DRL) under Copenhagen Healthtech Cluster om private virksomheders brug af sundhedsdata indsamlet af det offentlige. DRL har foretaget en undersøgelse, som viser at 85% af medlemmerne af patientforeningerne er villige til at lade deres data blive brugt, også af virksomheder, hvis det kan gavne deres egen eller andres sundhed.

Copenhagen Healthtech Cluster er etableret af Region Hovedstaden, og har skabt partnerskabet Data Redder Liv bestående af repræsentanter for det offentlige sundhedsvæsen og private virksomheder. Samtidig er mange af de store interesseorganisationer med i partnerskabet. Læs mere på www.dataredderliv.dk

– Jeg tror, at når man bliver patient, er man ret indstillet på at dele, siger Henning Langberg. – Hele den måde vi har opbygget vores sundhedssystem på, er jo, at sundhed er noget vi giver til hinanden. Dvs. at mine data selvfølgelig skal bruges til, at jeg bliver behandlet så godt som muligt, men også at den næste patient, bliver behandlet bedst muligt. DRL vil sikre, at de, der skal arbejde med data, har de rigtige kvalifikationer, at de forstår, hvad man må med data, og hvad man ikke må. Så skal det offentlige og det private udvikle løsninger på sundhedsområdet i fællesskab.

Certificering af privates brug af data

Kristian Hart-Hansen er enig i, at man skal passe på folks sundhedsdata, og LEO Innovation Lab har brug for store datamængder, men de behøver ikke vide, hvem der har leveret data.

– Vi er fløjtende ligeglade med, om det er fru Hansen eller hr Larsen, siger han. – Det vi er interesserede i er: Er det en kvinde eller mand, hvilken alder, bor de i byen eller på landet, sygdomshistorik, medicinering osv. Men intet er linket til et navn. Hos os er det kun to-tre ansatte, der kan linke data med personer. Selvom jeg er direktør, kan jeg ikke, for det har jeg ikke behov for, men jeg kan se på de anonymiserede data. Og al data indhentes naturligvis med samtykke.

– Det vi har foreslået er, at man skal have en særlig certificering for at få lov til at få adgang til offentlige sundhedsdata. Vi skal vise, at vi forstår at opbevare og behandle data ordentligt, og vi skal være villige til at blive set efter af myndigheder. Man bør sige til virksomheder i Danmark: I har lov til at få adgang til data, hvis I gør det på en sikker måde. I skal leve op til regler og regulativer, og så kommer vi en gang imellem for at se, om I lever op til reglerne. Hvis I ikke gør, trækker vi tilladelsen tilbage.

Borgerne skal have tillid til systemerne

– Der er så mange muligheder, men ofte er folk for bange til at se kunne dem, siger Kristian Hart-Hansen. – Som det er nu, er sundhedsvæsenet for dyrt for os, og vi kan ikke spare mere. Derfor skal fremtidens sundhedsvæsen være forebyggende i stedet for det behandlende sundhedsvæsen, vi har i dag. Det vil folk jo gerne have. Men det kræver, at vi har data til at lave forudsigelser.

Henning Langberg

Udfordringen er at udvikle systemer, hvor data bliver opbevaret og brugt på en sikker måde. Henning Langberg fra DRL mener, at vi i Danmark har god tradition for sikker omgang med data og i årevis har brugt data til forskning som er kommet mange patienter til gavn. Men vi skal overveje hvilke data vi deler med de store tech-virksomheder.

– Min personlige holdning er, at vi kan tro på det offentlige, siger han. – Selvfølgelig er der risiko for fejl, og vi skal hele tiden arbejde på at have så sikre systemer som overhoved muligt. Samtidig er transparens enormt vigtigt, og det er det også i det danske sundhedsvæsen. Det ville være godt med en hjemmeside, hvor man kunne slå op og se: Hvad bliver mine data brugt til? Det ville afmontere meget af den frygt for hvem der bruger sundhedsdata, og så ville vi forhåbentlig kunne få lov at gøre nogen af de ting med data, som kunne hjælpe rigtig mange patienter.

Henning Langberg mener også, der er en stor opgave i at informere de borgere, der har indgået i en undersøgelse eller i udviklingen af et lægemiddel. – Det offentlige og industrien bør samarbejde om at fortælle folk, at deres data er blevet brugt, og at det er kommet nogen patienter til gavn, siger han. – Når man tager den opgave alvorligt, får man virkelig meget credit for det. Det skal også være en del af fremtiden.

– Men politikerne er nødt til at komme i gang med at lave retningslinjer for brug og opbevaring af sundhedsdata, siger Kristian Hart-Hansen. – For politik tager lang tid, men udviklingen inden for digital sundhed kører meget hurtigt. Det er ikke ligesom i gamle dage da damplokomotivet kom. De store techvirksomheder som Google og Amazon buldrer allerede derudaf med massive indsatser inden for sundhed. Politikerne er nødt til at følge med, så sundhedsvæsenets fremtid ikke defineres af techgiganter, men bygges på et etisk grundlag, som vi kan stå inde for i EU.

Dette er den fjerde artikel i en serie på otte om etik og kunstig intelligens. Artiklen blev bragt første gang 19. september 2019. Da artiklen blev bragt første gang, var Henning Langberg direktør i Copenhagen Healthtech Cluster, nu er han innovationschef på Rigshospitalet.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort